Læsetid: 6 min.

Det regner med plastik. Ja, du læste rigtigt: Det regner med plastik!

Ikke nok med det. Bittesmå stykker mikroplastik hænger i luften, og spreder sig med vinden. Når først det er der, kan vi ikke fjerne det igen, og det tager hundredvis af år for naturen at nedbryde det. Med andre ord er der altså tale om dårligt nyt på højt plan
Bittesmå stykker mikroplast, som her ses gennem et mikroskop, kan findes overalt i verden. Også steder, hvor ingen bruger plastik. For partiklerne spreder sig med vinden på tværs af kontinenter og oceaner.

Bittesmå stykker mikroplast, som her ses gennem et mikroskop, kan findes overalt i verden. Også steder, hvor ingen bruger plastik. For partiklerne spreder sig med vinden på tværs af kontinenter og oceaner.

Privatfoto

20. juni 2020

Amazonas fugtige regnskov, Saharas tørre ørken, Mongoliets vindblæste sletter og den uendelige arktiske tundra. Der er plastik overalt. Selv ikke det mest ufremkommelige, menneskeforladte hjørne af Sibirien går fri. Uanset hvor i verden, du befinder dig, kan du grave en klump jord op, placere den under et mikroskop og se bittesmå plastikpartikler.

»Alt andet er i hvert fald meget usandsynligt,« forklarer lektor Janice Brahney fra Utah State University.

Hun stod i spidsen for et forskningsprojekt, hvis stærkt foruroligende resultater netop er udkommet i det toneangivende tidsskrift Science: Atmosfæren er fyldt med plastik. Det bliver hvirvlet rundt på hele kloden af vind og vejr, og falder ned med regnen.

»Jeg var chokeret. Hvert enkelt skridt af processen efterlod mig ekstremt overrasket,« fortæller Brahney. Ikke over at man kan finde plastik i atmosfæren og regnen. Det er Brahney og hendes hold ikke de første til at påvise.

Det var problemets omfang, mængden af plastik, der gav hende ondt i maven.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Freddie Vindberg
  • Karsten Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Per Christiansen
  • erik pedersen
  • Tommy Clausen
  • Erik Karlsen
  • Carsten Munk
  • Tina Peirano
  • Peter Beck-Lauritzen
Bjørn Pedersen, Klaus Lundahl Engelholt, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Freddie Vindberg, Karsten Nielsen, Niels-Simon Larsen, Per Christiansen, erik pedersen, Tommy Clausen, Erik Karlsen, Carsten Munk, Tina Peirano og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Lundahl Engelholt, Mette Johansson, Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Haun Nielsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

For mange år siden blev plastik registreret i mikro organismerne i Antarktis, dvs starten på hele det maritime liv, kloden rundt! Jeg var chokket!
Hvad kan vi gøre ved det?
Videnskabsfolkene mener mere forskning!
Lægmanden (mig): stop brugen af plast, omgående.
Denne forurening er så omfattende og livstruende, for alt liv på jorden, dit og mit, at et stop er det eneste svar, til dette plastik-problem! Sværere er det ikke.

Sonja Marie Tandrup Jensen, Mette Poulsen, Alvin Jensen, Birte Pedersen, Karsten Nielsen, Arne Albatros Olsen, Freddie Vindberg, Hanne Ribens, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Olaf Jensen, erik pedersen, Tommy Clausen, Holger Nielsen, Peter Jespersen, Karoline H Larsen, Tina Peirano og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
John Ebbestrup Hansen

Der er desværre lange udsigter til et stop for produktion og forbrug af plastik, men det kan ikke gå stærkt nok med at få stoppet denne livstruende globale forurening med plastik. Miljøministeren og regeringen må gå forrest og få vedtaget en skærpet plastikhandleplan med stop for brug af plastik her og nu. Der skal handles hurtigere end hvad vi aktuelt ser i forhold til indsatser til afhjælpning af klimatruslen.

Birte Pedersen, Arne Albatros Olsen, Freddie Vindberg, erik pedersen, Holger Nielsen, Peter Jespersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Vi" kan ikke stille andet op end at fortvivle.
Dem som kan og skal gøre noget ved det, er producenterne og politikerne.

I første omgang skal kendte, skadelige stoffer slet ikke ind i plastikken.
Der skal lægges nogle retningslinier for indhold i plastik, så det kan primært genbruges og genanvendes, sekundært. Altså smeltes/skæres i stykker og bruges i en anden sammenhæng end den oprindelige.

Med restriktioner på plastproduktionen og omlægning til genbrug/genanvendelse istedet for afbrænding kan plastik blive til ressource, som det kan betale sig at opsamle, når det har tjent sit formål fremfor i dag hvad det "bare" er affald, som man smider fra sig efter brug, så stoppes også den enorme tilførsel til natur, miljø og atmosfære.
Men det kræver at politikerne laver en lovgivning, som griber ind i det private erhvervsliv og det er pænt meget mere skræmmende for de politiske vælger-pleasere end at indånde plastik og lade sine børn indånde plastik.

Beklager min bitre tone, men denne viden er mindst 30-40 år gammel og ingen tør træffe hårde belsutninger, for så bliver de ikke genvalgt og risikerer at miste sit partis valgkampagnebidrag fra plastiklobbyer.

Klaus Lundahl Engelholt, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft, Rolf Andersen, Liselotte Paulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Jimmy Hansen, Henrik Peter Bentzen, Per Christiansen, John Ebbestrup Hansen, Carsten Munk, erik pedersen, Tommy Clausen, David Zennaro, Holger Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Problemet er knappe ressourcer! Bionedbrydelige plastformer er langt dyrere end de fossile. Man har lavet erstatning for de fleste, Men Polsyethylen er i udviklings stadiet, 15% naturgummi tilsætning løser måske problemet teoretisk. I praksis har man ikke nok gummitræer. Så det vil tage lang tid. Der er kun e´n vej, kraftige afgifter på fossil plast og fritagelse for de bionedbrydelige.

Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Henrik Peter Bentzen, Tommy Clausen, Holger Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hmm er da godt at micro organismerne alligevel stadig lever, og dermed at vi stadig har et globalt økosystem som fungerer,
men vi burde selvfølgelig tænke langt mere på vore omgivelser i alt vi foretager os, så vi ikke en dag gør noget som helt ødelægger livsbetingelserne på vores klode, oops,
og det er jo ikke menneskets fortjeneste at det globale økosystem er så robust at det fungerer på trods af jordens eneste skadedyr: mennesket,
alle andre arter indgår jo positivt i økosystemet, bare ikke mennesket,
og for mig er det indlysende at vi straks bør besinde os og stoppe med de værste skadelige aktiviteter, deriblandt den fossile, og den kemiske industri,
sidstnævnte bør vi under alle omstændigheder vurdere grundigt og i det mindste stoppe med at sprede dens produkter i naturen/landbruget.

Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft, lars pedersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Videnskabsfolkene mener mere forskning!"

Peter,
det betyder jo ikke, at videnskabsfolkene mener, at vi bare skal spytte mere mikroplast ud, mens vi forsker videre..... ;-)

Peter Beck-Lauritzen, Dennis Jørgensen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Plastik er overalt. Både som synlige stykker, og som mikroskopisk støv.
Hver gang vi trækker vejret får vi og alle andre vejrtrækkende organismer plastikstøv med i indåndingen.
Ud over de produkter og de slitage former der nævnes i artiklen er der et meget stort produktområde der ikke nævnes og det er gummi/plastik støv fra dæk.
Jeg har læst og hørt forskere i DK, der vurderer at slitagestøv fra dæk, på alle typer motorkøretøjer, står for 60% af den mikroplastik der udledes i DK , til luft-jord-vand.
Det betyder at det også findes i fødevarer.
Det findes i al det slam, der er et restprodukt fra rensningsanlæggene, og som spredes på landbruges marker.
I DK har vi ca. 4 millioner motor køretøjer og anhængere med dæk, der konstant slides. Der må findes milliarder globalt.
Noget af det kommer selvfølgelig også fra skosåler, cykeldæk, barne-og klapvogne, løbehjul og meget mere.
Men der er ingen tvivl om at langt hovedparten er en følge af bilismen som dominerende transportideologi.

Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft, Søren Pedersen, Carsten Munk, lars pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Haun Nielsen, Torben Arendal, Hanne Ribens, Henrik Peter Bentzen, Jan Weber Fritsbøger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vi bliver nok bare nødt til at leve med det. På et tidspunkt, når vi for længst er begyndt at ligne dukker og bevægeligheden er stærkt nedsat, kan det måske godt blive lidt problematisk med alt det plastik. Men der er vi jo slet ikke tilnærmelsesvis endnu.

Jeppe Lindholm

Selvfølgelig regner det med plastik. Hvert år dumpe 8.000.000 tons plast affald i havet. Det har det velgjort de sidste 50 år. Så der er måske 400.000.000 tons plast affald, som er dumpet direkte i verdens oceaner. Dertil kommer 4.000.000 tons, som dumps på land. Det er så yderligere 200.000.000 tons plast affald efterladt i naturen, hvor det på ingen måder hører hjemme. Ikke mindst fordi plast ikke nedbrydes i naturen. Det er der for altid. Og værst af alt, så neddeles det til microskopisk små partikler. Partikler som med blæst og regn spredes ud over hele jordens overflade. Også Amazonas regnskove og Antarktis fjerne sammen frosne vider 1000 vis af kilometer væk fra det nærmeste menneskelige bosted. Intet går fri. Slutteligt ender det i de indre organer på alle levende organismer til havs og til lands.

Det er godt nok lidt af en bedrift som milliarder og atter milliarder mennesker igennem mage årtier har arbejdet hårdt på dag ind og dag ud for at skabe. Wauuu.

lars pedersen

Vi kan jo starte med os selv.
Ingen vil producere plastic hvis vi (forbrugerne) ikke
køber det!!!
MVH Lars Pedersen

Klaus Lundahl Engelholt, Peter Beck-Lauritzen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Rettelse primære kilder er tøjfibre, bildæk og microplast tilsætningsstoffer i fx cremer.

@Lars det bliver næsten ikke mere universelt anvendt. Så at stoppe, det tror jeg ikke vi kan få folk til. Men man kan sætte filter på vaskemaskinen, mindske kørsel og forbyde tilsætningsstofferne.

Niels Jakobs

Ind- opsamling og derpå afbrænding af plastaffald vil forhindre at det bliver til mikroplast. CO2 derfra kan bortskaffes eller genanvendes.
Derfor bekymrer det statslige påbud til landets kommuner om plast opsamling mhp direkte genanvendelse mig, selvom denne indsats "sælges" som progressiv og miljøbeskyttelse af miljøministeren!

For hvor havner disse enorme mængder blandet beskidt plast egentlig henne (primitiv afbrænding eller på lossepladser i 3. Verden?) og derved med hvilket udslip til naturen?

Cellulase enzym nedbrydelig plast ( fx. cellulose acetater) kendes som tekstil basis og bør genindføres som plast materiale - erstatning ( læs polyester /acryl) langt bredere, da det som sagt er hurtigt bionedbrydeligt.

Peter Beck-Lauritzen, Dina Helbo og lars pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

For indtil et års tid siden modtog Kina store dele af verdens plast affald. Container skibe sejler vare til f.eks. EU og sejler containere med plast affald retur. Men kineserne har forbudt importen af plastaffald. Sikkert fordi det hobede sig op alle vegne. Men der er mange lande som tørster efter penge i denne her verden, som er regeret af den kapitalistiske markedsøkonomi. Så nu sejles det hele til Indonesien, hvor det dumpes på marker og andre steder, hvor der er plads. Endnu. Indonesiens regering for sikkert snart nok af den traffik, når de bliver beviste om konsekvenserne.

Men, så kommer der bare et andet fattigt land til. Og så køre det videre. Det er jo det dejlige ved kapitalistisk markedsøkonomi. Der er altid nogen som er villig. Ik.

Eva Kjeldsen

Mennesket har for længst begyndt en katastrofal forurenings og udryddelseskurs, og corona er en mild løftet pegefinger vedrørende hvad der er i vente, samtidig er det næsten logik, at både luft og vand er skadet uopretteligt, og et par enkelte små nationalparker er kun overspringshandlinger .
:

"Det tempo, hvormed arter normalt uddør, kaldes baggrundsraten. Man regner med, at arter normalt har et til ti millioner år på kloden, før de uddør. Et forskningsprojekt fra Brown University konkluderede i 2014, at baggrundsraten var 0,1 art per millioner arter per år i stabile perioder før menneskets opståen og i de stabile perioder mellem de tidligere tilfælde af masseuddøen, vi kender til.

“Vi plejer at sige, at der er konsensus om to arter om året. Sådan som tommelfingerregel,” forklarer Carsten Rahbek, der er professor og forskningsleder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

For tiden er det anderledes. Arter uddør meget hurtigere, end baggrundsraten foreskriver. Faktisk mellem 1.000 til 10.000 gange hurtigere. Det vil sige, at i stedet for, at der forsvinder to arter om året, forsvinder der mellem 5 og 55 arter.

Om dagen.

I farezonen for at uddø er the usual suspects som tigre, elefanter, pandaer, der alle har det til fælles, at de er store dyr, der har brug for plads, men også padder og nogle insektgrupper er udsatte. For eksempel er mange biarter i tilbagegang.

Det går så stærkt, at forskere taler om en masseuddøen. De er sjældne. Med evolution, altså artsudvikling, er det sådan, at der for det meste sker meget lidt, indtil der så sker en hel masse. Der har været fem tidligere tilfælde af masseuddøen siden jordens skabelse. Sidste gang var 65 millioner år siden. Det var dengang, dinosaurerne uddøde."

Martin E. Haastrup, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Men folk fatter det ikke! Men tobaks- og brænderøg, så er de oppe på beatet! Men man indser med alderen, at stupiditet er en egenskab menneskeheden aldrig slipper af med!

Karsten Nielsen, Eva Kjeldsen, Freddie Vindberg og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Erik karlsen: -mere forskning, i alternativer, gerne. Tit bruges udtrykket for at forhale en beslutning på at gøre noget ved en problemstilling. Det er der ikke tid til her. Jvnf. kommentarerne, findes der alternativer allerede på nogen områder, så mere forskning i ex. bildæk etc. vil være relevant. Tak for kommentaren.

Karsten Nielsen

Det er rystende læsning, men tak til Information for at bringe artiklen. Og så er jeg enig med Mads Kjærgård ovenfor, om at befolkningen ikke forstår alvoren af forureningen med mikroplast - og andet plast. Desværre handler politikerne nok ikke uden et stort folkeligt pres - og det opstår ikke uden forståelse for alvoren. Resultaterne fra Science burde frem i tv-aviserne og i andre medier, så emnet får folkelig forståelse. Håber at det kan ske. Måske kan Information gøre mere.