Hegel 250 år
Læsetid: 10 min.

Du skal forstå Hegel, hvis du vil forstå din samtid – så nu forklarer vi Hegel forfra

Georg Wilhelm Friedrich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Nu forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord
Georg Wilhelm Friedrich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Nu forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
4. juli 2020

På sit dødsleje beklagede filosoffen Hegel sig: »Der er kun én mand, som rigtig har forstået mig,« sukkede han træt og anstrengt.

Det var en besynderlig udtalelse fra en filosof, der omsider sent i livet blev beundret og feteret. Han blev anset for Preussens statsfilosof, han var dekoreret af kejser Frederik Wilhelm den 3., og embedsmænd, adelsfolk, officerer og unge intellektuelle fra hele Europa kom for at høre de forelæsninger, som han holdt mellem klokken 12 og 13 på Berlins Universitet.

Sammen med Friedrich Schleiermachers storladne prædikener i Den Hellige Treenigheds Kirke og skuespilleren Ludwig Devrients spektakulære præstationer i teatret var Hegels forelæsninger en af de attraktioner, man talte om i Berlin. Han var i 1831 tidens store tænker i Preussen, som dengang var et kulturcentrum og på grund af sit stærke embedsapparat og effektive stat et politisk forbillede.

Historien melder ikke noget om, hvem denne ene mand, som havde forstået Hegel, skulle være. Men det betyder heller ikke så meget, for kort efter tilføjede han:

»Og selv han forstod mig ikke.«

Så døde Hegel, 61 år gammel.

Lige siden har studerende og nysgerrige unge, filosoffer og intellektuelle, marxister og konservative forsøgt at gøre det, som ingen ifølge ham selv formåede i hans levetid: at forstå Hegel.

Det er også vanskeligt. Hans ven – epokens digteriske konge og generøse mæcen, når filosoffen var ude af stand til at betale sine regninger, Johann Wolfgang von Goethe – sagde engang muntert, at man ville gøre Hegel »en betragtelig tjeneste«, hvis man lærte ham lidt »retorisk teknik«. Hegel brugte underlige begreber til at folde sine tanker ud og lavede sætninger så lange og knudrede, at selv lærde for vild, når de forsøgte at finde vej gennem indskud, tilføjelser og tankespring. Og når Hegel forelæste, afbrød han ofte sig selv, hostede og talte som regel med snus i munden.

Men det er hverken hans sprog eller stil, som egentlig gør Hegel svær at forstå.

Det er hans ambition: Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker. Han ville afdække alle de enkelte momenter og fænomener i samfundet, men han ville også fremstille helheden.

»Hegel er ikke den første filosof, der tilhører den moderne periode,« skriver Jürgen Habermas, »men han er den første for hvem, det moderne er blevet et problem.«

Det er et problem, som hverken kan eller skal løses. Men problemformuleringen er en måde at forstå fornuften, sammenhængene, konflikterne og indsatserne i vores virkelighed på. Og eftersom ingen har formuleret det problem bedre end Hegel, får man en enestående forståelse for vores historie, frihedskampe og moderne samfund, hvis man forstår hans tænkning.

Det er det, der er på spil hos Hegel. Og det er derfor, Information hen over sommeren vil forsøge at forstå Hegels filosofi i dens enkeltheder og sammenhænge forfra.

Men før vi kommer så langt, vil jeg her placere Hegel i kontekst og fortælle hans livshistorie.

Et værelse med tre unge genier

Georg Wilhelm Friedrich Hegel blev født i Stuttgart i 1770 i et fromt og strengt troende miljø. Hans far var embedsmand, og hans mor var fra en relativt velhavende familie.

Det var revolutionære år. I Tyskland fandt en revolution sted i ideernes verden, der kom til at ændre tænkningen for altid; i Frankrig fandt en social og politisk revolution sted, som forandrede vores samfund for altid.

Immanuel Kant havde i tænkningen smadret hele den tradition, som blev kaldt for »metafysikken« ved at blotlægge, hvordan mennesket stiller spørgsmål, det ikke selv kan besvare: Har verden en begyndelse? Har mennesket en fri vilje?

Kant slog fast, at mennesket ikke kan vide alt, og satte på den måde en grænse for vores viden. Han adskilte radikalt fornuften og naturen, vores erkendelse og vores verden. Men hans opgør med metafysikken var også en frigørelse, fordi det fordrede en fornuftig kritik af alle vedtagne sandheder og dogmer. Kant ville grundlægge hele vores viden forfra.

Tilsvarende rev Den Franske Revolution alle politiske autoriteter ned, som ikke kunne begrundes rationelt, den afskaffede monarkiet og grundlagde den franske republik. Revolutionen kulminerede med erklæringen om, at alle borgere skal sikres rettighed til »frihed, ejendom, sikkerhed og modstand mod undertrykkelse«.

Da den unge Hegel i 1788 kom til Tübingen for at studere teologi på Eberhard Karls Universitet, oplevede han modsætningen mellem det gamle samfunds autoritære institutioner og de unges begejstring over de åndelige og politiske opbrud i Europa. Kollegiets motto var »punktlighed, præcision, nøjagtighed«, og de studerende skulle hver morgen klokken seks stå op til prædiken og salmesang. Men de blev politisk berusede, da rygterne om revolutionen i 1789 nåede Tübingen. Hegel læste forbudte franske aviser, sang Marseillaisen og tilsluttede sig hemmelige selskaber, hvor de råbte »Vive la Liberté«.

Han boede i Tübingen i et enestående bofællesskab for unge genier. Men det vidste ingen dengang, fordi de intellektuelle, søgende og sværmeriske unge mænd endnu var ukendte. Fra 1788 delte Hegel kollegieværelse med en ung mand ved navn Friedrich Hölderlin, der i dag anses for en af de væsentligste tyskere digtere overhovedet, og i 1790 flyttede den kun 15-årige Friedrich von Schelling, som siden blev en skoledannende idealistisk filosof, ind hos dem.

Tilsammen kom de tre til at præge digtningen, tænkningen og kulturen for de næste århundreder.

Om natten drak de vin, diskuterede, læste højt for hinanden, og sammen skrev de et manifest for den tyske idealisme. De var overbeviste om, at de levede i en periode, hvor menneskeheden ville præstere store fremskridt, og de ville med ideer, argumenter og digte præge den nye tid. De drømte om en tænkning, som forsonede modsætningen mellem frihed og lighed, filosofferne og folket, fornuften og religionen, og som overkom Kants adskillelse af mennesket og naturen:

»En højere ånd, sendt fra Himlen, må stifte denne religion iblandt os, den vil være menneskehedens sidste store værk,« skriver de i deres manifest.

De kaldte deres selskab for »den usynlige kirke«, som stod i modsætning til det bestående samfunds dogmatiske »synlige kirke«. De forestillede sig, at deres revolutionære lidenskaber skulle forløses i »Guds kongerige«.

Sofie Holm Larsen

Det modernes konflikter

De store temaer for Hegels filosofi er allerede slået an i fællesskabet med Schelling og Hölderlin: Han er lidenskabelig tilhænger af Den Franske Revolution, men også bevidst om, at revolution kan slå om i terror, tomhed og egoisme. Han vil derfor genskabe det, han dengang betegnede som en »folkereligion«, et organisk fællesskab som det, han kendte fra antikken. Han var inspireret af Kants radikale fornuft, men han kunne ikke acceptere adskillelsen af fornuften og verden.

Hegel forstod, at i kærlighed er hjertet sandhedens sted. Men han skrev også, at enhver, der appellerer til følelserne som et orakel, afviser alle, som er uenige:

»Han erklærer, at han ikke har noget som helst at sige til enhver, der ikke er i stand til at føle det samme og finde de samme ting inden i sig selv, som han gør. Han tramper med andre ord på rødderne til vores fælles menneskelighed.«

Således er Hegel også rationalist, han tror på fornuften.

Hans udgangspunkt er antagelsen om, at det moderne ikke et program eller en harmonisk teori om verden. Det moderne er ifølge Hegel kendetegnet ved konflikter mellem frihed for den enkelte og hensynet til fællesskabet, mellem den enkeltes ret og den fælles fornuft, mellem romantik og rationalisme, mellem en kapitalisme, som skaber velstand, men også fører til alarmerende ulighed, og en stat, der bygger på regler og lighed i rettigheder.

Frihed er for Hegel tre forskellige ting, som er i konflikt, men også gensidigt afhængige: frihed for den enkelte fra undertrykkelse og fra sin egen natur, frihed til at gøre det fornuftige og friheden til at handle sammen med andre som et vi. Intet menneske kan blive frit alene. Det er derfor, Hegel både er tilhænger af revolutionens frigørelse og af den stærke stat, som for ham er frihedens sted.

Disse konflikter kan ikke ophæves; de kan formidles. Det er spillet og spændingerne mellem dem, som ifølge Hegel driver samfundet fremad. Og det er studiet af dem, som udviklede Hegels egen tænkning.

Fornuftens list

Men hans undervisere havde ingen forestillinger om, at han skulle udvikle sig til en indflydelsesrig tænker, da den unge Hegel i 1793 afsluttede sine studier, brød op fra den geniale treenighed og forlod Tübingen. Han er »ikke uden færdigheder i filologi«, skrev de i en statusudtalelse, men »han virker bestemt ikke lovende i filosofi«.

Hegel så ligesom mange andre rebelske intellektuelle i 1790’erne sig selv som en folkeoplyser. Han ville oplyse offentligheden, bekæmpe overtro og dogmatik og forberede borgerne til livet i en fri republik baseret på civile dyder og høje idealer. Det var utænkeligt for ham at blive ansat som professionel filosof på et universitet. I mange år levede han som huslærer i velhavende familier i Bern og Frankfurt.

Men efter sin fars død søgte han i 1801 til Jena, hvor han fik en stilling på universitetet. Han kunne ikke leve af lønnen, så han kunne ikke stifte familie, og han måtte ofte låne penge af sine venner. Han havde på det tidspunkt skrevet adskillige mindre, men for offentligheden uvæsentlige skrifter.

I oktober 1806 besatte Napoleons franske hær Jena, og Hegel bemærkede, hvordan selv de preussiske soldater så op til franskmændene. Det fascinerede ham, at Napoleon ved sin blotte tilstedeværelse kunne underkaste sig sine modstandere.

»Det er sandelig en vidunderlig følelse at se sådan et individ,« skrev Hegel efterfølgende i et brev, »som er samlet på et enkelt sted, der sidder på sin hest, rækker ud over hele verden og behersker den.«

Kort efter udgav Hegel Åndens fænomenologi, der i dag står som hans definitive hovedværk. Den helhed, han tidligere havde søgt i »folkereligionen«, og den drøm om forening mellem individ og fællesskab, han havde forestillet sig som en kobling mellem den moderne revolution og den antikke bystat, forskød han nu til historien.

Han forestillede sig en verdensånd, der realiserer sig gennem menneskene i historien. Ånden er ingenting i sig selv, men et produkt af menneskenes fælles bestræbelser i forskellige perioder. Mennesket er ifølge Hegel en slags vehikel for en verdensånd, som det ikke selv kender. Når vi således gør vores bedste for at realisere os selv som elskende medlemmer af en familie, forbrugere og producenter på markedet, borgere i staten og deltagere i den offentlige samtale, realiserer vi uden at vide det også et større fællesskab.

Hegel kalder det »fornuftens list«, at den realiserer sig selv gennem menneskenes handlinger og værker.

Det kan lyde mytisk og metafysisk. Men hvis man erstatter ordet »verdensånden« med tanken om fremskridtet, er det så ikke stadig sådan i dag, at vi giver mening til vores eget liv, arbejde og indsatser ved at tro på, at det bidrager til det fælles bedste?

Vi ved, at de, der kom før os, har skabt grundlaget for vores rettigheder, friheder, privilegier, forestillinger om skønhed og forståelse af verden, og vi anerkender som regel implicit, at vi har samme forpligtelser over for vores børn. Ånden findes ikke i sig selv – ligesom fremskridtet ikke gør. Det kan studeres gennem sine konkrete udtryk i historier, fænomener, om man vil.

Derfor hedder værket Åndens fænomenologi – det første eksemplar sendte han med en personlig dedikation til Goethe.

Vi tilhører et fællesskab

Hegel havde de følgende år svært ved at finde et arbejde, som kunne betale ham nok til at kunne tænke, skrive og stifte en familie. Han var redaktør for den lokale avis i Bamberg i et år, inden blev han rektor på et gymnasium i Nürnberg. Med sin husholderske havde han fået et barn, som han efterlod og i perioder ikke havde råd til at forsørge. Moren døde, og drengen kom på børnehjem.

Da Hegel i 1811 endelig som 41-årig blev gift med den tyve år yngre Marie von Tucher, tog han drengen til sig. Efter en kort periode som underviser i Heidelberg blev han i 1818 ansat som filosof på universitetet i Berlin.

Her førte han den tilværelse, han gennem sit liv havde stræbt efter. Han gik til koncerter og i teatret med sin kone, de to frekventerede byens frigjorte kulturborgerskab. Med stor fornøjelse og nysgerrighed rejste Hegel til Wien og Amsterdam, inden han til sidst kom til Paris, som han begejstret i et brev hjem kaldte »den civiliserede verdens hovedstad«.

Han skrev en retsfilosofi, der blev hans politiske hovedværk, hans skrev en logik og en encyklopædi over de filosofiske videnskaber, holdt forelæsninger over æstetik, der blev til hans kunstteori, og over både historiens filosofi og filosofiens historie, som også blev udgivet som bøger.

Berlin blev for Hegel nærmest en moderne version af den antikke bystat, han havde længtes efter som ung på værelset i Tübingen sammen med de to andre genier.

Da han døde i 1831, efterlod han sig et værk, som er en slags gåde til eftertiden. Det kan være dunkelt, og det er svært tilgængeligt, men det er ikke mystisk. Det er fornuften i dens mange forskellige manifestationer. Og vi ved, at jo bedre vi forstår den gåde, desto bedre forstår vi, hvordan virkeligheden er fornuftig, og fornuften er virkelig, som Hegel selv skrev.

Det er ikke en blind fremskridtstro eller optimisme, det lover ingen lykkelig slutning og fornægter ikke menneskets ødelæggelser, brutalitet og tendens til kollektivt vanvid. Tværtimod. Det er erkendelsen af, at vi tilhører et fællesskab af mennesker, som gennem historien lærer og inspirerer hinanden, og som forsøger at skabe mening og fornuft, frihed og retfærdighed i den stadige kamp mod alle vores dæmoner.

Det er fornuftens list, at også du, kære læser, deltager i den bevægelse, som Hegel kalder realiseringen af verdensånden.

Kilder: Charles Taylor: ’Hegel’. Terry Pinkard: ’Hegel – A Biography’. Karl Rosenkranz: ’Georg Wilhelm Friedrichs Hegel’s Leben’. Horst Althaus: ’Hegel und die heroischen Jahre der Philosophie: Eine Biographie’. Thomas Assheuer: »Die Gefährten« (Die Zeit, 27 december 2007). Heinrich Heine: ’Religion and Philosophy in Germany – a fragment’. Frederick C. Beiser: ’Hegel’.

Serie

Hegel 250 år

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Men nu får du chancen for at forstå Hegel helt forfra.

I anledning af Hegels 250-årsfødselsdag laver Information en sommerserie, hvor en række filosoffer forklarer de vigtigste temaer i hans filosofi. Og vi slutter af med en stor fødselsdagsfest.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Curt Sørensen

I sandhed en spændende artikel af en usædvanlig redaktør i en usædvanlig avis. Jeg er sikker på, at Rune Lykkeberg kunne skrive en tilsvarende artikel om Kant. Jeg ville så ønske, at han ville skrive entilsvarene nuanceret artikel om Marx i stedet for her blot at falde tilbage på den konventionelle Marx krtiks klicheer. Men det er han jo ikke ene om Det er som en mur, der går ned.her

Jens Thaarup Nyberg, ingemaje lange, Mogens Holme, Trond Meiring, John Larsen, Holger Nielsen, Ib Jørgensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Jeg kan (sammen med Zizek :-) )varmt anbefale Todd McGowan 'Emancipation after Hegel - Achieving a Contradictory Revolution'

Torsten Jacobsen

Ja, det er sgu ikke helt dårligt med en avis, der i det mindste har en ambition om at danne sine læsere. Som en læser med et kun flygtigt og overfladisk kendskab til Hegels filosofiske system, ser jeg frem til denne sommerserie.

Et par indledende bemærkninger:

Det er i en vis forstand ironisk rammende, når Rune Lykkeberg - uden videre argumentation for synspunktet - hævder en forståelse af Hegels filosofiske system som en nødvendig forudsætning for at forstå vores samtid. Ikke mindst set i lyset af, at Lykkeberg øjeblikke senere selv påpeger, at 'Jena-mesterens' system ikke sådan uden videre lader sig begribe, ja at det ifølge mesteren selv, i hans samtid, tilsyneladende ikke lod sig begribe overhovedet af andre end mesteren selv.

Læser man Lykkeberg lidt for bogstaveligt, kan man så uden videre nå frem til den konklusion, at vores samtid slet ikke lader sig begribe, idet den eneste egentligt betydningsfulde fortolkningsnøgle
består i "en gåde til eftertiden". Og dermed ender man så i den paradoksale situation, at Fornuften (verdensåndens udfoldelse) i og for sig ikke lader sig begribe af den menneskelige fornuft.

Nuvel, en så i grunden pessimistisk udlægning af teksten fordrer som sagt, at man tager Lykkebergs udsagn lidt for bogstaveligt. Hvilket man ikke bør gøre. For en tilnærmelsesvis og stadig dybere forståelse er selvfølgelig mulig, igen ifølge Lykkeberg (og Hegel):

"Og vi ved, at jo bedre vi forstår den gåde [Hegels værk], desto bedre forstår vi, hvordan virkeligheden er fornuftig, og fornuften er virkelig".

Ser man høfligt bort fra cirkelslutningen i dette udsagn, er det dog alligevel ikke uden problemer? Ligesom det vel kan være svært uden videre at sluge Lykkebergs afsluttende påstand om, at Hegels værk skam ikke rummer "en blind fremskridtstro eller optimisme, det lover ingen lykkelig slutning og fornægter ikke menneskets ødelæggelser, brutalitet og tendens til kollektivt vanvid. Tværtimod. Det er erkendelsen af, at vi tilhører et fællesskab af mennesker, som gennem historien lærer og inspirerer hinanden, og som forsøger at skabe mening og fornuft, frihed og retfærdighed i den stadige kamp mod alle vores dæmoner."

Se, det er jo nok en noget frimodig fortolkning af Hegel, er det ikke? Med mindre man da vil hævde, at Hegel skam ikke ville have problemer med at forestille sig en både umoralsk og mentalt retarderet 'Verdensånd'!

Og hermed er vi fremme ved mit egentlige ærinde:

Som både Rune Lykkeberg og Judith Butler (andetsteds i dagens avis) forbilledligt demonstrerer, så er der noget dybt problematisk ved et filosofisk system, som på en og samme tid hævder at rumme en transcendent nøgle til Forståelsen som sådan, samtidig med at det som system fremstår så gådefuldt og svært dechifrerbart, at enhver i og for sig kan læse sine egne idiosynkrasier ind i det, uden at systemet af den grund kollapser. Pludselig kan et filosofisk system fremstå som en ren apologi for snart sagt hvad som helst, omend det ikke nødvendigvis altid står klart for apologisten selv.

Spændende bliver det at følge denne sommerserie, ingen tvivl om det ;).

Jan Fritsbøger

og nu er det så jeg synes at artiklen burde være tilgængelig for alle, da det virker som er den langt mere vigtig end alle de artikler om covid/corona man har valgt at gøre frit tilgængelige, der burde i det mindste være en mulighed for at købe sig til enkeltartikler som man finder vigtige at læse.

Karen Møller E., ingemaje lange og Adam Weichel anbefalede denne kommentar
Lars Z Hansen

I disse tider med "black lives matter" og nedrivning af statuer er det måske værd også lige at minde om Hegels ord (i min oversættelse) om, at Afrika er "uudviklet og uhistorisk" og "barndomslandet", hvor historie, filosofi og kultur er "indhyllet i nattens mørke fordi dens indbyggere, negeren, udstiller den naturlige mand i sin vilde og utæmmede tilstand".

Torsten Jacobsen

Lars Z Hansen,

Hvorfor finder du disse Hegelske ord interessante? Jeg medgiver uden videre at de skam er interessante, ikke mindst nu, hvor vi med Dagbladet Information fejrer, at det er 250 år siden at denne tænksomme tysker blev bragt til verden. Ikke mindst er de interessante, fordi de måske afslører en form for sprække i et ellers - siges det - fuldendt og derfor anbefalelsesværdigt filosofisk system.

Men hvorfor finder netop du disse ord interessante? Du forklarer dig ikke yderligere, og som læser overlades jeg derfor alene til mine egne formodninger:

Jeg formoder, at du med henvisning til en for vores samtid uacceptabel kategorisering af afrikaneren som 'den vilde', 'det historieløse menneske' (hvilket for Hegel vel nærmest må have betydet et 'ikke-menneske'?) ønsker at diskreditere manden i sig selv, og dermed produktet af hans ganske tankevirksomhed? Jeg formoder forhåbentlig 'forkert'..;)

For det er da intet mindre end ubegavet således at fordømme fordums mennesker ud fra nutidens præferencer. En pointe, som Hegel selv vist nok lægger som en af mange grundsten for sin ganske tankebygning..?

Så hvorfor er det interessant, Lars Z Hansen, at tyskeren Hegel i det nittende århundrede betragtede afrikaneren som 'barnligt tilbagestående', uberørt af 'historien'? Har du en mening om det?

Lars Z Hansen

Torsten. Det er et direkte citat fra Hegel.

Lars Z Hansen

jeg skal ikke kunne sige, hvem der er ubegavet, men efter snart 30 år i Afrika ved jeg, at de fleste afrikanere ikke ville billige den slags beskrivelser, som jo desværre også kan have bidraget til at legitimere en masse forbrydelser. Beklager. Der er tale om regulær rascisme, som der i mine øjne ikke er nogen undskyldninger for. Lykkeberg er sikkert fascineret af Hegel, fordi han på et tidspunkt har fundet ud af, at Hegel havde tankegods, som Marx tog til sig. Det er i mine øjne lige så barnligt som at godkende rascistiske "filosofi-guruer", som ham her. Jeg synes over en milliard afrikanere er noget mere vigtigt end en filosofisk egoflip på den nordlige halvkugle. Måske er det også derfor, at Informations dækning af Afrika og den "fattige" verden er så himmelråbende ringe.

Pietro Cini, Trond Meiring, ingemaje lange, Tonny Helleskov, Torsten Jacobsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det er fortrinligt at Informations sommer artikler vil forsøge at oplyse og give indsigt i både filosofi og musik.
Hatten af for den ambition.

Må jeg forsigtig anbefale særligt interesserede at samlæse med oversigts værker om idehistorie og musikhistorie.

Så får man både Hegel og Beethoven i sammenhæng, både før og efter deres samtid.

God fornøjelse i hængekøjen :-)

Torsten Jacobsen

Lars Z Hansen,

Jeg deler i og for sig din vrede - sådan tolker jeg dine ord - over den eurocentriske filosofis optagethed af primært europæerens ståsted i verden (En optagethed, der dagligt afspejles i en tilsvarende, eurocentrisk-pervers forblindelse). Ligesom man kan fortvivles over kristendommens undertrykkelse og forvanskning af en væsentlig mere nuanceret - tør man sige virkelighedsnær? - kosmos-forståelse. Men selv de gamle grækere havde dog en forestilling om de uden for 'oplysningen' stående 'barbarer', ligesom kvinder og slaver vist nok ikke helt taltes med blandt 'ligemænd'. Og mon ikke ligeledes diskriminerende tankebygninger trods alt byder sig til i afrikanernes egne historier? Så vidt jeg er orienteret, er 'tribalisering' trods alt ikke en unik, vestlig opfindelse?

Er det overraskende, at Hegel - et barn af sin tid - betragter 'afrikaneren' som stående så at sige uden for historiens kreds? Som et 'ikke-menneske'? Nej, næppe.

Er det set fra vor samtids perspektiv en rimelig betragtning? Selvfølgelig ikke!

Men i stedet for at bebrejde Hegel hans samtidsbestemte og utilslørede racisme, så er det måske mere frugtbart at spørge sig selv, hvilken indvirkning - om nogen - denne samtids-bestemte racisme har haft på hans filosofiske system?

Igen: Du bør efter min mening ikke underkende et filosofisk livsværk, alene fordi dets ophavsmand var i besiddelse af forestillinger, som vi nu - 250 år senere - finder uacceptable. Med mindre du da kan påvise, at disse 'uacceptable holdninger' i betydelig grad har påvirket selvsamme værk som et hele.

Anders Olesen, Pietro Cini, John Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lars Z Hansen

Jeg tror, jeg prøver en gang til, selvom det næppe ændrer meget: "I disse tider med "black lives matter" og nedrivning af statuer er det måske værd også lige at minde om Hegels ord (i min oversættelse) om, at Afrika er "uudviklet og uhistorisk" og "barndomslandet", hvor historie, filosofi og kultur er "indhyllet i nattens mørke fordi dens indbyggere, negeren, udstiller den naturlige mand i sin vilde og utæmmede tilstand". God weekend!

Hegels forestillinger om fremskridtet kan jeg så udmærket forstå med de berusende tanker om frihed lighed og broderskab som lå i tiden.– Men hvad er det da der driver dette fantastiske menneskehedens fælleskab der her beskrives frem, og hvordan er vi så havnet i denne forstyrrede verden hvor 1% ejer halvdelen af verdens værdier og hvor kun de rigeste sidder med den politiske magt og de midler der skal til for at løse verdens problemer? Det er da vist andet end ren fornuft. Men jeg er lutter øre.

Kan det ligge i kapitalismens iboende nødvendighed for at skabe nye behov som kan kapitaliseres – selv vores følelsesliv og inderste tanker udsættes for markedsføring - og hvor det der ikke kan kapitaliseres, intet er værd, - inklusiv mennesker. Hvilke rammer og normer sætter det for at kunne realisere et frit liv - et liv som ikke kun består af arbejde og som ikke er kapitaliseret - for vi har selvfølgelig fået et nyt stort behov for fancy madlavning som vi kan servere om lørdagen for venner og familie - hvis vores økonomi ellers tillader noget sådant og sørg også for at få begivenheden på F. Gad vide om det er det frie liv.

"I heard someone the other day in the video store, went: “I need this VCR!”, and it was just as dramatic a statement for that person as someone in one of the third world countries that we plunder saying “I need rice!”."

Jeg fristes til at sige "Protect me from what I want" (Jenny Holzer)

De teknologiske vidundere vi har skabt med Facebook og Donald Trump som Twitter, som eksempel har ikke ligefrem forøget min opfattelse af vores chancer for at vi af denne vej kan regne med at få mere fornuft ind i systemet..

Rick Roderick var texaner og man skal lige have lidt tålmodighed - for sætningerne er nogen gange lidt snørklede - men han er ganske underholdende, og der er et nogenlunde transcript på siden.
Fra The Teaching Company.
105 Hegel and Modern Life (1990)
http://rickroderick.org/105-hegel-and-modern-life-1990/

ingemaje lange

Vidunderlige illustrationer til artiklen.

Viggo Okholm

Jeg er blevet interesseret i at se eller bare forstå en smule af tænkningens udvikling, men bør vi ikke lige gøre os klar tat det er tænkningen i den "hvide" kultur,der her er centrum og ikke nødvendigvis en tænkning og forestilling,der kan tillade sig at bilde sig ind at det er/ve er de civiliserede på det punkt,
Hegel havde en opfattelse,som har fået andre "tænkere" til at tænke.
Men hvis vi kigger længere tilbage i tiden havde Jesus og Buddha og en del græske kloge hoveder vel i grunden fattet mere end denne Hegel eller?.
Vi europæere trænger vist til at erkende at det ikke e ros der har opdaget verden, da den eksisterede længe før vi opdagede den og også med levende væsener.. Lad os bare sige at tomheden fortsætter så længe kloden består.

Meget fin præsentation af Hegel. Tak for den!

Jens Thaarup Nyberg

Det bliver spændende at se de følgende artikler. Måske naturbegrebet i citatet her bliver belyst:
“Frihed er for Hegel tre forskellige ting, som er i konflikt, men også gensidigt afhængige: frihed for den enkelte fra undertrykkelse og fra sin egen natur, frihed til at gøre det fornuftige og friheden til at handle sammen med andre som et vi. Intet menneske kan blive frit alene. Det er derfor, Hegel både er tilhænger af revolutionens frigørelse og af den stærke stat, som for ham er frihedens sted.”

Frihed for den enkelte, fra den enkeltes egen natur, ???

Sigurd Sørensen

Intet kunne ligge mig fjernere end at beklage mig over, at Information ofrer spalteplads på filosofi, men efter endt første etape er jeg ikke blevet klogere på, hvorfor jeg skal forstå Hegel for at forstå min samtid. Her er der langt mere at hente i Steen Nepper Larsens anmeldelse af Jürgen Habermas Auch eine Geschichte der Philosophie (Information 30.05.20). Endnu mere forundret er jeg over, at redaktionen mener, at den forklarer Hegel forfra. Hvad Søren er det? Og er der ikke langt mere ide i at tage Hegel bagfra? (Se f.eks. Ernst Tugendhat Selbstbewusstsein und Selbstbestimmung 1979 (siderne 293-358 i 9. udgaven 2017)). Det er da vist på høje tid.

Endnu en gang tak for et glimrende initiativ! Måtte det bidrage til bare en smule at svække den massive historieløshed (læs: uvidenhed om europæisk historie), som udgør dansk politiks og især dansk uddannelsespolitiks hårde sokkel.

Thomas Assheuers artikel "Die Gefährten", der nævnes i litteraturlisten, er bestemt spændende læsning. Den er tilgængelig på ZEIT ONLINE.
Samme Assheuer har i sidste nummer af die Zeit en lang artikel om Hegel, som også er meget læseværdig. Overskriften lyder:Was macht der Weltgeist? Det ville være dejligt, hvis Information bragte en oversættelse af Assheuers artikel - eventuelt i en forkortet udgave.