Ifølge Trump er ’Obamagate’ »den største politiske forbrydelse i amerikansk historie nogensinde, overhovedet«

For et par uger siden var det mors dag. Det er den dag, hvor sønner og døtre verden over fejrer deres mødre med blomster og chokolade, og hvor blomsterbranchen formentlig fejrer fejringerne.

Men sådan tog den 10. maj sig ikke ud for USA’s præsident Donald Trump. Han havde i stedet travlt med at sende en kaskade af tweets ud i den virtuelle æter. Hele 126 tweets blev det til, og dermed var dagen hans andenmest aktive dag på Twitter, siden han trådte til som præsident.

Her lancerede han en konspirationsteori, som han selv døbte ’Obamagate’. Siden den 10. maj er strømmen af tweets blot fortsat.

Hashtagget dækker over anklager mod Barack Obama for at have forsøgt at sabotere sin afløsers vej til præsidentposten i 2016 – for at have forsøgt at kuppe Donald Trump, før han overhovedet satte fod i Det Hvide Hus. Det skal Barack Obama, sammen med topembedsmænd i sin stab og FBI, efter sigende have gjort ved at udspionere Donald Trump, søsætte falske rygter om Trump-kampagnens samarbejde med Rusland og iværksætte undersøgelser af medlemmer af Donald Trumps stab, som for eksempel hans tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

»Den største politiske forbrydelse i amerikansk historie nogensinde, overhovedet!« og »større end Watergate«, kalder præsidenten den angivelige demokratiske konspiration mod ham.

Det er ikke noget nyt, at Donald Trump er overbevist om, at den tidligere regering har gjort, hvad de kunne for at gøre livet surt for ham. Men det kan virke noget mærkeligt, at præsidenten erklærer krig mod sin forgænger, netop som coronapandemien raser i landet og fortsat koster i omegnen af 1.000 amerikanske liv om dagen.

Og dog – siger Dominic Tierney, der er lektor i statskundskab på Swarthmore College i Pennsylvania.

»Først og fremmest er Donald Trump en impulsiv mand, så det er ikke sikkert, at der ligger særlig mange strategiske overvejelser bag det her. Men hvis der er en form for strategisk tænkning bag, så handler det om at aflede opmærksomheden fra hans egne politiske problemer, og det er i den grad en del af præsidentens drejebog at finde syndebukke og bebrejde alle andre for at aflede opmærksomheden fra hans egne fejl og mangler.«

En af de knudrede

Donald Trumps fjendebilleder er sjældent komplicerede, men som hans præsidentperiode er skredet frem, er hans teorier om dem blevet mere komplicerede. Og det her er en af de mere knudrede af slagsen.

For at forstå, hvor Donald Trumps nyeste serie af twitterudbrud kommer fra, må vi genbesøge sagen mod Michael Flynn – den tidligere general, der nåede at være sikkerhedsrådgiver for præsidenten i 24 dage, inden han blev fyret.

FBI havde nemlig indledt en efterforskning for at finde ud af, om Rusland var indblandet i det amerikanske valg, og efterretninger fortalte, at Michael Flynn havde haft samtaler med den russiske ambassadør i USA. Samtalerne handlede om at overtale den russiske regering til ikke at gengælde en række sanktioner, som Barack Obama havde pålagt landet.

Til FBI sagde Michael Flynn, at han ikke kunne huske at have anbefalet den russiske regering at gøre gengæld. Det var dog løgn, hvilket han også senere indrømmede.

Men få dage inden Donald Trump satte sig til tasterne på mors dag, besluttede justitsminister William Barr at droppe den verserende sag mod Michael Flynn.

»Du ved, en gang imellem erklærer folk sig skyldige i ting, der så viser sig slet ikke at være forbrydelser,« lød det for nylig fra justitsminister William Barr.

Dagen efter blev en optagelse af en onlinesamtale mellem Barack Obama og en stor gruppe medlemmer af Obama Alumni Association, der består af tidligere medarbejdere i Obama-administrationen, lækket. På optagelsen udtrykker Barack Obama bekymring over justitsministeriets hensigt om at droppe sagen mod Michael Flynn.

»Det er den slags ting, hvor du begynder at blive bekymret for, at vores basale – ikke kun institutionelle normer – men vores basale forståelse for retsstaten er i fare,« siger han og beskriver desuden Donald Trumps håndtering af coronapandemien som »en absolut kaotisk katastrofe«.

Maskefald

Dagen derpå startede Donald Trump sin twitterkampagne mod Barack Obama. Og hvis det er distraktion, præsidenten er ude efter, så virker det – i nogle segmenter i hvert fald. En analyse, The Washington Post har lavet af mediedækningen af coronapandemien den første uge, efter sagen mod Michael Flynn blev droppet, viser, at Fox News har brugt mere tid på at dække Flynn-sagen end virussen. På både CNN og MSNBC derimod, hvis indhold The Washington Post også har analyseret, fyldte indslag om coronapandemien langt mere end Donald Trumps beskyldninger mod Barack Obama.

»Donald Trump forsøger helt tydeligt at nå mainstreammedierne i USA. De giver ham ikke en særlig positiv dækning i forbindelse med ’Obamagate’-historien, men de taler om det. Der er jo et begrænset antal spalter i The New York Times for eksempel, og den plads, de bruger på ’Obamagate’, bruger de i det mindste ikke på et emne,« siger Dominic Tierney.

Noget tyder dog på, at præsidenten selv ikke er helt klar over, hvad det egentlig er for en forbrydelse, han beskylder Barack Obama for. Direkte adspurgt af en reporter fra The Washington Post på et pressemøde svarede han sådan her:

»’Obamagate’, det har stået på længe, det har stået på fra selv før, jeg blev valgt, og det er en skændsel, at det skete, og hvis du ser på, hvad der er sket, og hvis du nu ser på al den information, som er blevet frigivet, og ud fra det, jeg forstår, er det kun begyndelsen. Der skete nogle frygtelige ting, og det burde aldrig få lov til at ske i vores land igen. Og I vil se, hvad der har stået på, over de næste uger, og jeg ville ønske, at I ville skrive ærligt om det, men uheldigvis vælger I ikke at gøre det.«

Præsidenten har gentagne gange krævet, at Barack Obama skal vidne og efterforskes, og han har i den sammenhæng konkretiseret sine beskyldninger en smule. Han beskylder Joe Biden og en række andre topembedsmænd i den forrige administration for at have ’demaskeret’ Michael Flynn, mens FBI efterforskede ham.

Når FBI efterforsker en person, er vedkommende anonymiseret i alle dokumenter, men hvis en embedsmand kan dokumentere et behov for at kende vedkommendes identitet, kan han eller hun få den oplyst, og det er den proces, der kaldes ’demaskering’. Processen er lovlig og sker flere tusinde gange om året i de amerikanske sikkerhedsmyndigheder.

Donald Trump mener dog, at toppen af Obama-administrationen udelukkende bad om at kende til Michael Flynns identitet for at kunne underminere ham og siden Donald Trump.

Foragt og jalousi

Det er ikke første gang, Donald Trump har viderebragt en konspirationsteori om sin forgænger. Han har beskyldt Barack Obama for at lyve om, hvor han er født, for at være stifter af Islamisk Stat og for at have aflyttet ham op til flere gange.

»Når Trump er i problemer eller trængt op i et hjørne, så finder han ofte en måde at bringe Obama ind i sagen på, uanset hvor spinkel eller endda absurd forbindelsen er,« skriver Susan B. Glasser, der er politisk skribent på The New Yorker i sin analyse af ’Obamagate’.

Flere gange under coronapandemien har præsidenten kritiseret sin forgænger for ikke at have etableret et pandemiberedskab og for kun at have efterladt tests, der ikke virkede på den aktuelle coronavirus – en virus, der vel at mærke ikke eksisterede under Barack Obamas regeringsperiode. Desuden har han brugt sin præsidentmagt på at tilbagerulle en stor del af Obama-administrationens politiske tiltag såsom atomaftalen med Iran.

»At bruge ugen på at angribe Obama for hvad som helst er for Trump den politiske ækvivalent til at trække sig tilbage til soveværelset og gemme sig under dynen. Det er hans safe space, hans komfortzone,« skriver Susan B. Glasser.

Lektor Dominic Tierney er overbevist om, at ’Obamagate’ blandt andet er et udtryk for, at Donald Trump nærer jalousi og føler sig usikker i forhold til sin forgænger.

»Trump har på trods af sine fejl skarpe politiske instinkter, og han kan godt se, at Obama er et politisk fænomen. Han er meget populær, der er en vis nostalgi forbundet med hans tid som præsident, og jeg tror, at Trump føler sig usikker ved siden af en forgænger, der har gennemslagskraft og mestrer talens kunst, og som opnår en respekt fra institutioner, som Trump aldrig vil opnå.«

I Donald Trumps vælgerskare er Obama blevet symbol på noget større, siger Dominic Tierney. Derfor er det heller ikke så vigtigt, om de forstår alle nuancerne i den verserende sag eller om der rent faktisk kommer noget ud af sagen.

»For folk, der læser Breitbart News eller ser Fox News, vil ’Obamagate’ blive set som symbol på den demokratiske elites konspiration om at ødelægge USA. Det er i virkeligheden bare en mærkat, der indfanger de forbryderiske plot, de mener har til formål at kuppe Donald Trump.«

Hashtagget #Obamagate er ikke et nyt hashtag. En søgning på Twitter viser, at hashtagget er blevet brugt i hele Donald Trumps præsidentperiode, hvor det af præsidentens støtter er blevet klistret på hvilken som helst form for kritik af og konspirationer om Barack Obama på det sociale medie. Trumps vælgere kan derfor læse, hvad de vil, ind i smædekampagnen.

I denne uge udtalte justitsminister William Barr, at han ikke regner med at iværksætte undersøgelser af Barack Obama eller Joe Biden.

Løser Obamas dilemma

Det er atypisk, at en siddende præsident kritiserer sin forgænger så åbenlyst, men det er ikke sikkert, at Barack Obama tager det så ilde op. For faktisk hjælper kritikken den forrige præsident med at løse et klassisk dilemma for ekspræsidenter, fortæller Dominic Tierney.

Typisk så stiger præsidenters popularitet betydeligt, når de overlader posten til en anden. Især hvis de kaster sig over godgørende formål eller eksempelvis kunstprojekter, som den tidligere præsident George W. Bush har gjort det.

Men erfaringen viser, at den folkelige tilslutning til en tidligere præsident falder, så snart han kaster sig ind i politik igen.

»Ekspræsidenters stigning i popularitet er drevet af, at de bliver tværpolitiske figurer og holder sig ude af de politiske skyttegrave. Det skaber et dilemma for folk som Obama, der gerne vil bruge den kapital, popularitet og tilslutning skaber til rent faktisk at ændre politik,« siger Dominic Tierney.

Men når Donald Trump bryder med traditionen om ikke at kritisere sin forgænger, giver det Barack Obama et frirum til at forsvare sig selv ved at kalde til politisk handling. Det har han blandt andet gjort ved at annoncere, at han vil engagere sig i Joe Bidens valgkampagne og deltage i valgmøder.

Gjorde han noget tilsvarende uden at iscenesætte det som et modsvar til Donald Trump, risikerede han at miste den magi, der omgiver en tidligere præsident, og forsvinde ind i de mere menige demokraters rækker i vælgernes bevidsthed, vurderer Dominic Tierney.

»Obama vælger ikke selv at søle sit ekspræsidentskab til ved at angribe sin efterfølger, men han bliver jo angrebet af Trump, og derfor har han naturligvis retten til at forsvare sig. Så det her vil måske gøre Obama i stand til at være en aktiv partifigur i den politiske kampagne uden at miste popularitet.«

Barack Obama har ikke direkte kommenteret på ’Obamagate’, siden Donald Trump iværksatte kampagnen på Twitter. Men han har skrevet en opdatering med et enkelt ord, der af mange er blevet tolket som en reaktion på præsidentens udladninger:

»Vote.«