Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Dorle Høgsberg krydsede Pyrenæerne med sine bedste avlsgeder

»Das Leben ist Kampf,« sagde Dorle Høgsberg ofte. Hun var både sygeplejerske under krigen, tysklærer og siden landmand på Fyn og i Portugal
Økologi var vigtigt for Dorle Høgsberg, for hun gik både op i klodens fremtid og i at servere gode, sunde måltider.

Økologi var vigtigt for Dorle Høgsberg, for hun gik både op i klodens fremtid og i at servere gode, sunde måltider.

Privatfoto

13. juni 2020

Engang Dorle Høgsberg skulle holde middagsselskab, måtte hun først muge ud i staldene. Der skulle jo se ordentligt ud, når gæsterne kom. Så derfor fik hun hurtigt travlt med at skifte til sin store hvide værtindekjole og stikke sine fødder med rødlakerede negle i høje sandaler.

Da hun serverede det store, overvældende måltid for sine mange gæster, kunne man se, at hendes hæle i sandalerne var kulsorte efter at have muget ud i stalden.

Dorle Høgsberg

  • Født 30. august 1926 i Schneidemühl, i dag Piła i Polen.
  • Exam.art. i tysk.
  • Efterlader sig fire børn, 11 børnebørn og syv oldebørn.
  • Død den 9. april 2020

    Sådan udfyldte Dorle Høgsberg gennem sit liv mange roller, og ofte på én gang. Hun var både nødsygeplejerske i Tyskland under krigen og siden husholdningslærer, tysklærer, sen studerende, landmand og dedikeret katolik.

    På flugt fra russiske tropper

    Dorle Høgsberg blev født i 1926 Bonin i Schlesien – en del af det daværende Tyskland, i dag Polen. Hendes far var embedsmand ved postvæsnet, og hun blev opdraget strengt katolsk.

    Under krigen måtte familien flygte fra russiske tropper, men blev indhentet. De blev tvunget til at drive det kvæg østover, som tropperne havde stjålet, og udsat for flere grove overgreb, inden det lykkedes familien at flygte. Ved krigens begyndelse havde Dorle Høgsberg fået en nøduddannelse som en slags sygeplejerske i Røde Kors. Da krigen var slut, blev familien tvangsindkvarteret på et bordel i Vesttyskland. Hun drømte om at blive læge, men det medicinske fakultet var dengang lukket for kvinder, så hun tog en uddannelse som husholdningslærer.

    Allerede da hun flyttede til Danmark som 22-årig, havde hun oplevet nok til et helt liv. Hun havde mødt en dansk mand i Tyskland og flyttede med ham til Danmark for at blive gift. Det var ikke nemt at være tysk i Danmark lige efter krigen, selv hendes svigerfar sagde i bryllupstalen, at han ikke ønskede sig en tysk svigerdatter.

    Ægteskabet førte til en religiøs krise for den katolske Dorle Høgsberg, fordi hun var blevet protestantisk gift – hun mente, at hun levede i synd. Den krise hjalp en katolsk præst hende igennem. Han blev hendes sjælesørger og i hele familien kendt som onkel Hans.

    Unge studenter

    Dorle Høgsberg fik i alt fire børn, og i 1960 blev hun ansat på Odense Teknikum som tysklærer. Og da Odense Universitet åbnede i midten af 60’erne, var det en stor drøm, der gik i opfyldelse for Dorle Høgsberg: Hun kunne få en universitetseksamen.

    Dorle Høgsberg var lidt ældre end den gennemsnitlige studerende på Odense Universitet, så de kritiske nye studenters opførsel i slutningen af 60’erne var noget overraskende for hende. For eksempel huskede hun særligt en ung kvinde, der sad i korte shorts på forreste række og tiltalte underviseren med ’du’ – til Dorle Høgsbergs store forargelse. Den progressive student var Ritt Bjerregaard.

    Griseavl for tyskundervisning

    Efter hun var blevet uddannet exam.art. i tysk, flyttede Dorle Høgsberg med sin mand til en bindingsværksgård med 22 tønder land på Sydfyn. Parret blev skilt, men Dorle Høgsberg blev boende på gården, hvor hun lærte selv at dyrke jorden – blandt andet hør – og passe dyrene.

    Forvalteren på et gods i nærheden lærte Dorle Høgsberg at avle grise, til gengæld for at hun underviste en af godsejerens døtre i tysk. Da Dorle Høgsbergs ene barnebarn var mælkeallergiker, lærte hun at avle geder, hvis mælk barnebarnet kunne drikke. Onkel Hans flyttede ind på gården, da han var gået på pension.

    I slutningen af 80’erne læssede Dorle Høgsberg de bedste af sine avlsgeder op i en trailer bag sin røde Toyota Landcruiser og kørte sydpå over Pyrenæerne mod Portugal. Onkel Hans fulgte efter.

    Varme himmelstrøg

    I Algarve Portugal fik Dorle Høgsberg bygget en smukt udsmykket quinta – en portugisisk landejendom – blandt rosmarinklædte bakker og med en stor økologisk køkkenhave. Økologi var vigtigt for Dorle Høgsberg, for hun gik både op i klodens fremtid og i at servere gode, sunde måltider.

    Dorle Høgsberg holdt af varmt vejr, så hun overvejede at flytte mod endnu varmere himmelstrøg end Portugal – for eksempel til Indien eller Gambia, hvor hun havde rejst. Onkel Hans tålte ikke det varme klima, så det var først efter hans død, at hun fik bygget et hus i Brasilien, nærmest i junglen. Der boede hun ti vintre, for varmen betød, at hun ikke kunne mærke sin gigt. Denne gang var det ikke geder, hun tog med, men hunde. Hun havde ni, og på skift fik to af dem lov at komme med. Da hun blev syg, var det da også hundene, hun var mest bekymret for.

    Dorle Høgsberg sendte i sine sidste år mange mails til sine venner, børn og børnebørn, om de sager der stod hendes hjerte nært: bekymring for klodens fremtid og dyrevelfærd i alle former – fra landbrugsdyr over orangutanger til elefanter og beskyttelse af hvalerne mod plastik i havet.

    »Das Leben ist Kampf,« sagde hun ofte. Livet er en kamp.

    Dorle Høgsberg døde af en ikke udredt kræftsygdom, 93 år gammel.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    • Et liv er forbi: Mejeristen uden grænser

      21. november 2020
      Arne Fokdal var mejerikonsulent og fascineret af alverdens forskellige oste. Det drev ham til 34 lande, mens han også stiftede et lille ostelaug og lærte sin familie ostehåndværket
    • Et liv er forbi: Man stiller ikke op for at tabe

      14. november 2020
      Peter Arildsen var det bankende hjerte i sin orienteringsklub. Han løb sig til et hav af medaljer og et både dramatisk og smukt farvel
    • Et liv er forbi: Ål fanges bedst i mørke

      28. november 2020
      Om han skulle gravere et hundeskilt eller lave en stump til en rumstation betød ikke noget; Hans Peter Vase Jensen satte en ære i det hele. Roen fandt han under fisketure på Aarhus Havn, hvor det vigtigste ikke var fangsten, men at se havvandet møde himlen
    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Pietro Cini
    • Stig Bøg
    • David Zennaro
    Pietro Cini, Stig Bøg og David Zennaro anbefalede denne artikel

    Kommentarer