Klumme
Læsetid: 3 min.

Aarhus-diskussionen om et par bronzeklunker er ugens mest overraskende statuedebat

Hver uge hænger Informations sommerredaktion medaljer om en lille håndfuld af ugens begivenheder.
Skulpturen Balls tell it all, som ligner et par testikler i en stor og hudfyldt pung, blev sidste år sat op foran Godsbanen, og nu har billedkunstner og kunstkritiker Trine Rytter Andersen fået nok af at se den hver dag. Over for TV 2 Østjylland kalder hun den en ’slap skulptur’, men understreger, at hun intet har imod nosser – især ikke dem fra antik kunst, for »de klassiske er lækre«.

Skulpturen Balls tell it all, som ligner et par testikler i en stor og hudfyldt pung, blev sidste år sat op foran Godsbanen, og nu har billedkunstner og kunstkritiker Trine Rytter Andersen fået nok af at se den hver dag. Over for TV 2 Østjylland kalder hun den en ’slap skulptur’, men understreger, at hun intet har imod nosser – især ikke dem fra antik kunst, for »de klassiske er lækre«.

TV 2 Østjylland

Moderne Tider
4. juli 2020

I dag kårer vi ugens druknede nyhed, ugens identitetskamp, ugens jahat og ugens mest kontroversielle statue.

Ugens mest kontroversielle statue

Det er svært kun at pege på én eneste statuediskussion, som skal kåres som Ugens. En buste af polarforskeren Knud Rasmussen blev denne uge overmalet i Hundested, en statue af missionæren Hans Egede blev overmalet i det indre København, og en statue af Gandhi blev påført et graffitislogan i Københavns Nordvestkvarter – og endelig skrev nogen på Den Lille Havfrue, at hun var en racistisk fisk.

Men prisen for ugens mest kontroversielle statue må dog alligevel sendes til Jyllands hovedstad på grund af diskussionen om et par meget store nosser. På 15 kilo. Støbt i bronze og stillet på en sokkel. Skulpturen Balls tell it all, som ligner et par testikler i en stor og hudfyldt pung, blev sidste år sat op foran Godsbanen, og nu har billedkunstner og kunstkritiker Trine Rytter Andersen fået nok af at se den hver dag. Over for TV 2 Østjylland kalder hun den en ’slap skulptur’, men understreger, at hun intet har imod nosser – især ikke dem fra antik kunst, for »de klassiske er lækre«. Trods den åbenlyse shaming af ikkeklassiske løgposer er der noget heroisk over Trine Rytter Andersens opgør med patriarkatet. Fuld opbakning herfra.

Ugens druknede nyhed

Kina undertvang sig i denne uge Hongkong med en ny lov, og det var selvsagt en stor og vigtig historie – så stor, at en anden stor kinanyhed gled i baggrunden. Ifølge kinaforskeren Adrian Zenz har Kina tvangssteriliseret medlemmer af den muslimske minoritet uighurerne i et muligt forsøg på at ændre befolkningssammensætningen i Xinjiang-provinsen, uighurernes hjemland.

Det kommer oven i, at Kina samme sted har gennemført en masseinternering af uighurer, der måske ikke er set større siden Holocaust, lyder det fra Adrian Zenz. »Der har tidligere været talt om et kulturelt folkemord,« skriver han i Foreign Policy og forklarer, at det så småt lever op til definitionerne på et reelt et af slagsen. Af alle dårlige remakes i det 21. århundredes gentagelser af det 20. århundredes storskalaforbrydelser er det her indtil videre det værste.

Ozan Kose

Ugens jahat

Der har på det seneste været mange klager over støj og affald langs havne og i parker over hele landet, skriver Politiken. Støjen og affaldet stammer, ved vi nok, fra unge mennesker, som fester.

Ulrik Jantzen
Men selv om vi er oppe i årene og godt kan lide nattesøvn og parker, der ikke er smurt ind i shawarmapapir og Mokaï-flasker, så skal vi bære over med ungdommen, mener kultursociolog Annette Michelsen la Cour fra SDU. Det handler nemlig dybest set om afsavn. De unge savner Roskilde Festival, som er deres årlige frirum fra de voksne:

»Det, de får, er et fællesskab med vennerne under rammer, som er ret frie og uden indblanding fra voksne, der ellers fylder så meget i præstationssamfundet normalt. Når festivalen er væk, så prøver man at genskabe det et andet sted.«

Med andre ord: Smil til den pizzabakke, der ligger der på græsset lige ved siden af skraldespanden. Den tjener et større formål.

Ugens identitetskamp

Der bliver kæmpet mange identitetskampe for tiden, og i denne uge opstod der endnu en: kampen for anerkendelsen af Kobberalderen som en tidsalder på lige fod med Stenalderen, Bronzealderen og Jernalderen. Det er fundet af en smeltedigel, som indikerer, at man kunne smelte og støbe kobber i den tid, som i dag hedder Bondestenalderen i Danmark, det vil sige for omkring 5.800-5.500 år siden, skriver videnskab.dk: »Fundet betyder, at de første bønder i Danmark måske slet ikke levede i stenalderen. Måske bør vi i stedet kalde det kobberalderen,« siger Anne Birgitte Gebauer, som er arkæolog og forsker ved Nationalmuseet.

I Egypten og i store dele af Europa har man allerede en kobberalder, men ikke i Danmark. Henriette Lyngstrøm, som er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, kalder tanken for »provokerende«, men på en god måde: »Provokation bringer forskningen frem, og hvis vi ikke bliver provokeret i vores faste antagelser, kommer vi ikke ud af stedet,« siger hun.

Som altid, når der bliver kæmpet progressive kampe, er der også kritikere, som fastholder det etablerede verdenssyn: »Jeg mener ikke, det giver mening at tale om en kobberalder i dansk sammenhæng,« siger Lutz Klassen, som er forskningsleder ved Museum Østjylland: »Det har ikke præget kulturen væsentligt, at man også var i stand til at smelte kobber,« siger han til videnskab.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Århus har længe haft en veludviklet tradition for diskussion af og vandalisering af skulpturer i det offentlige rum.

”Grisebrønden er det populære navn på den skulptur, der står foran byens rådhus - den hedder egentlig Ceres Brønden. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle. Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af bryggeriet Ceres i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum....

I 1978 fik soen sin tryne slået af, en skæbne som ramte hende hele to gange i 1984. Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved Videncentret for Landbrug i Skejby.”

https://aarhuswiki.dk/wiki/Grisebr%C3%B8nden

I det dagsaktuelle tilfælde vil jeg dog stærkt fraråde et spark i nosserne ...

Erik Fuglsang, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Jeg synes, figuren er smuk.

Markus Lund, Erik Fuglsang, ingemaje lange og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Må mænd så godt mene at bryster fra unge kvinder fra klassisk antik kunst »er lækre«, men at afbildninger af moderne kvinder »er slap skulptur«. Bemærkelsesværdig forskel på hvad kvinder og mænd kan tillade sig at ytre om hinandens kroppe.

Markus Lund, Erik Fuglsang og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Ja, de gode gamle 'Århus historier' kan måske ligefrem komme på mode igen

Ete Forchhammer

Ugens ja-hat. Den citerede kultursociolog må ha' en ualmindelig kort hukommelse! Samt nedsat syn og hørelse...
På Valby station passerede jeg idag en gruppe unge mennesker med den umiskendelige "Roskildelugt"... mon de havde tillagt sig den af længsel efter Festivalen?

Thomas Østergaard

Et beskedent forslag:

Omdøb værket til det mindre internationalt klingende "Nødder siger alt". Fordelen er naturligvis at "nødder" på dansk både kan betegne mandlige og kvindelige kønsattributter, hvor "nuts" på engelsk vistnok er synonymt med "balls". Desværre, ellers ville "the world is nuts" være en rigtig god titel (omend den sikkert allerede er brugt).

På den måde får feministerne ikke bare ligestilling på kunstfronten, men samtidig også et klart og utvetydigt opgør med urealistiske og aldersdiskriminerende kvindelige skønhedsidealer.

Hmm...hvis det virker kommer jeg muligvis til at revidere min skeptiske indstilling til "ord skaber virkelighed".

Thomas Østergaard

For lige at få et andet perspektiv ind over sagen end det ledsagende foto, er et sæt kvindelige attributter nogenlunde størrelsen på den skulptur der ophidser Trine Rytter Andersen på den knapt så fede måde.

Billedet her illlustrerer størrelsen noget bedre. Bronce vejer jo godt til, så 15 kg er ikke så meget, selvom det stadig er en upraktisk størrelse for effektiv patriakiudøvelse.

Skulle skulpturen - mod al forventning - få lov til at stå, evt. med hjælp fra mit beskedne forslag, kunne det altså være ret skægt efterfølgende at lave larm på de sociale medier om at godsbanen eksponerer usunde og urealistiske forventninger til det mandlige skønhedsideal, som kræver at vi forsætligt påfører os elefantsyge.

Erik Fuglsang

Skulpturene i smilets by giver ofte debat, og "yngleposen" er næppe nogen undtagelse.
Personligt er jeg meget større tilhænger af Grisebrønden/Ceres Brønden :-)

Thomas Østergaard

@Erik Fuglsang

Jah, men samtidig må man jo erkende at skulpturen fremmer gammeldags kønsnormer, og nu hvor vi alligevel er i gang med retroaktivt at ændre på statuerne, det ville klæde Århus Kommune at påsvejse skulpturen et vedhæng der gør det uimiskendeligt klart for alle at der er tale om en orne der ikke er spor truet på maskuliniten ved at tage sin retfærdige del af barslen.

Desværre har rådhuset jo netop fået renoveret klokkeværket, ellers ville det have været en oplagt chance til at forene det nyttige med det progressive.

Frederikke Nielsen

...Og så sad jeg lige og overvejede, hvorfor der ikke er flere kvinder, der skriver ;-)

Thomas Østergaard

Givetvis er det smukke køn bange for at de ikke kan behandle emnet med den påkrævede delikatesse og fingerspitzgefühl.