Feature
Læsetid: 4 min.

For Jesper Møller Grimstrup er teoretisk fysik en ekstremsport

I atten år har freelancefysikeren Jesper Møller Grimstrup arbejdet på en teori om alting. En teori, der helt bevidst indeholder næsten ingenting. Selv kalder han det et eventyr i slowmotion
Moderne Tider
1. august 2020
I atten år har freelancefysikeren Jesper Møller Grimstrup arbejdet på en teori om alting. En teori, der helt bevidst indeholder næsten ingenting. Selv kalder han det et eventyr i slowmotion

Jesse Jacob

I foråret 2016 gjorde fysikeren Jesper Møller Grimstrup noget usædvanligt. Han oprettede en kampagne på crowdfunding-sitet indiegogo.com for at få finansieret sin forskning i en teori om alting. I skrivende stund har Grimstrup indsamlet lige knap en kvart million kroner fra 400 støtter.

Sammen med matematikeren Johannes Aastrup, som er videnskabelig medarbejder ved universitetet i Hannover, har Grimstrup de seneste atten år arbejdet på det, han selv kalder »en endelig teori«.

Grimstrup mener, at en helt grundlæggende fysisk teori må være næsten uden indhold, uden struktur. Hvis teorien har for meget struktur, vil der sikkert findes en endnu simplere teori nedenunder, som frembringer strukturen.

Som incitament til at støtte Grimstrups arbejde ville man med tiden modtage bogen Shell Beach – Jagten på den endelige teori. Bogen udkom i maj 2019 og er Grimstrups beretning om sit arbejde med teorien, fra han først fik ideen i 2002, mens han trekkede i grænseområdet mellem Kina og Kashmir, og frem til lanceringen af crowdfunding-kampagnen i 2016.

Jesper Møller Grimstrup er uddannet i matematik og fysik ved universiteterne i Aarhus, København og Wien efterfulgt af en håndfuld forskellige postdoc-stillinger blandt andet ved universitetet i Reykjavik og Niels Bohr Instituttet i København. I 2012 blev han freelancer.

Grimstrup og Aastrup tager i deres teori udgangspunkt i den simpleste operation inden for differentialgeometrien: at flytte et vilkårligt objekt fra et sted til et andet. Objektet er underordnet. Det er selve handlingen at flytte, der er central her. Det at flytte noget mellem vilkårlige punkter i given geometri betegnes i differentialgeometrien som en holonomi.

Forestil dig, at du skal manøvrere en trailer rundt på en tom parkeringsplads. Du kan placere traileren hvor som helst på parkeringspladsen med trækstangen pegende i hvilken som helst retning, men på grund af trailerens stivhed og hjulenes placering kræver det ofte en indviklet manøvre at komme i den ønskede position. Alle disse manøvrer udgør sammen med trailerens start- og slutplaceringer en holonomi.

Grimstrup har døbt sin teori ’kvanteholonomi’, og ambitionen er at udrede hele universet ud fra geometriske flytninger – ikke på en parkeringsplads – men i et abstrakt, flerdimensionelt rum.

Igennem snart mange år har Jesper Møller Grimstrup og Johannes Aastrup dels udforsket de forskellige muligheder og særpræg ved deres teori, dels møjsommeligt og med vekslende held forsøgt at »flytte sig« frem til de to fundamentale teorier, vi i dag har om universet: Kvantefeltteorien, også kaldet Standardmodellen, der beskriver alt det stof, vi kender til i universet, og relativitetsteorien, der beskriver, hvordan selve rummet opfører sig, når der er stof i det.

Den tomme strand

Titlen på Grimstrups bog, Shell Beach, er en reference til en af hans yndlingsfilm, Alex Proyas science fiction-thriller fra 1998, Dark City. I bogen forklarer han, hvordan filmen skildrer en by i evigt mørke, hvor en gruppe rumvæsener manipulerer med indbyggerne som led i et stort eksperiment, der skal kortlægge indbyggernes individualitet. Ved midnat får væsenerne alle til at falde i dyb søvn, hvorefter de omorganiserer byen ved hjælp af en slags telekinese og sletter folks hukommelse.

Filmens hovedperson John Murdoch – spillet af Rufus Sewell – kan som den eneste forblive vågen og opdage, hvad der foregår bag kulisserne. Han har vage barndomsminder om et sted uden for byen kaldet Shell Beach. Han går på jagt efter dette erindrede sted for at få svar på sine spørgsmål. Alle, han møder, har hørt om Shell Beach, men ingen kan huske, hvordan man finder derhen. Shell Beach viser sig at være et tomt minde (shell = skal) plantet af rumvæsenerne, og til sidst i filmen må Murdoch selv skabe sin Shell Beach ved hjælp af de særlige evner, han deler med rumvæsenerne.

Det er denne tomme strand, Grimstrup ser som et billede på sin teori. De fysiske love, vi er underkastet, er som universets barndomsminder. Når vi søger deres ophav, finder vi måske et helt andet svar end det, vi forventede. Et svar, der er næsten tomt.

Grimstrup mener altså ikke, at hans endelige teori vil give os svar på eksistentielle spørgsmål om, hvorfor vi og universet eksisterer. Men ifølge ham er en af konsekvenserne ved kvanteholonomi-teorien, at vi må forlade den gængse opfattelse af, at universet har en begyndelse, et såkaldt Big Bang. I stedet foreskriver teorien, at universet udvider sig og trække sig sammen i et evindeligt, kosmisk åndedræt.

Årtiers arbejde med teorien har ikke bragt Jesper Møller Grimstrup større anerkendelse i videnskabelige kredse. Han har ingen fast akademisk stilling og få støtter blandt fysikkolleger. I Shell Beach overvejer han muligheden for at tage et lærerjob og henvise jagten på en endelig teori til en bibeskæftigelse. Han når frem til, at han ikke kan affinde sig med kun at arbejde halvhjertet med sit projekt.

For at forklare sin beslutning bruger Grimstrup et billede fra sin anden store lidenskab white water kayaking. I en egenproduceret video beskriver han, hvordan det er at ro ud over et stort vandfald i en lillebitte kajak:

»Det er let nok at ro ud over kanten. Problemet er, når du rammer bunden.«

Man kan tage sine forholdsregler, placere sig midt i strømmen, have god fart på fra start og holde pagajen væk fra ansigtet, men dybest set ved man ikke, hvad der venter en under det oppiskede vand i bunden af vandfaldet. Det er det, der fascinerer Grimstrup ved kajaksejlads. Og ved fysik.

»Hvis du får en god idé, er der kun en måde at finde ud af, hvad den indeholder. Ro ud over kanten og se, hvad der sker, når du lander,« siger Jesper Møller Grimstrup i videoen.

Han kalder det: »Et eventyr i slowmotion«. En bevægelse fra a til b, fra toppen af vandfaldet til bunden, som foreløbigt har varet i 18 år.

Serie

Teorien om alting: Den teoretiske fysiks avantgarde

Der findes teorier om alting, og så findes der teorier om alting.

Mennesket har længe stræbt efter et universelt princip, en samlet teori for alle fysiske fænomener. De seneste 50 år er det superstrengteorien, der er løbet med opmærksomheden og pengene, men ude i videnskabens randområder findes folk, der sætter karrieren på spil for at komme med alternative bud på altings sammenhæng. I denne serie får de ordet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Nielsen

Tjaeh, alting har jo en årsag, hvis vi altså ser bort fra universet.

Søren Kristensen

Alt for meget tyder på, at en teori om alting er en teori om ingenting.

Jan Fritsbøger

kan man tillade sig at håbe at den "endelige teori" ikke ender med at blive den "elendige teori" i stedet, hvem var det i øvrigt som sagde "det hele er kun en overgang og alt er ingenting" ?