Hvad ville Dumbledore gøre? J.K. Rowlings krønike om Harry Potter er ikke bare en af alle tiders mest læste og elskede historier. Det er også en fortælling med en krystalklar politisk morale. De frie, de modige og de tolerante kæmper mod Voldemorts fascistiske, racehygiejniske regime, der undertrykker afvigere af enhver slags.
Bøgerne handler ikke mindst om »at være anderledes,« har Rowling selv forklaret. Forfatteren har heller aldrig lagt skjul på sit politiske ståsted. Hun har doneret penge til Labour, ført kampagne mod Brexit og støttet den palæstinensiske sag.
De seneste uger har hun været under angreb fra det, vi i mangel af bedre ord kan kalde den identitetspolitiske venstrefløj. Hun står anklaget for at forbryde sig mod den moralske fordring i sine bøger. For ikke at gøre som Harry Potters mentor, professor Dumbledore, ville have gjort. Nu har desillusionerede fans over hele verden vendt ryggen til Rowling, som de anklager for at være transfobisk.
Som mange andre skandaler i det 21. århundrede startede det hele med en halvdårlig vittighed.
På Twitter delte Rowling for to uger siden en artikel, der – i et forsøg på at være inkluderende over for transpersoner – henviste til »folk, der menstruerer« i overskriften.
»Folk, der menstruerer?« skrev J.K. Rowling.
»Jeg er sikker på, at vi engang havde et ord for den slags mennesker. Er der nogen, der kan hjælpe? Wumben? Wimpund? Woomud?«
Ordet, hun ledte efter, var selvfølgelig women – kvinder. Og så er vi fremme ved balladen. For ifølge langt størstedelen af de 32.000 brugere, der har kommenteret opslaget, er det snæversynet og ekskluderende, når Rowling sætter lighedstegn mellem »folk, der menstruerer«, og kvinder. For hvad med transkvinder? Folk, der identificerer sig som kvinder, selv om de ikke er født i en biologisk kvindekrop? Eller transmænd, der måske menstruerer, men opfatter sig som mænd?
Polemikken om Rowling er ikke bare et lille skænderi blandt venstreorienterede på Twitter. Spørgsmålet om transpersoners rettigheder står for mange som det næste store, kulturelle frigørelsesprojekt. Først kvinderne, så de homoseksuelle og nu transpersonerne. Det er også derfor, at Danmarks største LGBT-organisation har følt sig kaldet til at kommentere sagen.
»Rowling underkender og udvisker transpersoners kønsidentitet ved at reducere køn til ren og skær biologi. Det er definitionen på transfobi,« mener Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark.
Dybest set handler diskussionen om, hvad det vil sige at være kvinde. Er det en biologisk kendsgerning bestemt af livmor, menstruation og Y-kromosomer, eller er den en oplevet identitet, der går ud over det rent fysiologiske?
‘Formet af at være kvinde’
Et døgn og en ordentlig shitstorm efter, J.K. Rowling havde famlet efter det rette ord for »folk, der menstruerer,« gik stjerneforfatteren igen på Twitter. Denne gang for at forklare sig.
»Hvis køn ikke er ægte, sletter man den levede virkelighed for kvinder over hele verden,« skrev hun.
»Forestillingen om, at kvinder som mig, der i årtier har vist empati og følt slægtskab med transpersoner, fordi de er udsatte på samme måde som kvinder – for mænds vold osv. – ’hader’ transpersoner, bare fordi vi mener, at køn er ægte og har konsekvenser, er nonsens«.
J.K. Rowling understregede også, at hun »respekterer enhver transpersons ret til at leve på en måde, der føles autentisk og tryg for vedkommende«.
Men, det store men i J.K. Rowlings position er, at kvindekroppen er en fælles erfaring, et skæbnefællesskab. En del af mænds historiske og nuværende undertrykkelse af kvinder bunder i rent fysiologiske forskelle. Opløser man det biologiske køn, mister man også evnen til at identificere og bekæmpe den del af kønsuligheden, der er betinget af mænds overlegne råstyrke.
»Mit liv er formet af at være kvinde,« skrev Rowling, inden hun sluttede sin tirade med at nævne nogle af de skældsord, hun havde været udsat for det foregående døgn. Feminazi, bitch, heks og TERF (trans exclusionary radical feminist, red.).
»Tiderne skifter. Kvindehad er for evigt,« konstaterede hun.
’Udsletter’ transpersoner
Troede J.K. Rowling, at der dermed var sat punktum for sagen, tog hun fejl. Uvejret af afføring tog kun til i styrke.
Skuespillerne Daniel Radcliffe og Emma Watson, der spiller hovedrollerne som Harry Potter og Hermione Granger i filmatiseringerne af Rowlings livsværk, gik offentligt ud og undsagde hende.
»Transpersoner er, hvem de hævder at være, og fortjener at kunne leve deres liv uden konstant at få fortalt, at de ikke er dem, de siger, de er,« skrev Watson på Twitter.
Rowlings foretrukne Harry Potter-fanforum på internettet (den slags er omfattende og et populærkulturelt fænomen i sig selv), The Leaking Cauldron, opfordrede følgerne til at boykotte bøgerne og holde op med at streame filmene. Et andet stort fan-fællesskab, The Harry Potter Alliance, erklærede, at man fra nu af måtte skille værk og forfatter ad.
»Vi har slet ikke brug for J.K. Rowling,« lød meldingen. Og en skole opkaldt efter Rowling i West Sussex skiftede navn.
29-årige Alex Delamare er en af de skuffede fans. Som nonbinær, der foretrækker at blive omtalt med de kønsneutrale pronominerne ’de’, ’den’ og ’dem’, føler Delamare sig personligt ramt af Rowlings kommentarer.
»Jeg kan ikke lade være med at se det som en forlængelse af den transfobi, jeg selv oplever hele tiden.«
Både direkte og indirekte får man ustandseligt at vide som transperson, at man er forkert, forklarer Alex Delamare. Man bliver presset ned i en lille biologisk bestemt boks, som man ikke passer ned i, og får fortalt, at den kønsidentitet, man ved, man har, er forkert.
»Men vores kønsidentitet er rigtig og bør anerkendes, uafhængigt af hvilken krop vi har,« siger Alex Delamare.
»J.K. Rowling insisterer på, at kønnet sidder i den biologiske krop, og dermed underkender hun alle de personer, som har et andet køn end det, de har fået tildelt ved fødslen.«
Køn og kønsidentitet er andet end og mere end biologiske markører, og når en fremtrædende figur som J.K. Rowling fortæller sine 15 millioner følgere, at køn er et spørgsmål om menstruation og kønsorganer, så »bidrager hun til, at vi som samfund bliver ved med at udslette transpersoners erfaringer«.
What would Dumbledore do?
Den voldsomme reaktion skyldes måske også, at Harry Potter-universet har været et tilflugtssted for mange i LGBT+-miljøet, mener Alex Delamare. Et »fortryllende, magisk, fantastisk, åbent sted,« hvor de anderledes bliver inkluderet accepteret og anerkendt, og man sagtens kan være en helt, selv om man ikke er ligesom de andre.
Sådan oplevede Alex Delamare det i hvert fald selv som ung i en lille by mellem Kolding og Vejle. Sådan en by, hvor de skæve, de afvigende og de utilpassede har brug for at kunne drømme sig til et sted som troldmandsskolen Hogwarts.
»Nu sidder jeg med en følelse af, at det slet ikke var sådan nogle som mig, hun havde i tankerne. Det er hårdt,« siger Delamare.
Bøgernes ubetingede moralske autoritet, professor Albus Dumbledore, der er forstander på Hogwarts, er anfører i ’de godes’ kamp mod mørket og Harry Potters mentor. Den intense dyrkelse af Rowlings bøger, betyder, at Dumbledore også er en moralsk autoritet i ungdomskulturen som sådan. What would Dumbledore do? har udviklet sig til en fast vending på internettet.
– Kender du vendingen ’Hvad ville Dumbledore gøre?’
»Ja.«
– Hvad tror du, Dumbledore ville mene om denne sag?
»I en af bøgerne siger han: ’It matters not what someone is born but what they grow to be’. Det citat har kørt en del rundt på Twitter de seneste uger.«
Vold og voldtægtsoffer
Efter yderligere et par dage hævede J.K. Rowling igen indsatsen. I et forsøg på at trække diskussionen ud af det hidsige debatklima på Twitter udgav hun et længere essay på sin hjemmeside under overskriften TERF Wars.
Teksten var længere, indholdet stærkt personligt og tonen mere forsonlig, men på det centrale stridspunkt stod Rowling fast. ’Kvinde’ er ikke en social konstruktion, en følelse eller en identitet. Det er en biologisk kendsgerning.
»Det er ikke nok for kvinder at være allierede med transpersoner. Kvinder skal også acceptere og indrømme, at der ikke er nogen materiel forskel på transkvinder og dem selv,« opsummerede hun sine kritikeres position.
Men at være kvinde er et skæbnefællesskab, ligesom kvinder er et samlet politisk subjekt, skrev Rowling, der også anførte en række bekymringer ved at opløse sondringen mellem mand og kvinde. Hvad for eksempel med alle de unge transkvinder, der »transitionerer« for tidligt og senere kommer til at fortryde det? Mellem 60 og 90 procent af alle teenagere med kønsdysfori »vokser fra det,« skriver hun – dog uden at angive en kilde.
Desuden er Rowling engageret i en række kvindesager. Hun støtter kvindelige indsatte, bekæmpelsen af sygdomme, som rammer kvinder, og ofre for voldtægt og hustruvold. Det vil få »store konsekvenser« for de kampe, hvis man opløser ’kvinde’ som juridisk kategori, mener Rowling.
Derfra tager essayet en opsigtsvækkende drejning. Først beskriver Rowling, hvordan hun selv følte sig »mentalt kønsløs,« da hun var ung i 1980’erne. Heldigvis fandt hun ud af, at det er »okay« at være forvirret og usikker på, hvem man er. Var hun vokset op i dag – hvor hadet mod kvinder ifølge kvinder kun er blevet værre – havde »fristelsen til at undslippe at være kvinde været enorm«.
J.K. Rowling fortæller også – for første gang – at hun selv har levet i et voldeligt ægteskab og overlevet et seksuelt overgreb.
»Jeg nævner ikke disse ting for at høste sympati, men i solidaritet med det enorme antal kvinder, der har historier som min,« skriver hun.
Rowling slutter altså, hvor hun startede. Køn er biologi.
Generationskrig
Konflikten mellem transaktivister og ældre feminister er ikke ny, og slagsmålet om, hvem der har ret til at kalde sig kvinde, opstod ikke med J.K. Rowlings tweets.
I England er debatten omfattende. En hel gruppe af fortrinsvis lesbiske kvinder har meldt sig ud af de officielle LGBT-bevægelser i protest mod, at transkvinder anerkendes som kvinder.
Det er heller ikke første gang, J.K. Rowling bliver udråbt som transfob. Sidste år støttede hun offentligt Maya Forstater, der mistede sit job som skatteekspert i en tænketank efter at have tweetet, at »mænd ikke kan ændre sig til kvinder«.
Man kan også ane frontlinjerne i Danmark. Sidste sommer besatte en gruppe unge transaktivister Kvindehuset i København, fordi gruppen Lesbiske Feminister ikke ville lukke lesbiske transkvinder – altså transpersoner født som mænd, der nu identificerer sig som kvindelige lesbiske – ind i deres gruppe.
»Der er bare også nogle biologiske realiteter. Kvinder, der er født som mænd, får ikke livmoderhalskræft. De bliver heller ikke uønsket gravide. Der er nogle forskellige erfaringer, og det burde vi kunne diskutere uden, at nogen kalder mig syg og fobisk,« sagde 61-årige Irene Larsen fra Lesbiske Feminister dengang.
Om de ældre sagde en af transaktivisterne, 25-årige Justice Monir:
»Når der er nogle i feminismen, som forsøger at ekskludere transpersoner, er vi nødt til at tackle det. Det er som en cancercelle i vores egen krop, som vi skal have fjernet hurtigst muligt, inden den spreder sig.«
Konflikten mellem de forskellige fløje af feminister har et meget udtalt generationsperspektiv. Groft skåret ser mange ældre feminismen som kvindekamp. For de yngre går kampen på tværs af minoritetsgrupper og handler om at overskride og opløse gamle kategorier for køn, identitet og seksualitet. I det perspektiv er alle, der udtrykker en form for femininitet eller bryder normerne for køn er genstand for patriarkatets undertrykkelse.
Hvad ville Dumbledore gøre?
Susanne Branner Jespersen fra LGBT Danmark er »meget enig« i kritikken af J.K. Rowling. Forfatterens kommentarer er ikke bare ufølsomme, men mod bedrevidende.
Man skal ikke tale med mange transpersoner, der har »transitioneret« fra kvinde til mand, eller fra mand til kvinde, for at vide, at folk bliver mødt helt anderledes af omverdenen afhængigt af, hvilket køn de bliver opfattet som, forklarer Jespersen.
– Forstår du argumentet om, at en del af undertrykkelsen af kvinder baserer sig på mænds overlegne fysik, så hvis man udvisker forskellen mellem de biologiske køn, mister man også muligheden for at identificere og bekæmpe den del af kønsuligheden, der er betinget af mænds overlegne fysik?
»Argumentet er ulogisk oppe i mit hoved,« siger Jespersen. »Det er også mænd, der på verdensplan slår transkvinder ihjel i pandemisk skala. Få minoritetsgrupper er så udsat for vold og drab som transkvinder.«
– Dem erklærer Rowling sig jo også solidarisk med. Men det ændrer vel ikke på argumentet om de fysiologiske forskelle?
»Jeg er sådan set ligeglad med biologisk køn. Vi ved, at transpersoner findes. Så er det lige meget, om de er født med tissemænd og testosteron, fordi de har en oplevelse af at være noget andet, identificerer sig som noget andet og bliver af omverdenen betragtet som noget andet. Og de bliver udsat for den samme form for vold og undertrykkelse, som andre kvinder generelt gør.«
De seneste dage har J.K. Rowling skiftet gear på sin twitterprofill og delt en ren kaskade af børnetegninger fra fans, der er for unge til at tage del i den politiske trakasserier. Intet tyder imidlertid på, at hun ændrer holdning.
Men hvad ville Dumbledore gøre?
Det er et åbent spørgsmål. J.K. Rowling har været ret klar i mælet. Karaktererne er hendes, og de er og gør, som hun dikterer. Det var for eksempel tilfældet, da hun pludselig, flere år efter bøgernes udgivelse, erklærede Dumbledore homoseksuel. I det lys mener Dumbledore nok, at kvinder er sådan nogle, der menstruerer. Omvendt ville det ikke være første gang, at et værk var vokset ud af dets skabers hænder.
A woman's body is her home not an outfit. #IStandWithJKRowling
"køn er en biologisk kendsgerning, og kvinder deler et særligt skæbnefællesskab, som transpersoner aldrig kan blive en del af. "
Helt enig. Det samme gør sig gældende for mænd!
Uanset hvor mange penge man bruger på læger, kan de ikke lave om på X og Y!
"Transfobisk" er en udmærket og rammende beskrivelse af Rowlings udtalelser, som sætter hvad man har mellem benene til at betyde stort set alt, og kønsidentifikation/fremtoning (og i øvrigt kroppen alle mulig andre steder end mellem benene) stort set intet. Hvilket er skævt i forhold til de åbenlyse sociale udfordringer som transkønnede står over for, og bizart når man rent faktisk har mødt transkønnede som har været i hormonterapi i 5-10 år -- så står det ret klart at det ikke bare er overfladisk, irrelevant kosmetik.
Hvis man skal lægge en linje, så kan en transperson vel lige så lidt vide, om vedkommende faktisk deler kønskendetegn med det køn, vedkommende identificerer sig med.
Spørgsmålet bliver meget kompliceret, for Rowling henholder sig vel blot til diskussionen om appropriation. Hvis man imidlertid anerkender transpersoner og deres ret til selvidentificering, så må denne ret jo også tilfalde andre, der ønsker at benytte sig af andre gruppers kendetegn på en seriøs, ikke-spottende måde.
Interessant perspektiv, Steffen Gliese.
'Transpersoner er, hvem de hævder at være'
Ja det er spørgsmålet.
Man kan ikke besværge virkeligheden - de biologiske forskelle - med smarte formuleringer.
Det har intet med transpersoners ret til at føle sig som kvinder f. eks.. Men de er en anden slags kvinder, end dem som er det biologisk.
Rettigheder handler ikke om, at man skal være identisk med alle andre, men at man bliver respekteret som den specielle person man er.
Som transmand bliver man virkelig træt af mennesker som JK Rowling. Det er virkelig generøst, når hun siger, at transmænd så til gengæld bliver inkluderet af hendes gruppe af lesbiske. Det er bare ikke min konkrete erfaring. Jeg har levet som lesbisk i over 20 år, før jeg sprang ud som mand. Og jeg har oplevet til jubilæet i Kvindehuset, at gamle bekendte ikke bare ville hilse på mig men direkte vendte ryggen til mig. Så meget for inklusion. Og jeg identificerer mig stadig som feminist og vil altid gøre det. Jeg støtter IKKE de unge transaktivister, som blokerede Lesbiske feministers adgang til Kvindehuset, for jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at tage konflikten til det niveau.
Men, David Zennaro, der er brug for dialog, tror jeg. Jeg tror, at der er alt for meget opdeling og alt megen mistillid imellem grupper nu Du tager det så pænt og roligt, men jeg tænker, at netop heteroseksuelle transmænd kan være den allermest majoriserede gruppe, sådan som du selv fremstiller det.
Det er vel 'bare' en ny sensibilitet, som snarere skal elskes frem end selv kæmpe drabelige slag med dem, der burde være forbundsfæller.
Jeg synes, at det samme fravær af åben samtale kan ses i debatten om den nye voldtægtsparagraf, fordi jeg oprigtigt tvivler på, at særligt mange forsætligt ønsker seksuelle relationer, der ikke er gensidige.
Tavsheden (og dermed troen på et underforstået samtykke) hører en tid til, hvor alle disse ting var underlagt tabuer, vi ikke længere har. Måske er den yngre generation i højere grad i sand til og indstillet på at sige fra? Jeg synes godt, at man kan være optimistisk.
Jeg er i høj grad enig i optimismen, for det er virkelig mest den gamle garde, som stritter imod. Masser af yngre lesbiske og folk deromkring har for længst accepteret transkvinder, selv i Kvindehuset. Jeg tror faktisk, de fleste grupper derinde nu har åbnet for dem, og det skete for en del år siden. Jeg har ikke fulgt ret meget med, fordi jeg for 20 år siden var nødt til at genopbygge mit liv.
Jeg er altid tilhænger af dialog, for jeg er overbevist om, at man ikke flytter noget, hvis man står i hver sin skyttegrav. Sådan som jeg oplever visse radikale kønsaktivister og gamle lesbiske livmoderfeminister. Der er altid masser af nuancer, som går spildt på den måde. Personligt kunne jeg heller ikke selv forstå transkvinder, da jeg mødte fænomenet første gang for over 30 år siden, men efter en grundig refleksion kom jeg frem til, at en mand, som er parat til at skære sin penis af, er et specielt menneske, som vi må forsøge at komme i møde. Derfor var jeg også dengang med til at åbne den internationale lesbiske mailingliste, Sappho, for transkvinder.
Jeg kender ikke så meget til heterosexuelle transmænd som sådan, de må selv komme frem i denne diskussion, jeg har i hvert fald aldrig identificeret mig som en, og i alle de år, jeg har levet som mand, har jeg haft sex med andre mænd. Men generelt er dette også et generationsproblem, fordi de unge transkvinder passerer på en helt anden måde, så de ikke er så nemme at spotte i mængden. Til gengæld er der så gamle lesbiske som mig, der har levet i flere årtier som sådan, og jeg må bare sige, at hvis det var prisen for mit kønsskifte, så ville jeg gøre det igen, selv om det var slemt, for livet har vist sig at være ikke bare bedre end jeg havde forestillet mig, det er også blevet bedre end jeg kunne forestille mig.
Der mangler at bliver fortalt at mange tusind kvinder har sagt tak til Rowling. Hun har ikke kun været i shitstorm, men også i lovestorm. Vil anbefale alle at gå ind og læse hele hendes essay på hendes hjemmeside. Det er langt mere nuanceret, end det blive fremstillet i mange medier. Hun er ikke imod transpersoner og deres rettigheder, men påpeger hvilke negative konsekvenser det har hvis man helt benægter betydningen af biologisk køn. Og hun er imod, hvis de transkønnedes rettigheder skal ske på bekostning af cis-kvinders rettigheder. Ariella Scarcella forklarer det fint her:
https://www.youtube.com/watch?v=s-cIGoeeeMU
Karen M. Larsen har denne kloge kommentar:
https://tileftertanke.dk/er-rowling-vor-tids-heks/?fbclid=IwAR39yvgU4kgu...
Jeg ved ikke om Rowling er så exceptionel. Vi ser os selv som Danskere, og ville nødig identificeres som svensker, eller rumænere for den sags skyld. Alligevel ser USA os som Europæere. Vi ser hele Afrika som afrikanere, selv om deres kontinent et 5x vore i størrelse, kultur, religion og coutumer er forskellige.
Det samme med Mellemøsten. De ses som Arabrere, selv om de er lige så vidt forskellige, og som alle kun har tilknytning til den jord som er deres fædrene land.
Inden for samme køn, og samme transkønnethed, er der af alle slags. Fra hårde til bløde, fra generte til frembrusende.
Køn er et biologisk udtryk som vi i dagligdagen godt kan undvære.
Vi går heller ikke rundt og flasher med gener for andre forhold hele tiden?
Hvis man ikke kan se det absurde i "folk, som menstruerer", så ved jeg næsten ikke hvor man skal starte? Hvem er det, man forsøger ikke at fornærme ved ikke at bruge ordet "kvinder"?
Der er sket det mærkværdige, at samtidig med at der er kommet flere og flere sociale køn, så er spektret for, hvornår man er en rigtig mand eller kvinde blevet meget smalt. Hvor man førhen kunne spænde fra at være en mere mandhaftig kvinde til en meget dullet en - og stadigvæk blive betragtet som 100% kvinde - så er det nu således at kun det hyperfeminine, som anses for at være korrekt. Det samme gør sig gælden for mænd; at være lavstammet, have smalle skuldre, pianofingre etc. er nu ikke længere blot noget, der vækker mistanke om eventuel homoseksualitet, næ, nu er han nok i virkeligheden en kvinde. Eller noget andet, for en mand, det er han ihvertfald ikke. Tolerancen er med andre ord blevet meget mindre.
Transseksuelle har været og er stadigvæk udsat for diskrimination og vold. Det kan man som samfund og individer godt arbejde målrettet på at ændre, uden at man ofre kvinder i processen. Det biologiske køn avler sygdomme osv., som er hæftet på netop det biologiske køn og ikke det oplevede køn. I den sammenhæng, er det at føle sig som kvinde altså ikke det samme, som at være det.
Hun har ret.
Selvfølgelig er kønnet biologi, men det er også alt muligt andet. Det er virkeligt naivt at opfatte kønnet udelukkende som noget biologisk og fraskrive det dets sociale og psykologiske aspekter.
Nu afhænger det absurde jo af konteksten; man kan jo faktisk godt forestille sig en situation, hvor det ikke er en absurd beskrivelse. Det er jo heller ikke alle cis-kvinder, som menstruerer. Og dem, der gør, gør det jo ikke hele tiden. Og som sagt er der også transmænd, der gør det, selv om de helt sikkert ikke har lyst til at tale om det. Så måske er det udtryk lavet af nogle mennesker i en situation, hvor det ikke var latterligt?
For år tilbage var jeg ansat i en organisation, der bl.a. beskæftigede sig med transport og miljø. Jeg fik en dag til opgave, at skrive om tilgængelighed i den kollektive trafik. I teksten brugte jeg ordet handicappede - og så var fanden løs. For i organisationen var ansat en yngre handicappet kvinde, der mente, at de ord måtte jeg ikke bruge thi derved stigmatiserede jeg hende og hendes ligesindede: Hun var mere end sit handicap, hvilket jeg naturligvis godt vidste, det behøvede hun ikke fortælle. I stedet skulle jeg skrive mennesker med handicap, for det nuancerede forholdene.
Hertil er at sige, at når jeg brugte ordet "handicappede" var det for at gøre teksten lettere at læse. En sætning som "mennesker med handicap", er tungere, ikke så letflydende som det skrevne sprog skal være. Skulle jeg så også til at skrive "mennesker med rødt hår" i stedet for "rødhårede? " Eller hvad med "mennesker, der er homosexuelle" i stedet for "homosexuelle"? Nej vel.
Det, der er afgørende når der bruges ord som fx handicappede, hiomosxuelle, rødhårede osv., er hvordan den sproglige ramme ellers er, og hvordan tonen i det skrevne/talte er. Hvis den er fordomsfuld eller ironisk mv., så er det selvfølgelig på sin plads at sige fra. Men drejer det sig om en - som her: tilgængelighed i den kollektive trafik - dvs. nøgtern beskrivelse af praktiske forhold, så er det OK at bruge de korte beskrivelser.
Det hedder jo heller ikke Dansk Forbund for mennesker med handicap, men Dansk Handicapforbund, og når det er tilfældet, så må det også være tilladt, at bruge de alm. vedtagen sproglige betegnelser - og i relation til artiklen: at kvinder menstruerer.
Konklusion: Identitetspolitikken er en byld i røven, og er med til at forpeste alm. fornuftige relationer .
Og: hvorfor fa'en skal vi hele tiden kopiere idiotiske amerikanske fænomener, og gøre dem til vore egne.? Kan vi slet intet selv?
og fordi jeg gik ud fra, at læserne godt vidste at sådan forholdt det sig. .
Man bliver nødt til at være (biologisk) kvinde, for at kunne menstruere. Derfor virker det absurd, at man ikke vil bruge den betegnelse. Det er et hensyn, dog lidt usikkert til hvem.
Der er mange misforstået hensyn i transseksualitetens navn som f.eks. i England, hvor man indkaldte alle, der identificerer sig som kvinder til en smear test. Og undlod de biologiske kvinder, som følte sig som mænd. Det er en test, som kræver en livmoder. Det giver jo ingen mening, at man ikke kan eller må differentiere biologisk køn af hensyn nogens følelser. En transkvinde bliver ikke nedgjort ved ikke at blive indkaldt til en undersøgelse, som kræver en livmoder, som vedkommende i sagens natur ikke har, da det biologiske udgangspunkt var mand.
Mange af disse hensyn går i retning af, at biologiske mænd, hvis de selvidentificerer som kvinder, skal have adgang til kvindeområder som omklædningsrum, bosteder for voldsramte kvinder, sportsudøvelse, og ja, test af livmoderen. Det er absurd.
Kunne vi ikke lade transkønnede afgøre, om de føler sig på den ene elle den anden måde, Det kunne da være meget praktisk, i og med at det er dem der er tættest på. Jeg ville ikke med nogen ret og på noget kvalificeret grundlag, kunne udtale mig om den gode J.K. Rowlings fornemmelser for køn og dertil hørende tilhørsforhold.
Der er mange ting i den radikale transaktivisme, som er selvmodsigende og svære at forstå. Hvis biologi ikke er vigtigt, hvorfor så overhovedet skifte køn? Og hvorfor er det nedværdigende at sige at transkvinder ikke er som biologisk fødte kvinder? Hvis de var det, så var de jo ikke transkvinder. At være transkvinde/transmand er jo en kategori for sig selv med en helt særlig skæbne og det er der jo ikke noget galt i, så hvorfor ikke bare sige at transkvinder/transmænd er rigtige transkvinder og rigtige transmænd? Det er jo en helt særlig skæbne og historie fx at føle sig som mand og have hunkønsbiologi. Men det er jo den kvindelige/hunkøns biologien som er en del af den transmand, der menstruerer. Det er ikke et hankønsvæsen, der menstruerer, men et menneske med hunkønsbiologi, der identificerer sig som en mand, der menstruerer. Er det ikke langt mere anerkendende af det menneskes historie, kompleksitet og sammensathed at sige det, end at påstå at det menneskes hunkønsbiologi er "mandligt" og at ville tvinge andre til at se det på den måde?
"Boykottet" af fans? Ikke af mig! Men hvordan har transpersoner opnået, så megen magt? Jeg mener, de må da alt andet lige være i mindretal? Men er det ikke samme art, af hysteri, som den, der ramte Michael Jackson? Hvad skal vi kalde det "en medie shitstorm." Jeg tænker, at rigtige fans holder fast eller vi de leve uden Harry Potter? :-)
Dvs. giver hun efter, så ødelægger hun jo alt det, som Harry Potter står for. Så skal man jo læse dem, men den i baghovedet. At idealerne ikke holder i virkeligheden. Men jeg synes, at det er lidt let at tage på ordret "transfob," jeg synes ikke rigtigt hun kvalificerer! :-) Men hvis det er mange fans, der har det sådan her, så må man jo tænke på, om de rigtigt kloge oven i hovedet og ikke har andet at lave! Har aviserne ikke andet at skrive om, de er jo med til at bringe det på dagsordenen!
Har jeg ikke andet at lave, end at sidde og skrive dumme kommentarer til overflødige artikler? Åbenbart ikke! Men nu tager jeg mig sammen! :-)
Ja, Mads Kjærgård, vi lever i en lykkelig tid hvor de problemer folk åbenbart SKAL have for at kunne leve, bliver mere og mere aparte og underlige.
Det får så være, men det skræmmer mig, at der ved gud er rædselsfulde, horrible problemer nok i verden, men alligevel får identitetsproblematikken lige så meget mediedækning som global varmning. Hvad blev der af folks evne til at prioritere? For de mener da ved gud ikke at identitetsproblematikken er lige så vigtig som global varmning eller kinas koncentrationslejre osv.
Folk må føle om deres køn, lige hvad de vil, men mit ordforråd rækker kun til at bruge betegnelserne mand og kvinde, og det holder jeg mig til.
Hvem er det, der undertrykker hvem ?
Vi er vel allesammen mennesker, og vi er alle forskellige. Jo mere vi prøver at definere os som noget bestemt, lader det til, at konsekvensen blir fordømmende og ekskluderende i forhold til den, der definerer sig selv en lille smule anderledes.
Leve mangfoldigheden.
Karen M. Larsen har i dag på sin blog stillet nogle skarpe spørgsmål til Informations journalister og journaliststanden iøvrigt om denne sag: https://tileftertanke.dk/naar-journalister-ikke-toer-stille-de-centrale-...
Hvis alt er en social konstruktion, så er Gaia jo enten flad, oval eller rund, eller bare noget andet. Jeg er ikke mand og min bedre halvdel, Dorte, er ikke en kvinde, men noget andet eller noget helt andet. Og det at kvinder føder børn er også en social konstruktion! Videnskaberne er noget der er konstrueret, og planeterne i solsystemet er måske eller ikke eksisterende. Alt er måske en social konstruktion? Er der en her på tråden, der vil give mig partilinjen (Judith Butler m.v.), for hvad jeg skal rette mig ind efter?
P.s. hvis der er en debattør på tråden, der er lidt Rasmus Modsat, vil jeg også gerne høre fra dig.
MVH
Jakob Knudsen
Da jeg i sin tid lærte om idealisme kontra materialisme, bla. det med om Månen eksisterer når ingen kigger på den, da tænkte jeg at det før eller siden måtte ende ud i lange nytteløse diskussioner.
I min virkelighed må mennesker hedde det de vil. De må gå med det tøj de vil. De må være som de vil, hvis ikke de fysisk skader andre. De må føle sig som mænd, kvinder eller noget midt imellem eller noget helt andet. Og ja, jeg er med på at det er svært at være trans, ligesom det er svært at være menneske. Se på det positive. Det har jeg lært på universitetet, dengang jeg påpegede at milliarder af mennesker vil dø af sult i dette århundrede. I det mindste er vi ikke ved at blive ramt af en meteor.
Til gengæld tror jeg på at månen er der, og i guder, hvor ville det være nemmere den dag vi alle accepterede at vi allesammen er skaldede aber på en tilfældig stenkugle et tilfældigt sted i det ydre rum. Vi er dødelige og er pt. ramt af en pandemi vi ikke ved hvad vi skal gøre ved. I stedet sætter vi os ned og diskuterer køn og kromosomer?
Ja folk må kalde sig hvad de vil. Men det ændrer ikke på, hvad andre vurderer dem til at være.
Mon ikke journalist Mathias Sindberg følger med her og følger linket til bloggen, som stiller spørgsmålstegn ved journalisters mikrofonholderi for transaktivister?
Alle menneskehedens gebrækkeligheder kommer af den misforståede idé om socialisation, hvor man bemægtiger sig retten til at påføre andre mennesker sig selv uden at spørge om lov. Det er, indrømmet, i de fleste tilfælde uproblematisk, men så snart det indebærer en indskrænkning i den andens suveræne frihed til udfoldelse, har vi balladen.
Og det gør det jo uvægerligt!
Jeg kommer ikke til at tro på at nogen kan "skifte" køn, men jeg er dog blevet overbevist om at køn ikke er så todimensionelt som jeg længe har gået og troet. Hvis man f.eks. er født med en reel, vedvarende følelse af at man ikke hører til det køn man tilsyneladende er født som, så er det for mig ikke en indikator for at man reelt "er" det andet køn, men snarere at man er et tredje, fjerde, femte, hvor mange der måtte være køn, i stedet. Og som selvfølgelig skal beskyttes som enhver anden medborger.
Vi bruger gamle ord til at beskrive "nye" (ny-erkendte) virkeligheder. Da videnskaben fandt ud af at der ikke fandtes virkelige, videnskabelige racer, gav det ikke mening for de fleste mennesker i vores del af verden at blive ved at kalde folk der så anderledes ud for andre "racer". Det samme gælder måske vores forståelse af "mand" og "kvinde", og at vi måske snarere mangler nye ord end at vi mangler forståelser for at der er hunkønsfødte der "i virkeligheden" er mænd, og hankønsfødte der "i virkeligheden" er kvinder.
Mere om problematikken her: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7799517/En-pik-er-ikke-en-social-...
I dagens udgave af "Ugens mest læste" har redaktøren Amalie Sommerfeld Gran sidestillet J.K. Rowlings position i kønsdebatten med den, der er repræsenteret af den ultra-reaktionære Jaroslaw Kaczynski. Det er en groft manipulerende, fordummende forenkling. Den er desværre ret typisk for den dæmoniserende polarisering, der præger meget af debatten om kønsidentitet. Anker Gemzøe
Korrektion: af hensyn til den gode tone vil jeg gerne korrigere til: Det er en manipulerende forenkling. Den er desværre ret typisk for den polarisering, der præger dele af debatten om kønsidentitet.
Det, jeg vil sige, er egentlig: Det er lige vigtigt at forsvare menneskers frihed til vælge deres liv, deres overbevisning og selvforståelse (mod folk som fx Jaroslaw Kaczynski) og forsvare friheden (også for fx J.K. Rowlings) til at stille spørgsmål ved et uholdbart dogme som socialkonstruktivismen, altså at alt er socialt. Det kan ikke være rigtigt, at det ligefrem opfattes som forfølgelse af andre blot at mene, at også materielle, naturlige og kropslige forhold bør tages i betragtning.
https://www.facebook.com/smike.kaszner/videos/4235726293129906