Læsetid: 13 min.

I dag er det Konsta og Ainhoa, der plukker Samsøs jordbær

De kommer fra en række syd- og centraleuropæiske lande til Permelille på Samsø for at plukke jordbær, der sælges i danske supermarkeder. For nogle af dem er det en ferie, for andre er det årets hårdeste måneder
Det er længe siden, danskerne gad plukke jordbær på Samsø. Så nu kommer de rejsende fra hele Europa for at arbejde.

Det er længe siden, danskerne gad plukke jordbær på Samsø. Så nu kommer de rejsende fra hele Europa for at arbejde.

Sarah Hartvigsen Juncker

20. juni 2020

Med en jordbærstilk mellem pege- og tommelfinger og jordbærret hvilende i håndfladen sidder Mogens Mahler på hug på marken. I en halvcirkel omkring ham står de senest ankomne plukkere og betragter jordbærret i avlerens hænder.

»Det er vigtigt, at I ikke sætter mærker med fingrene på jordbærrene. Så er de andenklasses. Tag kun de røde jordbær,« siger han.

På marken er de mere erfarne jordbærplukkere allerede i fuld gang med hver deres række af jordbærbede. Hver plukker har en lille smårusten vogn, som de kan sætte en papkasse i med teksten: »Smag af sol og sommer fra det danske land. Friske håndplukkede bær.«

Der kan være ti bærbakker i en kasse. Hvis man er ny plukker, får man lov at tage en kasse ad gangen, indtil man har lært, hvordan man plukker hurtigt, sorterer bærrene korrekt og rammer den rigtige vægt pr. bakke.

Når der ikke er nogen, der bliver instruerede i plukning, er der helt stille på marken. Den varme morgensol får halmen mellem jordbærrækkerne til at udskille en sødlig duft.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • ingemaje lange
  • Bjørn Pedersen
  • Poul Anker Juul
Klaus Lundahl Engelholt, ingemaje lange, Bjørn Pedersen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Michael Christensen hvordan kan man plukke jordbær og se på mobilen om farmand har sendt nogle penge på mobilpay på samme tid ?

Henrik Madsen, Flemming Kjeldstrup, Poul Kristensen, Else Marie Arevad og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det har været folk fra Østeuropa der har plukket jordbærerne og andre grønsager de sidste mange år. I Sverige er det folk helt fra Thailand de plukker tyttebær og blåbær. Den højtbesungne kærlighed til grøn omstilling er smuk, men der er ingen der gider plukke jordbær, så det har vi polakkerne til. At store elever og gymnasiaster indtil for for 25 år siden plukkede løs af jordbærerne er ikke glemt, men de unge der hader boomerne gider ikke, så hellere på travetur i Nepal og skælde ud på os gamle idioter.

Arne Albatros Olsen, Henrik Madsen, Viggo Okholm, Rolf Andersen, arne tørsleff, Poul Kristensen, Claus Nielsen, Else Marie Arevad, Hanne Utoft, Bent Nørgaard, Dennis Jørgensen, Bo Klindt Poulsen og Jane Doe anbefalede denne kommentar

@jens peter hansen
Sikke noget vås. Først og fremmest er de fleste af disse plantageejere ikke interesserede i at ansætte danskere. Alle ved at desperate mennesker er de bedste arbejdere. Frugtavleren fra Samsø siger det jo selv i artiklen:

»Det er jo ikke skidt, men det går heldigvis bedre i Polen. Det har gjort det sværere og sværere at få folk derfra. Nu er det mest folk fra Rumænien, Slovakiet og den vej der,« siger Mogens Mahler.
»Hvis man kan styre rumænere, så er de altså gode arbejdere. De er fandeme flittige.«

Den flittigste og dermed bedst betalte arbejder udtaler:
»Lønnen her er selvfølgelig ikke fair, men de nordiske lande har brug for os: for billig arbejdskraft. Og vi har brug for arbejdet.«

Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Martin Sørensen, Klaus Lundahl Engelholt, Holger Madsen, Thomas Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg taler vist ikke om fastansatte arbejdere men om sommerferiejobs som alle unge havde der for en generation siden. Det er i alle tilfælde ikke vås. Efter som det er akkordarbejde bestemmer man jo alt efter dygtighed selv hvor lidt/meget man tjener. Den nærmeste jordbærmand her på egnen har polakker, måske fordi han selv er polak. I italien hvor der er 11% arbejdsløshed flyver man marokkanere ind til arbejdet i marken, så det er vist et ret udbredt fænomen i hele Europa. Som en der har pløjet ,harvet og sået, sat kartofler og hyppet dem og ikke mindst samlet dem op ved jeg faktisk en del om hvad der kræves, hvis man ønsker gamle dage tilbage. Lad os håbe at rumænerne også kommer til mufffen så de unge kan komme i jordbærmarken. Vi gamle nøjes med at plukke til os selv og undertiden til gode venner.

Arne Albatros Olsen, Henrik Madsen, Viggo Okholm og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

@jens peter hansen
Vil du da ikke være så venlig og fortælle hvad det kræves, for a bringe de gamle dage tilbage?
Min pointe er at fattige mennesker i højere grad er villige til at tage underbetalt arbejde.
280 kr. (inklusiv feriepenge) for ca. 6 timers arbejde er ikke en anstændig løn, især ikke når man skal betale 40 kr. om dagen for at bo på sin arbejdsplads. Og så er det ligegyldigt hvor i verden du kommer fra.
Men lad os håbe at på bedre tider i Rumænien. Så kan vi jo bare ansætte nogle marokkanere, de er sikkert også meget bedre end sådan nogle forkælede syd/øst-europæere.

Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Martin Sørensen, Klaus Lundahl Engelholt, ingemaje lange og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Udnyttelse af disse løsarbejdere, der ofte har status som free lancere, er et af internationaliseringes svøber. Men det er også en af internationaliseringens store fordele. Arbejderen har mulighed for at tjene penge, som hen ellers ikke ville kunne, og kan dermed udvide sin købekraft.

Men dette er absolut ikke nyt. Allerede i 1800-tallet under de store migrations-bølger til USA, var der skandinaviske landarbejdere, der ikke havde råd til at rejse. For mange var billettens pris uoverkommelig, og de tog på dårligt betalte sommerjob på de store godser i Danmark og Nord-Tyskland. Senere "importerede" de større danske landbrug såkaldte polske landarbejdere til lavt lønnet sæsonarbejde.

Men måske er der nye tendenser på vej, men det vil tage tid. For i mange Europæiske lande er der i dag en trend mod selv at producere sine fødemidler, og være mere eller mindre selvforsynende. Det ses bl.a. i mange store byer, hvor borgerne i fællesskab opdyrker områder af parker med grønsager, og denne tendens indføres hastigt i franske byer.

I andre Europæiske lande går tendensen mod at have et fuldtidsjob og et bi-job. Bijobbet kan f.eks. bestå i dyrkning af frugt og/eller bær, samt grønsager eller biavl og alt med salg for øje. Men også en vis færdigproduktion, f.eks. konservering af egne produkter er på tale. Jo større grad af forarbejdning man kan gøre, jo flere penge er der i det.

Dette forudsætter selvfølgelig, at man har et jordareal til rådighed, der ofte er meget små. Men hvis mange vil det, og specialiseret landbrug får stigende svært ved at skaffe lavtlønnet arbejdskraft, må det forudses, at markedet vil være til gavn for dem, der vil købe små jordlodder.

Denne tendens - at dyrke selv og at være selvforsynende, er nu så stærk, at f.eks. i Sverige viser undersøgelser, at 40% af borgerne har disse ønsker.

Og ved nær-produktion og salg af produkter i nær-områderne løser man også et alvorligt miljøproblem, der opstår, når produkter skal transporteres gennem hele Europa.

Henning Kjær

Der er stadig mange unge der har jobs i sommerferien, det er bare bedre betalt end akkordarbejde i jordbærrene, og så skal man ikke bo i telt på landet. Derfor plukkede jeg heller aldrig jordbær, der var andre bedre betalte feriejobs også for ca 2 generationer siden.

jens peter hansen

Ja selvfølgelig går man efter pengene. Jeg har samlet kartofler, men det var da meget bedre at arbejde hos en entreprenør som jord- og betonarbejder. Men den slags job hænger jo heller ikke på træerne mere, men så længe vi frit kan importere arbejdskraft fra fx Rumænien vil der være dårligt betalte løsarbejdere som ordner stort set hele gartnersektionen her i landet. Med hensyn til de unge jordbærplukkere vil jeg blot sige at jeg gad sgu heller ikke plukke hvis jeg kunne blive fri, men jeg tror såmænd at en sæsom i bærrene ville give en en forståelse af hvad hårdt fysisk arbejde er og hvor let en gang danske unge har på jorden. Boomerne HAR haft røven vejret når jorbærrene skulle plukkes.

Laurits Palo

Ja, hvis jeg har lært noget af at plukke jordbær i sin tid, må det være at sætte pris på hver eneste krone. Een uge blev det til for mit vedkommende. Jeg kan snart ikke huske om det var sommeren 96 eller 97, men forholdet mellem sol og regn havde ikke været optimalt, hvorfor der var langt mellem de enkelte bær. Det tog da også sin tid at tjene de 2,50 kr. som en bakke gav. Indrømmet, jeg var ikke den hurtigste plukker, men de 26 kilo (jordbær og lidt ærter) skulle belønnes med ca. 130 kr. Jeg siger skulle, fordi frikortet på en eller anden måde "sad fast" ved den lokale avis, hvor jeg var bud, og jeg altså endte med at være frivillig. Men beløbet var så lille, at jeg på en eller anden måde så de jordbær, der måtte være havnet i min mave samt halvanden times daglig cykelmotion som en slags belønning. Men jeg kom til at sætte pris på hårdt arbejde og fik også respekt for de, der måtte have landbrug som levevej. Hvilket ikke mindst talte mine bedsteforældre i sin tid.

jens peter hansen

Der kræves fx at man betaler en ordentlig løn og derfor betaler en rimelig pris for de varer man køber. Det skulle vel ikke være så svært at forstå. Ellers kan udnyttelsen af arbejdskraften vel bare flyttes til DK fra Marokko som du selv skriver. At fattige er nødt til at tage et hvilket som helst arbejde er vist ikke en nyhed.

Thomas Andersen

Fagbevægelsen burde få fingeren ud og lave en mærkningsordning, så forbrugeren kan se om varen er produceret under danske løn- og arbejdsvilkår.

Jeg betalte således gerne merprisen for en pose ærter, såfremt den merpris primært gik til arbejderen.

Ligesom at jeg gerne betaler merprisen for fairtrade varer.

PS. Jeg kunne aldrig finde på at arbejde som jordbær-/ærteplukker i landbruget, lønnen er simpelthen ikke god nok.

Arne Albatros Olsen, Gert Romme, Martin Sørensen, Klaus Lundahl Engelholt og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Den er jo svær den her, for netop frugt plukning kan ikke gøres mekanisk og det e rok at fastansatte skal have rimelig løn ud fra aftaler.
Men at unge som gerne vil slide lidt uden nødvendigvis at skæve til timeløn skader men jeg er ret sikker på at vi efter min mening, uanset min mere socialistiske indstiling ikke har store problemer med at købe de billigste jordbær.
Når de unge her ikke vil eller tvinges til det så hjælper vi trods alt mennesker,som har en anden levefod.

Lige netop plukning af bær - også vilde bær i Nordsverige, - grønsager i drivhus og så videre kræver, præcis, som det er med konsumkød, at konsumterne vil betale den pris, som det bør koste.

Vi spiser ikke meget kød mere, og det skyldes netop den manglende velfærd hos slagtedyr. Og der har faktisk i perioder været forsøg på at afsætte kvalitetskød i Danmark, der også havde haft et bedre liv inden den lange tur til slagteri og aflivning. Flere af disse "forsøg" har kørt i flere år, så konsumenterne har kunnet vænne sig til den bedre kvalitet og de lidt højere priser.

Men nej - absolut nej - for eksempel må lørdagskyllingen da godt være totalt smagløs, og have fået brækket begge ben på vej til slagteriet, bare den er billig. .

Man har det også med andre konsumentprodukter. Mange klager over, at tøjet er syet i Øst-Asien under slavelignende forhold. Eller at computere fremstilles i Kina og fragtes den halve jord rundt. Men er konsumenterne egentlig villige til at betale 7.000-10.000 DKK for en Europæisk mobiltelefon?

Før 2005 blev de fleste mobiltelefoner fremstillet i Europa, og Danmark havde 6 fabrikker i Nord-Jylland. med relation til Ålborg Uni. Men dengang kostede en typisk mobiltelefon faktisk det, der svarede til godt og vel en halv månedsløn for en arbejder.