Interview
Læsetid: 2 min.

Palme-mordet: »Det er usandsynligt, at Scandiamanden er morderen«

I denne uge afsluttede den svenske anklagemyndighed 34 års efterforskning af mordet på Olof Palme. Men dermed er sagen ikke lukket. Tværtimod vurderer historikeren Anders Orris, at den offentlige interesse for sagen vil stige
Onsdag blev sagen om mordet på den tidligere svenske statsminister Olof Palme afsluttet efter 34 år.

Onsdag blev sagen om mordet på den tidligere svenske statsminister Olof Palme afsluttet efter 34 år.

IMAGO STOCK&PEOPLE/Scanpix

Moderne Tider
13. juni 2020

– Hvornår begyndte du at interessere dig for drabet?

»Da jeg læste historie på universitetet. Jeg har altid interesseret mig for europæisk historie efter Anden Verdenskrig, navnligt med fokus på Skandinavien. Og jeg kunne godt nå at læse mere end pensum, så jeg begyndte at læse bøger om Palme-mordet og jeg endte med at skrive speciale om det. Så i hvert fald siden 2009.«

– Hvad var dine forventninger til pressemødet onsdag?

»Jeg havde ikke regnet med, at de ville udpege en morder. Og jeg havde som minimum regnet med, at de ville komme med noget nyt. Tekniske beviser, nye vidneudsagn. Men det var der ikke noget af, så jeg var ret skuffet.«

– Hvad tænker du om, at man nærmest udråbte Scandiamanden som morder?

»Det synes jeg, er specielt. Jeg havde forestillet mig, at de ville gennemgå mistanker mod de forskellige afdøde. Herunder Scandiamanden. Og så sige: De er alle døde, så vi kan ikke komme videre. Men det gjorde de ikke. De valgte at hænge en død mand ud, som ikke kan forsvare sig – selv om de ved, at hans enke lever endnu.«

– Hvor sandsynligt vurderer du, det er, at Scandiamanden er morderen?

»Det mener jeg, er usandsynligt. Det eneste, der kunne have sandsynliggjort det var, hvis der var kommet nye beviser, men det gjorde der ikke. Det skyldes, at han stemplede ud fra sit arbejde klokken 23.19 eller 23.20, dvs. et til to minutter før mordet skete. Og derefter vekslede han nogle sætninger med vægteren. Så han er svær at passe ind i det tidsbillede, der ellers er, for et vidne har fortalt, at morderen stod og ventede i mindst to minutter.«

Anders Orris

  • Født 1984.
  • Cand.mag. i historie, arbejder som specialkonsulent.
  • Har beskæftiget sig med Palme-mordet i 20 år og er fast gæst i Radio 4-programmet Krimiland, som handler om mordet.

– Hvordan vil du beskrive hele efterforskningen?

»Jeg er normalt en tilbageholdende mand, men jeg synes ikke, man kan kalde det andet end en skandale. Man lavede så mange efterforskningsmæssige fejl i tiden efter mordet, hvor forudsætningerne for at opklare det var bedst.«

– Hvem tror du dræbte Olof Palme?

»Jeg har ikke sådan min egen teori, men hvis nogen havde givet mig mulighed for at komme med gode råd til efterforskningen, så vil jeg sige, at der er nogle kredse af politi- og militærfolk, som det havde været værd at undersøge.«

– Hvad tror du, der sker nu?

»Selv om det helt sikkert ikke var det, man havde håbet, så tror jeg, at den offentlige interesse kommer til at stige. Man får ikke lukket sagen. Folk vil gå bag om de oplysninger, der blev givet på pressemødet. Og der vil komme flere bøger og flere dokumentarudsendelser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Olof Palme, Sveriges statsminister fra 1969 til 1976 og igen 1982 til 1986. Valgt af det svenske folk i et frit land. Men som i USA med mordet på John F. Kennedy er der stærke økonomiske magtfulde kræfter i den demokratiske verden, som tager sagen i egen hånd, når friheden og demokrati ikke lige passer dem.

At en tilfældig, nu død, person, tilfældigvis befinder sig samme sted som Palme og det tilfældigvis med en et passende skydevåben ved hånden efter en tilfældig sen fyraften bliver udpeget som moder efter 34 år. Thjaaa, hvem ved. Det er da ikke umuligt.

Hans Schjørmann

Nej!
Der er da en teoretisk mulighed for at det hele er tilfældige sammentræf!

Anders Sørensen

Det er vel ret enketl: Man kan ikke fra politiets/anklagemyndighedens side sige: Vi giver op. Vi kan ikke løse det her. Det ville dels være anerkendelse af egen fejlbarlighed bagudrettet, dels så tvivl om institutionens kompetence generelt - fremadrettet.

Man kan sige: Vi har endelig løst gåden efter ihærdig indsats.

Det giver godt nok lidt kviddderfnadder på de sociale medier og i dagspressen, og måske også anledning til lidt yderligere undersøgelse, men who cares. Det er glemt om få uger, måneder. I værste fald år.

Havde man indrømmet, at man ikke kunne, ville alene uformåenhed stå tilbage som indtryk. Nu er man stærk.

peter juhl petersen

Endnu en af de utallige hobbydetektiver som blot ud fra "sin store interesse" for Palmemordet gør sig både bedrevidende og klog på mordgåden. Fastslår tilmed med sikkerhed at Skandiamanden ikke er morderen. De sande efterforskere og udredere som har haft adgang til alt tilgængelige sagsmateriale, påstår jo ikke engang skråsikkert dette.

Olaf Tehrani

@ Peter Juhl Petersen
Nej, du undervurderer Anders Orris.
Han er ikke "en af de utallige hobbydetektiver".
Han har brugt år af sit liv på emnet og er gået særdeles systematisk til værks.
Respekt for det!

Eva Schwanenflügel

Der er intet enkelt spørgsmål eller svar på Sveriges måske største traume.

En statsminister bliver dræbt, skudt ned i de kolde vintertimer efter et biografbesøg i samvær med hans hustru.

Hvor grumt er det?

Ligesom Kennedy-mordet bliver det gjort til et spørgsmål om politiske modstandere af politiet.

I USA, Sovjetunionen.
I Sverige, Kurderne, palestinænserne, osv.

Lee Harvey Oswald blev skudt ned af natklubejeren Jack Ruby, kort efter anholdelsen efter mordet på John F.Kennedy.
Senere begik Jack Ruby angiveligt selvmord i sin - tilsyneladende overvågede - fængselscelle.

Der var enøjet og biased politiarbejde.
Og hvad mange har spurgt sig selv om siden, var det bestilt arbejde?

Senere blev Martin Luther King og Robert Kennedy myrdede.

Ingen af mordene er oplarede til dags dato.

Hvis ikke det er et traume, hvad så?