Amazonas fugtige regnskov, Saharas tørre ørken, Mongoliets vindblæste sletter og den uendelige arktiske tundra. Der er plastik overalt. Selv ikke det mest ufremkommelige, menneskeforladte hjørne af Sibirien går fri. Uanset hvor i verden, du befinder dig, kan du grave en klump jord op, placere den under et mikroskop og se bittesmå plastikpartikler.
»Alt andet er i hvert fald meget usandsynligt,« forklarer lektor Janice Brahney fra Utah State University.
Hun stod i spidsen for et forskningsprojekt, hvis stærkt foruroligende resultater netop er udkommet i det toneangivende tidsskrift Science: Atmosfæren er fyldt med plastik. Det bliver hvirvlet rundt på hele kloden af vind og vejr, og falder ned med regnen.
»Jeg var chokeret. Hvert enkelt skridt af processen efterlod mig ekstremt overrasket,« fortæller Brahney. Ikke over at man kan finde plastik i atmosfæren og regnen. Det er Brahney og hendes hold ikke de første til at påvise.
Det var problemets omfang, mængden af plastik, der gav hende ondt i maven.
I studiet undersøgte forskerne en række naturbeskyttede områder i det sydvestlige USA. Blandt andet ørkenerne i nationalparker som Joshua Tree og Grand Canyon. Øde og affolkede steder, der i alt svarer til cirka seks procent af landets samlede areal. Den slags steder, hvor stort set ingen kaster med gammelt slikpapir, maler med spraymaling eller børster partikler af deres T-shirt. Sådan nogle steder, hvor der ikke umiddelbart burde være plastikrester.
Ved at skalere deres resultater op, har forskerne regnet sig frem til, at der findes mere end 1.000 ton mikroplastik i områderne. Altså usynlig plastik svarende til cirka 120 millioner Evian-flasker, som er regnet og blæst ned på et område, der er lidt større end Sverige.
»Det er det, der er så forbløffende. Der kan være tonsvis af plastik på et relativt begrænset område, uden at vi er i stand til at se det. Det er bare over det hele,« siger Janice Brahney.
For de af os, der knugede os til en romantisk forestilling om, at der stadig findes steder, hvor den vilde natur forbliver uberørt af modernitetens ulykker, er der altså tale om rigtig dårligt nyt.
Plastik rejser langt
Konkret foregik forsøget ved, at to beholdere på knap 15 liter hver blev placeret en række forskellige steder. Den ene samlede nedbør og var kun åben, når det regnede. Den anden samlede det materiale, der spreder sig under tørre forhold, og lukkede sig, så snart de første dråber begyndte at falde.
Prøverne blev indsamlet på ugentlig basis, og i 98 procent af tilfældene fandt forskerne mikroplastik i beholderne. Dem begge. Plastikrester spreder sig altså både med vind og med regn.
Ved at analysere vejrmønstre og kigge på, hvor luftmasserne havde været, inden de nåede frem til beholderne, kunne forskerne se, at luften bragte mere plast med sig, hvis den havde været gennem byer og tætbefolkede områder.
»Jo mere luften havde været i kontakt med mennesker, des mere plastik indeholdt den,« forklarer Janice Brahney. Men selv de uger, hvor luften var kommet fra mindre befolkede områder, fandt de mikroplastik i beholderne.
»Der lader altså til at være plastik i atmosfæren konstant,« forklarer lektoren.
»På samme måde, som støv fra Sahara pludselig kan dukke op i Nordamerika, kan mikroplastik rejse rigtig, rigtig langt. På tværs af have og kontinenter.«
Oprindeligt var Janice Brahneys studie designet til at undersøge sammensætningen af støv, og hvordan støv kan transportere næringsstoffer fra frodige økosystemer til mindre frodige egne.
»Men så snart vi opdagede mængderne af mikroplastik i vores prøver, stod det klart, at der var noget andet og mere væsentligt, vi var nødt til at studere,« siger hun.
Det er også derfor, de kun har prøver fra knasende tørre naturparker. Havde de vidst, hvad de undersøgte, ville de også have placeret beholdere i det nordøstlige USA, hvor folk bor tættere, og koncentrationen af plastik utvivlsomt er højere.
1.000 ton plastik, 120 millioner vandflasker, er altså en form for minimum i USA. Det er så meget plastik, der er i de allermindst forurenede seks procent af landet.
Fremskridt og forurening
Man skal ikke forestille sig små, farverige plastikperler, der ligger som krymmel hen over Sahara eller indlandsisen. Godt nok er mikroplast defineret som stykker af plastik under fem millimeter, men dem, Janice Brahney fandt, var meget mindre. Langt størstedelen alt for små til at se med det blotte øje.
Man kan se plastik som en funktion af moderniteten. Jo mere udviklet og velstående et samfund er, des mere plastikaffald producerer det. Det er et ekstremt taknemmeligt materiale. Billigt, nemt at forme og relativt holdbart – alt, alt for holdbart set i et miljøperspektiv. Plastik er et materiale, der er designet til at holde for evigt, men bliver brugt i produkter designet til at holde i få dage, timer eller minutter.
I takt med udviklingen og udbredelsen af plastik er både mere og mindre nødvendige forbrugsgoder blevet tilgængelige for folk over hele verden. Skulle man opføre et monument over de seneste hundrede års fremskridt, ville det ikke være upassende at opføre det i plastik.
Og ligesom meget andet, der knytter sig til moderniteten, er plastik på en gang en velsignelse og en miljøkatastrofe. Hvor der bor mennesker, bliver der også produceret plastikaffald. På verdensplan løber det op i 260 millioner ton om året. En del af det er mikroplastik.
– Hvordan ender det oppe i atmosfæren?
»En del mikroplastik sætter sig i jorden, og ligesom sandet i Sahara, kan det blive presset op af jorden og hvirvlet ud i atmosfæren af storme og vindstød,« forklarer Janice Brahney.
Meget af det bliver udledt direkte i atmosfæren. Det er tilfældet når man maler, ikke mindst med spraymaling. Den helt store synder er imidlertid plastikmaterialer i tøj som nylon og polyester, der også kan drysse direkte fra skjorten ud i atmosfæren.
»Og tørretumblere,« indskyder Brahney. »De ventilerer plastikpartikler direkte ud i luften«.
Overalt
Luften vi ånder i, jorden vi dyrker, og vandet vi bader i. At vi uforvarende har mikset mikroskopisk plastikgranulat i alt omkring os, er en ekstremt urovækkende tanke. Ingen tvivl om det.
Men hvad er konsekvenserne egentlig?
Det ved vi ikke helt, forklarer Brahney. Der mangler stadig forskning på området. Vi ved imidlertid så meget, at det ikke er godt. Hverken for miljø eller for mennesker.
»Vi ved, at det er så småt, at vi indånder det, og det sætter sig på lungevævet,« siger hun.
På samme måde mangler der viden om skadevirkningerne for miljøet. Der findes en del forskning om konsekvenserne af plastikforurening i oceaner – et problem, man har været bekendt med meget længere tid. Men der er kun lavet enkelte studier af, hvad det betyder for jorden.
»Der er en masse tilsætningsstoffer i plastik, og plast kan tiltrække andre giftstoffer, der findes i miljøet, og føre dem over i andre organismer,« siger hun.
»Der er behov for mere viden på området. Meget mere,« siger Janice Brahney. Men der er lavet studier, som peger på dybt negative effekter. Vi kender bare ikke omfanget af dem endnu.
– Hvad kan vi gøre ved det?
»Det er ikke mit forskningsområde, men man bliver vel nødt til at sætte fokus på nogle af de områder, der udleder meget mikroplastik. Særligt tøj. Måske kan man udvikle teknologi, der begrænser tabet af mikroplast, måske kan man lave bedre filtre til tørretumblere.«
– Det lyder ikke, som noget der ligefrem vil løse problemet?
»Nej. Helt ærligt, meget af det plastik, vi har fundet, blev kasseret for lang tid siden. Uanset hvad vi gør, kommer vi til at have det her problem i lang tid.«
Intet tyder på, at der kommer mindre plastik de kommende år.
»Mere, altid mere, ik’?« konstaterer Brahney.
Ifølge konsulentbureauet McKinsey kan vi regne med, at mængden af plastikaffald vil stige fra 260 millioner til 460 millioner ton om året i 2030.
Netop som man ikke tror, at situationen kan blive mere nedslående, nævner Janice Brahney noget, der hedder nanoplastik.
»Ja, vi kunne kun observere rester af plastik ned til en vis størrelse. Der er med al sandsynlighed endnu mere plastik, som bare var for småt til, at vi fik det med,« fortæller hun.
Som nævnt, dårligt nyt på højt plan. Plastik er overalt. Selv de steder, hvor ingen bruger den. Forurening er urimelig på den måde.
☹
For mange år siden blev plastik registreret i mikro organismerne i Antarktis, dvs starten på hele det maritime liv, kloden rundt! Jeg var chokket!
Hvad kan vi gøre ved det?
Videnskabsfolkene mener mere forskning!
Lægmanden (mig): stop brugen af plast, omgående.
Denne forurening er så omfattende og livstruende, for alt liv på jorden, dit og mit, at et stop er det eneste svar, til dette plastik-problem! Sværere er det ikke.
Der er desværre lange udsigter til et stop for produktion og forbrug af plastik, men det kan ikke gå stærkt nok med at få stoppet denne livstruende globale forurening med plastik. Miljøministeren og regeringen må gå forrest og få vedtaget en skærpet plastikhandleplan med stop for brug af plastik her og nu. Der skal handles hurtigere end hvad vi aktuelt ser i forhold til indsatser til afhjælpning af klimatruslen.
"Vi" kan ikke stille andet op end at fortvivle.
Dem som kan og skal gøre noget ved det, er producenterne og politikerne.
I første omgang skal kendte, skadelige stoffer slet ikke ind i plastikken.
Der skal lægges nogle retningslinier for indhold i plastik, så det kan primært genbruges og genanvendes, sekundært. Altså smeltes/skæres i stykker og bruges i en anden sammenhæng end den oprindelige.
Med restriktioner på plastproduktionen og omlægning til genbrug/genanvendelse istedet for afbrænding kan plastik blive til ressource, som det kan betale sig at opsamle, når det har tjent sit formål fremfor i dag hvad det "bare" er affald, som man smider fra sig efter brug, så stoppes også den enorme tilførsel til natur, miljø og atmosfære.
Men det kræver at politikerne laver en lovgivning, som griber ind i det private erhvervsliv og det er pænt meget mere skræmmende for de politiske vælger-pleasere end at indånde plastik og lade sine børn indånde plastik.
Beklager min bitre tone, men denne viden er mindst 30-40 år gammel og ingen tør træffe hårde belsutninger, for så bliver de ikke genvalgt og risikerer at miste sit partis valgkampagnebidrag fra plastiklobbyer.
Problemet er knappe ressourcer! Bionedbrydelige plastformer er langt dyrere end de fossile. Man har lavet erstatning for de fleste, Men Polsyethylen er i udviklings stadiet, 15% naturgummi tilsætning løser måske problemet teoretisk. I praksis har man ikke nok gummitræer. Så det vil tage lang tid. Der er kun e´n vej, kraftige afgifter på fossil plast og fritagelse for de bionedbrydelige.
Der, hvor der findes miljøvenlige alternativer bør plast forbydes, også selvom f.eks. Dupont m.fl. sikkert har kolossale lobbykræfter.
Ikke for at reklamere for noget specielt, men det er da opmuntrende at se, at muligheden forekommer.
https://www.maistic.com/blog/2017/02/23/hvad-ved-vi-om-mikroplast-i-menn...
hmm er da godt at micro organismerne alligevel stadig lever, og dermed at vi stadig har et globalt økosystem som fungerer,
men vi burde selvfølgelig tænke langt mere på vore omgivelser i alt vi foretager os, så vi ikke en dag gør noget som helt ødelægger livsbetingelserne på vores klode, oops,
og det er jo ikke menneskets fortjeneste at det globale økosystem er så robust at det fungerer på trods af jordens eneste skadedyr: mennesket,
alle andre arter indgår jo positivt i økosystemet, bare ikke mennesket,
og for mig er det indlysende at vi straks bør besinde os og stoppe med de værste skadelige aktiviteter, deriblandt den fossile, og den kemiske industri,
sidstnævnte bør vi under alle omstændigheder vurdere grundigt og i det mindste stoppe med at sprede dens produkter i naturen/landbruget.
"Videnskabsfolkene mener mere forskning!"
Peter,
det betyder jo ikke, at videnskabsfolkene mener, at vi bare skal spytte mere mikroplast ud, mens vi forsker videre..... ;-)
Plastik er overalt. Både som synlige stykker, og som mikroskopisk støv.
Hver gang vi trækker vejret får vi og alle andre vejrtrækkende organismer plastikstøv med i indåndingen.
Ud over de produkter og de slitage former der nævnes i artiklen er der et meget stort produktområde der ikke nævnes og det er gummi/plastik støv fra dæk.
Jeg har læst og hørt forskere i DK, der vurderer at slitagestøv fra dæk, på alle typer motorkøretøjer, står for 60% af den mikroplastik der udledes i DK , til luft-jord-vand.
Det betyder at det også findes i fødevarer.
Det findes i al det slam, der er et restprodukt fra rensningsanlæggene, og som spredes på landbruges marker.
I DK har vi ca. 4 millioner motor køretøjer og anhængere med dæk, der konstant slides. Der må findes milliarder globalt.
Noget af det kommer selvfølgelig også fra skosåler, cykeldæk, barne-og klapvogne, løbehjul og meget mere.
Men der er ingen tvivl om at langt hovedparten er en følge af bilismen som dominerende transportideologi.
Vi bliver nok bare nødt til at leve med det. På et tidspunkt, når vi for længst er begyndt at ligne dukker og bevægeligheden er stærkt nedsat, kan det måske godt blive lidt problematisk med alt det plastik. Men der er vi jo slet ikke tilnærmelsesvis endnu.
Selvfølgelig regner det med plastik. Hvert år dumpe 8.000.000 tons plast affald i havet. Det har det velgjort de sidste 50 år. Så der er måske 400.000.000 tons plast affald, som er dumpet direkte i verdens oceaner. Dertil kommer 4.000.000 tons, som dumps på land. Det er så yderligere 200.000.000 tons plast affald efterladt i naturen, hvor det på ingen måder hører hjemme. Ikke mindst fordi plast ikke nedbrydes i naturen. Det er der for altid. Og værst af alt, så neddeles det til microskopisk små partikler. Partikler som med blæst og regn spredes ud over hele jordens overflade. Også Amazonas regnskove og Antarktis fjerne sammen frosne vider 1000 vis af kilometer væk fra det nærmeste menneskelige bosted. Intet går fri. Slutteligt ender det i de indre organer på alle levende organismer til havs og til lands.
Det er godt nok lidt af en bedrift som milliarder og atter milliarder mennesker igennem mage årtier har arbejdet hårdt på dag ind og dag ud for at skabe. Wauuu.
https://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/society/20181116STO1921...
Primære kilder er tøjvask af kunststoffer.
Vi kan jo starte med os selv.
Ingen vil producere plastic hvis vi (forbrugerne) ikke
køber det!!!
MVH Lars Pedersen
Rettelse primære kilder er tøjfibre, bildæk og microplast tilsætningsstoffer i fx cremer.
@Lars det bliver næsten ikke mere universelt anvendt. Så at stoppe, det tror jeg ikke vi kan få folk til. Men man kan sætte filter på vaskemaskinen, mindske kørsel og forbyde tilsætningsstofferne.
Ind- opsamling og derpå afbrænding af plastaffald vil forhindre at det bliver til mikroplast. CO2 derfra kan bortskaffes eller genanvendes.
Derfor bekymrer det statslige påbud til landets kommuner om plast opsamling mhp direkte genanvendelse mig, selvom denne indsats "sælges" som progressiv og miljøbeskyttelse af miljøministeren!
For hvor havner disse enorme mængder blandet beskidt plast egentlig henne (primitiv afbrænding eller på lossepladser i 3. Verden?) og derved med hvilket udslip til naturen?
Cellulase enzym nedbrydelig plast ( fx. cellulose acetater) kendes som tekstil basis og bør genindføres som plast materiale - erstatning ( læs polyester /acryl) langt bredere, da det som sagt er hurtigt bionedbrydeligt.
For indtil et års tid siden modtog Kina store dele af verdens plast affald. Container skibe sejler vare til f.eks. EU og sejler containere med plast affald retur. Men kineserne har forbudt importen af plastaffald. Sikkert fordi det hobede sig op alle vegne. Men der er mange lande som tørster efter penge i denne her verden, som er regeret af den kapitalistiske markedsøkonomi. Så nu sejles det hele til Indonesien, hvor det dumpes på marker og andre steder, hvor der er plads. Endnu. Indonesiens regering for sikkert snart nok af den traffik, når de bliver beviste om konsekvenserne.
Men, så kommer der bare et andet fattigt land til. Og så køre det videre. Det er jo det dejlige ved kapitalistisk markedsøkonomi. Der er altid nogen som er villig. Ik.
Mennesket har for længst begyndt en katastrofal forurenings og udryddelseskurs, og corona er en mild løftet pegefinger vedrørende hvad der er i vente, samtidig er det næsten logik, at både luft og vand er skadet uopretteligt, og et par enkelte små nationalparker er kun overspringshandlinger .
:
"Det tempo, hvormed arter normalt uddør, kaldes baggrundsraten. Man regner med, at arter normalt har et til ti millioner år på kloden, før de uddør. Et forskningsprojekt fra Brown University konkluderede i 2014, at baggrundsraten var 0,1 art per millioner arter per år i stabile perioder før menneskets opståen og i de stabile perioder mellem de tidligere tilfælde af masseuddøen, vi kender til.
“Vi plejer at sige, at der er konsensus om to arter om året. Sådan som tommelfingerregel,” forklarer Carsten Rahbek, der er professor og forskningsleder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.
For tiden er det anderledes. Arter uddør meget hurtigere, end baggrundsraten foreskriver. Faktisk mellem 1.000 til 10.000 gange hurtigere. Det vil sige, at i stedet for, at der forsvinder to arter om året, forsvinder der mellem 5 og 55 arter.
Om dagen.
I farezonen for at uddø er the usual suspects som tigre, elefanter, pandaer, der alle har det til fælles, at de er store dyr, der har brug for plads, men også padder og nogle insektgrupper er udsatte. For eksempel er mange biarter i tilbagegang.
Det går så stærkt, at forskere taler om en masseuddøen. De er sjældne. Med evolution, altså artsudvikling, er det sådan, at der for det meste sker meget lidt, indtil der så sker en hel masse. Der har været fem tidligere tilfælde af masseuddøen siden jordens skabelse. Sidste gang var 65 millioner år siden. Det var dengang, dinosaurerne uddøde."
Men folk fatter det ikke! Men tobaks- og brænderøg, så er de oppe på beatet! Men man indser med alderen, at stupiditet er en egenskab menneskeheden aldrig slipper af med!
Erik karlsen: -mere forskning, i alternativer, gerne. Tit bruges udtrykket for at forhale en beslutning på at gøre noget ved en problemstilling. Det er der ikke tid til her. Jvnf. kommentarerne, findes der alternativer allerede på nogen områder, så mere forskning i ex. bildæk etc. vil være relevant. Tak for kommentaren.
Det er rystende læsning, men tak til Information for at bringe artiklen. Og så er jeg enig med Mads Kjærgård ovenfor, om at befolkningen ikke forstår alvoren af forureningen med mikroplast - og andet plast. Desværre handler politikerne nok ikke uden et stort folkeligt pres - og det opstår ikke uden forståelse for alvoren. Resultaterne fra Science burde frem i tv-aviserne og i andre medier, så emnet får folkelig forståelse. Håber at det kan ske. Måske kan Information gøre mere.