Baggrund
Læsetid: 4 min.

I retten: »Det var for at illustrere, at han bare kunne have brugt en kniv«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilskuerpladserne. I retssal 103 i retten på Frederiksberg står en 63-årig mand tiltalt for grove trusler
Den 63-årige tiltalte mand nægter, at han har villet true nogen.

Den 63-årige tiltalte mand nægter, at han har villet true nogen.

Mia Mottelson

Moderne Tider
23. maj 2020

»Jeg bor i nummer 56, og jeg er født der,« siger K fra vidnestolen.

Han er en lille kompakt mand med militærfrisure og gråt skæg. I dag har han taget en grøn fleecetrøje på ud over en skjorte. Tilbage i oktober 2018 kom han op at skændes med sin genbos havemand i Valby i København, og nu er han anklaget for grove trusler. Spørgsmålet er, om det var en trussel, da han tog en kniv med over til havemanden.

K er vågen om natten, fordi han gennem store dele af sit liv har haft natarbejde, og så sover han om formiddagen. Men en dag i oktober 2018 blev han vækket af sin nabos havemand, der savede grene af en hæk med en motorsav. K beskriver, hvordan havemanden brugte motorsaven med 20 minutters intervaller, så K blev vækket og faldt i søvn igen og igen.

I løbet af formiddagen fik K besøg af sin søn og sit toårige barnebarn, og K fortæller, at barnebarnet også blev påvirket af larmen fra motorsaven. K prøvede at pifte fra sin egen lejlighed, men havemanden havde høreværn på og kunne ikke høre ham – så han går derover.

Anklageren sammenligner sagen med en tidligere sag om dødstrusler og kræver tiltalte idømt fængsel.

Mia Mottelson
»Der skete det, at vi fik en diskussion,« fortæller K til anklageren, hans stemme er grødet, og han taler langsomt med københavnsk dialekt.

K og havemanden råbte højlydt ude på vejen og påkaldte sig naboernes opmærksomhed. Og så gik K ind og hentede en flækkniv.

»I gamle dage brugte man en sådan en flækkniv til at flække knogler med. Jeg har været slagter, så jeg havde den liggende. Nu bruger jeg den som haveredskab.«

»Hvor stor er sådan en kniv?«

»20 centimeter og så et træskaft.«

»Hvorfor tog du den med?«

»For at vise ham, at han bare kunne bruge et haveredskab, der ikke larmer så meget som motorsaven.«

»Var det forslag reelt?«

»Det var for at illustrere, at han bare kunne have brugt en kniv eller en havesaks eller sådan noget.«

»Og så smider du den ind i din egen have igen?«

»Man smider ikke med en kniv, så går den jo i stykker. Jeg gik ind i haven og lagde den fra mig.«

»Den her larmer ikke«

Anklageren går ud af retssalen og henter det første vidne: Havemanden Casper. Han er høj og har kort brunt hår, briller og en grøn skjorte med en blå trøje ud over.

»Det var mere sådan hvæsende,« siger han, når anklageren spørger om K råbte ad ham den dag i oktober 2018. Casper følte sig ikke truet af K, fortæller han.

»På et tidspunkt sagde han: ’Den der larmer, det gør den her ikke’,« siger Casper, mens han med hurtige bombastiske bevægelser peger først skråt op, så skråt ned, for at vise, hvordan K gestikulerede først mod motorsaven og så mod flækkniven.

Det andet vidne er genboen Michael. Det var ham, der havde bestilt havearbejde. Han har klædt sig pænt på med hvid skjorte og blazerjakke.

Han fortæller, at han først hørte nogen pifte, men ikke kunne se, hvor det kom fra. Da han senere hørte råben, kunne han se fra sit hus, at genboen – K – kom ud.

»Han siger noget i retningen af: ’Motorsaven har larmet, den her kan bruges, uden den larmer.«

Forsvareren bemærker, at tiltalte skal have haft et ønske om at true, for at der kan falde dom, og det er ikke bevist.

Mia Mottelson
Anklageren henter det sidste vidne: Natasja. Hun har farvet rødblondt hår og en lille blåblomstret taske over skulderen. Anklageren spørger, hvad der skete i oktober 2018. Natasja fortæller, at hun hørte højtrøstede stemmer fra vejen, og da hun så hvem stemmerne tilhørte, tog hun sin telefon frem, og begyndte at filme.

»Vi havde nemlig haft nogle episoder med K før.«

»Var han truende?« spørger anklageren.

»Ja,« udbryder Natasja med en anden kraft i stemmen, end hun hidtil havde talt med.

»Altså, jeg hørte ikke nogen trusler, men han var meget truende. Han sagde noget i stil med: ’den her larmer i hvert fald ikke’.«

»Kan du godt forstå det?«

»Er der noget vi skal se?« spørger retsformanden.

Anklageren roder med nogle ledninger, hun mangler et HDMI-stik, så hun skal ned og hente det i receptionen. I pausen retter K’s kone på hans tøj. Hun følger med i retsmødet fra en tilskuerplads. Forsvarsadvokaten viser K sin motorcykel på sin computerskærm. Det er en Harley Roadking.

Retsformanden ruller skærmen ned. Videoen, som vidnet Natasja har optaget, varer kun få sekunder. På den kan man se K gå mod havemanden, mens han råber: »Kan du godt forstå det?« indtil han kun står få centimeter fra ham. Solen skinner på villavejen. Havemanden, der er betydeligt højere end K, lægger en hånd på hans skulder.

Dødstrussel

Forsvareren læser kriminalforsorgens personundersøgelse op. Af den fremgår det, at K måtte gå ud af skolen, da han var 14, efter hans mor begik selvmord. At han som 21-årig flyttede ind i den ejendom i Valby, som hans far ejede, da denne døde. At han har en del fysiske udfordringer, efter han i en motorcykelulykke fik revet sin hånd af. Men at han efter eget udsagn har det psykisk godt. Han er egnet til at modtage dom og udføre samfundstjeneste.

Vidnet Natasja fortæller, at der tidligere har været episoder med tiltalte, derfor filmede hun en del af optrinet med sin telefon.

Mia Mottelson
Anklageren vil have 30 dages ubetinget fængsel. Hun sammenligner med en tidligere sag om en dødstrussel. Hun fremhæver, at det ikke er afgørende, om den forurettede har følt sig truet.

Forsvareren mener ikke, at der er leveret bevis fra anklagerens side. Ifølge paragraffen skal der trues med en strafbar handling, men det er ikke gjort klart, hvilken strafbar handling, der skulle være tale om. Og så er der straffelovens krav om forsæt: Det skal være med vilje, at man truer nogen, før man kan dømmes. Forsvareren holder fast i, at K har taget kniven med som et forslag til et alternativt haveredskab.

Efter anklagerens og forsvarerens procedurer får K mulighed for at sige noget. Han ryster langsomt på hovedet og sukker:

»Jeg har ikke noget at sige.«

K frifindes. Han får en reprimande med fra retsformanden.

»Det var ikke supersmart at tage den der med.«

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her