Læsetid: 3 min.

HBO fjerner ’Borte med blæsten’. Hvad skal ellers fjernes?

Boller i karry, basketball, Marienborg, Christian V, Cavlingprisen, Emma Gad ... alt er i spil i kampen om fortiden
Boller i karry, basketball, Marienborg, Christian V, Cavlingprisen, Emma Gad ... alt er i spil i kampen om fortiden

Sofie Holm Larsen

13. juni 2020

Et opgør med slaverihistorie, kolonialisme og forskelsbehandling fejer hen over Vesten. Statuer af slavehandlere, af Churchill og Columbus ødelægges, ’Borte med blæsten’ fjernes fra HBO, og aktivister kræver, at gaden Penny Lane i Liverpool bliver omdøbt.

Som borger i en forhenværende slavenation føler du dig måske lidt medskyldig og vil gerne undgå at gøre ondt værre, men det er svært at finde ud af, hvor du skal lægge snittet. Her er 24 ting, der kan opfattes som problematisk. Løb den igennem og find ud af, hvor din egen grænse går

Mexicanske restauranter med sombrero på væggen

Kun i orden, hvis ejere og personale er fra Mexico, og det er du ikke sikker på.

Emma Gad

Stod i spidsen for koloniudstillingen i 1905, hvor blandt andet to sorte børn blev udstillet. Gode manerer er herskerteknik – det vidste vi godt – men nu er det helt slut med at holde på vinglassets stilk.

Marienborg

Statsministerens embedsbolig er bygget på plantagepenge og slaveri på slaveejerkysten ved Bagsværd Sø. Laves om til urørt skov.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gitte Loeyche

Præcis! For lidt og for meget fordærver alting (men jeg grinede godt nok)

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Lisbeth Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Meloner, citroner og ferskner skal også fjernes.
De er udtryk for nedgørelse af både sorte slaver og kvinder.

Kartofler skal selvfølgelig heller ikke dyrkes længere, da de kan associeres til "kugler" og hvidhed.

Hvide sparges må siges at komme på sortlisten, ligesom blegselleri, hvidløg og især (det værste) hvidkål.

Søren Ferling, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, ulrik mortensen, Torben Bruhn Andersen, Lisbeth Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Appelsiner foreslås fjernet, nu "Agent Orange" har tiltaget sig en del spekulativ opmærksomhed på det seneste..

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Erik Fuglsang og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

.. og sortbørs hedder herefterdags hvidbørs, som hvidvask bli'r sortvask?

Bli'r det trange tider for tandpastaproducenter, for tænder må i hvert fald ikke være hvide? (De får travlt, alle dem med tandpastasmilene... men måske det vil pynte på plakaterne i næste valgkamp?)

Søren Ferling, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Og selvfølgelig KAFFE. Der er næppe den fortrædelighed, som ikke kan knyttes til kaffe. Så... sig farvel.

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Lisbeth Larsen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

"Som borger i en forhenværende slavenation føler du dig måske lidt medskyldig ...."
Øh nej, beklager, jeg føler mig ikke det fjerneste skyldig i fortidens synder.

Fortid er fortid, og gjort gerning står ikke til at ændre. Det er ingenlunde det samme som at billige alt, hvad der sket i fortiden. Det er nyttigt og rigtig at lære af fortiden, men udviske den kan vi alligevel ikke. Vi skal, derimod, forstå, at alt - som i alt - skal forstås i den kontekst, det hører hjemme!

Nu er der minsandten også nogle nye krænkelsesparate, der finder stødende og kønsdiskriminerende, at for mange vejnavne hylder mænd. Skal vi nu have omdøbt H.C: Andersens Boulevard til Fru Andersens Boulevard ?? Hvad med Sortedams Dosseringen ? Skal den også omdøbes - eller gør vi en politisk korrekt undtagelse her?
Det er jo HELT til hest det her!!

Men god søndag til alle :-)

Peter Beck-Lauritzen, Erik Jensen, Bent Nørgaard og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Jamen der er da masser af jungle i Afrika, spørg de arme congolesere, der på jeg ved ikke hvilket årti er fanget i en voldelig bandekrig.

Lisbeth Larsen

hvis nogen vidste hvilket ord Grundvig bruger om afrikanere ville man kræve alle salmebøger fjernet.

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

De får travlt på Louvre. Mona Lisa skal f.eks. forsynes med en advarsel om, at dette er en ukorrekt repræsentation af en italiensk 1500-tals ciskvinde malet af en mand med et mangelfuldt kendskab til disses socio-økonomiske vilkår. Hun havde udsigt til et tvangsægteskab og en snarlig død i barselsseng, og der var absolut ikke noget som helst at smile af!

Søren Ferling, Peter Beck-Lauritzen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Lige lidt hårsplitteri, gode manerer er vel ikke i sig selv en herskerteknik, jeg antager at der menes hele kulturen (eller hvad der vist hedder "strukturelle struktur" nu om dage) omkring gode manerer hvor folk i et eller omfang straffes for ikke at opføre sig i overenstemmelse med det skrevne eller uskrevne regelsæt for gode manerer. Men selv der kan man vel diskutere om det er regelsættet eller straffen for ikke at overholde det, der er herskerteknikken.

Altså, hvis jeg skal sige goddag til en uopdragen møgunge, og han sparker mig over skinnebenet og til gengæld får en endefuld af mig, så vil både han, jeg og hans mor givetvis insistere på at den problematiske herskerteknik er endefulden, ikke min insisteren på at han udviser gode manerer og almen dannelse.

Jens Nielsen

Måske skulle man bare fjerne impulserne til altid at skulle udtrykke sine holdninger om alt og intet...
Fandens! Nu faldt jeg selv i fælden...

Thomas Østergaard

Jens Nielsen: Det er ikke noget problem, der skal bare indføres en følbar straf for dig, for at gøre det. Altså en såkaldt herskerteknik.

Det problematiske omkring herskerteknikken for mit vedkommende i det anførte eksempel, er at jeg er nødt til at udøve herskning i stedet for moderen.

Hvis vi antager at jeg modererer min opførsel, og undlader at give endefulden af angst for at blive politianmeldt, og få bøder eller blive sat i fængsel, så bliver jeg naturligvis også udøvet herskerteknikker imod, da jeg - ligesom det er hensigten med drengen - imødeser straf for at gøre noget jeg føler impuls til at gøre.

For nu at dvæle unødigt ved emnet, så er det vel generelt gældende for herskning, at man har magt til konsekvensfrit (for en selv) at tildele andre en følbar straf for ikke at overholde de regler man udstikker for dem. I den henseende adskiller gode manerer sig ikke fra stort set alle andre forhold i livet.

"Følbar" er et vigtigt ord i ovenstående sammenhæng.

Hvis man rynker panden misbilligende og undlader at anbefale min kommentar fordi det er problematisk at nævne fysisk vold mod andre (især børn) uden at tage afstand fra det, er det et eksempel på en meget ineffektiv og ikke-følbar straf, som dårligt kan kaldes en herskerteknik.
Da jeg på internettet ikke kan se folks pander og er ligeglad med om mine kommentar bliver anbefalet, vil det næppe forhindre mig i at gøre det igen.
Hvis man derimod forestiller sig at det gav mig risiko for at opleve en såkaldt "shitstorm", inklusive krav til en arbejdsgiver om at afskedige mig for ikke at blive associeret med mine problematiske synspunkter, og at kommentarens eksistens i søgemaskiner kunne afholde mig fra at søge og få et offentligt embede fremover, ville jeg måske tænke mig to gange inden jeg kommer med eksempler som jeg udmærket godt ved pisser folk af, alene for effektens skyld. Det er en følbar straf.

Min pointe er vist at de såkaldt progressive kræfter overhovedet ikke afholder sig fra at bruge herskerteknikker, men udelukkende bruger termen når de ser eksempler på at ikkeprogressive kræfter hersker.