Interview
Læsetid: 9 min.

Professoren bag Facebooks »højesteret for indhold«: Zuckerberg bør ikke bestemme, hvad der er tilladt at sige

De seneste uger er debatten om Facebooks ansvar for den offentlige samtale taget til, efter virksomheden har afvist at fjerne eller anmærke Trumps kontroversielle opslag om protesterne i USA. Information har talt med professor ved Harvard Universitet Noah Feldman, som for to år siden sendte en mail til Facebook og foreslog at oprette en »højesteret« for indhold på nettet
Mark Zuckerberg havde ifølge Noah Feldman selv gjort sig tanker om sin egen tvivlsomme rolle i forhold til ytringsfriheden. Resultatet blev, at han hyrede Feldman som rådgiver.

Mark Zuckerberg havde ifølge Noah Feldman selv gjort sig tanker om sin egen tvivlsomme rolle i forhold til ytringsfriheden. Resultatet blev, at han hyrede Feldman som rådgiver.

Tom Brenner

Moderne Tider
13. juni 2020

»Der er desperat behov for en legitim institution.«

Sådan siger den amerikanske Harvard-professor Noah Feldman, som er en af de førende eksperter i forfatningsret i USA og de seneste år har været rådgiver for Facebook.

For to år siden henvendte Feldman sig til Facebook med et forslag om, at virksomhedens ledelse efter i årevis at have taget alle vigtige beslutninger i virksomheden ikke længere selv skulle beslutte, hvad der skal og ikke skal fjernes fra platformen. I stedet skulle de beslutninger tages af en uafhængig institution.

Ifølge Feldman og flere andre eksperter er behovet for at skabe en sådan »legitim institution« vokset de seneste år. Siden Facebook blev grundlagt i 2004, er en større og større del af den offentlige samtale flyttet fra den virkelige verden til Facebooks platform, og dermed bliver en større og større del af den samtale reguleret af Facebook.

Det har fået kritikken af virksomheden til at tage til.

På den ene side har Facebook fået kritik for at fjerne meget indhold. På den anden side for at fjerne for lidt eller for langsomt.

Kritikken har handlet om den britiske højreradikale aktivist Tommy Robinson, om det ikoniske foto af The Napalm Girl fra Vietnam, om Peter Øvigs bogforside med topløse kvinder, om den franske maler Gustave Courbets maleri af et blottet kvindeskød og senest om den amerikanske præsident Donald Trumps opslag om protesterne i USA.

Trump har skrevet på blandt andet Facebook og Twitter, at »når plyndringerne begynder, begynder skyderierne«, hvilket ifølge kritikerne er en opfordring til vold. Derfor burde opslaget på Facebook ifølge dem markeres med en advarsel ligesom på Twitter eller fjernes helt.

»Jeg kan ikke sige, hvad der er rigtigt og forkert at gøre,« siger Noah Feldman.

»Men min pointe er netop, at det ikke bør være en privat virksomhed eller en enkelt person som Mark Zuckerberg eller Jack Dorsey, som tager den beslutning. Den er for vigtig til at blive taget af en instans, som ikke er gennemsigtig og ikke åben om sine beslutninger og derfor ikke legitim. Vi bør ikke have en verden, som Mark Zuckerberg har sagt flere gange, hvor det er op til ham at bestemme, hvad der er og ikke er tilladt at sige. Der er et desperat behov for en legitim institution, som kan adressere dette problem på en mere systematisk og gennemsigtig måde.«

Så den institution har han brugt de sidste to år på at forsøge at skabe.

Først som professor i forfatningsret med en løs tanke og senere også som rådgiver for Facebook. Det er sådan set lykkedes. For en måned siden blev de første 20 ud af 40 medlemmer af det såkaldte oversight board præsenteret.

Nu er spørgsmålet bare, om det kommer til at virke.

Fra Madison til Zuckerberg

Noah Feldman står ude i sin have i Cambridge, Massachusetts. Han benytter enhver mulighed under nedlukningen under pandemien for at komme udenfor og få noget luft.

»Så tager jeg min maske på og går en tur,« siger han.

Nu har han taget sin ansigtsmaske af for at kunne tale i telefon med Information. Det er mandag eftermiddag.

Det er en måned siden, Facebook præsenterede de første medlemmer af rådet, og to et halvt år siden, Noah Feldman sendte en mail til Facebook og foreslog at oprette det.

På det tidspunkt var han lige blevet færdig med en bog om den tidligere amerikanske præsident James Maddison, som regnes som en af de mest betydningsfulde personer i arbejdet med den amerikanske forfatning.

Siden vedtagelsen af den amerikanske forfatning havde de grundlæggende borgerrettigheder i USA været sikret af staten. Hvis en borger havde fået krænket sine rettigheder, for eksempel sin ret til ytringsfrihed, havde han eller hun mulighed for at få sin sag behandlet ved domstolene.

Sådan havde det været i mere end 200 år.

»Ytringsfrihed havde handlet om forholdet mellem borgeren og staten, fordi det var staten, som kunne begrænse borgerens frihed til at ytre sig,« siger Noah Feldman.

Men tingene var under forandring, bemærkede Feldman.

»Det var en bog på omkring 700 sider. Så den havde taget lang tid at skrive. Og i den tid var der sket en helt grundlæggende forandring inden for ytringsfriheden i USA. En større og større del af den offentlige debat var flyttet over på internettet, og den vigtigste myndighed inden for regulering af ytringsfriheden var ikke længere staterne. Det var platformene. Spørgsmålet var stadig: Hvem kan man kræve sin ret til ytringsfrihed over for? Men svaret på det spørgsmål var i dag et andet.«

Det var Facebook. Men så alligevel ikke … for Facebook havde ikke ligesom staten en domstol. Måske kunne man etablere en, tænkte Feldman.

En »højesteret for indhold«

I slutningen af januar 2018 satte Noah Feldman sig foran sin computer for at skrive sine overvejelser ned.

Han skrev en side om, hvordan han havde set forandringerne i den teknologiske udvikling, hvordan han som professor i forfatningsret havde forsket i regulering af den offentlige debat historisk, hvordan den teknologiske udvikling ifølge ham havde skabt et behov for ny regulering, og ikke mindst hvordan man kunne etablere en »højesteret for indhold« på Facebook.

Derefter sendte han det til Facebook.

Hos Facebook havde Mark Zuckerberg gået med nogle af de samme tanker som Feldman. De holdt møde over videoopkald og aftalte, at Feldman skulle skrive 20 sider med en mere udførlig beskrivelse af, hvordan rådet skulle sammensættes og arbejde.

Senere blev Noah Feldman hyret som rådgiver.

»Forsigtig optimist«

Det har taget omkring to og et halvt år at oprette rådet.

I perioden fra efteråret 2018 og frem har Facebook afholdt workshops og møder med omkring 650 personer fra 88 forskellige lande, som er kommet med forslag til, hvordan det uafhængige råd kunne fungere.

I starten af maj blev de første 20 af i alt 40 medlemmer præsenteret.

Noah Feldman er »forsigtig optimist«.

»Det er blevet præsenteret på et tidspunkt, hvor debatten er hårdere end i årevis, mere end i 2016 under valget af Trump. Den politiske uenighed er dyb. Det gør det vanskeligt at lancere sådan noget som oversight board, men jeg er forsigtig optimist i forhold til, at den institution kan øge gennemsigtigheden og ærligheden og beskytte ytringsfriheden.«

— Hvad gør dig optimistisk?

»For det første skal rådet ikke tage stilling til alle spørgsmål fra den første dag. Hvis den fra den første dag skulle tage stilling til alle de sværeste spørgsmål, så ville det sikkert mislykkes, og selv om det tog de rigtige beslutninger, så ville verden måske ikke være klar til dem endnu. Det er det første.

For det andet er rådet diverst. De første 20 medlemmer kommer fra meget forskellige steder i verden og er ideologisk meget forskellige. Men de er forenet om at forsvare ytringsfriheden som en af de grundlæggende menneskerettigheder. Sidst, men ikke mindst, er jeg optimistisk, fordi der er behov for en instans som denne,« siger Noah Feldman.

»Det er en fin idé, men ...«

De fleste lande har i forvejen lovgivning på området.

De har på den ene side lovgivning, som sikrer borgernes ytringsfrihed, og på den anden side lovgivning, som beskytter borgerne mod for eksempel injurier eller racisme. Hvorfor ikke bare leve op til den eksisterende lov i stedet for at etablere sin egen højesteret?

»Det kommer lidt an på landet,« siger Noah Feldman.

»I USA er vores love ikke særlig gode til at håndtere spørgsmål om ytringsfrihed. Med USA’s forfatning kan staten ikke forbyde hadtale eller sexisme. Den kan forbyde enkelte ytringer, som kan skabe en umiddelbar fare for andre, men vi har ikke en mekanisme ud over platformene selv til at regulere den slags ytringer.«

— Men i Danmark og mange andre europæiske lande har vi lovgivning på området. Hvorfor ikke bare overholde den i de lande?

»Den er en fin idé, men problemet er mængden af opslag. Staterne ville være nødt til at ansætte titusindvis af moderatorer, hvis de skulle læse alle kommentarer og vurdere, om de bryder loven. Det kan de ikke. Derfor skubber de ansvaret videre til platformene.«

— Så selv om vi i Europa har lovgivning, som beskytter borgernes ytringsfrihed, og lovgivning, som beskytter dem mod injurier, så ville vi ikke være i stand til at håndhæve dem på grund af problemets omfang?

»Ja, det ville være meget krævende. Den primære bekymring i mange europæiske lande er, at det er ekstremt omkostningsfuldt og svært og tidskrævende at moderere. Man mener ikke, at det er en opgave, som skal placeres hos staten.«

En legitim instans?

Det nye råd bliver sammenlignet med en højesteret.

Men i modsætning til en almindelig højesteret er Facebooks oversight board ikke en del af et demokratisk system, hvor borgerne kan appellere en afgørelse til flere instanser, eller hvor de gennem demokratisk valgte repræsentanter kan være med til at ændre den lovgivning, som er grundlaget for domstolen.

Rådet er med andre ord uden demokratisk legitimitet.

Alligevel mener Noah Feldman, at rådet over de kommende år vil være i stand til at opbygge legitimitet hos brugerne.

»Af tre grunde,« siger han.

»For det første handler det om gennemsigtighed. Rådet skal fortælle omverdenen, hvilke sager den behandler og hvordan. For det andet handler det om argumenter. Det vil argumentere for sine beslutninger og åbent erkende, at det balancerer modsatrettede hensyn. For det tredje handler det om at demonstrere uafhængighed. Rådet vil blive anset som legitimt, når det tager beslutninger, som er forskellige fra de beslutninger, som Facebook selv ville tage eller allerede har taget.«

Og det er ifølge Feldman ikke så forskelligt fra en rigtig højesteret.

»Hvis vores domstole aldrig stemte imod de siddende regeringer, ville vi som befolkning også begynde at tvivle på deres uafhængighed.«

— Men domstolene er en del af et demokratisk system i mange lande. Det er rådet ikke. Det er en del af en virksomhed.

»Jeg er enig. Men stort set ingen lande har demokratiske valg af dommerne ved domstolene. Vi siger, at domstolene er en del af demokratierne, men de er ikke valgt af befolkningerne.«

— Men de afgør sager på grundlag af en demokratisk vedtaget lovgivning.

»Ja, men Facebooks råd vil afgøre sager på baggrund af nogle værdier om ytringsfrihed, ligeværd og en række andre værdier, som er generelle nok til, at jeg tror, de bliver delt af stort set alle. De er ikke identiske med de internationale menneskerettighedskonventioner, men de tager udgangspunkt i dem.«

— Så fordi de er generelle, er rådet legitimt?

»Det, jeg siger, er lidt noget andet. Jeg siger, at værdierne er universelt accepterede. Der er ikke nogen, som vil kigge på det sæt af værdier og sige, at det ikke er universelle værdier.«

Noah Feldman laver sin stemme om: »Nej, nej, nej! Ytringsfrihed, det er ikke en universel værdi, eller lige rettigheder, det er ikke en værdi.«

Det ville ingen sige.

»Det her er værdier, som alle deler. Min pointe er, at de ikke bare er generelle, men ret tæt på at være universelle, og alle, der tror på grundlæggende rettigheder, vil kunne stå inde for dem.«

Derudover kommer domstolenes demokratiske legitimitet ifølge Feldman ikke kun fra den demokratiske lovgivningsproces. Den kommer også fra domstolenes praksis.

»Jeg vil argumentere for, at domstolenes legitimitet i virkeligheden kommer fra en velovervejet og gennemsigtig argumentation for deres afgørelser – i højere grad end fra det, at den lovgivning, som den fortolker og træffer afgørelser på baggrund af, i teorien er godkendt af hele befolkningen,« siger han.

— Hvis du postede noget, som blev taget ned, og det blev godkendt af rådet, selv om du ikke var enig, ville du så stadig tænke, at det er legitimt?

»Hvis man taber en sag ved en domstol, vil man aldrig komme ud af retssalen og tænke, at man er glad for afgørelsen.«

— Men hvis du var utilfreds med afgørelsen, ville du kunne forsøge at ændre loven ved at stemme anderledes ved næste valg.

»Det er rigtigt. Man ville som borger kunne prøve at få gennemført lovændringer, men hvor ofte har Danmark vedtaget ændringer af forfatningen efter Anden Verdenskrig. Meget få gange og meget langsomt. De grundlæggende forfatningsnormer har været meget uændrede i den periode og mange endda inden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Mark Zuckerberg kan gøre Donald Trump til præsident. At kalde det for demokrati kan vist ikke komme længere ud i hampen. Der bør lukkes ned for alle sociale medier mindst en måned før et valg.

Og vigtigst af alt. Alle data skal være brugenes private ejendom. Og de må under INGEN omstændighed videre gives. INGEN.

Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Kirsten Lindemark, Torben Arendal, Halfdan Illum og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Så længe at vi har en markedskapitalistisk samfundsøkonomi og -struktur, er den eneste reelle løsning på problemet (altså at de offentlige debatter faciliteres og influeres af private Tech-giganter og medier) at de offentlige fællesskaber etablerer alternative kommunikationsplatforme, som er underlagt en fornuftig, demokratisk kontrol. Ligesom på bl.a. bankområdet er offentlige konkurrenter til de private monopoler det eneste fornuftige alternativ til den skov af lovgivningsplastre, tilsynspolyfilla og forhandlingslapper som ellers bliver bragt til verden - og siden omgås (hvorpå man skal forfra igen).

Facebook burde skæres langt hårdere til. Ideen med mediet er blot at sælge reklamer. Facebook vil blive glemt en dag. Min datter siger at Facebook er for gamle mennesker.

Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Kirsten Lindemark, Torben Arendal og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Også her, Facebook er yt! Det er Country for Old Men and Women. Men man får dog en del at vide via platformen. Bliver den udsat for censur er det intet værd. Et menneske bør selv kunne vurdere hvad der er op og ned!

Mads Kjærgård

Hvornår er det egentlig, at vi mistede den ret eller evne? Var den mon, da Muren faldt eller da Internettet kom? Jeg synes, at det hele tiden er medierne, der løber med samfundsordenen. Der ville fx. ikke være nogen Corona krise uden TV 2 News eller DR. Det burde man lave en Phd. om. Hmm...