Interview
Læsetid: 3 min.

Landbrugsformand om klima: ’Jo bedre ens forretning kører, jo bedre mulighed har man for at lave de nødvendige tilpasninger'

EU’s nye budget løsner rammerne om landbrugsstøtten. Op til 40 procent kan de enkelte lande nu bruge som såkaldt ‘landdistriktsstøtte’, som uddeles med henblik på samfundsnyttige formål som grøn omstilling. Landbrug og Fødevarers formand, Martin Merrild, kaldte det straks for en »tikkende bombe under landbruget«. Men hvorfor egentlig det, hvis landbruget mener det med klimaet alvorligt?
Martin Merrild er ikke begejstret for de ændringer af landbrugsstøtten, EU’s nye budget muliggør.

Martin Merrild er ikke begejstret for de ændringer af landbrugsstøtten, EU’s nye budget muliggør.

Moderne Tider
25. juli 2020

Jo større et landbrug, jo mere støtte. Sådan har EU’s landbrugsstøtte i grove træk fungeret i mange år, og det system fungerer udmærket, mener Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer.

Med det nye EU-budget, får de enkelte lande mulighed for at bruge op til 40 procent af landbrugsstøtten som landdistriksstøtte, hvor pengene kan målrettes grøn omstilling eller andre almennyttige formål.

En dårlig ide, mener Martin Merrild, der frygter, at det vil forvride konkurrencen mellem landene og skabe økonomisk utryghed for landmændene.

 – Kan man ikke se den målrettede støtte som et værktøj i omstillingen: I stedet for bare at give støtte efter, hvor stort et landbrug er, kan vi belønne de landmænd, der er bedst til at reducere udledningerne?

»Nu er det sådan, at dansk landbrug er et gennemreguleret erhverv. Vores produktion er underlagt detaljerede regler for næsten alt: dyrevelfærd, brug af medicin, pesticidanvendelse, hvordan og hvornår husdyrgødning og handelsgødning spredes, og hvornår jorden må bearbejdes. Vi har allerede ordninger, som belønner de investeringer, der er gjort med særlige formål for øje. Det har vi intet imod. Men der er forskel på, om det er syv procent, som det har været indtil nu, eller 40 procent af støtten, der bliver sat af til det.«

»Særligt nu, hvor man åbner for, at de europæiske lande kan forvalte det forskelligt. Det er det helt afgørende i det her. Det kan blive et voldsomt brud med den fælles landbrugspolitik.«

De nye regler betyder jo bare, at man tager noget fra den almindelige støtte, der gives til landmanden per hektar jord, til landdistriktordningen, som kan målrettes klimatiltag. Støtten bliver altså ikke mindre, men anderledes?

»Det gør en kæmpe forskel, hvordan pengene bliver givet ud. En ganske almindelig landmand, der bare ønsker at drive et ganske almindeligt landbrug, kommer til at miste indtægt, hvis vi flytter flere midler over i landdistriktsstøtten.«

 – Du siger, at man skal beskytte en ’almindelig landmand’, der vil fortsætte som i dag. Men status quo er jo ikke målet. Vi står over for en omfattende grøn omstilling, som du selv har sagt, at landbruget er klar til at tage ansvar for?

»En ganske almindelig dansk landmand er bestemt ikke en landmand, som ikke udvikler sig. Dansk landbrug har allerede været igennem en udvikling, som ingen ville have troet var mulig for 30 år siden.«

»Den almindelige, indkomststabiliserende støtte er også vigtig for udviklingen. Jo bedre ens forretning kører, jo bedre mulighed har man for at lave de nødvendige tilpasninger. Jo flere penge man kører over i tilskudspuljer, jo længere bevæger man sig væk fra almindelig, sund markedsøkonomi.«

 – Kunne man ikke lave det om til: Jo mere du reducerer udledning af klimagasser, jo bedre muligheder giver støtteordningen dig for at få din forretning til at køre?

»Nu fungerer landdistriktsmidler ikke nødvendigvis på den måde. Det er der meget snævre regler om, og som det er nu, går pengene i hvert fald ikke til almindelig drift. Som sagt så synes vi, at det kører på en ganske udmærket måde i dag, hvor man bruger syv procent på den slags tilskud.«

– Da dansk landbrug i foråret fremlagde sit eget bud på, hvordan man vil gennemføre den grønne omstilling, vurderede Klimarådet, at alle tiltagene skulle finansieres af offentlige støttemidler. Er I klar til at tage det ansvar, I påstår, at I vil?

»Jeg kan sagtens genkende, at vi ville have svært ved selv at finansiere en række af de udviklingsopgaver, der ligger foran os. Alt for ofte bliver det altså glemt, at vi er på et benhårdt og fuldstændigt åbent verdensmarked. Vi bliver målt hver eneste dag på vores konkurrenceevne, og hvis vi skal afsætte en stor del af vores indtægter til at løfte de her mål, så taber vi.«

»Det kommer også an på, hvilket tempo der sker i. Vores fødevareproduktion er helt anderledes nu i forhold til for 30 år siden. Vi har været i stand til at møde mange krav, fordi det er sket i et rimeligt tempo, og der har været tilskudsordninger. Det er gået rigtig, rigtig godt. Jeg skal ikke garantere, at vi kan nå 70-procentsmålet. Det har vi heller aldrig sagt var en god idé. Men graden af forandring kan fastholdes og også øges, men hvis man ikke har respekt for konkurrenceevnen, så opnår vi bare reduktionen ved at reducere produktionen, og det giver ingen mening.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Viggo Okholm

Denne formand er i mine øjne en farlig mand,fordi han ligner fagbevægelsens spidser lige som industriens spidser.
Der er kun en ting det drejer sig om penge og vækst,og så skidt med det andet.

Jeppe Lindholm

Ja, ja da. Nu kommer de "sjove" argumenter på bordet igen. Det samme typer af argumenter, som har ført jorden på randen af et klima- og økokollaps. Det blå hold, som jeg tillader mig at henføre Landbrug og Fødevare under, vil bare vinde for en hver pris. Også selv om det ender med at ødelægge livet på jorden, som vi kender det. Ingen skrupler, ingen moral. Kun penge, penge, penge.

Jan Fritsbøger, Kim Houmøller og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

»En ganske almindelig dansk landmand er bestemt ikke en landmand, som ikke udvikler sig. Dansk landbrug har allerede været igennem en udvikling, som ingen ville have troet var mulig for 30 år siden.«

Jojo. Men er det en udvikling i retningen af bedre miljø... en udvikling kan være mange ting, og hvilkensomhelst udvikling er ikke nødvendigvis positiv for omgivelserne.

Kapitalistens erkendelse af kapitalen mål: "Jo bedre ens forretning kører, jo bedre mulighed har man for at lave de nødvendige tilpasninger", - maksimering af overskuddet for enhver pris., det handler sætningen om, og ikke noget om nogen os helst andre mål for "butikken"(landbruget) - ingen økologiske mål eller noget om dyrevelfærd osv. osv.

Kim Houmøller

Det har aldrig lugtet så meget af lort på landet som nu; så det må være tegn på fremskridt. Det hele betalt af tilskud; men fra hvem?
Et godt råd til D.L. er at vågne op inden forbrugerne / corona /svine influenza tager livet af et erhverv baseret på tilskud, samt mængder af ulovlig gift.

Frederikke Nielsen

’Jo bedre ens forretning kører, jo bedre mulighed har man for at lave de nødvendige tilpasninger’

Jamen, jeg er sådan set ikke uenig i udsagnet. Har selv tænkt det samme ift. Danmarks velfærd set i forhold til store dele af resten af verdens økonomi her under coronakrisen, og hvor essentielt det er, at have noget kapital at navigere med.

Jeg betvivler bare, at udsagnet er ment, som det er sagt. Jeg hører det mere som et forsøg på at udskyde og helt stoppe reformer af landbruget.

Det har for øvrigt altid undret mig, at landbruget har syntes, det var ok, at det overskud, der bliver generet, svarer til det tilskud, det får fra EU. Er det ikke i en sådan siuation, man tænker, at nu er det måske smart at gøre noget andet? F.eks. at bruge 40% af støtten til at udvikle landbruget i en mere klimavenlig retning. Forbrugerne er der jo, hvis varen fremstår klimavenlig.