Læsetid: 10 min.

Du skal forstå Hegel, hvis du vil forstå din samtid – så nu forklarer vi Hegel forfra

Georg Wilhelm Frierich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Sommeren over forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord
Georg Wilhelm Frierich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Sommeren over forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord

Sofie Holm Larsen

4. juli 2020

På sit dødsleje beklagede filosoffen Hegel sig: »Der er kun én mand, som rigtig har forstået mig,« sukkede han træt og anstrengt.

Det var en besynderlig udtalelse fra en filosof, der omsider sent i livet blev beundret og feteret. Han blev anset for Preussens statsfilosof, han var dekoreret af kejser Frederik Wilhelm den 3., og embedsmænd, adelsfolk, officerer og unge intellektuelle fra hele Europa kom for at høre de forelæsninger, som han holdt mellem klokken 12 og 13 på Berlins Universitet.

Sammen med Friedrich Schleiermachers storladne prædikener i Den Hellige Treenigheds Kirke og skuespilleren Ludwig Devrients spektakulære præstationer i teatret var Hegels forelæsninger en af de attraktioner, man talte om i Berlin. Han var i 1831 tidens store tænker i Preussen, som dengang var et kulturcentrum og på grund af sit stærke embedsapparat og effektive stat et politisk forbillede.

Historien melder ikke noget om, hvem denne ene mand, som havde forstået Hegel, skulle være. Men det betyder heller ikke så meget, for kort efter tilføjede han:

»Og selv han forstod mig ikke.«

Så døde Hegel, 61 år gammel.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Mads Greve Haaning
  • Anders Olesen
  • ulrik mortensen
  • Viggo Okholm
  • Pia Nielsen
  • Trond Meiring
  • Niels-Simon Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • Karsten Nielsen
  • Johnny Christiansen
  • Niels Makholm
  • Ib Jørgensen
  • Curt Sørensen
  • Pietro Cini
  • Kurt Nielsen
Katrine Damm, Mads Greve Haaning, Anders Olesen, ulrik mortensen, Viggo Okholm, Pia Nielsen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Torsten Jacobsen, Karsten Nielsen, Johnny Christiansen, Niels Makholm, Ib Jørgensen, Curt Sørensen, Pietro Cini og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Curt Sørensen

I sandhed en spændende artikel af en usædvanlig redaktør i en usædvanlig avis. Jeg er sikker på, at Rune Lykkeberg kunne skrive en tilsvarende artikel om Kant. Jeg ville så ønske, at han ville skrive entilsvarene nuanceret artikel om Marx i stedet for her blot at falde tilbage på den konventionelle Marx krtiks klicheer. Men det er han jo ikke ene om Det er som en mur, der går ned.her

Jens Thaarup Nyberg, ingemaje lange, Mogens Holme, Trond Meiring, John Larsen, Holger Nielsen, Ib Jørgensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Jeg kan (sammen med Zizek :-) )varmt anbefale Todd McGowan 'Emancipation after Hegel - Achieving a Contradictory Revolution'

Torsten Jacobsen

Ja, det er sgu ikke helt dårligt med en avis, der i det mindste har en ambition om at danne sine læsere. Som en læser med et kun flygtigt og overfladisk kendskab til Hegels filosofiske system, ser jeg frem til denne sommerserie.

Et par indledende bemærkninger:

Det er i en vis forstand ironisk rammende, når Rune Lykkeberg - uden videre argumentation for synspunktet - hævder en forståelse af Hegels filosofiske system som en nødvendig forudsætning for at forstå vores samtid. Ikke mindst set i lyset af, at Lykkeberg øjeblikke senere selv påpeger, at 'Jena-mesterens' system ikke sådan uden videre lader sig begribe, ja at det ifølge mesteren selv, i hans samtid, tilsyneladende ikke lod sig begribe overhovedet af andre end mesteren selv.

Læser man Lykkeberg lidt for bogstaveligt, kan man så uden videre nå frem til den konklusion, at vores samtid slet ikke lader sig begribe, idet den eneste egentligt betydningsfulde fortolkningsnøgle
består i "en gåde til eftertiden". Og dermed ender man så i den paradoksale situation, at Fornuften (verdensåndens udfoldelse) i og for sig ikke lader sig begribe af den menneskelige fornuft.

Nuvel, en så i grunden pessimistisk udlægning af teksten fordrer som sagt, at man tager Lykkebergs udsagn lidt for bogstaveligt. Hvilket man ikke bør gøre. For en tilnærmelsesvis og stadig dybere forståelse er selvfølgelig mulig, igen ifølge Lykkeberg (og Hegel):

"Og vi ved, at jo bedre vi forstår den gåde [Hegels værk], desto bedre forstår vi, hvordan virkeligheden er fornuftig, og fornuften er virkelig".

Ser man høfligt bort fra cirkelslutningen i dette udsagn, er det dog alligevel ikke uden problemer? Ligesom det vel kan være svært uden videre at sluge Lykkebergs afsluttende påstand om, at Hegels værk skam ikke rummer "en blind fremskridtstro eller optimisme, det lover ingen lykkelig slutning og fornægter ikke menneskets ødelæggelser, brutalitet og tendens til kollektivt vanvid. Tværtimod. Det er erkendelsen af, at vi tilhører et fællesskab af mennesker, som gennem historien lærer og inspirerer hinanden, og som forsøger at skabe mening og fornuft, frihed og retfærdighed i den stadige kamp mod alle vores dæmoner."

Se, det er jo nok en noget frimodig fortolkning af Hegel, er det ikke? Med mindre man da vil hævde, at Hegel skam ikke ville have problemer med at forestille sig en både umoralsk og mentalt retarderet 'Verdensånd'!

Og hermed er vi fremme ved mit egentlige ærinde:

Som både Rune Lykkeberg og Judith Butler (andetsteds i dagens avis) forbilledligt demonstrerer, så er der noget dybt problematisk ved et filosofisk system, som på en og samme tid hævder at rumme en transcendent nøgle til Forståelsen som sådan, samtidig med at det som system fremstår så gådefuldt og svært dechifrerbart, at enhver i og for sig kan læse sine egne idiosynkrasier ind i det, uden at systemet af den grund kollapser. Pludselig kan et filosofisk system fremstå som en ren apologi for snart sagt hvad som helst, omend det ikke nødvendigvis altid står klart for apologisten selv.

Spændende bliver det at følge denne sommerserie, ingen tvivl om det ;).

Jan Weber Fritsbøger

og nu er det så jeg synes at artiklen burde være tilgængelig for alle, da det virker som er den langt mere vigtig end alle de artikler om covid/corona man har valgt at gøre frit tilgængelige, der burde i det mindste være en mulighed for at købe sig til enkeltartikler som man finder vigtige at læse.

Karen Møller E., ingemaje lange og Adam Weichel anbefalede denne kommentar
Lars Z Hansen

I disse tider med "black lives matter" og nedrivning af statuer er det måske værd også lige at minde om Hegels ord (i min oversættelse) om, at Afrika er "uudviklet og uhistorisk" og "barndomslandet", hvor historie, filosofi og kultur er "indhyllet i nattens mørke fordi dens indbyggere, negeren, udstiller den naturlige mand i sin vilde og utæmmede tilstand".

Torsten Jacobsen

Lars Z Hansen,

Hvorfor finder du disse Hegelske ord interessante? Jeg medgiver uden videre at de skam er interessante, ikke mindst nu, hvor vi med Dagbladet Information fejrer, at det er 250 år siden at denne tænksomme tysker blev bragt til verden. Ikke mindst er de interessante, fordi de måske afslører en form for sprække i et ellers - siges det - fuldendt og derfor anbefalelsesværdigt filosofisk system.

Men hvorfor finder netop du disse ord interessante? Du forklarer dig ikke yderligere, og som læser overlades jeg derfor alene til mine egne formodninger:

Jeg formoder, at du med henvisning til en for vores samtid uacceptabel kategorisering af afrikaneren som 'den vilde', 'det historieløse menneske' (hvilket for Hegel vel nærmest må have betydet et 'ikke-menneske'?) ønsker at diskreditere manden i sig selv, og dermed produktet af hans ganske tankevirksomhed? Jeg formoder forhåbentlig 'forkert'..;)

For det er da intet mindre end ubegavet således at fordømme fordums mennesker ud fra nutidens præferencer. En pointe, som Hegel selv vist nok lægger som en af mange grundsten for sin ganske tankebygning..?

Så hvorfor er det interessant, Lars Z Hansen, at tyskeren Hegel i det nittende århundrede betragtede afrikaneren som 'barnligt tilbagestående', uberørt af 'historien'? Har du en mening om det?

Lars Z Hansen

jeg skal ikke kunne sige, hvem der er ubegavet, men efter snart 30 år i Afrika ved jeg, at de fleste afrikanere ikke ville billige den slags beskrivelser, som jo desværre også kan have bidraget til at legitimere en masse forbrydelser. Beklager. Der er tale om regulær rascisme, som der i mine øjne ikke er nogen undskyldninger for. Lykkeberg er sikkert fascineret af Hegel, fordi han på et tidspunkt har fundet ud af, at Hegel havde tankegods, som Marx tog til sig. Det er i mine øjne lige så barnligt som at godkende rascistiske "filosofi-guruer", som ham her. Jeg synes over en milliard afrikanere er noget mere vigtigt end en filosofisk egoflip på den nordlige halvkugle. Måske er det også derfor, at Informations dækning af Afrika og den "fattige" verden er så himmelråbende ringe.

Pietro Cini, Trond Meiring, ingemaje lange, Tonny Helleskov, Torsten Jacobsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det er fortrinligt at Informations sommer artikler vil forsøge at oplyse og give indsigt i både filosofi og musik.
Hatten af for den ambition.

Må jeg forsigtig anbefale særligt interesserede at samlæse med oversigts værker om idehistorie og musikhistorie.

Så får man både Hegel og Beethoven i sammenhæng, både før og efter deres samtid.

God fornøjelse i hængekøjen :-)

Torsten Jacobsen

Lars Z Hansen,

Jeg deler i og for sig din vrede - sådan tolker jeg dine ord - over den eurocentriske filosofis optagethed af primært europæerens ståsted i verden (En optagethed, der dagligt afspejles i en tilsvarende, eurocentrisk-pervers forblindelse). Ligesom man kan fortvivles over kristendommens undertrykkelse og forvanskning af en væsentlig mere nuanceret - tør man sige virkelighedsnær? - kosmos-forståelse. Men selv de gamle grækere havde dog en forestilling om de uden for 'oplysningen' stående 'barbarer', ligesom kvinder og slaver vist nok ikke helt taltes med blandt 'ligemænd'. Og mon ikke ligeledes diskriminerende tankebygninger trods alt byder sig til i afrikanernes egne historier? Så vidt jeg er orienteret, er 'tribalisering' trods alt ikke en unik, vestlig opfindelse?

Er det overraskende, at Hegel - et barn af sin tid - betragter 'afrikaneren' som stående så at sige uden for historiens kreds? Som et 'ikke-menneske'? Nej, næppe.

Er det set fra vor samtids perspektiv en rimelig betragtning? Selvfølgelig ikke!

Men i stedet for at bebrejde Hegel hans samtidsbestemte og utilslørede racisme, så er det måske mere frugtbart at spørge sig selv, hvilken indvirkning - om nogen - denne samtids-bestemte racisme har haft på hans filosofiske system?

Igen: Du bør efter min mening ikke underkende et filosofisk livsværk, alene fordi dets ophavsmand var i besiddelse af forestillinger, som vi nu - 250 år senere - finder uacceptable. Med mindre du da kan påvise, at disse 'uacceptable holdninger' i betydelig grad har påvirket selvsamme værk som et hele.

Anders Olesen, Pietro Cini, John Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lars Z Hansen

Jeg tror, jeg prøver en gang til, selvom det næppe ændrer meget: "I disse tider med "black lives matter" og nedrivning af statuer er det måske værd også lige at minde om Hegels ord (i min oversættelse) om, at Afrika er "uudviklet og uhistorisk" og "barndomslandet", hvor historie, filosofi og kultur er "indhyllet i nattens mørke fordi dens indbyggere, negeren, udstiller den naturlige mand i sin vilde og utæmmede tilstand". God weekend!

Hegels forestillinger om fremskridtet kan jeg så udmærket forstå med de berusende tanker om frihed lighed og broderskab som lå i tiden.– Men hvad er det da der driver dette fantastiske menneskehedens fælleskab der her beskrives frem, og hvordan er vi så havnet i denne forstyrrede verden hvor 1% ejer halvdelen af verdens værdier og hvor kun de rigeste sidder med den politiske magt og de midler der skal til for at løse verdens problemer? Det er da vist andet end ren fornuft. Men jeg er lutter øre.

Kan det ligge i kapitalismens iboende nødvendighed for at skabe nye behov som kan kapitaliseres – selv vores følelsesliv og inderste tanker udsættes for markedsføring - og hvor det der ikke kan kapitaliseres, intet er værd, - inklusiv mennesker. Hvilke rammer og normer sætter det for at kunne realisere et frit liv - et liv som ikke kun består af arbejde og som ikke er kapitaliseret - for vi har selvfølgelig fået et nyt stort behov for fancy madlavning som vi kan servere om lørdagen for venner og familie - hvis vores økonomi ellers tillader noget sådant og sørg også for at få begivenheden på F. Gad vide om det er det frie liv.

"I heard someone the other day in the video store, went: “I need this VCR!”, and it was just as dramatic a statement for that person as someone in one of the third world countries that we plunder saying “I need rice!”."

Jeg fristes til at sige "Protect me from what I want" (Jenny Holzer)

De teknologiske vidundere vi har skabt med Facebook og Donald Trump som Twitter, som eksempel har ikke ligefrem forøget min opfattelse af vores chancer for at vi af denne vej kan regne med at få mere fornuft ind i systemet..

Rick Roderick var texaner og man skal lige have lidt tålmodighed - for sætningerne er nogen gange lidt snørklede - men han er ganske underholdende, og der er et nogenlunde transcript på siden.
Fra The Teaching Company.
105 Hegel and Modern Life (1990)
http://rickroderick.org/105-hegel-and-modern-life-1990/

Viggo Okholm

Jeg er blevet interesseret i at se eller bare forstå en smule af tænkningens udvikling, men bør vi ikke lige gøre os klar tat det er tænkningen i den "hvide" kultur,der her er centrum og ikke nødvendigvis en tænkning og forestilling,der kan tillade sig at bilde sig ind at det er/ve er de civiliserede på det punkt,
Hegel havde en opfattelse,som har fået andre "tænkere" til at tænke.
Men hvis vi kigger længere tilbage i tiden havde Jesus og Buddha og en del græske kloge hoveder vel i grunden fattet mere end denne Hegel eller?.
Vi europæere trænger vist til at erkende at det ikke e ros der har opdaget verden, da den eksisterede længe før vi opdagede den og også med levende væsener.. Lad os bare sige at tomheden fortsætter så længe kloden består.

Jens Thaarup Nyberg

Det bliver spændende at se de følgende artikler. Måske naturbegrebet i citatet her bliver belyst:
“Frihed er for Hegel tre forskellige ting, som er i konflikt, men også gensidigt afhængige: frihed for den enkelte fra undertrykkelse og fra sin egen natur, frihed til at gøre det fornuftige og friheden til at handle sammen med andre som et vi. Intet menneske kan blive frit alene. Det er derfor, Hegel både er tilhænger af revolutionens frigørelse og af den stærke stat, som for ham er frihedens sted.”

Frihed for den enkelte, fra den enkeltes egen natur, ???

Sigurd Sørensen

Intet kunne ligge mig fjernere end at beklage mig over, at Information ofrer spalteplads på filosofi, men efter endt første etape er jeg ikke blevet klogere på, hvorfor jeg skal forstå Hegel for at forstå min samtid. Her er der langt mere at hente i Steen Nepper Larsens anmeldelse af Jürgen Habermas Auch eine Geschichte der Philosophie (Information 30.05.20). Endnu mere forundret er jeg over, at redaktionen mener, at den forklarer Hegel forfra. Hvad Søren er det? Og er der ikke langt mere ide i at tage Hegel bagfra? (Se f.eks. Ernst Tugendhat Selbstbewusstsein und Selbstbestimmung 1979 (siderne 293-358 i 9. udgaven 2017)). Det er da vist på høje tid.

Endnu en gang tak for et glimrende initiativ! Måtte det bidrage til bare en smule at svække den massive historieløshed (læs: uvidenhed om europæisk historie), som udgør dansk politiks og især dansk uddannelsespolitiks hårde sokkel.

Thomas Assheuers artikel "Die Gefährten", der nævnes i litteraturlisten, er bestemt spændende læsning. Den er tilgængelig på ZEIT ONLINE.
Samme Assheuer har i sidste nummer af die Zeit en lang artikel om Hegel, som også er meget læseværdig. Overskriften lyder:Was macht der Weltgeist? Det ville være dejligt, hvis Information bragte en oversættelse af Assheuers artikel - eventuelt i en forkortet udgave.