Demonstrationerne efter drabet på den 46-årige sorte, ubevæbnede mand George Floyd under en anholdelse i Minneapolis bliver betegnet som det største oprør i USA siden mordet på Martin Luther King i 1968.
Demonstranterne kræver et stop for den politivold mod sorte i USA, der hvert år fører til flere dødsfald.
Historiker Niels Bjerre-Poulsen, som er lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, beskriver diskriminationen af sorte i mødet med politiet og retsvæsnet som helt gennemgående:
»Lige fra hvor stor en risiko man har for at blive stoppet og få sin bil undersøgt, over hvordan man bliver anholdt, til strafudmåling. I alle de forskellige faser viser sociologiske undersøgelser, at der er forskel på den behandling, sorte personer møder, og den behandling, hvide personer møder,« siger han.
Han understreger, at det ikke er, fordi der ikke er sket noget på området. For at komme problemet til livs har man forsøgt at arbejde på at bevidstgøre politibetjentene på uddannelsen, at få en mere sammensat gruppe af politibetjente og sågar indføre, at politiet skal bære kameraer på deres uniformer og i politibilerne.
»Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at de tiltag, man har gjort, er virkelig gode. Det virkelig frustrerende er, at når man ser det, der sker i Minneapolis, så ser det ud, som om intet af det har virket.«
Fire forklaringer og fire grafer
Forklaringerne på, at sorte i langt højere grad end hvide bliver ofre for politibrutalitet, er uendeligt mange, tæt forbundne, og de overlapper hinanden. Men her følger fire af de grundlæggende forklaringer ifølge historikeren – samt fire grafer der viser politiets skuddrab på civile:
Forklaring 1: Racisme i politiet
En forklaring er, at det er politibetjentenes egne fordomme, der er kerneårsagen til, at politibrutalitet rammer sorte hyppigere end hvide. Man taler om strukturel racisme: at fordomme og sågar had mod sorte amerikanere er så indlejret i kulturen, at det uundgåeligt skinner igennem i politiets daglige arbejde.
»Selv konservative politikere i USA bruger efterhånden de ord: strukturel racisme. At fordommene er så dybtliggende, at de har betydning for, at politiet opfatter sorte som mere kriminelle eller farligere end hvide.«
De indlejrede fordomme er nedarvede, forklarer Niels Bjerre-Poulsen, og de stammer fra slaveriets tid og den institutionaliserede racisme, der fulgte efter med raceadskillelsen i USA.
Graf 1: I Californien, Texas og Florida bliver flest dræbt af politiet
- Der er stor forskel på, hvor mange der bliver dræbt af politiet i hver stat. Den mest folkerige stat, Californien, har med 790 også flest dræbte.
Forklaring 2: Socioøkonomiske forhold
Man kan hurtigt komme til den konklusion, at grunden til, at sorte er hårdere ramt af politibrutalitet, er, at de begår relativt mere kriminalitet end hvide. Og det er, i hvert fald hvis man ser på antallet af fængslede, også tilfældet. Men her er det nødvendigt at inddrage de sociale og økonomiske forskelle, der er mellem sorte og hvide i USA. At der for eksempel er flere sorte i lavindkomstgrupper og færre, der for eksempel har opbygget velstand gennem ejendom.
»Hvis man er økonomisk dårligt stillet, er der større sandsynlighed for, at man begår en form for kriminalitet, hvor man kommer i kontakt med politiet på gaden,« siger Niels Bjerre-Poulsen.
Hvis man tager de sociale og økonomiske forhold ud af ligningen og sammenligner sorte unge og hvide unge i samme indkomstgruppe, er der stadigvæk forskelle – både på hvordan de bliver behandlet i mødet med politiet, og forskelle i strafudmåling, forklarer Niels Bjerre-Poulsen. Men det er en betydeligt mindre forskel.
Graf 2: USA’s politi har dræbt over 5.000 på fem år – fra seks til 91 år
- De yngste var seks år, og den ældste var 91. I alt har politiet siden 2015 dræbt 5.367 personer. Grafen her viser, hvor mange i hver aldersgruppe der er blevet dræbt – samt deres etnicitet. Tallene her viser alene folk, der er blevet skudt af politiet.
Forklaring 3: Geografiske skillelinjer
De økonomiske forhold kaster også geografiske skillelinjer af sig. Af mange historiske grunde er der i større byer områder, som er fattigere, og hvor der er mere kriminalitet end i resten af byen.
»Minneapolis er et godt eksempel: en langt overvejende hvid stat, hvor der er nogle meget koncentrerede fattige, sorte områder, og hvor mange af de her hændelser udspringer. Der er en stor koncentration af sociale problemer, som i en eller anden forstand bliver tæt forbundet med race,« siger Niels Bjerre-Poulsen.
Han forklarer, at disse områder får en forstærket effekt i forhold til politibrutalitet, fordi der opstår en mistillid fra borgerne til politiet, som ifølge Niels Bjerre-Poulsen bliver opfattet »nærmest som en besættelsesmagt«. Det betyder, at politiet opfatter områderne som farligere for dem selv og måske derfor er mere bevæbnede og kampparate. Derfor bliver det en ond cirkel, forklarer Niels Bjerre-Poulsen:
»Et slogan, man hører igen og igen til demonstrationerne i disse dage er ’defund the police’ (af-finansier politiet, red.). Der er sket en militarisering, fordi politiet har fået flere ressourcer til bekæmpelse af bandekriminalitet og opsporing af terror – tunge våben og pansrede køretøjer. Det er det, der nogle steder får politiet til at ligne en besættelsesmagt, og det påvirker også, hvilke metoder de bruger.«
Graf 3: Cirka 1.000 om året dræbes af politiet i USA
- Hvert år siden 2015 er cirka 1.000 personer blevet skudt og dræbt af amerikansk politi. I 2020 følger kurven over skuddræbte indtil nu samme kurve som de foregående år.
Kilde: The Washington Post
Forklaring 4: Raceprofilering
Racial profiling eller raceprofilering er, når en betjent på baggrund af hudfarve mistænker en sort eller brun person og derfor for eksempel stopper vedkommende for at visitere dem. Det er også raceprofilering, når en betjent forventer, at en sort er farligere end, hvis vedkommende var hvid – og det er udbredt, forklarer Niels Bjerre-Poulsen:
»Det er i princippet forbudt, men i praksis foregår det hele tiden. Og det er jo også en ond cirkel, fordi det fører til et hav af uretmæssige anholdelser og standsninger af biler – og det bekræfter sorte personer i, at de udelukkende bliver standset på grund af deres hudfarve,« siger han.
Raceprofilering kom igen på dagsordenen, da Michael Bloomberg stillede op som præsidentkandidat. Som guvernør i New York genindførte han nemlig en kriminalitetspræventiv metode, der hed stop-and-frisk (stop-og-kropsvisiter), som gav politiet ret til at stoppe folk på gaden og afhøre dem, hvis den pågældende betjent havde grund til at mistænke vedkommende for en forbrydelse – altså på eget initiativ.
Bloomberg blev stærkt kritiseret for metoden, der havde en racistisk slagside, fordi langt flere sorte end hvide blev stoppet og visiteret. Selv om ordningen blev afskaffet igen, er den et eksempel på en form for raceprofilering, som er helt indlejret i politiets arbejde.
Og den raciale profilering har også en tendens til at bekræfte racistiske fordomme. For politiet finder jo netop kriminaliteten der, hvor de leder efter den:
»Tallene viser, at forbruget af narkotika og salget af narkotika er mere eller mindre det samme blandt sorte og hvide, men mens unge sorte udgør 17 procent af alle unge amerikanere, udgør de 27 procent af alle, der bliver arresteret for narkotikabesiddelse, og 48 procent af dem, der sidder i fængsel for det,« fortæller Niels Bjerre-Poulsen og konstaterer:
»Det er et meget klart regnestykke, hvor man kan se, at der simpelthen er forskel på, hvordan man behandler hvide og sorte unge forskelligt for den samme forseelse.«
Når det så kommer til politivold, kan raceprofilering betyde, at politibetjente opfatter sorte mænd som mere farlige end hvide, og derfor behandler de dem mere hårdhændet.
»Det svære er ikke at konstatere, at diskriminationen findes. Det svære er, hvordan man skiller årsag og virkning. For hvordan gør man op med hundredevis af års akkumuleret diskrimination? Men der er sket meget. Langt færre sorte personer dør af at møde politiet, end de gjorde for bare ti år siden,« siger han.
Graf 4: Dobbelt så mange sorte bliver dræbt
- Sorte amerikanere bliver forholdsmæssigt dobbelt så ofte dræbt af politiet som hvide amerikanere. Det viser The Washington Posts indsamling af data over personer dræbt af politiet i perioden 2015-2020.
Kilde: The Washington Post
Sikke noget pis! De sociale medier eksploderer med optagelser af politivold. Så vidt jeg kan konstatere har det intet med nedarvede fordomme at gøre! Det har at gøre med at man ansætter psykopater! De villige voldsudøvere som tæsker løs på især farvede og fattige, der ikke kan gøre modstand og som ikke har økonomi til at føre retssager!
Intet andet!
Som Zess skriver er den gal med måden man ansætter på - helt op til 40% - iflg. en fbi ekspert:
https://www.youtube.com/watch?v=4wJfJVMeRxA
Raceprofilering foregår også i Danmark. Har man mellemøstlig udseende bliver bilister stoppet af politiet langt oftere end hvide bilister. Men ellers er jeg enig i at amerikanerne tillader alt for mange højreradikale i korpset..
Men er amerikanerne uoplyste. Der findes ikke en sort eller hvid race, hvis der overhovedet findes racer. Det er bla. Danmark et bevis på. De første mennesker som befolkede Danmark havde mørk hud, som afrikanere blå eller grå øjne og sorte krøller. Men med europæiske træk.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/5700-aar-gammelt-tyggegummi-af...
Hvis man ser denne youtube film kan man ikke undgå at se, at en del af de voldelige betjente er farvede.
https://youtu.be/Gyk_o5Ne-tM
Stemmer det overens med påstanden om, at det er racebetinget vold? Er disse farvede betjente så en slags kapo'er?
Jeg synes det stemmer meget bedre overens med konklussionerne i Ulrik Mortensens youtube link:
https://www.youtube.com/watch?v=4wJfJVMeRxA
Hvor slemt er problemet i Danmark? Der har i tidens løb været uheldige episoder og masser af ballade om politiklagenævn, misforstået korpsånd etc.
Et perspektiv på politiets aktuelle forsøg på selvlegitimering:
https://www.youtube.com/watch?v=Ea1E9-eoNkc
https://www.tmz.com/2020/06/02/nypd-police-scanner-broadcast-calls-viole...
Hvis der er ca. 1000 om året der bliver skudt og dræbt af politiet, er det vel ikke kun et politiproblem.
Så har forskellige politiske udvalg på by-plan, på delstataplan og diverse kongreudvalg, ja stort set alle politikere må på et eller andet tidspunkt have evalueret brugen af politi, herunder politidrab. Og der har de så siddet år efter år og kigget i statistikker fra f.eks. Danmark, hvor tallet er 0, og gange vi op med ca. 50 bliver det stadig 0, mens briterne f.eks. kommer op på 15, hvis de var ligeså mange britere, som der er amerikanere. Og det er jo langt fra 1000. Og alligevel har disse amerikanske politikere sagt at 1000, den er sgu go fin. Vi køre den ind med 1000, der bliver skudt af politiet om året.
Joe Biden har siddet i senatets juridiske udvalg, og været vicepræsident i en uendelighed, så han må have sagt top mange gange. Og Trump er jo Trump, så Trump til politiet: 'Please don't be too nice' while arresting 'thugs,' and don't worry about their heads when you toss them in the 'paddy wagon'.
Måske er de bare voldelige, amerikanerne! Hvis man googler Sabrina Harman ser man hende i Abu Ghraib, hvor hun poserer over liget af Manadel al-Jamadi, efter at CIA har tortureret ham ihjel. Var hun ikke blevet taget, var hun sikkert i politiet i dag.............Og CIA-chef Gina Haspel har jo selv lissom selv stået med pølsestængerne i torturkælderen. Der var jo en præsident som ikke at retsforfølge den slag, men hele ville kigge frem.
jeg synes selvfølgelig det er godt at der endelig er fokus på racistisk vold udøvet bla. af politiet, og jeg har stor sympati for alle fredelige demonstrationer i den forbindelse rundt omkring i verden,
men en ting forstår jeg overhovedet ikke, hvorfor er der ikke tilsvarende demonstrationer i USA og resten af verden imod alle de krige USA anstifter og udkæmper, dette problem er da langt større og langt værre,
og jeg tror ikke det udelukkende handler om at medierne fortier det når der er demonstrationer imod krig,
hvad er der galt med menneskeheden når krigsmagere ingen modstand møder ? hvordan får vi startet en global bølge af folkelig modstand imod krig, jeg synes det er det vigtigste emne i verden lige nu, og folkelig massiv klimaaktion savner jeg også.
Måske er det nedarvede fordomme, men det er også systemet, der hviler på privatøkonomi. De gode uddannelser er forbeholdt dem, der kan betale. Sundhedsforsikring er forbeholdt dem, der kan betale. Mange syge fortsætter med at være syge.
De økonomiske forskelle er enorme i USA, selv om gennemsnitsindtægten er en af de største i Verden. Men det er meget få, der tjener så meget, at de kan trække gennemsnittet op.
Desuden ser det ud til, at politiet har meget kort uddannelse eller slet ingen. Det er netop det, Joe Biden har focus på nu. Politiuddannelsen skal reformeres.
Det er jo også sådan, at mennesker, der ikke bliver respekteret, lever i fattigdom, og fattigdom medfører et hårdt liv, hvor stoffer, vold og kriminalitet let kommer ind i billedet. Det er således en ond cirkel, når man ikke vil åbne op for at danne et velfærdssamfund, som vi har i Danmark. Det vor netop det Barnie Sanders ville rette op på.
Nu ser det ud til, at Trump netop forstærker det, der medfører de onde cirkler.
På den anden side er forholdene nu blevet så grove, at mange republikanere begynder at kunne se, at der skal gøres noget.
Tak for den, Hanne Utoft. Politiet nailed af Anya Parampil. Jeg bed mærke i en god gammel kending: ulighed, i interwievet med Alec Karakatsanis: https://youtu.be/Ea1E9-eoNkc?t=902
Måske Information burde få sig en snak med Alec Karakatsanis?
https://thenewpress.com/books/usual-cruelty
Det er for nemt at reducere problemet til et spørgsmål om en flok racistiske dummernikker i uniform. Der er et komplekst sæt af historiske, sociologiske, psykologiske og politiske problemstillinger bag volden mod den afroamerikanske befolkning.
For det første er det desværre sådan, at den afroamerikanske befolkningsgruppe - i sammenligning med alle andre etniske grupper i USA - ligger nederst i det socioøkonomiske hierarki, hvilket selv sagt også fører til mere kriminalitet. Det er en uhyrlig kendsgerning, som uden tvivl har rod i amerikansk historie og mere eller mindre tilsløret racisme. Men ikke desto mindre.
Samtidig er dele af det amerikanske civilsamfund stærkt militariseret og ekstremt voldeligt. Der er flere privatejede skydevåben i omløb end i noget andet land på kloden og USA har i årevis indtaget en lidet flatterende førerposition, når det kommer til antallet af skuddræbte i et land, hvor der ikke er krig.
Det betyder blandt andet, at der er opstået en dem-og-os-kultur blandt amerikanske politifolk - en kultur, som ikke blot tilsiger varsomhed over for et fjendtligt og farligt samfund, men også, at politiet rent faktisk befinder sig i en krigslignende tilstand i bestemte områder af de amerikanske storbyer. Derfor bliver der alt for ofte skudt først og spurgt bagefter.
Endelig forekommer det helt håbløst, at politifolk, der skal ud og virke i et så komplekst og socialt anspændt samfund, får udleveret både skilt og skydevåben efter blot 3-4 måneder på skolebænken.
René Arestrup, den private militarisering, dem og os-filosofien, personvolden og de krigslignende tilstande, hvor den amerikanske Etat rekrutterer umodne og/eller dårligt fungerende mennesker, som skal løse stort set uløselige opgaver, udgør alle en række forudsigelige konsekvenser af et socioøkonomisk hierarki, som er strukket til det ekstreme; klassesamfundet hvor den besiddende klasse i forskellig grad udbytter og spiller de ikke-besiddende klasser ud mod hinanden. Altsammen velkendte klassedynamikker; velkendte kaskade- og spredningseffekter i et gennemutilitariseret samfund som i stigende omfang rammes af anomi (jvf. gode gamle Dürkheim). Det er både komplekst og simpelt, på én og samme gang.
Mon G.F. hoved blev holdt nede for at holde Corona afstand?! Det vil nok blive formildende omstændighed, vi får høre .
Ydermere, G.F. overtrådte et udgangs forbud og satte sig til modværge som indledning til episoden.
Det er et fantastisk vanskeligt job de blå har i USA storbyer, med daglig livsfare på grund af, at narko og skydevåben næsten altid er massivt i spil.
I DK har man store problemer, af mange årsager, med at rekruttere iblandt nydanskere, så samme "racisme problem" banker på vor dør i DK , stadig hårdere...
Inden man affejer artiklen som noget pis og på grundlag af en muligvis rigtig, men ikke dokumenteret, statistik fra en FBI-mand konkluderer, at politivolden intet har med (også) nedarvede fordomme at gøre, skal man nok lige tænke over den statistik om arrestationer og domme for besiddelse og salg af narkotika, som refereres i artiklen: unge sorte er 17 % af unge i USA, men selv om forbrug og salg af narkotika er stort set lige udbredte blandt sorte og hvide, udgør unge sorte 27 % af de arresterede for besiddelse og salg, og 48 % af dem, der sidder i fængsel for det.
Hvis politfolk - som det åbenbart er tilfældet - er mere tilbøjelige til at arrestere sorte end hvide for besiddelse og salg af narkotika, kan det så forklares med, at de er voldspsykopater? Og kan domstolenes større tilbøjelighed til at idømme sorte fængselsstraf også forklares med samme psykopati som er til stede i politikorpsene?
Desuden ser man med den kategoriske affejning af nedarvede fordomme helt bort fra USAs historie: den etniske udrensning og udryddelse af den oprindelige befolkning (med racistisk legitimering), slaveriet (med racistisk legitimering) og konkurrencen og statushierarkiet mellem de forskellige grupper af indvandrere, et statushierarki med sorte og indianere og nu hispanics/latinoer i bunden. Samt den lovgivning, der fra sidste fjerdedel af 1800-tallet og til midt i 1960erne fastsatte adskillelse mellem hvide og sorte i sydstaterne, hvor de sorte også i vidt omfang blev frataget stemmeretten.
Det er kun alt for forståeligt, hvis ansættelse som politimand i USA tiltrækker voldspsykopater, men baggrunden herfor og for, at man ikke luger dem, er som det også er blevet bemærket her i kommentarsporet, mere kompleks. Charles P. Wilson, national formand for The National Association of Black Law Enforcement Officers, er blandt andet refereret for følgende:
""What people have to recognize and accept [is] the institution of policing has been inherently biased against people of color and low income [people], and it was designed to be that way," he says. "So the actions of the officers are not surprising."
"The video of Floyd's death and images of protesters clashing with police speaks to the deep distrust of police by Americans and arguments that brutality as a form of control is an inherent part of policing, he says.
The police system "was initially started to keep poor people under control to ensure that the rich or more well-to-do were able to maintain their status," Wilson says. "When black folks got here, they just fell victim to the system.""
Der er givetvis en fundamental sammenhæng mellem politiets adfærd og uligheden og afstanden mellem høj og lav i USA, men den er - bortset fra det høje voldsniveau og udbredelsen af skydevåben - også uadskilleligt forbundet med racisme og dens indflydelse på landets historie.
*luger dem ud
Ib Gram-Jensen, det er iht. den næsten totale udryddelse af indianerne i USA værd at være opmærksom på at racismen i vid udstrækning installeredes i nybyggernes bevidsthed og kultur, fordi det tjente et formål for storkapitalens ekspropriation af landet. På samme vis kan vi historisk identificere hvordan slave-racismen installeredes politisk af storkapitalen, fordi den ønskede at udbytte den afroamerikanske arbejdskraft. Historisk set er det blandt ikke-hvide befolkningsgrupper indianerne og afrikanerne, som har været genstand for de mest indgribende, organiserede og betydningsfulde stigmatiseringsprocesser, der har været udfoldet på politisk, samfundsøkonomisk og militant niveau, netop fordi det har været en del af en imperial/megakapitalistisk politik; et middel som målet (kapitalakkumulering og kapitalismeudbredelse) helligede.