I Rungsted bader de i lort

Michael Meyerheim sætter en finger på det laminerede skilt.

Han bøjer sig fremover for at kunne se bogstaverne og fører fingeren under den første sætning, mens han læser højt.

»Der står: ’Badning frarådes. Badekvaliteten på denne strækning er forurenet af en eller flere ukendte fækale kilder’.«

Efter at have læst den første sætning stopper han og vender sig om. Løfter øjenbrynene. Skiltet er en advarsel fra kommunen til badegæsterne på stranden ved Rungsted. De seneste mange år har kommunens badevandsundersøgelser vist, at der er colibakterier og enterokokker i vandet ud for kysten.

»Så tænker jeg: Det er noget lort‚« siger Michael Meyerheim.

Hvilket han har ret i. De forhøjede niveauer af colibakterier og tarmbakterien enterokokker skyldes formentlig, at fækalt spildevand fra toiletterne i villaerne langs Rungsted Strandvej løber ud i vandet lige ved den badebro, hvor Michael Meyerheim og hans naboer bader. Han lægger hånden over skiltet og kigger ud over Øresund. Han har ikke været i vandet i flere år. Men nu har han samlet naboerne for at få kommunen til at gøre noget ved problemet.

Der har aldrig været så mange danske strande med så rent badevand som i år. Siden 1980’erne er niveauerne af de to bakterier coli og enterokokker faldet, mens kvaliteten af det danske badevand er steget.

I dag er der ifølge den seneste badevandsrapport fra det europæiske miljøagentur 903 badestrande med »excellent« badevand i Danmark. Der er ni strande med dårlig badevandskvalitet – fem færre end sidste år og 30 færre end i 2011.

»Der har været en udvikling, hvor man håndterer spildevand på en meget mere styret måde i dag end for årtier tilbage. Det er det generelle billede,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen Rasmus Moes.

Ifølge Rasmus Moes er man i kommunerne blevet bedre til at rense spildevandet og til at håndtere regnvand, som tidligere kunne forårsage overløb fra kloakkerne til havet. De har med andre ord fået styr på deres lort ude i de danske kommuner.

Men ikke i Rungsted.

To ud af de ni steder med forurenet badevand i Danmark ligger ved kysten i den nordsjællandske by. De sidste ti år har vandet ved Michael Meyerheims badebro med undtagelse af et enkelt år været forurenet med fækalier, og det er ifølge nogle af borgerne både en »skandale« og »rent bureaukrati«.

Men ifølge kommunen er der også tale om et »mysterium«.

»Det ser klart og fint ud«

På den sydlige del af stranden står Britta Christholm.

Hun er teamleder i miljøafdelingen i Hørsholm Kommune og ansvarlig for den arbejdsgruppe, som skal forsøge at finde kilden til forureningen. Hun træder op på et omkring syv meter langt betonrør, som ligger oven på sandet og fører vand fra oplandet over stranden og videre ud i Øresund.

»Hvis det nu kom fra det hus,« siger Britta Christholm og peger op mod en stor ejendom med sort skiffertag og udsigt over Øresund, »så ville man en gang imellem, når de trak ud i toilettet, kunne se toiletpapir her.«

Hun går ud for enden af røret og kigger ned på rørets udmunding. Vandet løber lige så stille ud i Øresund og danner små bobler i vandoverfladen.

»Men vi kan ikke se noget her. Det ser klart og fint ud.«

Der er grønne alger på stenene omkring udmundingen. Men vandet er hverken brunt eller gult.

De sidste fem år har vandet syd for Rungsted Havn været forurenet. Niveauet af tarmbakterien enterokokker er her ved betonrøret målt til 2.000, hvilket er mere end ti gange højere end grænseværdien. Enterokokker er normalt ikke farlige, men for personer med svækket immunforsvar kan den føre til betændelse i urinvejene og hjerteklapbetændelse.

»Det er ikke for sjov,« som en af de lokale skriver til mig.

Sidste år gik han i vandet trods badeforbuddet og fik sig efterfølgende en »grim stafylokokinfektion«.

De første år troede Britta Christholm og hendes kolleger i kommunen, at det høje niveau af enterokokker og coli skyldtes overløb fra kommunens kloaksystem, som under store regnskyl ikke havde været i stand til at lede regnvandet væk, men i stedet var løbet over og havde ledt en blanding af regnvand og spildevand direkte ned i Øresund.

Det er et almindeligt problem i mange danske kommuner. For en måned siden kom det frem, at Københavns Kommune havde givet tilladelse til, at forsyningsselskabet Hofor kunne udlede 290.000 kubikmeter spildevand i havet. Det skabte debat, men senere kom det frem, at der var blevet udledt over 35 millioner kubikmeter urenset spildevand i perioden 2014 til 2018.

Derfor troede Britta Christholm og hendes kolleger i flere år, at det samme var sket i deres kommune. Men under den tørre sommer i 2018 med flere måneder uden regn blev der stadig målt forhøjede værdier af colibakterier og enterokokker.

»Det giver ikke rigtig mening. Så hvor kommer det fra,« spørger hun.

Hun og de tekniske medarbejdere har ikke fundet noget fysisk. En lort eller toiletpapir. Så havde det været let nok. De har taget flere prøver af vandet i havet og i vandløbene, som kommer oppe fra golfbanen og løber ned forbi villaerne og videre ud i havet. De har ud over de almindelige prøver i vandet lavet adskillige dna-test. Men uden at finde problemet.

En af teorierne har været, at gødning fra golfbanen blev skyllet ned i vandløbet og videre ud i Øresund. En anden, at skibe tømte deres toiletter på vandet ud for kysten. Men nu arbejder Britta Christholm og hendes kolleger ud fra en tredje teori. I denne uge skal de  holde et møde på kommunen, hvor de skal lave et »større analysedesign«, som teknikerne fra kommunen skal følge i deres forsøg på at opklare mysteriet.

Planen er blandt andet at følge betonrøret fra stranden under Strandvejen og videre op mod Rungsted Golf Klub. Langs røret vil kommunens folk undersøge tilslutningerne til ejendommene ved at skylle farvestof ud i toilettet og derefter se, om det farvede vand løber ud i kloakken eller i betonrøret og videre ned i Øresund.

»Umiddelbart lyder det meget nemt,« siger Britta Christholm.

»Men vi har prøvet en masse forskellige ting, og det er et mysterium. Det er det rigtige ord at bruge.«

Lort i vandet og dårligt mobilsignal

En del borgere i Rungsted bader trods skiltene med advarslen om forurenet vand.

En af dem er Hans Henriksen, som kommer gående nede fra stranden i sandaler og blå badeshorts med motiver af små appelsiner. Han har et håndklæde slynget om nakken.

»Det er bare den obligatoriske advarsel. Sådan læser jeg det,« siger han.

Den seneste måling har ikke vist for højt indhold af colibakterier eller enterokokker. Men på trods af målingen ved Hans Henriksen og de andre borgere i Rungsted ikke, hvornår vandet igen kan være forurenet.

»Det kommer pludseligt,« siger han.

Anette Lolk nikker. Hun har ikke været i vandet denne formiddag, men da hendes mand kom op af vandet, spurgte hun, om han havde set en lort.

»Det havde han ikke,« siger hun.

»Men du kan jo ikke se det!«

Derfor har hun ikke badet de sidste to år.

»Jeg gider ikke svømme rundt i sådan nogle fækale bakterier. Det er utroligt, at man ikke kan finde ud af det på sådan et lillebitte stykke af kysten. De har løst problemet nord for havnen. Hvis man kommer længere ned omkring Vedbæk, så er der heller ikke problemer. Det er kun det her stykke,« siger hun.

Hans Henriksen bryder ind. Han forklarer, at der ud over problemer med lort i vandet også er problemer med dårligt mobilsignal i området omkring Rungsted Strandvej.

»Lige her i magtens centrum har vi altså både lort i vandet og dårligt mobilsignal!«

Hans griner.

— Det er op ad bakke.

»Ja! Haha!«

»Men det er ikke engang løgn,« siger Anette Lolk.

Pumpestationen er mistænkt

Længere oppe ad stranden står Anne Ehrenreich med sin iPad.

Hun er medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre og en af de borgere i kommunen, som har arbejdet på at finde årsagen til forureningen. Hun vender sig om mod vinden og lægger håret om bag øret med pegefingeren.

»Det strækker sig fra på den anden side af den badebro der,« siger hun og peger i retning af en badebro hundrede meter oppe ad stranden mod Rungsted Havn. Hun vender sig om og peger i den anden retning ned mod Vedbæk.

»Og så et stykke i den retning.«

Det er en strækning på under en kilometer.

»Og så kan du se … der ligger så et rør,« siger Anne Ehrenreich og går ned til vandkanten, hvor et orange kloakrør stikker ud lige under vandoverfladen. På oversiden af røret gror en stribe ålegræs.

»Sådan nogle ligger der flere steder. Jeg har taget billeder og sendt dem til kommunen, for det er ikke så lækkert at tænke på: Hvad kommer der ud af de rør?,« siger hun.

Hun går videre ned ad stranden mod den gamle pumpestation.

Flere af Anne Ehrenreichs naboer er gået ind i sagen. En af dem er en softwareingeniør, som har regnet kommunens rapporter efter og fundet dem ubrugelige. En anden er Michael Meyerheim, som har været vært på TV 2 i mere end 30 år og har stået for en del af kontakten til medierne og kommunen. Anne Ehrenreich selv er embedsmand og har tidligere arbejdet med spildevand i EU.

Sidste år skrev en af grundejerne med ejendom ned til vandet, at kommunen var i gang med at grave ud omkring den gamle pumpestation neden for hans grund. Ifølge naboen var et af rørene i pumpestationen lækket, og spildevandet løb direkte ud i Øresund. Måske kunne det være en del af forklaringen?

Anne Ehrenreich går fra stranden op gennem noget højt græs. Forbi en jolle, som ligger med bunden i vejret og videre ind gennem noget buskads til en lille bygning.

»Jeg tror, det er den hvide bygning her ...«

Bag buskadset ligger en lille bygning uden vinduer og med pigtråd omkring tagrenden. Det er pumpestationen, som pumper spildevand fra de store ejendomme nede ved vandet op til rensningsanlægget.

»Naboerne fortalte mig, at der kom spildevand ud af selve skrænten her. Så løb det simpelthen ud,« siger Anne Ehrenreich og peger på skrænten bag den hvide bygning.

Hun og de andre naboer talte om, at der formentlig var en sammenhæng mellem lækket og forureningen. Anne Ehrenreich skrev til kommunen, men der kunne man ikke sige noget om en eventuel sammenhæng.

— Men kan problemet være løst?

»Tjo …«

Anne Ehrenreich trækker på det.

»Men så alligevel ... Selv efter det her havde vi to målinger sidste år, som ikke var helt gode. Så vi må se.«

»En plet på Rungsteds renommé«

På kommunen har man i flere år kendt til forureningen.

I 2019 foreslog Anne Ehrenreich som medlem af kommunalbestyrelsen at afsætte penge til at undersøge, hvor forureningen kommer fra. De andre kommunalbestyrelsesmedlemmer var ifølge hende positive i starten, men endte med ikke at stemme for. Det gjorde mange af borgerne omkring Rungsted Strandvej vrede.

»Der tænkte jeg: Det er for dårligt. Det er en af de rigeste kommuner i landet, og man må forvente, at kommunen har penge til at gøre noget ved det. Alle har ret til at bade i rent vand, uanset hvilken kommune man bor i. Men det bliver ekstra grelt, hvis det er i en kommune, hvor man skulle forvente, at man havde råd til at gøre noget,« siger Michael Meyerheim.

Han har selv badet i Øresund som barn i 1960’erne og 1970’erne. Dengang var badevandet omkring Danmark og ikke mindst i Øresund langt mere forurenet end i dag. Pløresund blev det kaldt – og nogle dage var der sågar »boller på suppen« i Pløresund.

»Så vidste man godt, at der var afføring i vandet, men sådan var det bare dengang. De sidste 30 år eller mere har der været gjort en stor indsats, og så er det en skam, når en kommune ikke følger op på det. Eller i hvert fald prøver at løse det,« siger Michael Meyerheim.

Derfor er han gået ind i sagen. Sammen med formanden for grundejerforeningen Helleholm, hvor Michael Meyerheim er bestyrelsesmedlem, besluttede han sig i starten af i år for at skrive rundt til de lokale grundejerforeninger og badelaug langs Rungsted Strandvej for at samle opbakning til en fælles henvendelse til kommunen.

Først havde formanden, Claus Poulsen, foreslået, at medlemmerne af Helleholm og de andre grundejerforeninger langs Rungsted Kyst stoppede med at betale ejendomsskat for at presse kommunen.

»Jeg sagde: Hvorfor siger vi ikke det? Vi betaler så og så meget i grundskyld, fordi vi har en beliggenhed, som er helt unik i det her lille samfund. Men på trods af den beliggenhed ved vandet kan vi ikke bade. Det er da et meget godt argument, ikke?« siger Claus Poulsen.

Selv om der måske ikke er tale om et argument i traditionel forstand, så ville det måske alligevel virke, for den gennemsnitlige grundskyld i kommunen er højere end gennemsnittet i på landsplan. Tre gange faktisk.

Et par hundrede meter længere oppe ad stranden fra Claus Poulsens badebro bor Carl Johan Mørck. Da jeg taler med ham i telefonen, kalder han sagen »lidt af en skandale« og en »plet på Rungsteds renommé«, men forslaget om at stoppe med at betale ejendomsskat var ifølge ham »lidt for drastisk«. Så de endte med at skrive en fælles klage til kommunen.

Den »lidt blødere løsning«, siger Michael Meyerheim.

Han skrev et udkast til klagen, som først blev sendt rundt til alle grundejerforeninger og badelaug langs kysten til godkendelse og derefter blev sendt til kommunen. Det blev »den meget positive henvendelse«, siger Michael Meyerheim.

»Vi skrev ikke: Det er fandeme for dårligt. Men man kan jo læse den, som man vil.«

På kommunen læste de henvendelsen i starten af året. I april vedtog kommunalbestyrelsen at afsætte 250.000 kroner til en badevandsundersøgelse, som Britta Christholm og hendes kolleger nu er gået i gang med at planlægge. De første undersøgelser forventes at blive lavet inden sommerferien.

Så vil endnu et lortemysterium formentlig blive løst.