Læsetid: 3 min.

Skal tolerance, forskningsfrihed og fredelig racesameksistens skrottes som venstrefløjsidealer?

Ifølge kritikere som Rolling Stones-redaktøren Matt Taibbi er det, hvad fanatiske kræfter på USA’s nye venstrefløj er i færd med. Har Taibbi ikke opdaget COVID-19, politivolden og den økonomiske nedsmeltning, lyder modsvaret
Hvordan kan midt i et oprør mod politivold, en pandemi og en økonomisk nedsmeltning mene, at identitetspolitikken er tidens største trussel, spørger modkritikken.

Hvordan kan midt i et oprør mod politivold, en pandemi og en økonomisk nedsmeltning mene, at identitetspolitikken er tidens største trussel, spørger modkritikken.

Spencer Platt

20. juni 2020

Styrer USA’s venstrefløj imod selvdestruktiv dogmatisme? Eller har den fantastisk historisk momentum?

På et bagtæppe af storbyer i oprør, politibrutalitet, pandemisk smitte – og en historisk inkompetent, splittende og autoritær præsident – er det spørgsmål blevet genstand for indædt debat i amerikanske medier.

Betragtere på og uden for fløjen byder ind i en diskussion, der ikke er ny, men har fået skærpet relevans med den antiracistiske tidevandsbølge, som nu på fjerde uge bruser over Amerika. Den kompliceres dog af, at det er så svært at bringe dagens venstrefløj på formel.

The New York Times-klummisten Ross Douthat undrer sig over fraværet af enhed: »Den kraft, der er i gang med at transformere Vestens venstrefløj, kommer med mange hashtags og slagord, (...), men ikke med et samlende navn, der kan identificere den«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Olaf Tehrani
  • Bjørn Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
ingemaje lange, Olaf Tehrani, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

Der er intet galt med politisk korrekthed så længe den dyrker faktuel korrekthed. Det gør den ikke uanset at der kan være overlap mellem faktuelle problemstillinger og følelsen af uretfærdighed. Men der er ikke nødvendigvis nogen forbindelse mellem ens følelser af uretfærdighed og ens ideologiske og pseudovidenskabelige årsagsforklaringer, teorier og konspirationsteorier.

"The New York Times-klummisten Ross Douthat undrer sig over fraværet af enhed: »Den kraft, der er i gang med at transformere Vestens venstrefløj, kommer med mange hashtags og slagord, (...), men ikke med et samlende navn, der kan identificere den«."

Det tilbagevendende krav om at den vestlige venstrefløj skal samles under et identificerende navn er jo netop udtryk for ... identitetspolitik af værste skuffe - og slet ikke befordrende for den mangfoldighed, som skal og kan berige progressive, marxistisk inspirerede synspunkter. Venstrefløjen mødes igen og igen af mainstreamoffentlighedens krav om klar identitet, uniformering, klare og velplanlagte alternativer til kapitalismen og klar samling på tropperne - mens der slet ikke stilles samme krav til den såkaldte højrefløj ... og af samme årsag må kravene betragtes som reaktionære og politisk motiverede. Desværre motiverer de store dele af den mere reformorienterede venstrefløj til at dyrke identitetspolitiske anliggender og indgå i politiske debatter på borgerligt-(neo)liberale præmisser - mens den grundlæggende, dialektiske analyse efterlades på historieløshedens perron. Partikulære debatter om racisme og individrettigheder, sundhed, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd o.a. erstatter de helt grundlæggende, strukturelle klassesamfunds- og naturressourcedebatter

Verden - heller ikke den moralske - står stille. Alt er blot et statement i udviklingen. Tryk avler desuden modtryk, og alt er egentlig blot svingninger på hver side af midteraksen.

Derfor kan man ikke med blot nogen validitet påstå, at nogen dropper fredelig racesameksistens for blot en nær fremtid. - Og måske slet ikke som venstrefløjsidealer.

Hvis vi fjerner os fra det humane grundlag som vi står for, hvad har vi så egentlig tilbage?

Kim Folke Knudsen

Der eksisterer ikke nogen naturvidenskabeligt begrundede racer. Race begrebet er et politisk instrument til, at en bestemt gruppe af mennesker kan hævde deres egen falske overlegenhed over andre mennesker.

Race er en naturvidenskabelig løgn, som har ført til fatale historiske begivenheder: de belgiske myrderier i kolonien Kongo, slavehandel, White Power, og Nationalsocialismens racevanvid der førte til et af historiens massemyrderier på jøder og såkaldt mindreværdige mennesker.

Vi er som dyre art abe: mennesket helt ens skabt og tilpasset vores klimatiske herkomst.

Race er udelukkende et politisk instrument til at splitte menneskene og opdele dem i dem som hersker og dem som slaver for de herskende.