— Hvorfor valgte du at holde et minuts stilhed?
»Det var for at ære alle dem, som har mistet livet på grund af strukturel racisme og politibrutalitet. Og det var for at sende et klart og tydeligt signal fra Danmarks fineste talerstol: Black Lives Matter.«
— Drabet på George Floyd handler om racisme og brutalitet i det amerikanske politi. Hvorfor valgte du at holde et minuts stilhed i det danske folketing?
»Først og fremmest vil jeg sige, at man før har holdt et minuts stilhed i Folketinget (det gjorde man blandt andet efter terrorangrebet i København i 2015 og angrebet i Sri Lanka i 2019, hvor tre danskere mistede livet, red.).«
Sikandar Siddique
- Født 1986.
- Medlem af Folketinget valgt for Alternativet. I dag en del af Frie Grønne Stemmer sammen med blandt andre Uffe Elbæk.
- Kommunikationskonsulent
»Derudover vil jeg sige, at uanset hvor i verden nogen bliver udsat for racisme eller politibrutalitet, skal vi naturligvis stille os op og tage afstand. Når jeg gør det i forhold til det politidrab, så er det, fordi det ikke er et enkeltstående tilfælde. Det er et strukturelt problem. Det bunder i historisk og systematisk undertrykkelse og racisme, og det er vores pligt, uanset hvor i verden vi er, at sige nej til det.«
— Men er det ikke et strukturelt problem i det amerikanske politi?
»Jo.«
— Og hvorfor er det vigtigt at markere det i det danske folketing?
»Fordi det går ud over vores medmennesker og sorte borgere. Min pointe er: Jeg tog et medmenneskeligt og empatisk initiativ, og der er ikke nogen forskel på, om man bliver udsat for uhyrligheder det ene eller det andet sted i verden. Det må vi sige fra over for.«
»Vi har selvfølgelig ikke et en til en- forhold. Men vi har også strukturel racisme i Danmark. Det er for eksempel strukturel racisme, når kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end dem uden tørklæde, eller når et af kravene i ghettoloven handler om etnicitet.«
— Man kunne også have valgt at bruge tiden på at sige noget om problemerne.
»Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg som folkevalgt har en grundlovssikret ret til at ytre mig, som jeg vil fra Folketingets talerstol i overensstemmelse med forretningsordenen. Og da formanden ikke stopper mig, mener jeg ikke, at jeg har gjort noget, jeg ikke må. Så kan det godt være, at nogen vil mene, at man ikke skal ære andre borgere. Der er jeg bare uenig.«
En gang imellem bliver hykleriet simpelthen FOR tykt, Så snart du bevæger dig ind i den nordindisk-pakistanske kultur, bliver det klart, at den her gruppe har importeret et had mod sorte (af afrikansk afstamning) mennesker, som er ufatteligt meget højere end noget, jeg har oplevet i den hvide befolkning.
Jeg forstår selv urdu(/hindustani nok til af forstå, HVAD der bliver sagt og tro mig, ordet kala(sort) bliver ikke brugt neutralt.
Vi skal have en diskussion om racisme i Danmark. Men den må og skal også gøre op med den racisme, der eksisterer i indvandrergrupperne. Hvis jeg tænker på nogle af de mest opsigtsvækkende racistiske mord fra de sidste årtier, så har det været påfaldende, at de unge, sorte mænd, som er blevet dræbt, er blevet myrdet af drenge med rod i Mellemøsten.
Da min genbos barnebarn blev stukket ned i Århus, var de fem drabsmænd sgu fra Palestina.
Sikandar Siddique kan være glad for ,at det var Karen Ellemann der sad i formandsstolen og ikke Pia Kjærsgaard.
KE sagde bagefter meget fornuftig , at folk selv må bestemme hvad de bruger deres ordfører taler til.
I øvrigt er Arundhati Roy netop blevet interviewet om BLM og subkontinentets racisme
https://www.dalitcamera.com/indian-racism-towards-black-people-is-almost...
Niels Astrup. Der er vist ingen der ikke siger at man ikke skal tale om andres racisme. I øvrigt er palæstinenserne vist nogle af dem der allerhelst ser racisme afskaffet. Hvis du kan forestille dig det?
Racisme har ingen farve.
Det enkelte individ er racist eller ej.
Der er mange parameter der afgør ovenstående.
Hvis nogen tror på enkle forklaringer, eller at kun nogle "farver" indeholder racister, så er man ualmindelig naiv.
Hvert land/folk har sin historie og hvert individ har sin opvækst.
Hvordan racisme skal bekæmpes er ikke ens fra sted til sted.
Kulturel, religiøs og statslig racisme er ikke det samme; Heller den individuelle.
Jeg har lidt den mistanke at det er nemt at gøre noget nemt. Når det er svært er det en anden sag. F.eks kunne der tages fat i verdens slavearbejdere, som grundlæggende har elendige forhold bygget på at mennesker af anden race og etnicitet opfattes som laverestående.
Og hvorfor ikke blive hjemme.
Hvorfor er de fleste rengøringsfolk udlændinge og langt hen ad vejen sorte ? Er det fordi de hvide ikke gider pukle til en elendig løn og under elendige arbejdsforhold. Eller hvad er årsagen mon ?
Hvorfor vil S rive boliger ned begrundet i etnicitet? Er det ikke racisme?
Og hvorfor skal mennesker som har deres kulturbaggrund fra fjerne egne som mellemøsten indordne sig efter vores værdier og kultur. Når vi selv vil brede vores demokrati til de lande de kommer fra ?
Først lærte vi om menneskets udviklingslære med aben, en oprejst abe, neandertaler og det hvide nutidsmenneske. Mellem neandertaler og hvidt nutidsmenneske kunne man indsætte, et sort menneske, en indianer og en asiat. Det er der ikke mange som tror på i dag. Nu er det vores overlegne kultur, demokratiske forståelse og humane indstilling, som vi vil udvikle fjerne lande i.
Racisme sidder dybt i næsten alle hvide vesterlændinge.