Feature
Læsetid: 6 min.

Fodbold år 1928: Stjernestøvet blev skyllet ned med øl, vinstuebesøg og kalvesteg

Mens al fodbold lukkede ned med det øvrige verdenssamfund, og kun den hviderussiske liga som den eneste i UEFA-regi spillede videre efter ordre fra diktator Lukasjenko, blev det danske mesterskab afgjort. Mesterskabet anno 1928 vel at mærke. Vi skal omkring Hviids Vinstue i jagten på afgørelsen
Første danmarksmesterskab til B.93 med Poul Zølck på holdet. Året er 1927, og han sidder forrest, nummer et fra venstre. Ved sin side har han Fritz Tarp og bagest i midten Michael Rohde. De deltog også begge i det uafsluttede mesterskab året efter.

Første danmarksmesterskab til B.93 med Poul Zølck på holdet. Året er 1927, og han sidder forrest, nummer et fra venstre. Ved sin side har han Fritz Tarp og bagest i midten Michael Rohde. De deltog også begge i det uafsluttede mesterskab året efter.

Moderne Tider
30. maj 2020

En svensk landsholdsspiller bliver tilbudt bestikkelse, hvis han gør sit til, at hans hjemland taber et arvefjendeopgør mod Danmark. Vi er i 1930’erne, og det er ren fiktion. Björn Berglund gestalter rollen som det – måske, måske ikke – korrumperede fodboldtalent Gunnar ’Nicken’ Gawell, der til daglig har hyre som murerlærling på en byggeplads i Stockholm.

Da kampen i filmen Hans livs match udspiller sig, optræder de danske landsholdsspillere, ja, som de danske landsholdsspillere, de i virkeligheden er. Svend Jensen, kaffehandleren fra Østerbro, kaldet Lange Svend, fordi han var lang, er målmand i de afgørende matchsekvenser, instruktøren Per-Axel Branner har sakset sammen fra forskellige officielle landskampe op til premieren i januar 1932.

Henry Hansen, der gik under kælenavnet Lillebror, fordi han var lillebror, huserer i den anden ende af banen. Fløjhalfen, i dag den yderste midtbanespiller, Poul Zølck, der også adlød tilnavnet Bager, fordi han var bager, er noteret som netop fløjhalfen Poul Zølck i opgørelserne over sit livs eneste filmrolle. Og så videre. Det var ren cameo.

Den manglende afgørelse

Fire af spillerne i den danske startopstilling kom fra B.93, tre fra FREM, to fra B.1903 og en hver fra henholdsvis AB og AGF, og Branners komedie, der også byder på nøglescener i Reinholds Konditori på Djurgården, er på den måde et dokument om magtforholdet i dansk fodbold i de år: Fra sæsonen 1922-23 til og med 1938-39 hjemtager B.93 fem danmarksmesterskaber, FREM et færre og B.1903 tre. Og et mere kunne tilføjes et af tidens dominerende hold, hvis det uafsluttede mesterskab i 1927-28 endelig skulle finde et hjem.

Det opfordrede B.93 i et brev i slutningen af marts, her 92 år senere, Dansk Boldspil-Union til at tage stilling til.

B.93 fra Østerbro, FREM fra Valby og B.1903, der i 1929 forlod Fælledparken til fordel for klubbens stadig eksisterende adresse på Lyngbyvej i Hellerup, sluttede alle med seks point i mesterskabsslutspillet, der også havde deltagelse af Fremad Amager og HB, men de omkampe, der skulle have fordelt guld, sølv og bronze lod sig af forskellige årsager ikke gøre:

Østerbroklubben skulle optræde i for længst planlagte opvisningskampe i Norge, og B.1903 stod foran klubbens egen 25-års-jubilæumsturnering med deltagelse af blandt andet Viktoria Zizkov fra Tjekkoslovakiet. DBU endte med at erklære årets mesterskab for uafgjort.

Kettys kalvesteg

Unionens hædersbevisningsudvalg gik i gang med at behandle anmodningen, hvor B.93’s ledelse slår på, at netop deres 1927-28-hold havde den bedste målscore, målkoefficient og indbyrdes målregnskab blandt de tre topklubber, men hvem var de, de potentielt kommende danske mestre?

Innerwingen Michael Rohde var det nok kendteste navn – også uden for Danmark. Han spillede 40 landskampe, men det kunne være blevet til et halvt dusin flere, hvis hans arbejdsgiver, B&W, havde været mere fleksibel med fridagene til deres kontorassistent.

En anden stor profil var Fritz Tarp, en elegant forsvarsspiller med tilnavnet Greven, der stadig er indehaver af landskampsrekorden – 44 – for en B.93-spiller. Tarp stod også model til billedhuggeren Jean Gauguins bronzestatue, der den dag i dag troner på Klosterfælleden ved Borgmester Jensens Allé tæt på Tarps egen hjemmebane.

Og så var der Poul Zølck. Han blev født 28. oktober 1901 i Vordingborg som søn af husmor Cecilie og bagermester Carl Gustav Vilhelm Zølck, men familien måtte tidligt i deres yngste søns liv være flyttet til hovedstaden, for i annalerne er B.93 opgjort som Zølcks eneste klub både som ungdoms- og seniorspiller. I København drev faderen et bageri på Vesterbro, nærmere bestemt i Istedgade 120, ligesom Poul Zølck, der æltede videre på den dej, hans far havde slået op, i et eller andet omfang var involveret i en bagerbutik i Ryesgade på Østerbro.

Præcis hvordan Poul Zølck forenede sit bagerhverv med tilværelsen som en fodboldspiller, der spillede 168 kampe og scorede seks mål for B.93 mellem 1922 og 1936 og ovenikøbet opnåede 11 A-landskampe fra 1927 til 1931, bliver kun sværere at finde en forklaring på, når man tager hans livsstil med i beregningerne:

Poul Zølck, let genkendelig med et anseligt snudeskaft, udstående ører og et langt halstørklæde om kraven på signaturfrakken af kameluld, gik også under navnet Kongen af Hviids Vinstue. Det forlyder, at digteren Jens August Schade var den eneste gæst udover Zølck, der kunne købe på klods i etablissementet på Kongens Nytorv, og hvis B.93’erens foretrukne bord var optaget, når han meldte sin ankomst ud på aftenen, ville tjenerne hurtigt sørge for at rydde det til stamgæsten og hans slæng. Beklager, det her er hr. Zølcks bord.

Var man en del af Poul Zølcks selskab, da han senere blev ungdomstræner i sin hjerteklub, kunne ruten nemt se således ud: Ostemadder i restauranten hos hr. og fru Jensen i B.93’s klubhus mellem Brumleby, Østerbro Stadion og Københavns Idrætspark; skomagerbillard på Sankt Jacobs Bodega på Sankt Jakobs Plads (ja, det staves efter alt at dømme med c i bodegaen og k i pladsen); røverhistorier og øvelser på raflemåtten på Hviids; lunt morgenbrød på Høllmers Bar i Stenogade; en taxa hjem til den lejlighed i Tingbjerg, som han delte med sin storesøster Ketty, årgang 1890, og som mere end en gang diskede op med kalvesteg og andre lune lækkerier for sin bror og hans gæster som afslutning på en lang eftermiddag, aften og nat i byen. Det hele blev behørigt skyllet ned.

En anden søskende, Vilhelm, født i 1889, beboede i en periode også lejligheden i arkitekt Steen Eiler Rasmussens boligkompleks ved Utterslev Mose. Han blev ved en folketælling i 1930 registreret som barbermester og levede ligesom Ketty Zølck et liv i den kristne tro. Figurer af Kristus og Jomfru Maria prægede indretningen.

Hvis deres fælles lillebror havde næstekærlige tilbøjeligheder, kom de ikke til udtryk på banen, hvor Poul Zølck beskrives som kontant, akavet og utrættelig. En af fløjhalfbackens tilbagevendende anekdoter, når han i en kamp havde tacklet en modstander halvt ihjel, var, at selv samme modspiller kom fortumlet på benene og spurgte: Var der nogen, der fik nummeret på bilen? Stambordet skreg af grin.

Zølck skånede omvendt heller ikke sig selv. I pokalfinalen i november 1935 mellem B.93 og HIK kunne de 16.000 tilskuere i Idrætsparken se Poul Zølck forlade banen med en flænge i panden efter en luftduel med Hellerup-klubbens Børge Petersen. Efter fem minutter vendte han tilbage med bandage om hovedet for blot at kaste sig ind i et nyt hovedstød. Ned i omklædningsrummet igen, ny forbinding. Da han atter returnerede, var HIK foran 2-0, og B.93 endte med at tabe finalen 1-2.

Tak for jeres henvendelse …

Poul Zølck manglede ikke titler. Han var med til at vinde DM i 1927, 1929, 1930, 1934 og 1935, og dertil kom fem pokaltitler og fem KBU-mesterskaber. Hans bidrag til møbleringen af søskendehyblen, husker øjenvidner, var pokaler og medaljer.

Men hvad med trofæet i 1928?

I et brev til B.93, der er dateret 1. maj og underskrevet af DBU’s formand, Jesper Møller, skriver unionen:

»På baggrund af indstillingen fra Hædersbevisningsudvalget finder bestyrelsen det afgørende, at DBU dengang forud for omkampene havde bestemt, at hvis to af de tre klubber ikke ville deltage i omkampene, så ville mesterskabet ikke blive uddelt. Som bekendt var det netop det, der skete. Bestyrelsen lægger desuden vægt på, at DBU, jf. daværende propositioners paragraf 30, afgjorde alle spørgsmål vedrørende turneringen definitivt, hvorfor DBU i dag hverken kan eller bør ændre på afgørelsen om, at Danmarksmesterskabsturneringen 1927/28 sluttede uafgjort. Beslutningen kan ikke ankes. Til jeres orientering vil B.1903 og BK Frem ligeledes blive orienteret om DBU’s beslutning af 30. april 2020. Jeg vil endnu en gang sige tak for jeres henvendelse.«

B.93 må nøjes med sine ni danske mesterskaber, det seneste var i 1946, og går dermed glip af den anden stjerne, man må bære ved klublogoet på kamptrøjen, som en tiende titel ville have udløst. Status ved Poul Zølck er fortsat fem gange DM-guld, men man må heller ikke glemme bagermestertitlen og kongekroningen med Hviids Vinstue som sit rige.

Poul Zølck døde i marts 1975 i en alder af 73 år.

Det eneste tilbageværende spørgsmål må være: Var landskampen mellem Sverige og Danmark i 1932 udsat for matchfixing med Gunnar ’Nicken’ Gawell som bagmændenes medsammensvorne?

Tak til Palle ’Banks’ Jørgensen, Jørgen Ritnagel, Torben Klarskov og Christian Winther for fakta og anekdoter om Poul Zølck m.m.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her