Malene Ravn: Jeg holder mest af det, jeg ikke kender, men alligevel genkender

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at én bog har forandret mit syn på verden eller på, hvad litteraturen kan. Der er snarere tale om stabler af bøger, som gradvist og tilsammen forandrer mit blik og mit indre landskab.
Jeg læser med begejstring, og imens jeg læser, findes der ikke andet end mig og bogen. Når jeg er færdig, siver det fra mig: titlen, indholdet, sproget, forfatteren. Jeg er simpelthen dårlig til at huske bøger. Af samme årsag er jeg for længe siden begyndt at føre liste over de mange bøger, jeg læser, som en slags oversigt over indre byggesten. Den enkelte bog kan jeg måske ikke huske, men hver læst roman føjer sig til de andre og er med til at skabe mig og min forestillingsverden, skubbe til den og forandre den.
Jeg er småbitter over så hurtigt at glemme de bøger, jeg har læst og holder af. Jeg er også dårlig til at tale om bøger. Det er et usselt eksemplar af forfatterracen, en cand.mag., der ikke kan formidle de vigtigste temaer i selv de store klassikere uden at læse op på sagen. Det, jeg kan huske, er stemninger, tilstande og små glimt. Fortællingen fortoner sig.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Smukt,
jeg ved ikke hvad litteraturen kan!
Jeg må skrive mig frem til det.
Modsige alt og alle.
Tak!