James Lowenthal var ved at lære syv studerende at bruge et teleskop, da han første gang så Starlink-satellitterne. Langt fra byens lysforurening, helt oppe nær grænsen til Canada i New Hampshires Hvide Bjerge kiggede de gennem kikkerterne op på Mælkevejen, der funklede på en klar, mørk aftenhimmel. Så begyndte professorens verden at ryste.
Et langt tog af kraftigt lys skar gennem himlen fra vest mod øst. Små lysende pletter i en lige linje. Som om universet var en computeranimation med forbindelsesproblemer, eller en eskadrille af rumskibe var på vej mod Jorden for at angribe.
En af de studerende trak sig forbløffet fra sit teleskop og kiggede forvirret på professoren:
»Hvad fanden sker der?«
Men James Lowenthal stod der bare. Stivnet, med åben mund og en klump i maven.
»Det var et øjeblik af chok. Af forbløffelse og ærefrygt. På sin vis er det jo et imponerende syn. Nogle vil ligefrem sige smukt. Men mit hjerte sank. Jeg vidste, at det her var et vendepunkt, begyndelsen på enden, og at himlen nok aldrig ville blive den samme igen,« siger James Lowenthal, der er professor ved Smith College.
I løbet af foråret har det spektakulære syn trukket et spor af forbløffelse og bekymring over hele verden. Du har måske selv set det. I Danmark har det været tydeligt på flere af de klare aftener i april og maj.
Himmeltoget er hverken en invasionsstyrke fra Mars eller et konkret bevis for, at vi i virkeligheden bor inde i et videospil. Det er den excentriske techmilliardær Elon Musks seneste påfund.
Manden bag Tesla-bilerne driver også verdens største private rumfartsfirma, SpaceX, der i øjeblikket er ved at skyde 12.000 små satellitter ud i rummet. Det er dem, man kan se vandre over stjernehimlen.
I alt håber SpaceX at sætte 42.000 små, lysende prikker i kredsløb om Jorden, og det hele skal ende med billigt, verdensomspændende internet og en koloni på Mars.
Astronomer som James Lowenthal er i oprør.
En ting er, at satellitterne – bogstaveligt talt – vil stille sig i vejen for astronomernes teleskoper og forhindre dem i at udforske fjerne galakser og planeter. Noget andet er risikoen for en miljøkatastrofe i rummet.
Men værst af alt, forklarer Lowenthal, kan det nye, markedsdrevne rumkapløb mellem firmaer som SpaceX og Amazon ende med at frarøve os alle sammen det måske største af alle naturens vidundere: stjernehimlen.
Fremover vil himlen måske være i konstant bevægelse. Nordstjernen og Karlsvognen vil drukne i en kravlende myretue af små syntetiske lys. Bare tanken kan gøre James Lowenthal svimmel:
»Synet af himlen er rørende. Det er inspirerende, smukt, poetisk, historisk. Der er ikke én kultur i Jordens historie, som ikke har kigget mod himlen og stjernerne efter mening, skønhed og mytologi. Alt fra vores kalendere til vores litteratur og sprog og religion trækker på inspiration fra himlen. At fjerne det i jagten på profit er … ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, så jeg nøjes med … forargeligt«. Professorens stemme knækker lidt til sidst.
Med andre ord er det svært at overdrive, hvor meget der er på spil. Og hvem siger, at det stopper med internetsatellitter? Rummet er relativt ureguleret territorium, og få ting står i vejen for, at man kan plastre himlen til med reklamer eller politisk propaganda. En russisk mand, der elsker Andy Warhol og Coca-Cola, arbejder allerede på sagen.
En ting er i hvert fald sikkert. Det nye rumkapløb bliver tegnet af folk som Elon Musk, der hellere spørger, om det kan lade sig gøre, end om vi nu også bør gøre det.
Den nye stjernekrig
»Woah, det virkede!!«
Sådan skrev Elon Musk på Twitter i oktober 2019, da det lykkedes ham at komme på internettet via Starlink-satellitterne. Verdenshistoriens første tweet sendt gennem rummet.
SpaceX’ erklærede mål med Starlink er at forsyne hele verden med en billig, hurtig og sikker internetforbindelse, så nettet rent faktisk bliver world wide, og de 3,5 milliarder mennesker, der stadig står uden for, kan blive koblet op. Forbindelsen forventes at være klar sidst i 2021.
Et på mange måder meningsfuldt formål, der kan sætte skub i udviklingen i det globale syd. Elon Musk lægger dog ikke skjul på, at Starlink også skal fungere som en indtjeningsmaskine, der finansierer større og mere science fiction-prægede projekter for SpaceX. Ikke mindst Musks store drøm om en koloni på Mars med »alt fra jernstøberier til pizzeriaer og natklubber«.
SpaceX er ikke de eneste, som mener, der er penge at tjene ved at levere morgendagens internet fra rummet. Amazon har gang i et lignende projekt og har allerede bedt om tilladelse til at sende 3.000 satellitter op. Britiske OneWeb og canadiske Telesat er også i gang, ligesom kineserne naturligvis arbejder på deres eget projekt.
Hvor Den Kolde Krigs rumkapløb var en kamp om blød magt mellem verdens supermagter, står den nye stjernekrig først og fremmest mellem private firmaer. En rumindustriel revolution, som ingen ved, hvor ender. Elon Musk taler om Mars, Amazon-direktøren Jeff Bezos vil løse klimakrisen ved at flytte tung industriproduktion ud i rummet, og Google-chef Larry Page har investeret i et firma, der håber at udvinde mineraler fra asteroider.
For verdens rigeste lader space til at være svaret på mange af tidens store spørgsmål. Og der er stort intet, der sætter grænser for dem. Juridisk set er rummet det vilde vesten. Ureguleret territorium. The last frontier.
Himlen er ikke, hvad den har været
James Lowenthal var ikke mere end 10 eller 11 år gammel, da han forelskede sig i himlen. I dag er han midt i livet, men kigger stadig opad. Nu gennem et par tynde, runde stålbriller. Adskillige stjerner og konstellationer har en plads i professoren hjerte, men han hilser altid på Orions Bælte med en »helt særlig hengivenhed«.
Himlen er dog ikke, hvad den har været. I årevis har han og andre astronomer kæmpet mod lysforurening fra byerne. Nu er der pludselig opstået en ny og mere omfattende trussel mod udsynet fra vores lille planet. Satellitterne.
»Og når jeg siger pludselig, så mener jeg pludselig,« forklarer Lowenthal.
Sputnik 1 kom i kredsløb i 1957, og i dag svæver cirka 2.000 funktionelle satellitter omkring jordkloden. Kigger man det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er cirka 200 af dem synlige for det blotte øje.
»Det tal kan vi gange med ti allerede ved årets udgang,« forklarer James Lowenthal. Til den tid har SpaceX sendt 1.600 Starlink-satellitter op. For tiden bliver der sendt 60 op hver anden uge. I alt har de fået godkendelse til 12.000 satellitter og har søgt om yderligere 30.000.
Hvis Amazon, kineserne og alle de andre når i mål og etablerer lignende megakonstellationer, vil Jorden ikke være omringet af 2.000 eller 12.000 satellitter. Så taler vi 50.000 eller 100.000. Til sammenligning kan man se cirka 2.500 stjerner på en mørk aften under perfekte forhold.
De store lysende tog, som James Lowenthal og mange af os andre har set i løbet af det seneste år, er ikke permanent. Sådan ser Starlink-satellitterne kun ud i de tre-fire måneder, det tager dem at nå deres endelige mål.
Men så mange satellitter vil ændre himlen. Et stort skridt på vejen mod den kravlende myretue af lys. Starlink-satellitterne flyver nemlig tættere på Jorden og lyser kraftigere end almindelige satellitter. De vil alle sammen være synlige med det blotte øje. I hvert fald hvis SpaceX ikke får held med at reducere lysstyrken.
Lige nu eksperimenterer firmaet med at farve satellitterne sorte og indkapsle dem med en form for parasol, der kan reducere refleksionen fra Solen. Elon Musk har mere eller mindre garanteret, at de på sigt hverken vil kunne ses af almindelige mennesker eller være til gene for astronomer.
»We care a great deal about science,« skrev han på Twitter.
Som vicepræsident i American Astronomical Society er James Lowenthal personligt i dialog med SpaceX om problemet.
»Og de tager faktisk problemet alvorligt,« siger James Lowenthal. Det er i hvert fald hans indtryk. »Men hvem ved, om andre aktører også vil tage det alvorligt?«.
I vejen for videnskaben
Astronomer har brug for, at gigantiske teleskoper kan tage billeder af stjerner, galakser og planeter milliarder af lysår herfra. Den slags billeder er ikke snapshots. De har en udløsningstid på fem-seks minutter, og svæver en satellit forbi imens, må astronomerne ofte kassere fotoet og starte forfra.
»Som det er nu, er det irriterende, men til at leve med,« forklarer Jonathan McDowell over Skype.
Han er astrofysiker ved Harvard University. Hans ’ting’ er sorte huller, fortæller han, men han er også ret begejstret for Tycho-supernovaen, som hænger på en stor plakat bag ham. Et brag af gule, grønne, røde og blå gasser.
Det var den, Tycho Brahe så fra Uranienborg i 1572, da han som det første menneske nogensinde observerede en supernova.
»Du, jeg og alt andet på Jorden stammer jo fra masse udløst af eksploderende stjerner, så det der er helt nybagte grundstoffer,« siger McDowell og peger på plakaten. »Sejt ik’?«
Med titusindvis af satellitter i kredsløb er det måske slut med den slags billeder. Det bliver som at se gennem et hegn.
Og hvad så, kan man spørge. 3,5 milliarder af verdens fattigste kommer på internettet, til gengæld får nørder som James Lowenthal og Jonathan McDowell sværere ved at glo på sorte huller og galakser, vi alligevel aldrig kommer i nærheden af. Det lyder som et godt bytte.
— Hvorfor skal jeg ikke bare være ligeglad med astronomi?
»Når vi studerer universet, studerer vi os selv. Fysikkens love gælder på tværs af tid og rum, så når vi undersøger ekstreme ting, der foregår milliarder af lysår væk, får vi en dybere forståelse af principper, som også gælder på Jorden,« siger McDowell.
James Lowenthal reagerer næsten fornærmet.
»Alt, hvad vi ved om universet, er startet med observationer fra Jorden. At kigge op er naturvidenskabens udgangspunkt. Uden adgang til stjernehimlen ville vi ikke vide, hvordan tyngdekraften fungerer, vi ville ikke vide noget om big bang, og, ironisk nok ville vi helt klart ikke være i stand til at sende satellitter i kredsløb,« siger han.
»Vi giver os selv bind for øjnene. Så simpelt er det.«
Begrænset plads i rummet
Men okay, siger Jonathan McDowell, hvis man alligevel synes, at astronomer er nogle underordnede brilleaber, som næppe kommer til at bidrage med andet end ideer til uforståelige plottwist i avancerede sci-fi-film, så er der spørgsmålet om rumskrald.
Flere satellitter betyder større risiko for sammenstød, som skaber rumskrald. Rammer to satellitter hinanden, risikerer det at sætte gang i en kædereaktion, hvor hundredvis af satellitter smadrer ind i hinanden og skaber så meget rumskrald, at vi ikke længere kan bruge kredsløbene omkring Jorden. Det kalder man Kessler-syndromet.
»Og det er en reel risiko,« siger McDowell.
I jagten på teknologiske fremskridt risikerer vi altså at skabe uoverskuelige miljøødelæggelser. Det lyder som en velkendt konflikt. Fremskridtet over for naturen, moderniteten over for kulturarven, private interesser over for fælles ejendomme.
»Engang troede vi også, at havene var så store, at vi ikke kunne ødelægge dem,« siger Jonathan McDowell. Et uopfyldeligt depot for alt vores skrald og plastik og spildevand.
»Se, hvordan det gik,« siger Jonathan McDowell.
Rummet er ikke nær så uendeligt, som vi forestiller os. Den del, man kan bruge til satellitter er i hvert fald ikke. Det er – som så meget andet – en begrænset ressource.
»Og vi burde diskutere, hvordan vi bedst udnytter den i en verdensomspændende offentlighed. Rummet vedrører alle, og det burde ikke være op til enkelte stater eller private firmaer at forvalte et fælles gode,« siger Harvard-astronomen.
Tragedy of the Commons
Men hvem regulerer egentlig rummet? Findes der planlove, miljøzoner og internationale regulativer for, hvad man kan og ikke kan skyde op i rummet?
Det korte svar er nej, forklarer Christopher Johnson, som underviser i rumjura på Georgetown University.
Det centrale dokument, der tegner reglerne på den anden side af atmosfæren, er Ydre-rumtraktaten fra 1966-67. En koldkrigsaftale, der først og fremmest slår to ting fast: Ingen må opstille masseødelæggelsesvåben i rummet, og ingen nationer kan gøre krav på rummet. I et på det tidspunkt hypotetisk scenarie kan USA altså godt placere et amerikansk flag på månen, men ikke erklære den som amerikansk territorium.
Alle har nemlig lige ret til at »bruge og udforske« rummet.
»Så grundlæggende bliver rummet reguleret af hver enkelt stat,« forklarer Johnson.
Amerikanske SpaceX har søgt og fået tilladelse hos amerikanske myndigheder. Konkret Federal Communications Commission, der bizart nok også har til opgave at vurdere, om tv-reklamer skal forbydes på grund af nøgenhed eller bandeord.
Taget i betragtning, at Elon Musk har betegnet de amerikanske tiltag for at bekæmpe corona som »fascistiske« og netop har navngivet sit nyfødte barn X Æ A-12, kan man diskutere fornuften i at overlade ham nøglerne til rummets fremtid. Men det har man altså gjort.
SpaceX har da også skullet dokumentere, at de har en ordentlig forsikringsordning, et fungerende design, teknologisk kapacitet og en plan for, hvad der sker med satellitten, når dens livscyklus når sin ende. Når de samarbejder med James Lowenthal og de øvrige astronomer om at reducere lyseffekten af Starlink, skyldes det imidlertid ikke krav og regulering, men ren og skær god vilje.
I det hele taget er reguleringen utidssvarende, mener Christopher Johnson.
Der er ingen regler imod rumskrald og miljøødelæggelser eller begrænsninger for, hvor mange satellitter der maksimalt kan sendes op.
Meget få ting er decideret forbudt. Hvis et japansk firma ville lave en Hello Kitty-figur af lys og sende den i kredsløb om Jorden, ville mange nok finde det forargeligt. Men hvis den japanske regering havde godkendt det, ville det principielt været lovligt, forklarer han.
»Der er i hvert fald intet direkte i traktaterne, som forhindrer,« siger han. »Generelt er de her regler udarbejdet på et tidspunkt, hvor man slet ikke så for sig, at private virksomheder skulle udnytte rummet kommercielt,« siger Johnson.
Coca-Cola er menneskets natur
Hello Kitty-ideen er desværre ikke så utænkelig, som den lyder. I 2018 sendte et lille amerikansk firma en stor diskokugle i kredsløb om Jorden. Angiveligt med det formål »at skabe en fælles oplevelse for alle på planeten«. Andre så det som et vulgært reklamestunt.
Et andet firma håber snart at kunne sælge meteorregn on demand. Når man trykker på en knap på Jorden, skal det vælte ud med sten fra en satellit i rummet. Og så er der det russiske firma StartRocket, der vil være rummets første reklamebureau.
Går man ind på hjemmesiden, bliver man mødt af en stjernehimmel med et lysende Coca-Cola-skilt i baggrunden og et Andy Warhol-citat fra 1975 i forgrunden:
»Det smukkeste i Tokyo er McDonalds’. Det smukkeste i Stockholm er McDonalds’. Det smukkeste i Firenze er McDonalds’. Peking og Moskva har ikke noget smukt endnu«.
StartRocket er ikke en joke, insisterer Vlad Sitnikov. Han elsker rummet og håber at ende sine dage på Elon Musks koloni på Mars. Foreløbig driver han et stort reklamebureau i Moskva og håber at have sendt den første reklame ud i rummet inden for to år.
»Jeg er fascineret af kosmos og ideen om, at mennesket kan erobre det,« siger han.
Rummet er relativt ureguleret territorium, og få ting står i vejen for, at man kan plastre himlen til med reklamer eller politisk propaganda. Det russiske firma StartRocket, der elsker Andy Warhol og Coca-Cola, håber at blive de første, der bringer reklamer i rummet..
— Hvorfor vil du så spolere nattehimlen med reklamer?
»Reklamer er økonomiens blod, og brands er livskraft. Brands er en del af os. Det er en måde, mennesker træffer valg på og udtrykker sig. Uden reklamer og brands er vi tilbage i Sovjetunionen, hvor alting var trist og gråt.«
— Kan du forstå, at nogen mennesker vil kigge op i stjernehimlen uden at blive forstyrret af en Coca-Cola-reklame?
»For det første tager det kun en satellit seks minutter at passere igennem dit synsfelt. For det andet har de fleste mennesker valgt at bosætte sig i en by, hvor de alligevel ikke kan se stjernehimlen. Og for det tredje ser mennesker i forvejen tusindvis af reklamer hver eneste dag.«
— Men hvad giver dig retten til at tjene penge på stjernehimlen?
»Alle kan gøre det. Jeg har ikke patent på det. Hvem har ret til at sætte billboards op i det offentlige rum? Vi gør det, fordi vi kan. Det er menneskets natur at reklamere og købe og sælge ting.«
»Jorden er menneskehedens vugge, og når vi skal erobre og kolonisere rummet, er det kun naturligt, at vi også gør det med reklamer.«
— Er reklamer smukkere end stjernehimlen?
»Ja. For to tusind år siden kiggede folk op på himlen og så konstellationerne. Løver, trækvogne og så videre. Historier og velkendte motiver. For os i dag er det brands. Coca-Cola er en smuk, fælles fortælling.«
— Er du uddannet i astrofysik eller astronomi?
»Nej. Jeg er uddannet i filosofi.«
Foreløbig leder StartRocket stadig efter finansiering. Og projektet er altså ikke en joke.
Venner for livet
Som altid skal vi huske, at fremtiden ikke er her endnu. Den er blot på vej og stadig til forhandling.
Lige nu er det teknologisk umuligt at bage pizzaer på Mars. Man kan ikke fabrikere biler i rummet eller udvinde guld på asteroiderne, og det kan sandsynligvis heller ikke lade sig gøre at sende et klart oplyst Coca-Cola-skilt i cirkulation om Jorden. Gudskelov.
Man kan til gengæld godt lave megakonstellationer af små satellitter, som sender internet til planeten. Men vi kan også stadig nå at diskutere, om vi virkelig har behov for tre, fire eller fem forskellige udbydere med hver deres megakonstellation.
»Jeg er ikke imod fremskridtet,« siger Jonathan McDowell.
»Jeg er ikke imod internet til fattige mennesker i Afrika. Det er en kanon idé og en god grund til at sende satellitter op. Jeg ville ønske, at vi gik lidt mere ydmygt til det. Hvad med at vi startede med 2.000 nye satellitter og så, om vi kunne styre det, sådan så de ikke stødte ind i hinanden?«.
I 400 år har vi systematisk underlagt os og udnyttet naturen. Det har været en fortælling med op- og nedture. Nu står vi i en lignende situation. Modernitetens dilemma: I jagten på en rigere, fredeligere og bedre tilværelse risikerer vi at undergrave vores naturgrundlag.
Her, ved foden af det nye bjerg, vi skal til at bestige, er der ingen grund til, at vi ikke kan lære af vores fejltagelser, siger Jonathan McDowell. Fortællingens tragiske kapitler behøver ikke udspille sig igen.
Elon Musk mener ikke, at vi har andet valg end at søge fremskridtet. At kolonisere rummet er en måde at »beskytte vores civilisation«.
»Jeg prøver bare at forestille mig fremtiden uden at blive ked af det,« har han sagt. Og måske har han ret. Med klimakrisen får vi måske brug for at afsøge vores muligheder andre steder end på Jorden. Der er selvfølgelig det forbehold, at Mars for nuværende er en gold, kold og iltfattig planet.
Måske har vi bare brug for at udforske det ukendte, tro på fremskridtet, teknologiens løfter og kigge ind i fremtiden med nye, opløftende muligheder
James Lowenthal håber bare, at folk forstår, hvad der er på spil. I 300.000 år har stjernehimlen været et fælles vilkår for alle mennesker. Den forbinder os på tværs af tid og rum.
»Stjernehimlen er en naturressource på samme måde som ren luft og rent vand. Alle har ret til at nyde den,« siger han.
Det er også det, der giver ham håb. I lyset af, hvor meget himlen betyder for os, har professoren svært ved at forestille sig, at vi giver slip på den. Hans studerende forstår det også, forklarer han.
»Sådan er det jo. Når først man lærer stjernerne at kende, bliver de også dine venner. Så glemmer du dem ikke. Du møder dem igen og igen, og uanset hvor du befinder i verden, kan du kigge op og genkende en gammel ven,« siger Lowenthal.
Nu må vi se, om vores børnebørn får fornøjelsen af at møde dem.
"Knowledge is knowing a tomato is a fruit. Wisdom is not putting it in a fruit salad" - beklager, jeg fik associationer
De er bare nogle drenge. Kan de ikke gøre noget ved klimaforandringerne, temperaturstigningerne, havvandstigningerne, uligheden, skovafbrændinger osv i stedet for, men de ved måske ikke, at der er noget galt her på Jorden? Det er mere end blot mærkeligt at læse om. Det er helt sygt.
En ødelagt stjernehimmel. Det var også min første tanke da jeg hørte om Space X sattelite toget på natte himlen. En synlig stribe med det blotte øje. Først med 65 sattelitter, snart med 12.000 enheder. Og til sidst op mod 42.000 styk. Først synes det da meget sjovt. Men... Ødelæggelser synes ikke at kende grænser i en tåbelig kapitalistisk verden. Snart er vi alle Borg.
https://en.wikipedia.org/wiki/Borg
Ja, Niels-Simon. Det er virkelig helt sygt.
Man ved snart ikke om man skal grine og slå sig på lårene eller græde. Men hva. Så kan vi da spare på fyrværkeriet for fremtiden. Og stjerneskud, det billige skidt, kan man jo så se i et væk. Vi skal jo også til at vende os til nye trusler i den daglige DR TVA om Space X Starlink satellitter som truer med at styrte ned i vores hoveder alle vegne.
Her kan man følge Starlink satellitterne sammen med alverdens andre satellitter:
https://www.n2yo.com/?s=45590&live=1
Hvad skal man mene om en mand, der er uddannet i filosofi (lyder fint), og som foretrækker reklamer for stjernehimlen? Hans pervertering går desværre i dette tilfælde ud over hele menneskeheden.
Hvornår indser vi at det er farligt for kloden at give enkeltpersoner så stor velstand at de kan gøre som det passer dem. Det er så udemokratisk som noget kan være.
Satellitter skal på et tidspunkt tilbage til jorden. Eller har Musk tænkt sig selv at rydde op?
"Rumforurening" går længere tilbage end til Musk.
Og jeg finder noget tiltalende ved tanken om at ikke kun regeringer, efterretningsvæsener med mere kan se mere og mere af hvad befolkningerne foretager sig fra oven, men at der kan opstå den mulighed at blikket vendes om. Men udover det er den forurening da et problem. Som nok "lydforurening" til lands og i havene sikkert også er det.
Sikke en gigantisk tåbelighed.
Fuldstændig ligesom urenset spildevand, (mikro)plastik, overgødskning, engangs-elektronik.. Mennesker insisterer simpelthen på at ødelægge livsvilkårene for hinanden og på en eller anden vis er det lykkedes de allerstørste røvhuller og egecentrikere og tiltuske sig magten over himmelrummet også.
Det er så ubegribeligt dumt. Men dumheden kan fylde alles drømme om en himmel..
sådan er det ofte med mennesker med lidt for store ambitioner, de bliver så begejstrede for deres egne ideer at de bliver totalt blinde for alle de negative konsekvenser,
individers visioner om storhed er næsten altid fatale for menneskeheden, og for resten af naturen,
men jeg er sikker på at Musk ser sig selv som en frelser, en skaber af en bedre fremtid, han forestiller sig at mennesket kan sprede sig til andre planeter og derfor på langt sigt godt kan undvære jorden,
jeg mener at kun hvis mennesket lærer at bevare den planet som har født os vil vi have en fremtid som ikke slutter,
ville ønske at Musk indså dette og brugte sin indflydelse på det projekt i stedet.
Kessler-syndromet.
Jamen det lægger jo blot endnu en krise til alle de andre vi bøvler med på grund af disse vanvittige fantaster som bilder sig ind at have retten til at bestemme over alt og alle.
At 3,5 millioner fattige får adgang til internettet er blot et argument for at legitimere hans syge projekter. De er nok mest fattige på grund af personer som ikke kan få nok og føler sig omnipotente.
Den største krise vi har er måske at vi ikke aner hvordan vi skal stoppe disse tåber som har overtaget styringen på kloden.
tak for en virkelig fin og vidensgenererende artikel om et alt for aktuelt emne.
Der er imidlertid et ganske effektivt middel og det er at fjerne deres økonomiske grundlag.
Musk er en af verdens allerrigeste, og dermed en af verdens bedste, dygtigste og mest værdifulde mennesker. Skulle han ikke have lov at gøre, hvad der passer ham? Skal vi andre dovne og indskrænkede dummernikker have lov at spænde ben for hans store og visionære planer? Vi finder os jo i hvert fald i det - og i alt det andet, verdens rigeste finder på.
Kommer til at tænke på dette nylige debatindlæg fra Liberal Alliances Ungdom:
"Vi bør dyrke dygtighed, flid og ekstraordinære indsatser. Vi bør dyrke eliten. Ikke fordi eliten er mere værd som mennesker, eller fordi eliten udgøres af særlige overmennesker, men fordi idealer om æstetik, dygtighed og flid er vigtigere end gennemsnitlighed, ligegyldighed og ostemadder."
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7790703/Dyrk-eliten-dens-idea...
(sarkasme kan forekomme)
Reklameindustrien er syg og forpester vores omgivelser og internettet ved at være tilstede overalt. Vi betaler endda for at blive fri for dem. De bestræber sig på at være så påtrængende og irriterende som muligt. Det er nærmest paradoksalt, for varen associeres med et irritationsmoment.
Hvad i alverden foregår der i hovedet på reklamefolk som Vlad Sitnikov?
Fra artiklen:
"— Hvorfor vil du så spolere nattehimlen med reklamer?
»Reklamer er økonomiens blod, og brands er livskraft. Brands er en del af os. Det er en måde, mennesker træffer valg på og udtrykker sig. Uden reklamer og brands er vi tilbage i Sovjetunionen, hvor alting var trist og gråt.«
— Kan du forstå, at nogen mennesker vil kigge op i stjernehimlen uden at blive forstyrret af en Coca-Cola-reklame?
»For det første tager det kun en satellit seks minutter at passere igennem dit synsfelt. For det andet har de fleste mennesker valgt at bosætte sig i en by, hvor de alligevel ikke kan se stjernehimlen. Og for det tredje ser mennesker i forvejen tusindvis af reklamer hver eneste dag.«
— Men hvad giver dig retten til at tjene penge på stjernehimlen?
»Alle kan gøre det. Jeg har ikke patent på det. Hvem har ret til at sætte billboards op i det offentlige rum? Vi gør det, fordi vi kan. Det er menneskets natur at reklamere og købe og sælge ting.«
»Jorden er menneskehedens vugge, og når vi skal erobre og kolonisere rummet, er det kun naturligt, at vi også gør det med reklamer.«
— Er reklamer smukkere end stjernehimlen?
»Ja. For to tusind år siden kiggede folk op på himlen og så konstellationerne. Løver, trækvogne og så videre. Historier og velkendte motiver. For os i dag er det brands. Coca-Cola er en smuk, fælles fortælling.«
— Er du uddannet i astrofysik eller astronomi?
»Nej. Jeg er uddannet i filosofi.«
Foreløbig leder StartRocket stadig efter finansiering. Og projektet er altså ikke en joke."
Måske Musk kan få de her satellitter til at flyve i formation som et hjerte på "Vallentinsday", "Marry Christmas" eller "Happy New Year". Som den forretningsmand han er kunne det jo blive en lukrativ forretning når "Coka-Cola" og "McDonald" logoer flyver verden rundt i 350 kilometers højde i blinkende farver. Dem med pengepungen i orden kunne jo så købe Star blink tid for et par millioner dollars pr. sekund, hvor de fra deres smartphones kan få skrevet "I love you Marry" eller "Happy Anniversary" til deres koner, som har alt.
Eller skræk senariet "Vote for Trump" kommer fygende hen over nattehimlen i blinkende rødt, blåt og hvidt. Uha.
Skarpt forfulgt af en række kinesiske satellitter blinkende i rødt og gult "Xi Jinping - I am the true leader" Ha ha ha
Jo. Hvordan gribe ind uden utilsigtede konsekvenser?
Ved så megen negativ omtale at reklameværdien bliver det modsatte? (altså produkterne, producenterne, udviklerne bliver hadeobjekter. Men for hvem?)
Ved international lovgivning? Men vil de ledende magter og diverse præsidenter (én bestemt ikke mindst) rette sig efter sådant? En traktat om "åbent himmelrum" er jo ved at blive opsagt.
Er løsningen at statslige organer har monopol på "rummet"? (De opgiver da under ingen omstændigheder deres engagementer. Vel?)
Snart lyser månen op som en diskokugle. En Musk Moon Station er sikkert på tegnebrædtet.
Lise Lotte Rahbæk; du rammer Hovedet paa Sømmet - RENT. Dine, Pia Nielsens og Jan Weber Fritsbøgers Ord rammer mig som Meteorer, ogsaa lige ned i Corona-Pandemi-Krise-"Nedlukning-Oplukning" - Livs-Situationen for Klodens Borgere. PLUS 20 Grader i Arktis-Omraadet, hvor Perma-Frostens ufattelige Mængder fastlaast CO2 og Metan-Gasser strømmer ud i vor fælles Atmosfære, hvor Privat-Personen Elon Musk, BARE SAADAN !, af USA´s FCC (Federal Communications Commission) faar Tilladelse til at give hele Klodens Borgere "Den Himmelske Finger" !. Men det VÆLGER de politisk styrede saakaldte Public Service- Medier DR og TV2 IKKE at skabe forstaaelsesmæssig Sammenhæng for, i Danmarks Befolkning !. Saadan er det, Lise Lotte Rahbæk; ligesom Avisen hér, fokuserer, fragmentarisk, paa ét Omraade, UDEN at tage BigTeleCom´s stærkt helseskadende Bestraaling (Wi-Fi, MobilStraaling, Elon Musk´s sygt helseskadende 5G - StarLink-Projekt) ind i Artiklen !. Den danske Befolkning skal IKKE gøres klogere paa, hvad der foregaar BAG alle de (dum)smarte politiske Beslutninger. Vi Borgere lades POLITISK i Stikken af Folketinget / Sundhedsstyrelsen, DMI, etc, etc.
Løsningen er, at vi stækker verdens rigeste. De skal simpelthen ikke have lov at blive SÅ rige - det er perverst, at de får lov at indrette samfund og verden til eget bedste, på bekostning af alle andre - og det gør de jo.
Hæ, hvis man rammer én af satellitterne, så vil det udløse en kædereaktion, hvor fragmenter fra den satellit man rammer vil ødelægge de andre, ad nauseam. Nitten er at den slags har det med at brede sig, og simsalabum så er planeten omgivet af rumskrot man skal styre udenom med Elon's Mars raket, når han en dag vil stikke af fra det hele, sammen med en flok supermodeller med gode gener.
@ Anne-Marie Krogsbøll:
"Musk er en af verdens allerrigeste, og dermed en af verdens bedste, dygtigste og mest værdifulde mennesker. Skulle han ikke have lov at gøre, hvad der passer ham? Skal vi andre dovne og indskrænkede dummernikker have lov at spænde ben for hans store og visionære planer? Vi finder os jo i hvert fald i det - og i alt det andet, verdens rigeste finder på."
He he.. Ja, de rigeste må vel også være de klogeste og flittigste..?
Not.
Nu forholder det sig ironisk nok således, at det er en stor, fed myte.
En ny undersøgelse fastslår, at tilfældigheder (eller held) spiller en dominerende rolle i hvem der ender i toppen af kransekagen:
"Til forskernes store overraskelse var det ikke de mest talentfulde, der blev de rigeste, men derimod i høj grad de heldigste.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen har vi i vores kulturkreds en overdreven tro på, at succes skyldes personlige kvaliteter som talent, intelligens, færdigheder, indsats eller risikovillighed. Men vi undervurderer vigtigheden af tilfældighed."
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/tilfaeldigheder-adskiller-de-s...
Det er altså en række af tilfældigheder, der gør at nogle mennesker får næsten ubegrænset magt over andre, og kan udbrede deres eventuelle dumheder.
Nu også på stjernehimlen.
Det store spørgsmål er, hvorfor vi andre lader dem te sig som de gør..?
Især når vi ved, at magt korrumperer.
PS. Mange spekulerer også på, om Musk endegyldigt har forladt denne dimension hvad angår sin fornufts fulde brug, efter utallige tweets og mærkværdige stunts.
DEN SLAGS udmarver og dræber den menneskelige ånd for profit og selvisk magt. Ikke for menneskene. Jeg vakler mellem aldrig at ville se op igen og at skyde nogen.
Tak til Information for denne artikel – selv om det på enhver måde er skræmmende og rystende læsning. Kun provokerer journalistens vinkel i forhold til Elin Musk – mig en smule med dette ”måske”. ”Måske har han ret” og ”Måske har vi bare brug for at udforske det ukendte, tro på fremskridtet, teknologiens løfter og kigge ind i fremtiden med nye, opløftende muligheder”. Jeg mener, at i så indgribende projekter, som beskrives her – og som potentielt kan ødelægge ikke bare udsynet til nattehimlen – men også skade med stråling, nedstyrtning, sammenstød, krig, osv. – så bør konsekvenserne være tydelige og undersøgt indtil det yderste. Og dermed bør vi ikke være overladt til noget uforudsigeligt og til et ”måske”. Men det nuværende økonomiske og politiske system – drevet som det er af profitbegær og grandiositet – muliggør indtil videre dette vanvid. Det bør stoppes – og det noget så eftertrykkeligt. Skulle jeg i den lokale partiafdeling rejse spørgsmålet? Desværre skal der nok mere til.
Himlen kommer vist til at se sådan ud. https://youtu.be/LGBuk2BTvJE
Starlink har ganske vist lovet at male fremtidige satelitter sorte. Ved ikke om det er meget bedre.
PS: Jeg skrev i en anden tråd, at hovedformålet med Starlink er Highspeedtrading. Det havde jeg nemlig læst udførligt om et eller andet sted. Men søger jeg på det, benægtes det. Dog fastholdes at projektet henvender sig særligt til finansmarkedet, hvor delay i kommunikationen påstås at koste rigtig mange penge.
For Musk er formålet at tjene endnu flere penge så han kan blive en endnu større contractor i solsystemet. Først skal det finansiere hans Mars mission. Et forspring i rummet er sikkert givtigt. Der skal måske høstes brændstof til fremtidige fusionsreaktorer.
Musk er en oligark! Vi lever i oligarkernes tidsalder, og udsigterne er i mine øjne rædselsfulde. Mildest talt.
Og vi kan intet stille op. Som George Carlin sagde: ”USA er et olieselskab…med en hær.” En kæmpehær der sikrer, at USA's oligarker kan gøre lige hvad de vil. En stor brutal rocker med et vedhæng af supporters. Bl.a. os!
"Og vi kan intet stille op."
Hvis vi ville, kunne vi lade være med at fobruge disse oligarkers produkter. Men det haster, for det er efterhånden ikke nemt at finde produkter, de IKKE på en eller anden måde har snablen nede i.
@Henning-Buerup Jørgensen
tak for at du nævner 5G-projektet, der i DK bliver rullet ud med beslutning fra den forrige regering.
Energistyrelsen har overladt det til markedet at klare udfordringerne. Og dermed er sundhedsfarerne drevet over. Relationen til COVID-19 er omdiskuteret, men se lige på https://electromagnetichealth.org/electromagnetic-health-blog/5g-covid-1...
Bloggens forfatter, lægeforsker Martin Pall, er helten i vores hjemlige kætterske læge Henrik Isagers kritiske udredning om lægeverdenens halten efter i forhold til ak så mange realiteter (Blinde Pletter). Hans teori findes også på nettet, når man bare googler navnet. Men alt det der ikke passer ind i systemet, havner jo i skraldekassen 'konspirationsteori'. Spørgsmålet er bare, hvem konspiratørerne er. Måske dem som Marx kaldte 'ekspropriatørerne'? De truer i hvert fald med at fratage livet på jorden dets evne til at fungere.
Det er vores allesammens himmel og bør ikke være tilladt privat at sende noget op her og forurene himlen. Jorden er ikke en legeplads for idioter men det skulle man nogle gange tro. Lang vej endnu til at forstå at vi skal passe på jorden og dens atmosfære ellers destruerer vi os selv
Ja hvem er konspiratørene..
https://theportal.wiki/wiki/The_Distributed_Idea_Suppression_Complex_(The_DISC)#What_is_the_DISC.3F
Verdensregering NU!
https://www.youtube.com/watch?v=giQ8xEWjnBs
når ingeniører får frit lejde.
Come on - jeg er enig med de fleste af de mere eller mindre forargede kritikere her i tråden. men vi ved jo inderst inde godt, at vort eneste værn mod den form for galskab er at opbygge balancerede, frugale, ægte demokratiske samfund her på kloden, samfund som stille og roligt vil suge marven (vort overforbrug) ud af vore livsformer og dermed trække tæppet væk under kapitalismen og alle dens afsporede Elon Musk varianter . Så lad os bruge vore kræfter på den proces.
Ib Jørgensen
Meget gerne. Har du et bud på, hvordan vi gør det?
Lillian Larsen. Puha-den filosof ér da det mest vanvittige og vildfarne menneske, jeg har læst om længe.
Hans "Alle kan gøre det" udsagn fik mig straks til at tænke på Anatole France: "Lighed for loven forbyder både den rige og og den fattige at sove under broer, tigge på gaden og at stjæle brød."
Tak for det link, Kenneth Krabat. Jeg anbefaler alle at se den film som glimrende beskriver projektet.
Lise Lotte - godt spørgsmål :-) Svaret kan indtil videre kun blive: politisere, aktivere, informere, men hele tiden på basis af en forestilling om en anden måde at leve på. Gøre opmærksom på sammenhænge, hvor vi bliver ført bag lyset. Eksempel: Pressefrihed - det meste af vor nyhedsdækning sker på baggrund af at virksomheder er nødt til at reklamere, for at få os til at forbruge. Vi betaler for vore nyheder med vort forbrug. Læg mærke til hvor få reklamer der har været i TV under corona krisen, fordi vi ikke har kunnet gå ud og købe. En situation som de eksisterende mediehuse ikke ville kunne leve med i længden. Sagt på en anden måde: Hvis du er glad for at høre fra Ulla Therkelsen i Frankrig, så må du fortsætte med at (over)forbruge. Det er reklamer der betaler hendes løn.
Målet er at have den totale magt over aktiemarkedet. Indfør derfor en global aktieskat på transaktioner, som gerne skulle bidrage med nogle trillioner $.
Det er næppe Musk's egne penge alene, som finansiere Space X og dermed til syvende og sidst det her Starlink cirkus. Nasa og dermed den amerikanske stat og den amerikanske skatteyder har taget et af de helt helt store greb ned i lommen for at få adgang til rummet igen uafhængig af Rusland. I bedste kommunistiske stil.
Når alt kommer til alt er forskellen på USA og Kina kun at finde på overfladen. Inden i motorrummet med til klappet motorhjelm køre de nøjagtig de samme maskiner.
I øvrigt burde verdenssamfundet, repræsenteret gennem FN, gribe ind mod det her Starlink projekt. Lige som EU bør tilkendegive en massiv protest. Himlen og det nære rum tilhører hverken Musk, United States Space Force eller nogen anden. Det samme må siges om Månen.
Måske er det nok så klogt at bygge et nyt internet i rummet ingen - som i slet ingen - magthavere på jorden kan lukke og for den sags skyld hverken Kina,USA, eller nogen andre. Grunden til de mange satellitter fordi det er den eneste måde man kan skabe et 5G-netværk. Det bliver den perfekte"Corporate Earth" med total overvågningskapitalisme man ikke har muligheder for at kæmpe imod - Er det det i vil have ? Idioter.
Og dog - det bedste er det ikke kan lade sig gøre fordi det hele bliver forlangsomt hvis et netværk i rummet skal udveksle data med Jorden.
Elon Musk vil sikk
Den stærkes ret, igen!
Åbent himmelrum? Betyder det så, at alle kan gøre som de vil i rummet? Så syntes jeg, at Morten Ballings ide er god: skyde den første satelit isænk, så rumskrottet ødelægger resten af "toget"!
FN duer ikke i denne sammenhæng, ejheller EU, da beslutninger skal være eenstemmige og forbi veto-retten.
Så er der demokratiet: boykot Musk og Coca Cola, samt alle dem, som ikke opfører sig ordentligt. Ja, den vej er lang!
Jeg hælder til Morten B's ide og autonomi/civil ulydighed.
Held og lykke med skyderiet :)
Ak ja hvad guld og mammon ikke kan føre til af tåbeligheder.
1. Hvem rydder op med tiden når himmelrummet er fyldt med alt vores astronomiske skrammel og hvad hvis det en dag dratter ned her på jorden ( mikropartikler i luften etc ) ?
2. Udsyn afskæres og dermed næste generationers viden om hvad der sker i Verdensrummet.
3. Asteroider forsvinder de også bag et tæppe af lys og himstregimser, som kredser om Jorden. Der kommer vel en dag hvor vi skal kunne være i stand til at flytte en asteroides bane ?? inden at den ramler ind i vores jordklode.
Klimakrise. - Epidemikrise - Det ydre rum krise.
Vi bereder os selv og generationerne efter os mange problemer men vil ikke selv være med til at løse dem.
Det verdens omspændende internet lader sig nok realisere på andre måder.
Jeg kan godt lide ideen. Der er et større mening i at løfte os selv op af den begrænsede inteligens vi bliver født med, der er forudsætningerne for at alting er gået så galt i føtste omgang. Og jaa, jeg ved godt det ikke behøvede at være sådan og lege ukabuka og skrig i junglen, eller på savanen istedet for, helt nede på jorden, kiggende op på stjernerne og fortælle en samling røver historier, men mulighedsrummet har altid været åbent for at sådan noget her kunne ske. Selv i det urealistiske scenarie hvor vi vender tilbage ned i rødderne som Kaczynski eller Thoerau vil mulighedsrummet stadigt være der, sindsyge mennesker-som Elon vil stadigtvæk blive født, og have drømme udover denne lille fredelige kommune, som lad os se det i øjnene, også ville skulle udøve vold for sin ordens skyld. Nej.. For mig er det smukkeste i universets ikke stjernerne, men menneskets skabelseskræft. Der er en himmel imellem os mennesker, og alle andre levende væsner på denne jord, jeg har en inderlig tro på teknologi kan hjælpe os med at krydse. Naturen er muligtvis smuk, men også blind, den har ingen anelse om hvad den foretager sig, hvis jeg kigger ind ad på den, naturen altså, i mig selv, forstår jeg i det mindste dette, at jeg er blind for så mange ting i denne verden, forvirret over alle de forskellige niveuer af kompleksitet der animere mine handlinger, min egen underbevidsthed, andres underbevidsthed, jeg er næsten mere bange for de ting folk ikke kender til i dem selv.. jeg er ekstremt egoisistisk langt hen af vejen, fjerner snegle på den, for at skabe illusionen om godhed? fortæller mig selv jeg ikke må være for sentimental, at der ikke er plads til at være det for så overlever man ikke, lader være med at samle sneglene, tænker nu vil jeg skrive en besked hvor jeg rigtigt viser dem, haha, fordi jeg er et dumt menneske der godt kan lide at stå på et plateau, i ved jo hvordan det er, og hvordan vil teknologien så ændre på alt dette? Det sætter jeg min lid til den, at finde ud ad sammen med os. Jeg forstår dog udemærket bekymringen.. Teknologiens udvikling virker til at være på bekostning af klimaet, og det vil blive svært at have kagen og spise den på samme tid, og i det hele taget er det at tale om naturen som et stykke kage man spiser for så at få en teknologi nok ikke ligefrem analogien der vil få andre til at sympatisere med mit synspunkt, men sådan vil det nok nu engang blive.. i værste tilfælde. Det er en meget 1 til 1 firkantet måde at stille det op. Teknologien kan muligtvis også redde os, som den forhåbentligt snart gør med dyrene i form af kultiveret kød, men nu må vi se. Der dør omkring 2000 dyr i sekundet, jeg har svært ved at sympatisere for meget med menneskets lidelser.. Det lyder måske som misantropi, eller had til vores natur, men sådan føler jeg det ikke.. i meget korte stunder måske, men ellers er det bare forandring. Der skal dog ikke stå coca cola i rummet, det er helt sikkert. I stedet for at bruge alt min energi på at hade teknologien vil jeg i hvert fald prøve at være med til, og styre den i en mere fælleskabs orienteret retning. Ellers, for at quote Franklin D. Roosevelt-Bliver den eneste ting vi har at frygte, frygten selv.
se en reklame og boykot produktet,
kan du ikke lide reklamer så vend dem imod varen, hvis vi vil kan vi få en reklame til at virke modsat hver gang,
stop med at købe et produkt i en måned hver gang du ser en reklame for produktet, hvis nok kunder indfører denne praksis vil reklamer holde op med at give meromsætning og reklame-branchen vil ikke længer kunne sælge sin ydelse,
jeg gør noget lignende idet jeg ikke køber nogen produkter som bliver massivt markedsført, for hvis produktet ikke sælger sig selv uden reklamer er det jo nok ikke værd at købe,
altså er de mest værdifulde produkter dem som ikke behøver reklamer ikk ?
Jan Weber Fritsbøger, det kan faktisk godt undre mig, at det ikke sker helt af sig selv. Ubehaget ved de påtrængende reklamer giver mig ulyst til at købe varen. Jeg håber at andre også har det sådan, og at det må blive en tendens der breder sig, så rimelig og ordentlig annoncering sælger bedre end anmassende reklamer.
Eva Schwanenflügel, jeg tror altså at Anne-Marie Krogsbøll er dybt ironisk, men det ved du nok godt,
og så vil jeg tilføje at det ikke er tilfældigt hvem der bliver rige, og selvfølgelig er det ikke de dygtige og kloge, næh det er de grådige og "ambitiøse" ,
det passer også meget bedre med at de riges børn ofte selv bliver rige, ikke fordi de er dygtigere eller klogere end andres børn det er jo ulogisk,
det er til gengæld logisk at de i deres opvækst opdrages til grådighed og ambition, om ikke andet så ved forældrenes eksempel, og så har overklassen jo et netværk som sørger for adgang til lukrative poster til deres børn, sådan helt "naturligt",
og skulle nogen være helt inkompetente får de da bare en lukrativ post som ikke kræver noget som helst, som er en form for kontanthjælp på luxus-niveau med tilhørende pæn titel og passende prestige, det kunne være en bestyrelsespost i en bestyrelse hvor formanden bestemmer alt, og resten får en gedigen gage for at være hans nikkedukker.
og er man ikke født ind i den privilegerede klasse kan man alligevel få adgang til den, ved at være grådig og ambitiøs, det kræver bare at man er egocentreret nok til at acceptere "overklassens" privilegier som "naturlige", så kan man godt gøre karriere og blive accepteret.
Jan Weber Fritzbøger
Jeg var godt klar over, at det muligvis kunne misforstås at jeg citerede Anne-Marie Krogsbøll; som om jeg tog udgangspunkt i ordene, og ikke ironien.
Prøvede derfor selv at fortsætte med brug af ironi, og det lader da til at de fleste har taget det ned som det var ment, inklusive Anne-Marie, i og med at hun anbefalede mit indlæg, og ikke opponerede imod det ;-)
Det med at stor rigdom udelukkende beror på tilfældigheder, er selvfølgelig en forenkling.
Dog har forskerne fundet en overvældende sammenhæng.
Nogle af de eksempler, du selv nævner er jo også netop tilfældigheder.
At man er født ind i en rig familie er da det rene, skære held, ligesom at arve en formue, eller få adgang til lukrative netværk, uddannelser, og jobs, netop fordi man kommer fra en velhavende baggrund.
Men der sker også noget med folks hjerner, når de er mere priviligerede end andre.
Mange bliver tiltagende uempatiske, og som du siger; grådige og hensynsløse.
"Magt ændrer din hjerne"
https://www.zetland.dk/historie/s8DPyrMy-ae2KvJdE-288b1
"Hvorfor er rige mennesker egentlig dumme svin?"
https://mortenmunster.com/hvorfor-er-rige-mennesker-egentlig-dumme-svin/
"Hvorfor er fattige mennesker egentlig så dumme?"
https://mortenmunster.com/hvorfor-er-fattige-mennesker-egentlig-saa-dumme/
Det er de færreste, som er født uempatiske, grådige og hensynsløse, hvis vi undtager folk med medfødte personlighedsforstyrrelser.
Men der kan ske forråelse gennem opvæksten, hvis barnet fx udsættes for overgreb, eller opflaskes i troen på, at det er mere værd end andre på grund af sine forældre og forfædre, og den rigdom de har akkumuleret.
Og vores kultur understøtter jo præcis de elendige personlighedstræk, som gør os alle til konkurrencemennesker, der kæmper om samme kage; homo economicus.
De fattige får yderst sjældent chancen for at gøre sig gældende i denne konkurrence, for de har så få ressourcer, at også det går ud over deres hjernes formåen pga stress. (Se ovenstående link)
For dem er det altopslugende fokus det at få det næste måltid, eller den næste truende regning betalt.
'Spillet' er forudbestemt i stor grad.
Men tilfældighederne råder åbenbart også.
Sider