Læsetid: 8 min.

Flere EU-lande har efterforsket syriske krigsforbrydere. Nu er Bagmandspolitiet på en sag

I flere europæiske lande er der retssager på vej mod krigsforbrydere fra det syriske regime. Det kan blive begyndelsen til enden på den straffrihed, som har hersket siden begyndelsen af Den Syriske Borgerkrig. Nu er der også en sag under efterforskning i Danmark
Siden begyndelsen af Den Syriske Borgerkrig har flere end 226.000 civile mistet livet. 14.000 som følge af tortur. Her er det ofre for et bombeangreb i 2018 i byen Duma i det østlige Syrien.

Siden begyndelsen af Den Syriske Borgerkrig har flere end 226.000 civile mistet livet. 14.000 som følge af tortur. Her er det ofre for et bombeangreb i 2018 i byen Duma i det østlige Syrien.

Mohammed Badra/EP

4. juli 2020

Siden begyndelsen af krigen i Syrien er der blevet begået krigsforbrydelser.

Ifølge organisationen Syrian Network for Human Rights er der dokumenteret 222 angreb med kemiske våben, 492 bombardementer med klyngebomber og 82.000 tøndebombeangreb. Siden begyndelsen af krigen har flere end 226.000 civile mistet livet. 14.000 som følge af tortur.

Og siden begyndelsen af krigen er krigsforbryderne gået fri.

Men de seneste år er myndighederne i en række lande begyndt at efterforske sager fra Syrien med henblik på at retsforfølge tidligere officerer fra det syriske regime ved de nationale domstole. Det er blandt andet sket i Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige.

Nu er den formentlig første sag under efterforskning i Danmark. Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) til Information.

»Det er meget positivt, at Danmark tager skridt til at efterforske disse sager,« siger Therese Rytter, juridisk chef i Dignity – Dansk Institut Mod Tortur.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Ib Gram-Jensen
Thomas Tanghus, David Zennaro og Ib Gram-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Otto Lerche Kristiansen

Det er for længst slået fast, at FN i sagen om retsforfølgelse af syriske statsborgres eventuelle krigsforbrydelser - igen, igen - er handlingslammet.

Så er der nu mulighed for, at den enkelte nationalstat retsforfølger de krigsforbrydere, der måtte befinde sig i landet. Det er godt nok noget af et long shot.

- og at Danmark skulle kunne retsforfølge nogen som helst syrisk krigsforbryder, er en latterlig tanke.
Anklagemyndigheden kan aldrig løfte bevisbyrden - vidner vil være helt umulige at opdrive og få til at rejse til Danmark i en Retssag imod en af Bashar al-Assad's bødler.

- og enhver forsvarer kan skabe den nødvendige tvivl om de fremlagte beviser, så anklagede skal frifindes.

Kan EU gøre et eller andet ??
- ikke tale om !!
- vi fastholder Det retslige Forbehold, som vi endnu en gang takker Holger K. for.

Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Poul Eck Sørensen

Det er nu ikke sikkert at Syrian Network for Human Rights er så god en kilde som Information gør den til. Her en nyhedskanal der bestemt ikke er enig med Information.
https://steigan.no/2019/06/bor-det-syrere-i-syria-lars-gule-2/
Husk at krigen i Syrien har været planlagt i Pentagon siden 2006 – 2007.
“We’re going to take out 7 Countries in 5 Years: Iraq, Syria, Lebanon, Libya, Somalia, Sudan & Iran.”
Kilde: Video Interview with General Wesley Clark
https://www.globalresearch.ca/we-re-going-to-take-out-7-countries-in-5-y...
At USA i den grad har grebet ind i udviklingen i Syrien.
WikiLeaks reveals how the US aggressively pursued regime change in Syria, igniting a bloodbath:
https://transnational.live/2020/04/14/wikileaks-reveals-how-the-us-aggre...
(In 2010, WikiLeaks became a household name by releasing 251,287 classified State Department cables. Now, a new book collects in-depth analyses of what these cables tell us about the foreign policy of the United States, from authors including Truthout staff reporter Dahr Jamail and our regular contributors Gareth Porter, Robert Naiman, Phyllis Bennis and Stephen Zunes. “The essays that make up The WikiLeaks Files (2016) shed critical light on a once-secret history,” says Edward Snowden.)
...In the case of Syria, the cables show that regime change had been a long-standing goal of US policy; that the US promoted sectarianism in support of its regime-change policy, thus helping lay the foundation for the sectarian civil war and massive bloodshed that we see in Syria today; that key components of the Bush administration’s regime-change policy remained in place even as the Obama administration moved publicly toward a policy of engagement; and that the US government was much more interested in the Syrian government’s foreign policy, particularly its relationship with Iran, than in human rights inside Syria...

I øvrigt har USA destabiliseret hele Mellemøsten, hvilket har øget militærindustriens indtjening enormt og den har som bekendt en del at skulle have sagt i USA.
USA ønsker et regeringsskifte i Syrien til fordel for USA's imperialisme.

I Irak lod USA IS blive skabt ved at lade siamuslimerne forlølge sunimuslimerne på det groveste, selv om USA har angrebt IS i Syrien har NATO gennem Tyrkiet forsunet IS med store mængder våben.

Stig Nielsen, Per Torbensen, Trond Meiring, Hanne Utoft og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

"»Der er tale om nogle af de groveste internationale forbrydelser, og Danmark kan være med til at sørge for, at disse sager bliver opklaret, og at de ansvarlige bliver retsforfulgt og dømt. Hermed bidrager Danmark sammen med andre europæiske lande til at gøre en ende på den straffrihed, som har hersket siden begyndelsen af Den Syriske Borgerkrig.«"

Straffriheden for de lande, som ulovligt har krænket Syriens FN-beskyttede suverænitet og destabiliseret landet ved bl.a. at finansiere, træne og bevæbne store kontingenter af ulovlige militser, angribe med krydsermissiler, føre økonomisk krig mod Syrien i form af embargoer og sanktioner, bør der vel også gøres en ende på? Naturligvis er det en tragedie og voldsomt kriminelt at det syriske styre har øvet tortur og dræbt civile/krænket menneskerettigheder, men tilstandene i Syrien er blevet forværret i en langt større skala ved udenlandske magter i strid med FN-pagten og international ret har søgt at bringe Assad-styret til fald med ulovlige metoder, som kendes fra bl.a. Libyen; et land som idag ligger i ruiner og i snart et tiår har været genstand for vanvittige krigshandlinger og overgreb mod civile.

Ud over at det syriske styre skal holdes ansvarligt for dets handlinger, så taler vi om at lande som Israel, Saudi-Arabien, Qatar, Jordan, Emiraterne, Tyrkiet, Frankrig, UK, USA og en række andre NATO- og EU-lande. Alle disse lande har krænket FN-pagten og international ret i tilknytning til den nu knap 10 år lange krig i Syrien.

Stig Nielsen, David Zennaro, Per Torbensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Det interview med General Wesley Clark, som Poul Eck Sørensen henviser til, viser ikke andet end det velkendte faktum, at Bush-regeringen havde planer om angreb på de nævnte stater, en plan som – heldigvis – strandede, da man kørte fast i Afghanistan og Irak. Obama sluttede som bekendt en atomaftale med Iran i stedet for at invadere det, hvilket allerede viser, at Bush-regeringens plan var opgivet.

Artiklen i Transnational Live underbygger ikke den overskrift, den har hos Transnational, og heller ikke det, Eck i øvrigt citerer fra den indledende sammenfatning. Man skal for det første bemærke, at de dokumenter, den bygger på, blev lækket i 2010 og dermed af gode grunde intet siger om den konkrete situation i Syrien fra foråret 2011 og frem. Hvad de dokumenterer er for det første, at den amerikanske ambassadør i Syrien sendte Bush-regeringen forskellige forslag til destabilisering og isolering af den syriske regering. De – eller i hvert fald artiklen – melder intet om, hvordan regeringen forholdt sig hans ideer. Senere kom Obama til, og artiklen – som sådan set virker nøgtern nok i sig selv – konkluderer, at hans regering vaklede mellem forgængerens linie og en mere forsonlig politik over for det syriske regime, uden at lægge sig klart på det ene eller det andet. Der er et spring herfra, altså fra det, der faktisk underbygges med dokumenterne, og til påstanden om, at USA antændte et blodbad i Syrien.

Hvad endelig steigan.no angår, ved jeg intet nærmere om, hvem Eva Thomassen er, men hun rejser åbenbart rundt i Syrien med regimets velsignelse og militæreskorte og en helt igennem positiv holdning til det, og tilsvarende negativ til dets kritikere. Hvad, om noget, hendes påstande dokumenterer, må stå hen i det uvisse. Hvad GlobalReserach.ca og Steigan.no, som Poul Eck Sørensen trækker på som kilder, angår, kan man med nogle klik på nettet konstatere, at de er blevet vurderet og kritiseret som konspirationsteoretiske:
mediabiasfactcheck.com/global-research
no.wikipedia.org/wiki/Pål_Steigan (følg note 12)

Der er ingen grænser for, hvilke påstande man kan finde på nettet, men de er ikke nødvendigvis hverken objektive eller troværdige, heller ikke når de giver sig ud for at være det. Og med de ord vil jeg tillade mig at melde mig ud af videre diskussion om Syrien med kommentatorer, hvis ”kritiske sans” består i at udvælge de kilder, der støtter deres påstande, og affeje dem, der modsiger dem, som utroværdige.

Det interview med General Wesley Clark, som Poul Eck Sørensen henviser til, viser ikke andet end det velkendte faktum, at Bush-regeringen havde planer om angreb på de nævnte stater, en plan som – heldigvis – strandede, da man kørte fast i Afghanistan og Irak. Obama sluttede som bekendt en atomaftale med Iran i stedet for at invadere det, hvilket allerede viser, at Bush-regeringens plan var opgivet.

Artiklen i Transnational Live underbygger ikke den overskrift, den har hos Transnational, og heller ikke det, Eck i øvrigt citerer fra den indledende sammenfatning. Man skal for det første bemærke, at de dokumenter, den bygger på, blev lækket i 2010 og dermed af gode grunde intet siger om den konkrete situation i Syrien fra foråret 2011 og frem. Hvad de dokumenterer er for det første, at den amerikanske ambassadør i Syrien sendte Bush-regeringen forskellige forslag til destabilisering og isolering af den syriske regering. De – eller i hvert fald artiklen – melder intet om, hvordan regeringen forholdt sig hans ideer. Senere kom Obama til, og artiklen – som sådan set virker nøgtern nok i sig selv – konkluderer, at hans regering vaklede mellem forgængerens linie og en mere forsonlig politik over for det syriske regime, uden at lægge sig klart på det ene eller det andet. Der er et spring herfra, altså fra det, der faktisk underbygges med dokumenterne, og til påstanden om, at USA antændte et blodbad i Syrien.

Hvad endelig steigan.no angår, ved jeg intet nærmere om, hvem Eva Thomassen er, men hun rejser åbenbart rundt i Syrien med regimets velsignelse og militæreskorte og en helt igennem positiv holdning til det, og tilsvarende negativ til dets kritikere. Hvad, om noget, hendes påstande dokumenterer, må stå hen i det uvisse. Hvad GlobalReserach.ca og Steigan.no, som Poul Eck Sørensen trækker på som kilder, angår, kan man med nogle klik på nettet konstatere, at de er blevet vurderet og kritiseret som konspirationsteoretiske:
mediabiasfactcheck.com/global-research
no.wikipedia.org/wiki/Pål_Steigan (følg note 12)

Der er ingen grænser for, hvilke påstande man kan finde på nettet, men de er ikke nødvendigvis hverken objektive eller troværdige, heller ikke når de giver sig ud for at være det. Og med de ord vil jeg tillade mig at melde mig ud af videre diskussion om Syrien med kommentatorer, hvis ”kritiske sans” består i at udvælge de kilder, der støtter deres påstande, og affeje dem, der modsiger dem, som utroværdige.

Det interview med General Wesley Clark, som Poul Eck Sørensen henviser til, viser ikke andet end det velkendte faktum, at Bush-regeringen havde planer om angreb på de nævnte stater, en plan som – heldigvis – strandede, da man kørte fast i Afghanistan og Irak. Obama sluttede som bekendt en atomaftale med Iran i stedet for at invadere det, hvilket allerede viser, at Bush-regeringens plan var opgivet.

Artiklen i Transnational Live underbygger ikke den overskrift, den har hos Transnational, og heller ikke det, Eck i øvrigt citerer fra den indledende sammenfatning. Man skal for det første bemærke, at de dokumenter, den bygger på, blev lækket i 2010 og dermed af gode grunde intet siger om den konkrete situation i Syrien fra foråret 2011 og frem. Hvad de dokumenterer er for det første, at den amerikanske ambassadør i Syrien sendte Bush-regeringen forskellige forslag til destabilisering og isolering af den syriske regering. De – eller i hvert fald artiklen – melder intet om, hvordan regeringen forholdt sig hans ideer. Senere kom Obama til, og artiklen – som sådan set virker nøgtern nok i sig selv – konkluderer, at hans regering vaklede mellem forgængerens linie og en mere forsonlig politik over for det syriske regime, uden at lægge sig klart på det ene eller det andet. Der er et spring herfra, altså fra det, der faktisk underbygges med dokumenterne, og til påstanden om, at USA antændte et blodbad i Syrien.

Hvad endelig steigan.no angår, ved jeg intet nærmere om, hvem Eva Thomassen er, men hun rejser åbenbart rundt i Syrien med regimets velsignelse og militæreskorte og en helt igennem positiv holdning til det, og tilsvarende negativ til dets kritikere. Hvad, om noget, hendes påstande dokumenterer, må stå hen i det uvisse. Hvad GlobalReserach.ca og Steigan.no, som Poul Eck Sørensen trækker på som kilder, angår, kan man med nogle klik på nettet konstatere, at de er blevet vurderet og kritiseret som konspirationsteoretiske:
mediabiasfactcheck.com/global-research
no.wikipedia.org/wiki/Pål_Steigan (følg note 12)

Der er ingen grænser for, hvilke påstande man kan finde på nettet, men de er ikke nødvendigvis hverken objektive eller troværdige, heller ikke når de giver sig ud for at være det. Og med de ord vil jeg tillade mig at melde mig ud af videre diskussion om Syrien med kommentatorer, hvis ”kritiske sans” består i at udvælge de kilder, der støtter deres påstande, og affeje dem, der modsiger dem, som utroværdige.

Det interview med General Wesley Clark, som Poul Eck Sørensen henviser til, viser ikke andet end det velkendte faktum, at Bush-regeringen havde planer om angreb på de nævnte stater, en plan som – heldigvis – strandede, da man kørte fast i Afghanistan og Irak. Obama sluttede som bekendt en atomaftale med Iran i stedet for at invadere det, hvilket allerede viser, at Bush-regeringens plan var opgivet.

Artiklen i Transnational Live underbygger ikke den overskrift, den har hos Transnational, og heller ikke det, Eck i øvrigt citerer fra den indledende sammenfatning. Man skal for det første bemærke, at de dokumenter, den bygger på, blev lækket i 2010 og dermed af gode grunde intet siger om den konkrete situation i Syrien fra foråret 2011 og frem. Hvad de dokumenterer er for det første, at den amerikanske ambassadør i Syrien sendte Bush-regeringen forskellige forslag til destabilisering og isolering af den syriske regering. De – eller i hvert fald artiklen – melder intet om, hvordan regeringen forholdt sig hans ideer. Senere kom Obama til, og artiklen – som sådan set virker nøgtern nok i sig selv – konkluderer, at hans regering vaklede mellem forgængerens linie og en mere forsonlig politik over for det syriske regime, uden at lægge sig klart på det ene eller det andet. Der er et spring herfra, altså fra det, der faktisk underbygges med dokumenterne, og til påstanden om, at USA antændte et blodbad i Syrien.

Hvad endelig steigan.no angår, ved jeg intet nærmere om, hvem Eva Thomassen er, men hun rejser åbenbart rundt i Syrien med regimets velsignelse og militæreskorte og en helt igennem positiv holdning til det, og tilsvarende negativ til dets kritikere. Hvad, om noget, hendes påstande dokumenterer, må stå hen i det uvisse. Hvad GlobalReserach.ca og Steigan.no, som Poul Eck Sørensen trækker på som kilder, angår, kan man med nogle klik på nettet konstatere, at de er blevet vurderet og kritiseret som konspirationsteoretiske:
mediabiasfactcheck.com/global-research
no.wikipedia.org/wiki/Pål_Steigan (følg note 12)

Der er ingen grænser for, hvilke påstande man kan finde på nettet, men de er ikke nødvendigvis hverken objektive eller troværdige, heller ikke når de giver sig ud for at være det. Og med de ord vil jeg tillade mig at melde mig ud af videre diskussion om Syrien med kommentatorer, hvis ”kritiske sans” består i at udvælge de kilder, der støtter deres påstande, og affeje dem, der modsiger dem, som utroværdige.