Læsetid: 7 min.

Her i landet fik vi kun én virkelig hardcore universalromantisk poet: Schack Staffeldt

Schack Staffeldt opsøgte naturen, men for at komme på afstand af den – og æstetisk besejre den. Det kan diskuteres, om han udfyldte et tomrum i dansk lyrik, eller om han omvendt var et nummer for meget
Schack Staffeldt opsøgte naturen, men for at komme på afstand af den – og æstetisk besejre den. Det kan diskuteres, om han udfyldte et tomrum i dansk lyrik, eller om han omvendt var et nummer for meget

Sofie Holm Larsen

4. juli 2020

Vurderet ud fra stoffet og motivet alene burde »Paa Toppen af Mont-Cenis« være en oplagt kandidat til titlen som Vort Ultimative Naturdigt.

Under en bjergvandring eller sågar bjergbestigning i området mellem Italien og Frankrig kommer det lyriske jeg ud for et pludseligt uvejr og oplever med sine åbne sanser elementernes vilde raseri: Himmel og jord står i ét. Lynene knitrer og blinder øjet, tordenbrag buldrer. Stormen rejser sig, bliver til orkan … Læseren præsenteres for et storladent naturskuespil, og parallelt hermed indvies man i digterjegets omtumlede følelser.

Bange bliver han imidlertid aldrig. For imens verden bryder sammen omkring ham, forløses hans ånd ved at hæve sig lodret ud af og op over sanseverdenen og smelte sammen med en uendelig guddom, som gyset fører ham tilbage til – eller i hvert fald i nærheden af.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Det er den tankegang, man betegner ’platonisme’, her ovenikøbet i rendyrket nyplatonisk variant, typisk for åndsstrømninger i den tidlige europæiske romantik.

----- i Tyskland blandt andet af den såkaldte Jena-romantik med naturfilosofien hos Schelling, Schlegel-brødrenes poetologiske refleksioner og Novalis’ digtning".

Det er ikke korrekt at betegne Jena - romantikken, naturfilosofien hos Schelling, Schlegen-brødrenes poetologiske refleksioner og Novalis digtning for platonisme.

Den udprægede dualisme, der er til stede i platonismen og ny -platonismen, og som den f.eks. kommer til udtryk hos Staffelt, er ikke til stede i tænkningen hos de nævnte personer fra den tyske litterære og filosofiske romantik. Deres tænkning er i højere grad helhedsorienteret med et ønske om at forene modsætninger.

Bjarne Toft Sørensen

I den nærmest paradigmatiske gennemgang af det filosofiske idégrundlag for universalromantikken i lærebogsmateriale beregnet på gymnasiets danskundervisning (f.eks. ”Litteraturens veje” fra forlaget Systime), fremhæves først og fremmest en monistisk organismetænkning med panteistiske undertoner, bl.a. med henvisninger til filosoffen Schelling, og her fremhæves Adam Oehlenschlägers digtning som inspireret af denne tænkning, og sekundært en dualistisk nyplatonisme, hvor Schack Staffeldts digtning finder sin inspiration her.

Det er selvfølgelig udtryk for en forenklet og ”kasseorienteret” form for lærebogstænkning.

I ”A History of Philosophy” (Coplestone) fremhæves såvel ligheder som forskelle mellem den metafysiske idealisme i filosofien og tænkningen i den litterære romantik i Jena. Forskellen er først og fremmest, at den filosofiske tænkning er systematisk orienteret, mens den litterære romantik i høj grad er udtryk for følelse, intuition og religion og med en eklektisk anvendelse af filosofien som inspiration for digtningen.

Det er især den filosofiske tænkning hos Schelling og Schleiermacher (i mindre grad Fichte), der fremhæves som inspirationskilde for Jena – romantikken.

"Det fattige støv" (på Jorderig) og "den hellige ånd" (hos Gudfader i det høje). Må vi ikke snart slippe for dette vås!