Læsetid: 8 min.

Hegel var den første, der opdagede moderniteten

Hegel så, at det borgerlige samfund er et kræmmersamfund med megen elendighed i bagagen. Men dette ’åndelige dyrerige’ skaber også betingelser for frihed og individualitet
Hegel så, at det borgerlige samfund er et kræmmersamfund med megen elendighed i bagagen. Men dette ’åndelige dyrerige’ skaber også betingelser for frihed og individualitet

Sofie Holm Larsen

11. juli 2020

Lidt flot sagt: Fra omkring midten af sidste halvdel af 1700-tallet skete der en revolution af synet på historien. Ikke så meget, hvad angår historiografien eller historieskrivningen, men derimod historiefilosofien – altså en filosofi, der påtager sig at sige noget om, hvilke drivkræfter og ordningsformer der gør sig gældende i og for den historie, menneskene bebor.

Sjovt nok kom det nye hverken fra filosofien eller historiografien, men derimod fra den økonomiske tænkning, som var ved at emancipere sig fra politikken og tage form af en selvstændig videnskab.

Det centrale i sammenhængen her var, at man mente at have gjort en formidabel opdagelse: Menneskenes historie var ikke præget hverken af Gud, forsyn eller cykliske bevægelser endsige vilkårlighed. Hen igennem det store tilsyneladende kaos var der faktorer, som bestemte retning og udviklingsform for historien, nemlig menneskenes livtag med naturen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Kim Hjerrild
  • Kurt Nielsen
  • Jane Jensen
  • Brian Nocis Jensen
  • Pietro Cini
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Stig Bøg
Ervin Lazar, Kim Hjerrild, Kurt Nielsen, Jane Jensen, Brian Nocis Jensen, Pietro Cini, Jens Thaarup Nyberg og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en heroiserende idehistorie, Schantz præsenterer. Der var andre ideer om moderniteten i Hegels samtid, for eksempel Saint-Simons.

Jan Weber Fritsbøger

økonomisk tænkning er jo altså slet ikke nogen videnskab,
det er stadig politik sammenblandet med adfærdsvidenskabelige teorier og menneskeskabte regler, videnskab handler jo om noget som findes og ikke kan ændres, økonomi er ikke andet end redskaber til at manipulere forbrugsmønsteret blandt andre mennesker,
og manipulatorerne vil så gerne gøre deres hjemmestrikkede regler, som " tilfældigvis" favoriserer dem selv til naturlove, og dermed økonomi til videnskab, men der kan laves andre regler / betingelser som så vil ændre det "naturlige" forbrugsmønster, og måske gøre mennesker mere lige uden favorisering af dem som laver reglerne.

Jens Thaarup Nyberg

“Måske var Hegel mere moderne end sine »elever«.”
Tja måske. I alt fald får Schantz det beskrevet , at det kunne se sådan ud.