Feature
Læsetid: 5 min.

I retten: »Jeg tjekker kun min konto, hvis der står ’afvist’, når jeg prøver at betale noget«

Hver uge dækker Information en retssal fra tilhørerpladserne. I retssal 16 i Københavns Byret står Y tiltalt for at have snydt med en DSB-app og dermed undladt at betale for 11 rejser
Tiltalte mener ikke at have gjort noget forkert.

Tiltalte mener ikke at have gjort noget forkert.

Mia Mottelson

Moderne Tider
20. juni 2020

Sagen drejer sig om påstået bedrageri for 461 kroner.

Det beskedne beløb til trods er der mødt mange frem i retslokale 16 i Københavns Byret. Ud over en dommer, to domsmænd og en forsvarer stiller anklagemyndigheden med to personer, ligesom der er to fra DSB, hvoraf den ene skal vidne og den anden overvære sagen.

Tiltalte Y har sin far med, så der er godt fyldt op og på grund af coronareglerne kun akkurat plads til én journalist på sidelinjen.

Anklageren mener, at Y i 11 tilfælde har snydt med sin DSB-app. Konkret mener hun, at han har benyttet et trick – eller et hul i appen, om man vil.

Ved at gå ind i DSB-appen og betale med MobilePay og straks sætte telefonen på flytilstand, så den mister forbindelsen til nettet, kunne man tilbage i 2018, hvor hændelserne fandt sted, få billetten – men uden at betalingen blev gennemført.

Anklageren kræver, at tiltalte idømt 14 dages betinget fængsel.

Mia Mottelson
Eller mere præcist: Pengene bliver først trukket, men straks efter ført tilbage fra MobilePay. Anklageren læser hvert af de 11 forhold – som alle er fra oktober og november 2018 – op.

24 kroner den ene dag, 12 kroner en anden dag, 46 kroner en tredje dag. En enkelt dag 209 kroner. Og i alt altså 461 kroner.

Y nægter sig skyldig og forklarer, at han ikke var klar over, at han ikke havde betalt for rejserne. »Man får en mail, hvor der står ’tak for dit køb’,« siger han.

Y er fra Nordafrika og har boet en stor del af sit liv i Frankrig og taler derfor ikke perfekt dansk. Han må flere gange få gentaget spørgsmål fra anklageren.

Han forklarer, at han normalt har ungdomsmånedskort, fordi han læser erhvervsøkonomi på SDU i Odense, men bor i København. Lige i den periode havde han ikke månedskort, og derfor brugte han appen.

Han siger, at han ikke havde opdaget noget unormalt, da han købte billetterne: »Jeg tjekker kun min konto, hvis der står ’afvist’, når jeg prøver at betale noget,« siger han.

»Har du sat din telefon på flytilstand, lige efter du har gennemført betalingen,« vil anklageren vide.

»Nej, hvorfor skulle jeg gøre det,« spørger Y.

DSB har kendskab til 35 personer, som de mener har benyttet sig af tricket. De 25 valgte frivilligt at betale pengene tilbage, de sidste ti er blevet meldt til politiet.

Når Y ikke ønskede at betale pengene tilbage, skyldes det, at han ikke mente, at han havde gjort noget forkert. Desuden fremgår det af en mailudveksling med DSB, at han var villig til at betale en del af beløbet, men ikke er enig i de 461 kroner. DSB fastholdt imidlertid kravet på 461 kroner, og derfor er sagen endt i retten.

Y’s forsvarer, Mikael Skjødt, har en elektronisk oversigt over Y’s MobilePay-konto med, som han gerne vil vise retten, men hans computer kan ikke blive koblet på skærmen i retslokalet. Han forsøger at maile den til anklageren, hvis computer godt kan kobles til.

»Har du fået den nu?« spørger han.

»Nej,« svarer anklageren fra den anden side af salen.

Forsvareren argumenterer for, at tiltalte skal frifindes.

Mia Mottelson
Det viser sig nu, at anklagerens computer ikke kan komme på byrettens internet. Det ender med, at forsvareren mailer dokumentet til dommeren, som har en printer i et baglokale. Alle rejser sig, og retten holder ti minutters pause, mens dommeren er ude for at printe.

Udskriften viser, at der i fire af tilfældene – blandt andet de 209 kroner – ikke er blevet ført penge tilbage på Y’s MobilePay.

Anklageren er noget forvirret over det og frafalder så tiltalen i de fire tilfælde. Men efter at have talt med den anden repræsentant for anklagemyndigheden ender hun med at fastholde den.

Forsvareren understreger, at Y i den samme periode har købt flere billetter på almindelig vis, og at han den 8. november 2018 købte et nyt ungdomsmånedskort til 1.380 kroner.

»Der er ikke noget, der tyder på, at han mangler penge eller har spekuleret i et hul i en app. Så var han jo formentlig fortsat med det i stedet for at købe et ungdomskort,« siger han.

Et vidne fra DSB Fraud Management forklarer i detaljer, hvordan man dengang kunne snyde med appen. Han kalder det »en måde at omgå systemet på«. Dommeren vil vide, om det kan skyldes andre ting. At man for eksempel sidder i et tog og pludselig mister forbindelsen til internettet?

»Ja, men man skal købe billetten, inden man stiger på toget.«

Men hvis man stod i en kælder med dårlig forbindelse, kunne det i princippet også ske på den måde, viser det sig.

Y er ikke tidligere straffet og studerer stadig på Syddansk Universitet. Og han »bor med nogle roomies,« som han siger. Han er indstillet på at betale de penge, han skylder DSB:

»Ja, selvfølgelig. Og hvis jeg for to år siden havde vidst, at vi ville sidde her i dag, så havde jeg også betalt,« siger han: »Men jeg mente ikke, at jeg havde gjort noget forkert.«

Anklageren viser en dom fra retten i Næstved, hvor en tiltalt blev dømt i en tilsvarende sag. Dog var sagen langt mere omfattende, beløbet væsentligt større, og forløbet havde strakt sig over halvandet år. Forsvareren mener derfor ikke, at de to sager kan sammenlignes.

Vidnet forklarer, hvordan man i 2018 kunne snyde med DSB’s app.

Mia Mottelson
Anklageren mener, at Y skal have 14 dages betinget fængsel og betale de 461 kroner. Forsvareren mener, at Y skal frifindes.

Alle rejser sig, og dommerne trækker sig tilbage. Efter en halv time samles de mange mennesker igen i retssal 16.

Y bliver frifundet. De fire forhold, hvor pengene ikke blev tilbageført fra Y’s MobilePay-konto, har dommerne valg at se helt bort fra. Og i de resterende forhold vurderer dommerne ikke, at anklagemyndigheden har bevist, at Y bevidst har forsøgt at lave databedrag. Staten skal betale sagens omkostninger.

Hvis Y stadig er villig til at overføre de resterende omkring 200 kroner til DSB, kan de aftale det internt, siger dommeren.

»Har I en konto, han kan overføre dem til,« spørger forsvareren den ene af DSB-mændene, da retten er hævet.

»Vi sender en ny faktura,« lyder det kortfattede svar.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Kristian Villesen

Man tager sig til hovedet, når man læser om denne retssag.

DSB har ikke engang styr på deres samlede tilgodehavende, idet DSB ikke har registreret, at de 4 betalinger netop ikke er tilbageført af MobilePay - det er fuldstændigt uacceptabelt, at DSB spilder så mange resourcer på et tilgodehavende på kr. 200.

Liselotte Paulsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Ea Movang, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Claus Nielsen, Thomas Tanghus, Hannah Grant, Søren Nielsen, Randi Christiansen og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Ja, det var DSB, der skulle dømmes for dumhed og inkompetence og selvfølgelig betale samtlige advokatomkostninger.

Og så burde politikerne ansætte kompetente
og dedikerede ledere i den kollektive trafik.

Liselotte Paulsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ea Movang, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Claus Nielsen, Thomas Tanghus, Torben Lindegaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg har i flere år haft en snigende fornemmelse af, at de borgerlige regeringer bevidst har ansat idioter til at lede de offentlige virksomheder. Den fornemmelse bliver ikke lagt i graven med denne artikel.

Liselotte Paulsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Ea Movang, Birte Pedersen, Alvin Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Nu er det vel ikke kun borgerlige regeringer har har ansat folkene til de offentlige virksomheder, eller hvad ?
Hvis det, mod forventning, skulle være sandt syntes jeg at Mutti Mette skulle fyre alle lederne og ansætte nogle nye. Så ville alle problemer med ledelsen af offentlige virksomheder jo være løst, eller hvad ?

Alvin Jensen

@Jens Christian Jensen Ja, men så skal der også rydes op og det tager nogen år... Og nogen steder er tingene også sparet i smader og så skal økonomien også genoprettes.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar