Læsetid: 8 min.

I Hegels forståelse af den kristne religion kan mennesket leve frit i en modsætningsfyldt verden

Hegels tanke om Guds død tager konsekvensen af, at man ikke længere kan fæste lid til en uforanderlig verdensorden eller et urokkeligt fundament for alting. Hans store nydannelse i tænkningens historie er, at han sætter grundlaget for alting i bevægelse
Hegels tanke om Guds død tager konsekvensen af, at man ikke længere kan fæste lid til en uforanderlig verdensorden eller et urokkeligt fundament for alting. Hans store nydannelse i tænkningens historie er, at han sætter grundlaget for alting i bevægelse

Sofie Holm Larsen

1. august 2020

På sin 50-års fødselsdag, 27. august 1820, foretager G.W.F. Hegel sin første kunstrejse til Dresden. Han iagttager en udvikling i maleriet, hvor de italienske mestre i 1500-tallet er bundet til religiøse motiver, mens de nederlandske malere er mere optaget af menneskets liv i verden.

Det tilskriver han reformationen. Det verdslige frigøres fra religiøs omklamring. Hos de hollandske mestre ser man glæden ved menneskets liv i verden. Husgeråd, familiefester, læsning, landskaber, blomster, koner, mænd, børn.

»Det er livets søndag,« siger Hegel.

Om søndagen praktiserer vi det, der har sit formål i sig selv. Søndagen skal ikke bruges til noget. Den er ikke nyttig. Her udfoldes menneskets frie liv i verden.

Som kunsten og religionen har filosofien til opgave at klarlægge, hvad dét vil sige: »Filosofi er livets søndag,« siger Hegel også.

I oplysningen så han derimod en nyttetænkning, hvor videnskab skulle bruges til, at mennesket lagde naturen under sig, hvor det selv skabte historien, og hvor det i opbygningen af samfundet blev gjort til genstand for en undertrykkende formålsrationalitet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Ete Forchhammer
  • Pietro Cini
  • Stig Bøg
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen, Ete Forchhammer , Pietro Cini, Stig Bøg og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det tilskriver han reformationen.Det verdsliges frigøres fra religiøs omklamring."Tja! Hegel startede som revolutionær og endte som opportunistisk samfundsstøtte i den preussiske stats tjeneste. Det sidste farvede i allerhøjeste grad hans syn på europæisk (kunst)historie.
Men tak til Niels Grønkjær for en rigtig fin artikel.