I retten: »Jeg forsøger at skubbe ham væk med dåsen«

Tyveri af en pakke røget laks, en flaske Möllers Tran, og en pakke AA-batterier. Det er grunden til, at retten er sat i sal 29 i Københavns Byret en forårsmorgen i april.

Tiltalte N er fra Letland, og inden retsmødet går i gang, ankommer en russisktalende tolk – en spinkel, ældre dame i flade sko. Retsbetjenten stiller en ekstra stol op i vidneskranken. Med god afstand.

»Det er ikke for tæt, vel?«

Tolken ryster på hovedet, og hoster dybt og hult.

»Det er bare bronkitis,« skynder hun sig at sige.

Tiltalte kommer ind, flankeret af to brede kvindelige betjente. Selv er han spinkel, med gråsprængt fuldskæg, et stort mellemrum mellem fortænderne og klare, lyseblå øjne. N er 43 år og fra Letland. Han har opholdt sig i Danmark i 10 måneder, hvor han arbejder som murer. Han bor i en lejlighed sammen med andre udenlandske arbejdsmænd og sender penge hjem til sin kone og sine børn.

N er tiltalt for en søndag i februar i år at have stjålet laks, fiskeolie og batterier til en samlet værdi af 199 kroner i Fakta. Og for efterfølgende at have slået butikkens detektiv med en uåbnet konservesdåse, da detektiven konfronterede ham. Derfor er han også tiltalt for røveri og vold. Han erkender tyveriet, men nægter resten af anklagerne.

Detektiv i civil

I dommervagten har han fortalt, at han lagde tyvekosterne ned i sin taske, og gik gennem kassen hvor han betalte for en dåse baked beans og en dåse flåede tomater. Med en dåse i hver hånd, gik han ud af butikken, hvor butiksdetektiven stod klar.

Den kvindelige anklager viser en kort film fra butikkens videoovervågning, hvor man kan se N gå ud af butikken og detektiven der antaster ham. Derefter opstår tumult. Det meste foregår dog uden for billedet.

»Forstår du, hvorfor han tager fat i dig?« spørger anklageren.

»Nej. Hvis han havde haft uniform på, ville jeg måske bedre forstå det. Men han var i civil,« svarer N.

»Du har de to dåser i hænderne, hvad gør du med dem?« spørger anklageren,

»Jeg falder ned på en bil med ham over mig. Og jeg forsøger at skubbe ham væk med dåsen. Men jeg har ikke slået ham.«

Politiet, der senere kommer til, har taget billeder af butiksdetektiven, som anklageren viser frem. Detektiven har tre røde mærker i ansigtet – to på kinden og et ved øjet.

»Ved du, hvor de mærker kommer fra?« spørger anklageren.

»Det må du spørge ham om.«

Tyven skal stoppes

Og butiksdetektiven Ihab er netop sagens næste og eneste vidne. Han er høj og kronraget, med et bredt bryst under hættetrøjen og et sort skæg i en skarp firkant om munden. Som butiksdetektiv skal han lade, som om han er kunde, mens han holder øje med kunderne, fortæller han.

Den pågældende dag fik han øje på N, der gik rundt og stak varer i sin taske og i lommerne. Han stillede sig uden for butikken og ventede på ham og fremviste sit detektivskilt for at identificere sig. Da han fornemmede, at tyven ikke talte dansk, sagde han ’security’.

Han fortæller, at tiltalte forsøgte at stikke af ved at skubbe til Ihab, som dernæst tog fat i ham og væltede ham på ryggen ned over en bil. Og her slog tiltalte ham så med dåsen i ansigtet.

»Hvordan slog han?« spørger anklageren.

Ihab rejser sig:

»Hvis det her er bilen,« siger han og tegner en køler i luften foran sig.

»Så ligger han her. Og jeg står bøjet henover. Han kaster ikke dåsen. Men han skubber med den,« siger Ihab.

»Hvor hårdt?« spørger anklageren

»Det gør skide ondt. Jeg er på skadestuen i Hillerød bagefter,« siger Ihab.

Forsvareren Mads Kramme spørger Ihab, hvor meget fysisk magt han må anvende over for butikstyve.

»Har du lov til at tage fat?«

»Ja, det har jeg.«

»Hvad er grunden til, at du ikke bare lader ham gå, da han forsøger at undslippe,« spørger Mads Kramme.

Ihab ser målløs ud: »Når han stjæler varer, skal han stoppes,« svarer han.

Grov vold eller nødværge

Efter Ihab har forladt lokalet, spørger Mads Kramme til sin klients personlige forhold. N fortæller, at han har et fast arbejde. Hans chef har flere gange ringet til forsvareren og spurgt, hvornår han kommer tilbage.

»Hvorfor stjæler du, når du har et arbejde?«

N slår ud med hænderne.

»Det ved jeg ikke.«

»Er det, fordi du sender de fleste penge hjem,« spørger Mads Kramme,

N nikker og brummer.

I sin procedure argumenterer anklageren for, at sagen udvikler sig fra et tyveri til et røveri, når man anvender vold for at bringe en stjålen vare i sikkerhed. Og i dette tilfælde er der endda tale om grov vold. Begået imod en butiksdetektiv, der bare forsøgte at passe sit arbejde.

I november sidste år fik tiltalte også en straf for tyveri. Så anklageren kræver seks måneders fængsel og udvisning af Danmark.

Forsvarer Mads Kramme mener ikke, der er tale om røveri. Hans klient var slet ikke klar over, at Ihab var detektiv. Han troede bare, han blev overfaldet af en tilfældig mand i civil.

Og butiksdetektiven går i øvrigt meget vidt ved sin pågribelse. Hans klients skub med dåsen er ikke vold – snarere nødværge, mener forsvareren. Og i hvert fald kun minimal vold. Det bør maksimalt give fire måneders fængsel – og N bør ikke udvises af landet.

Tilbage til arresten

Efter en halv time kommer retsformand og domsmænd tilbage. N bliver ikke dømt for grov, men for simpel vold. Han får fire måneders fængsel og bliver udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

N accepterer dommen. Trods Mads Krammes protester, bestemmer retsformanden at N skal sidde fængslet i arresten frem til udvisningen. Inden de to betjente fører N ud, siger Mads Kramme til ham:

»Jeg skal nok presse på for, at det kommer til at komme til at gå så hurtigt som muligt med at få dig hjem.«