Baggrund
Læsetid: 7 min.

Aktivister frygter, at Polen vil legalisere vold i hjemmet

Polens plan om at forlade Istanbulkonventionen om partnervold er enten det første skridt mod at legalisere vold i hjemmet – eller et gidsel i et politisk spil
Tusinder deltog i demonstrationer mod regeringens planer om at forlade Istanbulkonventionen.

Tusinder deltog i demonstrationer mod regeringens planer om at forlade Istanbulkonventionen.

Radek Pietruszka

Moderne Tider
1. august 2020

Det var en varm dag i Warszawa sidste fredag. Marta Lempart, hovedarrangøren bag de polske kvindestrejker, havde slæbt en stor tung bunke plakater i A2-størrelse med til den forestående demonstration. Dem har hun nok af, fordi en fejl på trykkeriet betød, at de til en tidligere demonstration havde fået trykt 10.000 plakater i stedet for de blot 1000, som var bestilt.

Der står »Strajk Kobiet« på dem – det betyder kvindestrejke – og derfor kan plakaterne genanvendes, hver gang, polske politikere kommer med forslag, der kan indskrænke de polske kvinders rettigheder, og Marta Lempart og andre demonstranter går på gaden. Og det sker ofte i denne tid.

Fredag den 24. juli handlede det om Istanbulkonventionen – eller som den officielt hedder: Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i familien. I sidste uge meldte Polens justitsminister fra højrefløjspartiet Det Forenede Polen, Zbigniew Ziobro, nemlig ud, at man ville sætte en proces i gang for at træde ud af konventionen. Og det fik demonstranter til at samles i 30 byer i Polen under parolen: »Stop legalisering af vold i hjemmet«. Blandt andre Marta Lempart i Warszawa.

I den polske hovedstad havde nogle af demonstranterne klædt sig i kostumer fra den dystopiske tv-serie Handmaids Tale, nogle bar skilte med dødsannoncer for kvinder, der er blevet slået ihjel af deres partner, andre havde hjemmelavede skilte – for eksempel med teksterne »Vold er en tradition, der bliver nødt til at slutte« og »Fuck Lov og Retfærdighedspartiet«.

Internationale medier har i den forgangne uge været optaget af justitsministerens udmelding. Men hvad er der egentlig på spil? Det kan handle om et lille højrefløjsparti, der ønsker at kradse mere indflydelse op under fingerneglene. Men det kan også være mere alvorligt og første led i en lovgivning, der kan få alvorlige konsekvenser i et land, hvor vold i hjemmet allerede er et stort problem.

Trojansk hest

Marta Lempart, der er uddannet jurist, er overbevist om sidstnævnte.

»Konventionen er bare en forhindring for regeringen. Hvorfor skulle man trække sig fra en konvention, hvis ikke det er, fordi man vil lave lovgivning, der går imod den? De har planer om at legalisere vold i hjemmet,« siger Marta Lempart hurtigt. Indignationen i hendes stemme trænger tydeligt igennem, selv over den lidt rustne telefonforbindelse fra Warszawa.

»Det er sådan noget, de her skøre konservative gør.«

De skøre konservative, hun henviser til, er den polske regering og præsidenten. Regeringen består af tre grupper: Det ledende Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), som også er det parti, præsident Andrzej Duda oprindeligt var medlem af, en løs gruppe i parlamentet og justitsminister Ziobros parti Forenet Polen. Og det var ham, der kom med udmeldingen om tilbagetrækning fra konventionen. Lørdag holdt han en pressekonference, hvor han ifølge mediet Notes From Poland blandt andet sagde, at regeringen nu ville »gå fra ord til handling« og mandag sætte gang i de procedurer, der skal til.

»Vi har lukket en venstrefløjs-gender (socialt køn, red.) trojansk hest ind i vores system,« sagde han.

»Og det er på høje tid, at vi trækker os«.

Polen ratificerede Istanbulkonventionen i 2015, da en koalitionsregering mellem partiet Borgernes Platform og det Polske Bondeparti havde magten. Allerede før ratificeringen kaldte Ziobro, der dengang var oppositionspolitiker, ifølge New York Times konventionen for »en opfindelse, en feministisk skabning med formålet at retfærdiggøre homo-ideologi.«

Polsk nationalisme

Årsagen til Ziobros meldinger skal findes i Polens tumultariske historie. Det forklarer analytiker ved organisationen Demokrati i Europa Oplysningsforbundet og Polen-ekspert Vibe Termansen. Fordi Polen har været underlagt så mange forskellige lande og ideologier gennem landets historie, er det blevet en del af landets statsideologi at forsvare sin katolske tradition og religion. Og med hertil hører en holdning om, at staten ikke skal bestemme over, hvad der sker inden for hjemmets fire vægge.

»Polen frygter Rusland sikkerhedsmæssigt. Men EU er de bange for værdimæssigt,« siger Vibe Termansen.

»Det er ikke, fordi regeringen går ind for vold mod kvinder, men ægteskabet er en så vigtig institution i Polen, at de er villige til at se igennem fingre med lidt vold for at bevare den.«

I den nyligt overståede præsidentvalgkamp fyldte en række utraditionelle emner meget. De to kandidater, Andrzej Duda og Rafal Trzaskowski, der endte med at dele stemmerne nærmest lige over, var næsten enige i for eksempel fordelingspolitik.

Men når det kom til ’LGBT-ideologi’, som vinderen, præsident Andrzej Duda, kalder det, er de dybt uenige. Med udtrykket mener Duda ifølge ham selv ikke LGBT-personer, men nærmere ideen om, at man har et socialt køn og for eksempel kan være transperson, og at man kræver lige rettigheder til at vise sin seksualitet og kønsidentitet offentligt.

»Kritikken af Istanbulkonventionen taler ind i den samme forståelse af verden – altså at der er nogle ting, staten bare skal blande sig udenom,« siger Vibe Termansen.

Og så handler det ifølge hende også om, at Ziobro øjner en mulighed for at tiltuske sig mere indflydelse. Han repræsenterer godt nok et lille parti, men kan ikke undværes i regeringen af det store Lov og Retfærdighedsparti, og derfor kan han nærmest sige hvad som helst.

Politisk spil

»Der findes et ordsprog på polsk som lyder: ’Nogle gange handler det ikke om at fange kaninen, men om at jagte den’,« siger den polske LGBT+-aktivist og jurist Mateusz Gędźba. Han var også på gaden sidste fredag i sin hjemby Krakow.

Det er ikke første gang, at internationale medier er faret op efter udmeldinger om at indskrænke kvinders eller minoriteters rettigheder fra polske politikere, og ofte er der nærmere tale om politisk spil og retorik, end forslag der bliver til noget, mener Gędźba.

I det her tilfælde, mener Gędźba, bruger justitsministeren Ziobro udmeldingen til at trække midten mere til højre. Hans argument for det er, at timingen er underlig:

»Hvorfor har de ellers ikke trukket sig fra konventionen noget før? Højrefløjen har haft magten siden 2015,« siger Mateusz Gędźba.

Mateusz Gędźba mener, at Lov og Retfærdighedspartiet nok er ligeglade, og det, siger han, er både godt og skidt, for så kan det gå begge veje. Men mest af alt tror han, at det kommer i kommission og aldrig bliver taget op igen. Det kalder han »at komme den i køleskabet,« og det er sket før, for eksempel da regeringen i april talte om at stramme abortlovgivningen.

En spiller, hvis magt er svær at forstå som udefrakommende, er den højrenationale konservative organisation Ordo Iuris. Ordo Iuris er en slags juridisk tænketank, der fører kampagner i Polen – for eksempel mod Istanbulkonventionen – og de har både mange penge og meget indflydelse på polsk politik. Deres politiske modstandere beskylder dem for at være finansierede af Rusland.

Ved demonstrationen sidste fredag i Warszawa var Ordo Iuris’ hovedkvarter første stop. Her ville de aflevere en underskriftsindsamling, om at Ordo Iuris skulle »fucke af«. Men blev forhindret af sikkerhedsvagter og politi.

Selv om han ikke tror meget på det, medgiver Mateusz Gędźba, at Ziobros udmelding også kan være første skridt i forsøget på at gennemføre lovgivning, der ellers ville være i strid med konventionen.

Vold mod kvinder i Polen

13 procent af polske kvinder har oplevet partnervold. Det viser en undersøgelse fra OECD fra 2019.

»Volden mod kvinder er et problem i Polen, og det er svært at få det anmeldt,« siger Vibe Termansen.

Modstanden mod Istanbulkonventionen er dog ikke kun et polsk fænomen: I nabolandet Ungarn nægter regeringen at ratificere konventionen, og det samme gælder Rusland. I 2017 underskrev den russiske præsident Putin faktisk en ny lovgivning, der betyder, at vold mod et familiemedlem anses som en civil forbrydelse i stedet for en strafferetlig forbrydelse. Og at man kan få en fængselsstraf på 15 dage, samfundstjeneste eller en bøde, hvis man slår ægtefæller eller børn, så de får blå mærker, men ikke brækkede knogler. Det er en lignende lovgivning, Marta Lempart og hendes medaktivister frygter.

Rent praktisk betyder ratificering af konventionen, at ngo’er kan holde regeringen op på, at de skal leve op til konventionens bestemmelser. Det er eksempelvis blandt andet Istanbulkonventionen, der har betydet, at Danmark har en debat om samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Og ekspertgruppen under Europarådet, Grevio, holder hele tiden øje med, hvordan det går i medlemslandene med at overholde konventionen. Konventionen er altså til for, at medlemmerne af Europarådet kan holde hinanden op på for eksempel at kriminalisere seksuel vold og voldtægt, stalking, tvangsægteskaber.

Marta Lempart håber, at demonstrationerne og den internationale bevågenhed kan få andre vestlige landes øjne op for, at »systemet smuldrer« i Polen, og at internationale institutioner griber ind. Som man eksempelvis så det i denne uge, da EU’s ligestillingskommissær Helena Dalli afviste ansøgninger om økonomisk støtte fra et EU-program om bysamarbejde til projekter i byer i Polen, hvor der er indført LGBT-frie zoner. Det er der i 40 polske kommuner. 

»Vi forventer, at folk i andre lande hjælper os og råber op.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man kan jo undre sig over initiativet.

Men allerede 2 uger efter, at den Polandske præsident, Andrzej Duda, blev genvalgt på sin had-kampagne mod homoseksuelle, fejer man altså triumfen med gennemførelse af dette nye initiativ.

Mange beslutninger i Poland i disse år er absolut ikke altid lige velovervejede. Men at man netop vil opsige præcis denne konvention blandt mange konventioner, må formodes at være en temmelig målbevidst handling mod noget, som er svært at overskue.

Men sagen er jo, at Poland i disse år tilstræber, at landes befolkning skal leve som i en gammel bibelsk-katolsk kultur. Og her er kvinderne jo underlagt mændene. Og måske er dette initiativ blot det seneste skridt i denne retning.

Allerede i 2016 besluttede Poland, at man ville forlade Istanbulkonventionen om partnervold, da den går på tværs af de katolske regler om traditionelle familieværdier, fastslår Polands justitsminister Zbigniew Ziobro. Der i øvrigt også oplyser, at dette kun er et mindre element på vejen mod at ændre det polandska samfund fuldstændigt.

Derfor må man formentlig derfor se dette på samme linie som Polands kriminalisering af seksualundervisning.. - Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen.

Men nu er EU endelig begyndt at sige nej. EU siger stop. Således har 6 polandske byer har fået afslag på penge fra EU, med den begrundelse at de ligger i LGBT-frie zoner.

Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Erik Karlsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Men sagen er jo, at Poland i disse år tilstræber, at landes befolkning skal leve som i en gammel bibelsk-katolsk kultur. Og her er kvinderne jo underlagt mændene. Og måske er dette initiativ blot det seneste skridt i denne retning."

Ja. Det ser ud til at de mener at mændene er familiernes overhoved med ret til at fungere som jury, dommer og bøddel i forhold til familierne.Det samme som i Rusland.

Så måske skulle man foreslå Polen at indgå et fællesskab med russerne som de helt øjensynligt deler værdifællesskab med.