Aarhus-diskussionen om et par bronzeklunker er ugens mest overraskende statuedebat

I dag kårer vi ugens druknede nyhed, ugens identitetskamp, ugens jahat og ugens mest kontroversielle statue.

Ugens mest kontroversielle statue

Det er svært kun at pege på én eneste statuediskussion, som skal kåres som Ugens. En buste af polarforskeren Knud Rasmussen blev denne uge overmalet i Hundested, en statue af missionæren Hans Egede blev overmalet i det indre København, og en statue af Gandhi blev påført et graffitislogan i Københavns Nordvestkvarter – og endelig skrev nogen på Den Lille Havfrue, at hun var en racistisk fisk.

Men prisen for ugens mest kontroversielle statue må dog alligevel sendes til Jyllands hovedstad på grund af diskussionen om et par meget store nosser. På 15 kilo. Støbt i bronze og stillet på en sokkel. Skulpturen Balls tell it all, som ligner et par testikler i en stor og hudfyldt pung, blev sidste år sat op foran Godsbanen, og nu har billedkunstner og kunstkritiker Trine Rytter Andersen fået nok af at se den hver dag. Over for TV 2 Østjylland kalder hun den en ’slap skulptur’, men understreger, at hun intet har imod nosser – især ikke dem fra antik kunst, for »de klassiske er lækre«. Trods den åbenlyse shaming af ikkeklassiske løgposer er der noget heroisk over Trine Rytter Andersens opgør med patriarkatet. Fuld opbakning herfra.

Ugens druknede nyhed

Kina undertvang sig i denne uge Hongkong med en ny lov, og det var selvsagt en stor og vigtig historie – så stor, at en anden stor kinanyhed gled i baggrunden. Ifølge kinaforskeren Adrian Zenz har Kina tvangssteriliseret medlemmer af den muslimske minoritet uighurerne i et muligt forsøg på at ændre befolkningssammensætningen i Xinjiang-provinsen, uighurernes hjemland.

Det kommer oven i, at Kina samme sted har gennemført en masseinternering af uighurer, der måske ikke er set større siden Holocaust, lyder det fra Adrian Zenz. »Der har tidligere været talt om et kulturelt folkemord,« skriver han i Foreign Policy og forklarer, at det så småt lever op til definitionerne på et reelt et af slagsen. Af alle dårlige remakes i det 21. århundredes gentagelser af det 20. århundredes storskalaforbrydelser er det her indtil videre det værste.

Ugens jahat

Der har på det seneste været mange klager over støj og affald langs havne og i parker over hele landet, skriver Politiken. Støjen og affaldet stammer, ved vi nok, fra unge mennesker, som fester.

Men selv om vi er oppe i årene og godt kan lide nattesøvn og parker, der ikke er smurt ind i shawarmapapir og Mokaï-flasker, så skal vi bære over med ungdommen, mener kultursociolog Annette Michelsen la Cour fra SDU. Det handler nemlig dybest set om afsavn. De unge savner Roskilde Festival, som er deres årlige frirum fra de voksne:

»Det, de får, er et fællesskab med vennerne under rammer, som er ret frie og uden indblanding fra voksne, der ellers fylder så meget i præstationssamfundet normalt. Når festivalen er væk, så prøver man at genskabe det et andet sted.«

Med andre ord: Smil til den pizzabakke, der ligger der på græsset lige ved siden af skraldespanden. Den tjener et større formål.

Ugens identitetskamp

Der bliver kæmpet mange identitetskampe for tiden, og i denne uge opstod der endnu en: kampen for anerkendelsen af Kobberalderen som en tidsalder på lige fod med Stenalderen, Bronzealderen og Jernalderen. Det er fundet af en smeltedigel, som indikerer, at man kunne smelte og støbe kobber i den tid, som i dag hedder Bondestenalderen i Danmark, det vil sige for omkring 5.800-5.500 år siden, skriver videnskab.dk: »Fundet betyder, at de første bønder i Danmark måske slet ikke levede i stenalderen. Måske bør vi i stedet kalde det kobberalderen,« siger Anne Birgitte Gebauer, som er arkæolog og forsker ved Nationalmuseet.

I Egypten og i store dele af Europa har man allerede en kobberalder, men ikke i Danmark. Henriette Lyngstrøm, som er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, kalder tanken for »provokerende«, men på en god måde: »Provokation bringer forskningen frem, og hvis vi ikke bliver provokeret i vores faste antagelser, kommer vi ikke ud af stedet,« siger hun.

Som altid, når der bliver kæmpet progressive kampe, er der også kritikere, som fastholder det etablerede verdenssyn: »Jeg mener ikke, det giver mening at tale om en kobberalder i dansk sammenhæng,« siger Lutz Klassen, som er forskningsleder ved Museum Østjylland: »Det har ikke præget kulturen væsentligt, at man også var i stand til at smelte kobber,« siger han til videnskab.dk.