Analyse
Læsetid: 6 min.

Engelsk fodbold har sejret ad helvede til – nu truer korthuset med at vælte

Coronakrisen truer med at fælde det pengetræ, der har gjort engelsk fodbold til et skatkammer uden sidestykke. Guldet er dog allerede meget ujævnt fordelt, og ofrene for den lurende krise bliver formodentlig i første omgang de klubber, der forsøger at følge med de rigeste. Flere beskidte penge er på vej ind i Premier League
Newcastle United, hvis spiller Allan Saint-Maximin her fejrer en scoring mod Southampton, kan meget vel blive den næste i rækken af klubber, der overtages af udenlandske multimilliardærer. Den saudiske kronprins, Mohammed Bin Salman står klar med 300 millioner pund.

Newcastle United, hvis spiller Allan Saint-Maximin her fejrer en scoring mod Southampton, kan meget vel blive den næste i rækken af klubber, der overtages af udenlandske multimilliardærer. Den saudiske kronprins, Mohammed Bin Salman står klar med 300 millioner pund.

Mark Kerton

Moderne Tider
2. maj 2020

De første tegn på den forestående alvorlige økonomiske krise, der ventes at ramme engelsk fodbold i kølvandet på COVID-19, er her allerede. Fire spillere fra League 2-klubben Colchester er blevet fritstillet fra deres professionelle kontrakter, efter at klubbens bestyrelsesformand, Robbie Cowling, mandag udsendte en pressemeddelelse, hvori han beklager den alvorlige udvikling:

»Vores klub har en stolt tradition, hvor vi altid betaler vores spillere deres fulde løn til tiden. Jeg ville aldrig underskrive en kontrakt, hvis jeg ikke kunne honorere den, og jeg kan ikke tillade mig at gamble med klubbens eller de ansattes fremtid.«

Operation genstart

Det bliver næppe de sidste fyringer i og omkring English Football League (EFL), eller for den sags skyld i Premier League.

De 92 hold i de engelske ligaer omsatte i sæsonen 2017/18 for 5,8 milliarder pund (cirka 50 milliarder kroner), og omsætningen i The Championship (den næstbedste række) er betragteligt højere end i mange af de fineste ligaer i andre store europæiske lande.

Det samme gælder tv-rettighederne. En væsentlig grund til, at både Premier League og EFL ikke gør som f.eks. Frankrig og aflyser sæsonen, er, at de ikke ønsker at stå som ansvarlige for at bryde aftalerne i de lukrative tv-kontrakter, der alene for Premier League beløber sig til mere end syv milliarder kroner.

Fredag afholdt Premier League endnu et møde med divisionens 20 klubber for at blive enige om vilkårene for at få færdigspillet sæsonen i løbet af sommeren. Den 7. juni bliver nævnt som en realistisk startdato for projektet, døbt Restart.

Det betyder isolation af spillertrupperne, kontinuerlig testning af alle omkring turneringen, samt naturligvis at der ingen tilskuere bliver på tribunerne. En række neutrale stadions vil blive udvalgt, og de resterende 92 kampe vil blive spillet i et hektisk program med afslutning i juli.

Ikke alle Premier League-klubber er lige begejstrede. Nogle mener, at det at spille fodbold midt i den værste krise i landet siden Anden Verdenskrig er et forkert signal at sende. Andre mener, at sporten dermed bliver offer for et økonomisk og politisk pres, der ser stort på de involveredes sikkerhed.

Der er klare signaler fra Downing Street om, at man meget gerne ser sæsonen færdigspillet. Politisk håber man, at nationalsporten kan bidrage med et hårdt tiltrængt moralsk boost til en utålmodig befolkning, der nu i mere end en måned har befundet sig i et lockdown, som er langt mere gennemgribende end det danske og med dødstal, der tyder på at blive de værste i Europa.

Også fra det internationale fodboldforbund er der bekymring. Dr Michel d’Hooghe, formanden for FIFA’s sundhedsudvalg, udbeder sig mere fornuft.

»Forestil dig, at en spiller testes positivt efter at have spillet to eller tre kampe. Så skal man jo sætte hele holdet i karantæne, og det vil endegyldigt være slut med turneringen alligevel. Det er et farligt eksperiment i kampen mellem økonomi og sundhed. Efter min mening burde vi i stedet fokusere på at få skabt gode rammer for næste sæson,« siger Michel d’Hooghe til The Daily Telegraph

Der er dog næppe tvivl om, at hvis det på nogen måde kan lade sig gøre at få færdigspillet sæsonen, så vil det ske. Vurderingen er, at sportsgrenens økonomiske korthus kan ramle sammen, hvis ikke en form for normalitet forsøges opretholdt. Information forsøgte at få en reaktion fra EFL, men de udtaler sig ikke til pressen i øjeblikket.

Lønningsræset i Premier League

Op til fire Premier League-klubber meldes allerede at have alvorlige økonomiske problemer. Kollektivt står klubberne til at miste mindst én milliard pund, hvis sæsonen aflyses. Forsøg på at mindske udgifterne, som da Liverpool FC sendte en del af deres ikkespillende stab hjem ved hjælp af en regeringsbetalt hjælpepakke, fik en særdeles hård medfart af både klubbens fans og den engelske presse.

Lønningerne til de højt betalte stjerner udgør en ikke uvæsentlig del af problemet. Særligt klubber, der forsøger at hænge på i toppen eller bruger store ressourcer på at undgå nedrykning, har en meget stor procentuel udgift til lønninger. Sidste sæson brugte Bournemouth, Everton, Leicester, Southampton, Brighton og West Ham alle over 70 procent af deres indtægter på lønninger – Bournemouth og Everton faktisk over 85 procent.

En del af løsningen kan blive, at spillerne går betragteligt ned i løn, hvilket allerede er sket i flere klubber. Blandt andet i Southampton, hvor spillerne frivilligt gik ti procent ned. Men selv ikke det vil være nok alle steder. Kun otte af Premier Leagues 20 klubber kom ud af sæsonen 2018/19 med et overskud for sæsonen.

Championship – en uholdbar model

Lønningsræset gør sig også gældende i den næstbedste række. Så stor er forskellen finansielt på at spille i Premier League og The Championship, at mange klubber i Championship lever over evne i håbet om at have en spillertrup, der kan sikre oprykning.

Vinderen af playoff-finalen mellem Aston Villa og Derby County sidste år modtog i omegnen af tre milliarder kroner alt medregnet. Taberen (Derby County) har derimod siden befundet sig i et ræs mod bunden med alt for store lønudgifter og drømmen om storhed afløst af frygt for en nedrykning, der ville tage livet af klubben.

Statistikken for Reading FC taler sit eget sprog. Sidste sæson sluttede klubben akkurat over nedrykningsstregen i The Championship. For hver 100 pund Reading tjente, brugte man 226 pund på lønninger, og det vel at mærke mens der stadig var tilskuere på stadion.

»Måden, The Championship finansieres på, var allerede før coronakrisen en uholdbar model. Når vi vender tilbage til noget, der minder om normalitet, kan den model vise sig at være umulig at reparere,« siger tidligere Wigan Athletic-ejer David Sharpe til The Independent.

’Sport washing’

Svaret på de fortsat stigende krav om økonomisk bistand for at kunne drive engelske topklubber har i mange år været at sælge klubberne til stenrige udenlandske investorer, og den tendens ser ud til at fortsætte.

14 ud af 20 Premier League-klubber havde før denne sæson udenlandske ejere. 12 af disse var milliardærer målt i pund, og langt fra alle hører til blandt guds bedste børn. Med alt fra russiske oligarker til amerikanske venturekapitalister og arabiske olieprinser er der få klubber tilbage i den bedste engelske række, der kan påberåbe sig et etisk overtag, når det gælder klubbernes finansiering.

Nu føjes der muligvis et nyt navn til denne liste. Newcastle Uniteds ejer, Mike Ashley, er ved at sælge klubben til PIF (Public Investment Fund), som ledes af den saudiske kronprins, Mohammed Bin Salman, for 300 millioner pund.

Salman beskyldes for mordet på Washington Post-journalisten Jamal Khashoggi i Istanbul i 2018. Den forestående handel har fremkaldt protester fra en række menneskerettighedsorganisationer.

»Saudi-Arabien prøver ved hjælp af Premier Leagues prestige og glamour at købe sig til et globalt PR-nummer, der skal trække opmærksomheden væk fra landets hæslige ry, når det gælder menneskerettigheder. Den slags handlinger kaldes sport washing, og faren er, at handlen ikke undersøges til bunds på grund af coronakrisen,« siger Felix Jakens, Amnesty Internationals kampagnechef, til CNN.

Money talks. Og da især når det gælder fodbold. Der er noget nærmest febrilsk over forsøgene på at redde den engelske fodboldsæson, koste hvad det vil. Mange af de kriseramte er stolte gamle klubber, som verdens ældste klub, Notts County, der gik konkurs og nu er nedrykket til en amatørdivision.

Mange flere risikerer at følge efter i kølvandet på COVID-19. Beskidte udenlandske penge kan umuligt redde alle engelske klubber, og en gennemgribende revurdering af, hvordan fodboldsystemet fungerer, vil være på sin plads. Sådan har det set ud længe, men som talemåden lyder: Don’t change a winning team, og engelsk fodbold har sejret ad helvede til i årevis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her