Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Yahya Hassan kom så tæt på sandheden, som det er muligt

Måske var det ikke Yahya Hassan, der var besværlig, måske var det sandheden
Sandheden er hård kost. Når sandheden tager sig en vært, ødelægger den ikke sjældent denne vært. Vi skal huske Yahya Hassan for, at han bragte digtningen så tæt på sandheden, som det er muligt at komme.

Sandheden er hård kost. Når sandheden tager sig en vært, ødelægger den ikke sjældent denne vært. Vi skal huske Yahya Hassan for, at han bragte digtningen så tæt på sandheden, som det er muligt at komme.

Kasper Løftgaard

16. maj 2020

Der er et moment i Thomas Vinterbergs film Festen, som har en særlig intensitet. Det er øjeblikket, hvor Christian præsenterer sin far for to taler til hans 60-årsfødselsdagsfest, den grønne og den gule.

Da faderen vælger den grønne tale, som viser sig at være »en slags sandhedstale« med titlen Når far sku’ i bad, bryder helvede løs. Eller rettere: Efter talen er der først stilhed, larmende stilhed, og så larm, en nærmest stum, rasende larm. Christian har sagt det, der ikke skulle siges. Hans stemmeføring er i de sidste dele af talen underligt sitrende, næsten ekstatisk. Sandheden er sagt, og huset slår revner.

Hvis man skal sætte en enkelt mærkat på nu afdøde Yahya Hassans projekt, både i digte og i den offentlige debat, må det være »en slags sandhedstale«. Der findes de teorier om sandhed, som fremhæver, at sandhedens fremkomst er et lykkeligt øjeblik. Men Festens pointe er, at sandhedens tale er ubehagelig, at den er ødelæggende, ikke blot for nogen, men for alle, inklusive sandhedssigeren.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Katrine Damm
  • Ulla Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Kurt Nielsen
Tino Rozzo, Katrine Damm, Ulla Nielsen, Thomas Tanghus og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer