Læsetid: 11 min.

Instruktør Janus Metz ti år efter Afghanistan-film: Vi døde en smule i Armadillo

»Hvor nogen i ’Armadillo’ så død, ødelæggelse og meningsløshed, var der andre, der så spænding, fællesskab og det godes kamp mod det onde. Og måske er den virkelige tragedie, at unge mænd – selv om de ser volden og døden – alligevel synes, at det ville være fedt at prøve at komme i krig.« Instruktøren Janus Metz stiller i anledning af tiåret for sin prisbelønnede film spørgsmålet: Hvad lærte vi af den glemte krig i Afghanistan?
»I filmen ’Armadillo’ følger fotograf Lars Skree og jeg en deling danske soldater i Armadillolejren i Helmandprovinsen midt i nogle at de hårdeste og mest brutale krigshandlinger i den på det tidspunkt ni år lange krig.«

»I filmen ’Armadillo’ følger fotograf Lars Skree og jeg en deling danske soldater i Armadillolejren i Helmandprovinsen midt i nogle at de hårdeste og mest brutale krigshandlinger i den på det tidspunkt ni år lange krig.«

Fra filmen.

23. maj 2020

Vi får øjenkontakt i security i lufthavnen. Hans hud er grå og hans blik plaget. Vi har talt sammen siden Afghanistan, men det er år tilbage, og jeg har ikke hørt fra ham længe.

Jeg er på vej til USA, han tager imod min datters taske, da jeg lægger den op på bæltet.

Han har haft det svært, fortæller han.

Mange søvnløse nætter, men nu er det for første gang siden Armadillo, lykkedes ham at holde fast i et job i længere tid. Vi omfavner hinanden, og jeg fortæller ham, hvor glad jeg er på hans vegne.

Vi aftaler at ses igen, når jeg kommer hjem til Danmark.

Længe før coronaen

Da jeg er tilbage på mit kontor i Connecticut, USA, sidder jeg og kigger på foråret uden for mit vindue. Jeg tog herover med min familie for et lille års tid siden for at arbejde, men nu er alt lukket ned på grund af corona.

Verden er gået i stå, og epidemien fylder det hele. For ti år siden var det anderledes. Dengang var Danmark i krig i Afghanistan, og jeg havde premiere på Armadillo, en film om de danske soldaters indsats i Helmand.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Hanne Utoft
  • Jane Jensen
  • Trond Meiring
  • Annita Svendsen
  • Torben Lindegaard
  • Oluf Husted
  • Troels Ken Pedersen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Espen Bøgh, Hanne Utoft, Jane Jensen, Trond Meiring, Annita Svendsen, Torben Lindegaard, Oluf Husted og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole B. Lindqvist

Endelig et ikke-politiseret, ikke-manipuleret stykke sandhed om krigen. Åben i begge ender - indadtil og udadtil. Tak for det!

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Gitte Loeyche og Jane Jensen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Jeg ved stadig ikke præcis, hvorfor det skete, og da min kone spurgte mig, svarede jeg, at det var hårdt at opleve, hvor dårligt nogle af soldaterne har det i dag."

Muligvis begik de krigsforbrydelser; hvis man erindrer sig scenen i Armadillo, hvor der debriefes efter konfrontationen og drabene, så var sigtet med hele debriefingen at man intet forkert havde gjort - hvilket dels hindrer en redelig forholden sig til krigens love og dels kan forstærke traumatiseringen af de unge danske mænd, som nu var blevet til mordere. Og denne lille mikroscene finder sted i en krig, som var og er ganske håbløs, destruktiv og katastrofeproducerende - og som de danske politikere kastede Danmark ind i ... hvilket fortsat forsvares.

Afghanistan er USAs/Vestens hidtil længst varende krigsengagement; en krig som indledtes i ly af geokrigen mod terror og de dubiøse påstande om Al Qaeda's ansvar for 9/11; en krig ført på et aldeles kritisabelt retsgrundlag; en krig, som der er blevet løjet og løjet og løjet om, fra den ene statsleder til den næste ... mens enorme midler fra befolkningernes ejerskab er blevet brugt på fortsættelse af krigsaktiviteterne.
http://www.nzlii.org/nz/journals/NZYbkIntLaw/2011/3.html
https://www.washingtonpost.com/graphics/2019/investigations/afghanistan-...

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Ib Christensen, Espen Bøgh, Gitte Loeyche og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeg forstår ikke, hvorfor NATO gik ind i Afghanistan. Rusland forsøgte først, og trak sig tilbage. Hvis jeg har husker rigtigt så fortalte russerne NATO, at de ikke kunne vinde en krig i landet. NATO ville ikke tro dem, Danmark gik med i krigen. Hvem tabte krigen, var det Taleban eller NATO? Det var NATO der tabte. De danskere der døde, og i dag lider af PTSD, var og er forgæves. Det samme skete i Irak.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Lars Løfgren, Hanne Utoft og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Rusland forsøgte først, og trak sig tilbage. Hvis jeg har husker rigtigt så fortalte russerne NATO, at de ikke kunne vinde en krig i landet."

Russerne blev forud for landets intervention i Afghanistan anmodet om det tre gange af den kommunistiske regering i Kabul, før de indvilligede; netop fordi Kreml vidste at det ville blive ekstremt krævende og dyrt for russerne at vinde og fastholde dominans i Afghanistan. Men da det stod klart at bl.a. CIA var begyndt at træne og organisere de mujahedinske guerillaer, mens man etablerede koranskoler i Pakistan (hvoraf bl.a. Taleban siden udsprang), og den kommunistiske regering i Kabul overvejede at lægge samarbejdsfølere ud til USA, besluttede russerne at forsøge på trods.

Jan Weber Fritsbøger og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

... og før russerne var det englænderne, der måtte bide i gulvtæppet.

Desværre er unge mænds testosteron-drevne vildfarelser også et element i storpolitik. Udmærket illustreret i den afghanske katastrofe.

Espen Bøgh

Vore krige for fredens skyld, har ikke hjulpet meget på freden i verden, og da slet ikke de steder hvor vi har sendt vore soldater ud til.

Det bør naturligvis give anledning til eftertanke hos såvel politikere, militæret som befolkningen ikke mindst, for hvis og når målet/ne med krigs deltagelsen ikke bliver opnået, så er vore politikere skyldige i tankeløst, at have udsendt vore soldater til en umulig opgave, og man kan med rette beskylde vore politikere for først at tænke på deres egen internationale anseelse, før vore soldaters liv og vel.

Vi sender vore soldater ud til en "kold verden" - "krigens verden", og et helt andet scenarie end det de lærer om inden de skal afsted, - lidt af en verden der er rosenrød og med klare regler for krigsforbrydelser, - men sådan er det slet ikke ude i krigens virkelighed, og som er 2 vidt forskellige verdener.

Der er tale om den "magelige verden", som politikerne gerne vil have den skal opleves, med ædle motiver, hensigter og holdninger til moral og etik, - hvilket er helt modsat ude i kampzonen, her er brutaliteten voldsom og helt ude af kontrol og uden anden virkelighed end, - "overlevelse for enhver pris" på de nævnte områder - moral etik værdighed.

Det er ikke fra slagsmarken historien fortælles, - undtaget via dokumentarfilm osv., - nej, historien fortælles politisk med de tilhørende usandheder, som bekræfter den politiske rigtighed og giver den mening internationalt, spå man politisk kan holde ryggen rank i de internationale forsamlinger, som skal hylde et lands indsats, og styrke hinandens anerkendelse, position og opfattelse.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Christensen, Arne Albatros Olsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Vore krige for fredens skyld, har ikke hjulpet meget på freden i verden, og da slet ikke de steder hvor vi har sendt vore soldater ud til."

Måske er den historiske lære at krige sjældent, hvis ikke aldrig, skabes for fredens skyld? Selv Anden Verdenskrig, hvor en krigsmodstand blev nødvendig mhp. at undgå global fascisme, startedes jo af kapitalmagter som ville undgå en folkelig, socialistisk/kommunistisk mobilisering i kølvandet på erkendelsen af Første Verdenskrigs karakter af krig mellem de rige og mellemkrigstidens depressions massive udstilling af klassesamfundets brutalitet.

Enhver opfordring til krig eller vold som middel til løsning af (mulige) konflikter bør principielt mødes med kritisk granskning af motiverne bag samt en så fair og helhedsorienteret undersøgelse af sagens sammenhæng(e) som muligt. Faktisk dét som FN-pagten foreskriver, men som desværre i kun ringe omfang lader sig praktisere; tværtom misbruges FN-systemet i betydeligt omfang.

Senest er det blevet åbenbaret at FN-myndigheden OPCW (Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons) har voldsomme udfordringer mht. redeligheden i dets rapporter vedr. giftgasangreb i Syrien, hvilket på uheldig vis har bidraget til bl.a. (flere) amerikanske, franske og britiske krigsforbrydelser i landet:
https://www.youtube.com/watch?v=0yqaSSxgA6A
https://www.youtube.com/watch?v=IML3FpuLH_Q
https://wikileaks.org/opcw-douma/document/OPCW-Statement-final/

Jan Weber Fritsbøger

hele konceptet med "krig for fredens skyld" er jo ikke spor andet end en propagandaløgn, og det samme er "krigen imod terror" som de facto snarere er årsagen til terrorens eksistens, sammen med de lyssky covert actions som magtstaterne bruger til at skabe basis for fjendebilleder og "borgerkrige"
se bare Syrien og det der foregik da "oprøret" imod assad blev til en krig,
det er på tide menneskeheden beslutter at afskaffe krige for alvor,
og det projekt handler om at afskaffe militær, det bør starte med et globalt forbud imod nationalt militær, og senere total afskaffelse af alt militær og alle militære våben, og ikke bare masseødelæggelsesvåben,
men vi får jo aldrig magthaverne til at tage den beslutning, og derfor skal folkene insistere og ikke tillade magthavere, som vil beholde krig og militær,
lad os benytte demokratiet der hvor det er muligt, og hvor det ikke er muligt må vi bruge civil ulydighed, for hvis vi vælger at bruge magt vil vi jo tabe, da det ikke er folket men magthaverne som har kontrol over samfundenes magtmidler,
krig er en forbrydelse imod menneskeheden og det samme er enhver produktion og ethvert salg af militære våben,
og soldat er stadig noget nær det usleste et menneske kan være.

Thomas Petersen

Der er mange vindere ved krigen i Afghanistan. Det militærindustrielle kompleks og de private militære kompagnier kan ikke klage. Den globale forsyningskæde af heroin var også truet af Taleban, inden krigen fik opiumsproduktionen på sporet igen. Og hvis CIA har fortsat traditionen fra Sydamerika er der adskillige operationer, der ikke tåler dagens lys eller kongressens opmærksomhed, der er sikret et budget.

At den danske vassalstat er nød til at ofre et par unge mænds mentale velbefindende for al den herlighed, er jo ikke noget at komme efter. De fik en på opleveren som de ønskede. Forhåbentlig var der ingen illusioner om gud, konge og fædreland involveret. Det havde været direkte uansvarligt!

Hanne Utoft

Thomas Petersen, Taleban fik international ros for i år 2000 at have bragt landets opiumsproduktion voldsomt ned - tilmed fik landet en medalje af FN, såvidt jeg husker. Og som du er inde på, bevirkede krigen at opiumsproduktionen ret hastigt røg tilbage til samme skala som før Talebans forbudpolitik blev iværksat.

Det er i øvrigt værd at bemærke at russerne i betydelig grad bistod amerikanerne og briterne ved indledningen af krigen i Afghanistan, men dette aftog betydeligt da Putins forsøg på at gøre Rusland til medlem af NATO blev modarbejdet af amerikanerne og krigen mod Irak dernæst så dagens lys.