Læsetid: 26 min.

Der mangler en historie om Yahya Hassan. Den handler om forsoning

Yahya Hassans litterære gennembrud kunne have været et brud med fortiden, kriminaliteten og ghettoens logik. Men sådan blev det ikke. For Yahya Hassan var en plads i kultureliten ikke nok. Han ville tilbage til Aarhus efter forsoning. Venner og bekendte tæt på den nu afdøde digter fortæller i dette portræt, hvorfor Yahya Hassan ville tilbage til det miljø, han blev rig og berømt for at gå løs på
Spørger man dem, der kendte Yahya Hassan, bliver særligt ét spørgsmål ved med at spøge: Hvorfor skulle Yahya Hassan partout tilbage til Aarhus?

Spørger man dem, der kendte Yahya Hassan, bliver særligt ét spørgsmål ved med at spøge: Hvorfor skulle Yahya Hassan partout tilbage til Aarhus?

Christian Belgaux

13. juni 2020

En novemberaften i 2013 var Yahya Hassan ved at følge sin kæreste til toget. De havde været en weekend i Berlin. Skændtes på museer, leget gemmeleg ved mindesmærkerne for de myrdede jøder og spist hummer på fancy restauranter. Mens de stod ved en billetautomat og krammede farvel, blev Yahya Hassan ramt i baghovedet af et slag. Han vendte sig om og slog igen, mens veninden skreg. Hans hårelastik blev revet ud, han fik et sår på læben, og hans jakke, som han over for politiet prissatte til 10.000 kroner, blev revet i stykker.

Blot en måned forinden var Yahya Hassan brudt igennem lydmuren med et debatinterview i Politiken, en tv-optræden i Deadline og en digtsamling om hykleriet i underklasseislam. Trusler var allerede en del af hans hverdag, men med overfaldet på Københavns Hovedbanegård blev det tydeligt at se, hvad det var for en vrede, Yahya Hassan havde vakt med ordene: »Jeg pisser på Allah og hans sendebude!«

Mens dele af indvandrermiljøet var i oprør, var den kreative klasse i ekstase. De elskede fortællingen om ham som mønsterbryder og lagde verden åben for ham.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Trägårdh
  • David Zennaro
  • Hanne Utoft
  • Karen Grue
  • Tino Rozzo
  • Mikael Aktor
  • Ulla Søgaard
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Anders Olesen
  • Oluf Husted
Jakob Trägårdh, David Zennaro, Hanne Utoft, Karen Grue, Tino Rozzo, Mikael Aktor, Ulla Søgaard, Bjarne Toft Sørensen, Anders Olesen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Young-suk No

Med alles krav
måtte du stække det du var
så du ikke kunne leve
Må din ånd bliver til en sommerfugl
hvis vingesus vi hører
når alles larm er gået til ro

Henning Kjær, Jimmy Hansen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Dommen lød på psykiatrisk behandling på ubestemt tid. Retten lagde vægt på, at lægerne, som havde undersøgt digterens mentale tilstand, konkluderede, at han formentlig var sindssyg på gerningstidspunkterne, og at forbrydelserne blev begået under massiv stofindtagelse. Undersøgelsen konkluderede desuden, at Yahya Hassan havde et udpræget misbrug af hash og kokain, og at han til tider var både paranoid og psykotisk".

Jeg finder referatet af Retslægerådets udtalelse i JyskeVestkysten: "Yahya Hassan blev dømt til behandling - kan hurtigt løslades", d. 18/10 2018 for mere nuanceret og for relevant uddybende, især vedrørende personlighedsafvigelse og muligheden for en begyndende kronisk psykisk lidelse:

"Yahya Hassan, der vurderes til at være normalt begavet, har givetvis været sindssyg i de perioder, hvor den lange stribe af lovovertrædelser er sket. Han er umoden, siger lægerne, mentalt svingende og lider af vrangforestillinger, og han har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi.

Han kan veksle mellem på den ene side at optræde psykotisk, truende, råbende og ukorrigerbar og på den anden side afdæmpet og venlig. Han er selvovervurderende, har dårlig emotionel kontakt, er angst, føler sig forfulgt, frygter for sit liv og er bange for at blive overfaldet. Han er under indlæggelsen blevet mere stille og tilbagetrukket.

Vurderingen er, at han kan have udviklet sig psykotisk på grund af personlighedsafvigelse og et stigende stofmisbrug. Uviklingen kan være udtryk for en begyndende kronisk psykisk lidelse, fremgik det."

Alt i alt fandt Retslægerådet, at Yahya Hassan kom under under kategorien straf-uegnet, altså uegnet til almindelig straf i form af frihedsberøvelse i en fængselscelle. Det, han har brug for, er psykiatrisk behandling, fremgik det".
https://jv.dk/artikel/yahya-hassan-blev-d%C3%B8mt-til-behandling-kan-hur...(6)

Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Mikael Aktor anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvis vennerne i Aarhus havde været så meget bedre end vennerne i København, havde der da været så megen grund til at forlade dem?

Jeg har nok lagt i kakkelovnen til verbale øretæver her, men jeg har aldrig kunnet spotte Yahya Hassans talent. Bare jeg forstod, hvorfor Information igen og igen promoverer manden, som en stor (overset) kunstner.

Jeg forstår godt, at det at være død altid giver point, at være psykisk syg giver point, at have anden etnisk baggrund - og at være dømt for kriminalitet, i visse kreds, også givee point. Men jeg forstår ikke, at alle disse points ikke skal udløses af et unikt talent.

For mig at se, må det kunstneriske talentet stå som en absolut betingelse, for at alle de billige point kan komme i spil, og her synes jeg Informations kæledække falder igennem. Beklager!

Erik Fuglsang, Finn Sørensen, Martin Sørensen, Tommy Gundestrup Schou, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Erik Jensen - & co... Lagt i kakkelovnen? Hvorfor? Fordi nogle af "de billige points" du nævner, er høstet efter og ikke før debuten?
Jeg synes blot det er trist at du/I ikke har sans for fx YH's fænomenale sprogbrug, for rytmen i digtene, for ordbillederne og -fornyelserne... den slags kræver faktisk et vist talent foruden en enorm viden og belæsthed. Ok, det sidste er ikke forbeholdt talenter, men de der er blevet begavet/bebyrdet med et talent, får andet og mere ud af det end alle os andre vandbærere.
Iøvrigt er talent det mindste i det samlede billede. Nødvendigt, men ligegyldigt hvis ikke det plejes med disciplin.
En sjat held skader ikke... ligesom uheld kan være ødelæggende.

erik pedersen, Lisbeth Larsen, Peter Mikkelsen, Ruth Sørensen, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Kære Ete Forchhammer
Vær ikke trist. Jeg lever fint med ikke at kunne se det samme i Yahya Hassan som du og andre kan. Jeg tænker, at jeg får en form for kompensation for dette handicap, ved at kunne glædes over andre ting der giver mig værdi og livsglæde. Og det behøver ikke skabe splid, så vidt jeg kan se.
- - -
Tillad mig at uddybe mit første indlæg, som jeg ikke tror du helt forstod...
Når jeg skriver at der er lagt i kakkelovnen, betyder det ikke andet, end at jeg selv forventer at høste nogle verbale lussinger, når jeg her udbreder min manglende evne til at spotte Yahya Hassans talent. Mere ligger der ikke i det.

Lussingerne relaterer slet ikke til min omtale af billige point. De billige pointe, er et ordbillede på plusser som Yahya Hassan, og andre kendisser, høster uden at have sået, hvis du forstår dette billede?

Randi Christiansen

Yahyas far var oprindelig udøvende musiker, hvilket betyder en særlig intelligens, hvis anlæg yahya arvede. Hans far magtede ikke omstillingen fra patriarkalsk alfahan til at se sig selv som underhund og konverterede til vold.

Kombinationen af den særlige intelligens, den dna, og den ekstreme miljøbaggrund tilvejebragte et væsen som yahya, en vildunge, med et særligt sprogligt talent. Han var een stor reaktion, men han gav noget særligt og værdifuldt videre. Fred være med ham.

Tommy Gundestrup Schou

Der mangler ikke historier og den overvurderede "kunstner". Tværtimod. Der er alt for mange. Lad ham nu hvile i fred og i stilhed.

Ete Forchhammer

Tommy Gundestrup Schou, som i denne sammenhæng vel er "læser". Ja og nej, uden for det, det drejer sig om, stortrives både over- og undervurderinger... desværre... og af flere grunde.
Skal vi iøvrigt nu til at sætte alle professioner i gåseøjne? Tilbage bli'r da den nøgne abe... hvis det da ikke er synd for den at bli' kaldt menneske?
Jeg har på fornemmelsen at du har et hul i din viden omkring dette at arbejde med kunst? Ved du fx at en som mig, der blot som musiker har formidlet andres musik, at jeg havde seks års uddannelse, 24/7 uden noget med studiejob eller fredagsbar (hvis den havde været der dengang), bag mig da jeg fik et fast job? Andre er ikke lige så heldige, at der er et job til dem, men uddannelsen er den samme. Jeg vil påstå at det også gælder autodidakte.
Jeg medgi'r dig gerne, at som med profeter m.fl. er ikke alle der kalder sig det, kunstnere. Her kommer omverdenens og markedets vurderinger ind i billedet, og resultatet af det tjener bestemt ikke altid omverdenen og markedet til ære. Suk.

Noget helt andet: overskriften om forsoning forekommer mig yderst tvivlsom! I så fald må der være tale om en mislykket forsoning,!! En forsoning der ikke lod sig gøre fordi kun den ene part, Yahya Hassan, virkelig ønskede den? Nu prøver den anden part så at vaske hænder - nb uden at se sig i spejlet over vasken?

Randi Christiansen

Rindalisten har kunstneren som prügelknabe, men det er først, når offentlige midler bruges, at den vinkel kommer i spil. Mit pis kan da godt komme i kog over f.eks. dårlig kunst på offentlige steder. En passant bemærket er samtalen om, hvad der er god og dårlig kunst ikke afsluttet. Se i den forbindelse informations artikel om skønhedsopfattelse.

Lidt samme sociale mekanisme fungerer overfor andre på offentligt underhold. Hvis der ikke er et alment 'anerkendelsesværdigt formål', står overførselsindkomstmodtageren på øretævernes holdeplads og i forsvarsposition. Det er sådan set ok at skulle forsvare sig, blot ikke når de, som skal forsvare sig, samtidig har de færreste ressourcer.

Og se på skattelydiskussionen hvor vel at mærke de udskammede ikke mangler ressourcer - det skulle da lige være i form af empati og social ansvarlighed.

Og så kører rouletten med indbyrdes udskamning. Hvor er f.eks. de fælles pejlemærker for, hvorledes de fælles ressourcer anvendes? Overvejende i de riges lommer, som dermed har allokeringsprivilegiet?

Judith Kaastrup

Yahya Haasan er et lysende ægte og sandt kunsnter- menneske, en stor og betydningsfuld dansker, der taler til vore hjerter, vores musikalitet, vores intellekt og vores ønske og behov
for at forstå, komplexiteten i identitet, fordomme, længsel, kærlighed og had i en tid, hvor disse følelser så tydeligt søges adskilt, undertrykt og forvist. Afhængig af hvilken identitet, man er født ind i og søger at klamre sig til.
Læs ham igen,både hans digte og hans interviews. Se og genhør ham, som politiker, digt oplæser, kriminel og psykisk syg. Et ægte menneske, der længes og har modet til at forfølge sin længsel, talentet til at dele den med os. Men ikke evnen til at opgive den og leve med den.