Læsetid: 8 min.

Sine Plambech: Sorte lig på de hvides middagsbord

Politiets mord på George Floyd og den voldsomme overrepræsentation af sorte i statistikken over coronadødsfald har gjort ’strukturel racisme’ meget synlig. Men hvordan gør man op med en struktur? Og kan man bekæmpe fortidens spøgelser, hvis ikke man tror på dem? Tag med til den hvide elites middagsborde i universitetsbyerne på USA’s østkyst
Sortes coronadød og mordet på George Floyd ser måske forskellige ud – som uafhængige begivenheder. Der er forskel på at dø af en virus og af hvide betjentes vold, men her ses de i sammenhæng. Dødsårsagen er ’den strukturelle racisme’.

Sortes coronadød og mordet på George Floyd ser måske forskellige ud – som uafhængige begivenheder. Der er forskel på at dø af en virus og af hvide betjentes vold, men her ses de i sammenhæng. Dødsårsagen er ’den strukturelle racisme’.

Allison Dinner

13. juni 2020

Antroprolog Sine Plambech er gæsteprofessor på det amerikanske eliteuniversitet Yale, hvor hun forsker og underviser i global migration, trafficking og køn.

Herfra skriver hun jævnligt dagbog om verden, som den tager sig ud fra hendes vindue på Yale.

I vores lokale park her i Connecticut nord for New York findes et terrarium. En venlig kraftig sort mand i 50’erne passer på slanger og edderkopper. Fremviser dem til de lokale skolebørn. En dag forklarer han mig om sit arbejde:

»Det er vigtigt for mig at lære folk ikke at være bange for slanger, edderkopper, naturen … og spøgelser,« tilføjer han så. Spøgelser? Ja, der er mange spøgelser heromkring. Folk, der døde en voldelig død, de kan ikke komme over på den anden side og få fred, forklarer han.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Alvin Jensen
  • Carsten Munk
  • Kurt Nielsen
  • Anders Reinholdt
  • Per Christiansen
  • Jane Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
Mikael Velschow-Rasmussen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Per Christiansen, Jane Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det der denne gang giver oprøret mere substans, og det lillebitte håb er at det virker til ikke kun at være afgrænset til en snæver identitetspolitisk bevægelse, selvom visse aktører, som eksempelvis Bwalya Sørensen herhjemme, forsøger at dreje det derhenad. Men snarere, og forhåbentlig, en dybere erkendelse af de strukturelle omstændigheder i fortiden (bestående af den nøje udtænkte cocktail af slaveri, kolonisering, undertrykkelse, folkemord, voldtægt, profitmaksimering, missioneren og helliggørelse og opfattelse af den hvide og kristne vestlige civilisation som overlegen), som vores velstand og lykke i nutiden bygger på. En sådan dybere erkendelse kan måske få os til at vise den ydmyghed overfor de lande, hvis udvikling stadig idag blokeres af regimet af vestlig hegemoni og evig gældsskrue, og som vi i virkeligheden stadig står i dyb gæld til.

Alvin Jensen, Trond Meiring, Hanne Utoft, Ole Henriksen, Ruth Sørensen, Tina Peirano, John Andersen, Karsten Nielsen, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Per Christiansen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

"Men hvordan tager man et opgør med en struktur?

Den er abstrakt og ja, netop strukturel."

En sådan abstraktion er jo absurd; strukturer er særdeles konkrete. De handler om lovgivning. Om ressourcer. Om hvilke rettigheder og pligter der gælder - og som i strukturforandringer ikke skal gælde længere. Den strukturelle, politiske dimension er konkret, den er materiel. Og substantiel. Værdifuld.

Den kulturelle dimension er abstrakt - og det er tilsyneladende derhen, al offentlig debat skal føres. Identitet og kulturarv mig hér og dér. Men det virker.