Læsetid: 2 min.

For Stine Pilgaard er Jytte Rex’ ’Kvindernes bog’ et forbillede – blandt andet fordi den er uartig

Forfatter Stine Pilgaard bjergtages af Jytte Rex’ ’Kvindernes bog’, fordi den handler om begær, der kan pege i alle retninger, og fordi dens fortællinger nærmest snubler mellem det storslåede og det ligegyldige, mellem det raslende vanvittige og det fuldstændigt almindelige
»Som prosaist med en forkærlighed for bipersoner jagter jeg altid selv præcisionen, den rammende replik, de vigtige detaljer,« skriver Stine Pilgaard. »Jeg forsøger at organisere mit sprog, mens jeg på samme tid længes efter det viltre og rastløse. Jeg bjergtages af det famlende sprog i ’Kvindernes bog’.«

»Som prosaist med en forkærlighed for bipersoner jagter jeg altid selv præcisionen, den rammende replik, de vigtige detaljer,« skriver Stine Pilgaard. »Jeg forsøger at organisere mit sprog, mens jeg på samme tid længes efter det viltre og rastløse. Jeg bjergtages af det famlende sprog i ’Kvindernes bog’.«

Sigrid Nygaard

4. juli 2020

Jytte Rex debuterede i 1972 med Kvindernes bog, som blev genudgivet i 2014 med nyt forord og efterskrift af Naja Marie Aidt. Værket er vidunderligt genreløst, men bevæger sig mellem dokumentarisme, portrættegninger og monologer. Rex har transskriberet en lang række redigerede samtaler med kvinder født fra cirka 1910 til 1968.

Navnene er ændrede og teksterne bearbejdede, men Rex har forsøgt at bibeholde den enkelte fortællerindes sproglige tone. Værket kredser omkring kærlighed, kroppen og drømme om frihed. Anekdoterne bevæger sig muntert rundt i det handlingsløse, men danner alligevel tematiske tråde på tværs af teksterne.

Som læser får man fornemmelsen af at overvære en række intime møder. Det føles som at se sin mor eller oldemor opstå for sit blik, uventet og i tidligere versioner, kvinder, der sidder og taler med deres tanker i håbet om at blive hørt. De fortællende bliver gennem værket yngre og yngre, og bogen bliver derfor også et udsnit af tiden og danmarkshistorien set gennem kvindeøjne.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tinne Stubbe Østergaard

Ja, Kvindernes bog er en vidunderlig bog. Den feministiske kunst fra 1960'erne til begyndelsen af 1980'erne er original og inspirerende, både i udspring og i former. Jytte Rex lavede også flere film, hvor billederne fik lov til at tale. Helen Lait Kluge og andre arbejdede med collager og lavede også en film, hvor det først og fremmest er billederne og personens indre liv, der bærer historien. Flere feministiske kunstnere arbejdede med den flertydige tekst, hvor billeder fx lå under eller rundt om en tekst, opløst med grov raster og måske i sarte farver, for at vise, at vi tænker flerdimensionelt, at drømmene også lever i vort liv, at vore tanker er meget mere end ord...