Læsetid: 3 min.

Ugerevy: Tiden er en stor lasagne

Måske tiden stod stille, og det var os, der gik igennem den, og nu pludselig i alle retninger samtidig. Spørgsmålet rungede: Hvem havde puttet LSD i kaffen?
Og forskere påviste, at mikroplast svarende til 120 millioner vandflasker havde lagt sig som et ekstra lag i den geologiske lasagne over 11 beskyttede naturområder i USA.

Og forskere påviste, at mikroplast svarende til 120 millioner vandflasker havde lagt sig som et ekstra lag i den geologiske lasagne over 11 beskyttede naturområder i USA.

Mario Tama

13. juni 2020

Efter et par temmelig stillesiddende og ængstelige måneder kunne vi denne uge forsigtigt konstatere, at vi ikke bare befandt os i comebackets tid, men måske ligefrem var trådt ind i en slags tidløs tid, hvor fortid, nutid og fremtid udspillede sig oven i hinanden i en højst forvirrende trippeleksponering.

Fitnesscentrene var åbne, mens Olof Palme var på forsiden. Danske Banks bestyrelse bevilgede sig selv lønforhøjelse, mens USA flirtede med atomprøvesprængninger. Ahmed Akkari talte i aviserne, mens spøgelset af den forsvundne Madeleine McCann slog følge med århundredernes forpinte slaver.

Temperaturen i Arktis ramte 30 grader, mens forskere i USA påviste, at der på 14 måneder var regnet mikroplast svarende til 120 millioner vandflasker ned over 11 beskyttede naturområder i det vestlige USA.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Everything is eventual.

Eller man kunne sige, "Hvad altid har været er her stadig - og omvendt".
Og 'altid' er et evighedsbegreb, der når ud over al menneskelig forståelse.
En samling af dimensioner og universer, der aldrig ender.

Med kendskabet til fraktaler, fandt man ud af, at fortid/fremtid var afhængige af hinanden - muligvis med påvirkning både den ene og anden vej.
Dermed mulige tidsrejser.

Mikael Jensen

De fleste nye teorier er for komplicerede til at vi kan følge med, samtidigt er vi begrænsede af hvad vi ved og hvad vi kan se, elller rettere ikke kan se. Det kan være at vores syn på verden bliver mere kompliceret efterhånden som menneskets intelligens udvikler sig. Men indtil da er her en mere simple teori, som jeg fik da jeg vågnede op sidste torsdag: Nytårteorien.

Vi rammer ikke en væg en dag, derfor er rum/afstand uendeligt i begge retninger. Tiden standser heller ikke op pludseligt, derfor er tiden uendelig i begge retninger. Deraf følger at vi ikke skal beholde vores gamle billede af, at der er en begyndelse i tid, for 13,7 milliarder år siden.

Nytår kl. 24 går du ud med en raket, du sætter den ned i jorden og tænder den. Raketten flyver op og laver et big bang, den lyser op, og efterhånden bliver lyset igen mørkt. Din nabo går derefter ud og gør det samme. Men det følger naturligvis, at de to big bang ikke sker samtidigt eller på samme sted, og derfor kan de aldrig se hinanden. Teorien kan så umiddelbart ikke bevises. Vi er så nødt til at ændre på de to parametre.

Først tiden: Vi laver et tankeeksperiment, hvor der sker et big bang hver en milliard år. Det sidste skete derfor for 787 millioner år siden. Derefter ændrer vi afstanden. Vi flytter den sidste big bang nærmere vores, indtil vi kan se den i morgen. Spørgsmålet bliver så; hvor tæt på skal vi have det sidste big bang for at vi kan se det i morgen?