Læsetid: 5 min.

H.C. Ørsted søgte enhed i Naturen, og det gør vi stadig

Jagten på en samlet teori om alting er på en gang en romantisk drøm og et praktisk anliggende. Med strengteorien har den romantiske drøm nået et foreløbigt højdepunkt: Universet er et gigantisk strygeorkester, der spiller op til dans
Jagten på en samlet teori om alting er på en gang en romantisk drøm og et praktisk anliggende. Med strengteorien har den romantiske drøm nået et foreløbigt højdepunkt: Universet er et gigantisk strygeorkester, der spiller op til dans

Jesse Jacob

4. juli 2020

For 200 år siden, i foråret 1820, gennemførte den danske fysiker H.C. Ørsted et eksperiment, der lagde grunden til det moderne, elektrificerede samfund og samtidig blev startskuddet for en fornyet jagt på en samlet teori om alting. Skønt det er den praktiske anvendelse, der er Ørsteds blivende eftermæle, var det foreningen af naturkræfterne, der var hans egentlige interesse.

Ved en af sine private aftenforelæsninger sendte Ørsted strøm gennem en platintråd og fik derved en kompasnål placeret tæt på tråden til at svinge ud fra sin hvileposition. Effekten var yderst svag, og kun få af de tilstedeværende opdagede, hvad der var på færde. Men det var et epokegørende eksperiment. Det var det første direkte bevis på en sammenhæng mellem to naturkræfter, som man hidtil havde opfattet som adskilte: magnetisme og elektricitet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Pietro Cini
  • Ole Henriksen
  • David Zennaro
  • Johnny Christiansen
  • Oluf Husted
Kurt Nielsen, Pietro Cini, Ole Henriksen, David Zennaro, Johnny Christiansen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

(Også) strengteorien har den svaghed, at den aldrig rigtig er blevet forstået af sådan nogle som mig.

Martin Rønnow Klarlund

Kommer artikelserien ind på noget nyt og interessant som fx Tom Campbells “teori om alt” eller er det blot vanlige gentagelser af den materialistiske videnskab?