Satire
Læsetid: 5 min.

Sådan blev det danske sommervejr besluttet

Det er som bekendt vejrguderne, der bestemmer vejret, og denne uge mødtes de til det årlige planlægningsmøde på Hotel Vejle Fjord for at lægge linjen for sommeren 2020. Det var et afgørende møde, da de fleste danskere for en gangs skyld skal holde sommer i Danmark. Information var med og kan som det første danske medie præsentere sommervejret
Det er som bekendt vejrguderne, der bestemmer vejret, og denne uge mødtes de til det årlige planlægningsmøde på Hotel Vejle Fjord for at lægge linjen for sommeren 2020. Det var et afgørende møde, da de fleste danskere for en gangs skyld skal holde sommer i Danmark. Information var med og kan som det første danske medie præsentere sommervejret

Sara Houmann Mortensen

Moderne Tider
27. juni 2020

Afdelingsleder Katja Nord indledte mødet med at gennemgå dagsordenen. Den var kortere end normalt, ja den indeholdt faktisk kun et enkelt punkt: planlægning af det danske sommervejr. Som resten af verden var gruppen af vejrguder på mellemlederniveau blevet forsinket af coronakrisen, og Nord, som ellers havde for vane at køre den hjem på rutinen, var kommet under et vist pres. Fiaskoen med stormen Laura, som de havde sendt ind over landet 12. marts sad stadig i kroppen.

Det var den første navngivne storm i over et år, og den voldsomste martsstorm i ni år, men ingen andre end et par meteorologer havde for alvor opdaget den.

»Grill dem alle sammen«

Nords chef havde først venligt spurgt, hvor mon tv-kameraerne var blevet af, og Nord havde tøvet. Og hvorfor havde der ikke stået nogen reportere i waders på Hirtshals Havn og beskrevet hvert enkelt skumsprøjt som »historisk?«, spurgte chefen så.

Nord havde stammet noget med, at menneskene i Danmark havde været ude og hamstre toiletpapir lige den dag, men chefen havde allerede kørt sig selv op i stormstyrke og skreg bare:

»Hvor fanden var NEWS?!«

Så nu var det alvor. Mødebordet i østsalen var dækket med små klynger af danskvand, et udvalg af friske juicer og overskårne fyldte fiberwraps, og på stolene omkring sad de andre vejrguder i arbejdsgruppen parat.

Forholdene var optimale. Langt de fleste af Danmarks indbyggere havde indstillet sig på at holde sommerferie inden for landets grænser. Vejrguderne kunne brænde fuldstændig igennem nu, de kunne skrive historie.

Katja Nord sagde tak til alle fremmødte og gik direkte til sagen: Hvad skulle de finde på i år?

»Grill dem. Grill dem alle sammen,« sagde en raspet stemme.

»Der skal fuldt blus på solen, ingen skyer, ingen skånsel.«

Det var fuldmægtig Storm. Efter 12 års udstationering i Afghanistan kendte han kun én opskrift: skoldhede somre og forfrosne vintre. Han havde vikarieret som afdelingschef tilbage i 2018, hvor han gennemtrumfede en knaldhård tørke over hele landet og uforvarende fremprovokerede en ny klimabevidsthed i befolkningen. I direktionen havde de dog været enige om, at Storm havde overspillet sin hånd.

»Lad solens pisk danse på danskens rygstykker,« fortsatte han.

» … endnu mere vildt og voldsomt vejr!«

Katja Nord gumlede på en bid wrap med rød peberfrugt. Ovre på den anden side af bordet kunne hun se, hvordan øjnene mørknedes hos nogle af arbejdsgruppens yngre medlemmer. Nord tog ordet:

»I den eksterne analyse, som ledelsen har rundsendt, står, at den danske sommer traditionelt har været svær at sælge, da den – og jeg citerer: ’ikke rummer nogen unique selling points ud over at være unikt usælgelig’.«

»Er der ikke engang en smiley bagefter,« spurgte en specialkonsulent fra den anden side af bordet.

»Nej, men pointen er,« sagde Katja Nord, »at de beslutninger, vi træffer i dag, bliver fuldstændig afgørende for opfattelsen af den danske sommer. Det her kan blive et vendepunkt: Hvis vi giver dem seks ugers sol og varme og lette briser og lammeskyer, vil de ikke rejse ud igen, men i stedet holde ferie i Danmark. Men hvis vi giver dem det, de med en teknisk betegnelse kalder en lortesommer, så flyver en million af dem til Thailand næste år, hvilket vil puste til klimaforandringerne – og tvinge os til at lave endnu mere ... «

Nord blev afbrudt af fuldmægtig Storm, der halvvejs råbende fuldførte sætningen: » … endnu mere vildt og voldsomt vejr!«

Storm fortsatte.

»Vi er vejrguderne! Altid lunefulde, sommetider grufulde. Lad os bage dem så hårdt, at jorden slår revner og SÅ sende et skybrud, der skyller kvæget af markerne og strømmer ind i alle kældrene og laver fugtskjolder i tørrerummet, så folk er bange for at få skimmel og lavere ejendomsvurdering.«

Nu slog en af de unge hårdt i bordet, så kanden med gulerodsjuice, som ingen havde rørt, skvulpede lidt over.

»Selve den meteorologiske essens«

»Nu holder du, Storm! Det er så megaold, det der.«

Det var Arthur Graa, en af arbejdsgruppens nye medlemmer. Kendt for sin ungdommelige ærgerrighed, men efter Katja Nords smag også lige lovlig optændt af de nye vinde, som blæste på vejrgudernes højere læreanstalter.

»Det er helt vildt, at mødet har været i gang i så lang tid, uden at én eneste har nævnt ordet vejrlighed«.

»Vejrlighed ...« sagde Nord spørgende. Graa fortsatte.

»Det er ikke bare ekskluderende, men faktisk decideret diskriminerende, at der bliver gjort forskel på årstiderne. Hvorfor skal juli opfattes mere positivt end november? Har I tænkt over det? Er det mon, fordi juli er lys? Og hvilken farve har november? Har I tænkt over det? Vi er i hvert fald tre medlemmer på den her side af bordet, som forlanger et fundamentalt opgør med årstidsbegrebet.«

»Hvad i alverden foreslår I så,« spruttede fuldmægtig Storm, mens røde pletter bredte sig på hans hals.

»Lighed«, svarede Graa køligt. »Fem til 15 grader og overskyet året rundt.«

Afdelingsleder Nord kunne mærke blodet løbe fra sit ansigt og hendes sved blive kold i tindingerne.

Det var ved at udvikle sig til en gentagelse af vinterplanlægningsmødet, hvor de unge fik gennemtrumfet en beslutning om at hæve temperaturen til et gennemsnit på fire grader og afskaffe sne. Hun havde tænkt, at hvis hun gav dem en luns, ville der komme ro på. Hun havde taget fejl.

Fuldmægtig Storm, som nu var højrød i hovedet, brølede:

»Man kan ikke bare gøre sommer og vinter til det samme – de er skabt vidt forskelligt – det er selve den meteorologiske essens.«

»Vi abonnerer ikke på dit meteorologistiske verdenssyn,« svarede Graa roligt.

Det hele var ved at løbe fuldstændig af sporet, og selv om afdelingsleder Nord virkelig ikke brød sig om at bruge sin autoritet og ledelsesret, var hun nødt til at skære igennem.

»Prøv at høre! Jeg hører, hvad I siger. Lad os køre en sommer med en hel del solskinsdage, men ikke for mange. Og så også en hel del skyer og moderat mange byger – plus mindst fire dages heldagsregn.«

Guderne rundt om bordet nikkede.

Nord burde være glad. Det var endt med en klassisk dansk sommer, hendes personlige favorit og tekniske speciale. Men hun kunne mærke, at tingene ændrede sig, og jorden under hende ligesom skred. Var hun ved at blive sat af? Følelsen sad i hende som en let kvalme. Hvad ville ledelsen sige?

»Nå, skal vi gå ud og få en bajer«, spurgte Storm.

»Nej«, svarede Nord. »Jeg skal lige have vejret«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus

Tø hø.

Katrine Damm, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar