Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Børnetegninger eller studiearbejde – kritikken var uforbeholden

Peter Bjerrum voksede op i provinsbyen Ærøskøbing, men interesserede sig i sit voksenliv for verdens store byer – både fagligt som arkitekt og privat. I de sidste 20 år af hans liv var han i Buenos Aires mere end 12 gange
Som underviser på arkitektskolen indgød Peter Bjerrums direkte facon både respekt og ærefrygt blandt de studerende.

Som underviser på arkitektskolen indgød Peter Bjerrums direkte facon både respekt og ærefrygt blandt de studerende.

Privatfoto

16. maj 2020

Da Den Nye Triumfbue i Paris stod færdig i slutningen af 1980’erne, tog Peter Bjerrum sin voksne datter med ned for at se den. De sad på en café og drak espresso, og Peter Bjerrum røg Kings, som han altid gjorde.

Så gik de op og så på buen, gik i cirkler rundt om den og udvekslede kun få ord. Han bemærkede, at arkitekten bag buen Johan Otto von Spreckelsen havde tegnet firkanter hele sit liv, indtil han fandt frem til den helt rigtige firkant, som så blev til Den Nye Triumfbue.

Da det blev tid, fik de frokost på en fransk bistro, før de gik op og så på buen igen. Så drak de kaffe og så på buen endnu en gang og igen og igen, til de ikke kunne mere.

Ind til byen

På den måde var Peter Bjerrum både fåmælt og nærværende på samme tid. Det gjorde sig også gældende, når familien for eksempel var samlet til middag, når han lyttede til musik, eller når han sejlede i sin båd. Han holdt meget af at sejle – blandt andet i den svenske skærgård.

Peter Bjerrum

  • Født den 12. september 1942.
  • Lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole og Doktor i Arkitektur.
  • Efterlader sig hustru, fem børn og otte børnebørn.
  • Død den 31. marts 2020

    Peter Bjerrum blev født og voksede op i Ærøskøbing på Ærø, men søgte hurtigt og endeligt væk fra det provinsielle allerede, da han var omkring 17 år. Han interesserede sig både fagligt som arkitekt og personligt for verdens store byer.

    Som 23-årig startede han på Kunstakademiets Arkitektskole i København og blev her en del af Forbundet Socialisterne. På arkitektskolen opildnede han til, at de studerende ikke blot skulle se sig selv som husbyggere, men tværtimod som byplanlæggere. Det gode liv for alle i byen skulle sættes i centrum. Siden blev han underviser på selv samme arkitektskole. Hans direkte form indgød både respekt og ærefrygt blandt de studerende.

    Direkte i sin kritik

    Peter Bjerrums børn skulle ikke regne med at få uforbeholden ros for deres tegninger. Han var lige så direkte og ærlig over for børnenes kruseduller, som han var det i kritikken af sine studerendes tegninger på arkitektskolen.

    Til gengæld fik børnene lov til meget, og deres far blev ikke vred, hvis de lavede ballade. Altså lige med undtagelse af, hvis balladen udspillede sig under TV-Avisen. Børnene sad med ved bordet, når diskussionerne gik om verdens tilstand, og fik lov at lave ketchupmadder, hvis de skulle få den idé.

    Da Peter Bjerrums ældste datter en dag bad om at holde fødselsdag for de ’fine’ piger i klassen – dem, der gik i fint tøj og havde spænder i håret, og som inviterede hinanden til deres fødselsdage – fik hun en lektion i vigtigheden af at dele det, man har. Det endte med en Pippi Langstrømpe-inspireret fest for hele klassen.

    I 1970’erne fyldte det politiske arbejde stort set alt i Peter Bjerrums liv. Han var aktiv omkring Forbundet Socialisternes blad, ligesom han engagerede sig stærkt i de faglige forhold for ansatte arkitekter.

    Men da tiderne skiftede, og det gik op for den danske venstrefløj, at revolutionen ikke var lige om hjørnet, ændrede Peter Bjerrums liv sig også. Han havde en svær periode, da han allerede i slutningen af sine 20’ere blev skilt med to børn – på et tidspunkt, hvor skilsmisser var langtfra lige så almindelige, som de er i dag.

    Anerkendelse

    Peter Bjerrum ville have været professor og var utilfreds med, at han aldrig opnåede den titel. En hæder, han selv mente, at han fortjente. Alligevel betød det meget for ham, da han i 2007 fik sin doktorgrad i arkitektur som den første i Danmark.

    Han så doktorgraden som en stor anerkendelse af det arbejde, han havde gjort for Kunstakademiets Arkitektskole og af den retning, som Peter Bjerrum mente, arkitektskolen skulle gå i. Arkitektskolen ændrede sig nemlig i en mere akademisk retning, mens Peter Bjerrum var studerende og siden underviser. I den forandringsproces havde han holdt fast i, at kunstnerisk følsomhed fortsat skulle stå i centrum.

    Efter en række forretningsrejser havde Peter Bjerrums hustru i år 2000 optjent nok bonuspoint hos et flyselskab til en fribillet. De kunne rejse, hvorhen i verden de ville, og da hun spurgte sin mand, hvor han gerne ville rejse hen, tøvede han ikke et øjeblik. Han ville til Buenos Aires.

    Peter Bjerrum vendte tilbage til byen over tolv gange og boede altid i det samme kvarter, hvor tjenerne på stamcafeen og købmanden genkendte ham, selv hvis der gik år imellem besøgene. Peter Bjerrum blev mere udadvendt af at være i Buenos Aires og engagerede sig i byens udvikling.

    I maj 2019 fik Peter Bjerrum en aorta dissektion – en rift i hovedpulsåren, som han blev opereret for og var syg med i ti måneder. Da hans båd i marts var kommet i vandet, var han ude for at pakke stativet ned, som den havde stået på over vinteren. Der døde han siddende på vognen tæt ved sin båd, som han holdt så meget af.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Lise Lotte Rahbek
    • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
    • David Zennaro
    Lise Lotte Rahbek, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og David Zennaro anbefalede denne artikel

    Kommentarer