Klumme
Læsetid: 5 min.

Med en naiv forestilling om naturen gik min kæreste og jeg ud i ørkenen og var ved at dø

Som to velfriserede, optimistiske danskere tog min kæreste og jeg på vandretur i cowboyland. Tre timer senere var vi næsten løbet tør for vand i et ørkenlandskab, der var brutalt i sin ligegyldighed, skriver Informations Johanne Pontoppidan Tuxen
Som to velfriserede, optimistiske danskere tog min kæreste og jeg på vandretur i cowboyland. Tre timer senere var vi næsten løbet tør for vand i et ørkenlandskab, der var brutalt i sin ligegyldighed, skriver Informations Johanne Pontoppidan Tuxen

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
25. juli 2020

Vi passerede det unge par tidligt på den cirkulære vandrerute, de var på vej i den modsatte retning og næsten i mål. Forrest gik manden underligt nervøst. Han småløb fire-fem skridt, spejdede fremefter og så tilbage mod kvinden. Hun gik med blikket i jorden, langsomt, ét skridt ad gangen. Manden nikkede kort, da vi passerede hinanden. Kvindens ansigt var lukket, og jeg tænkte:

»Slap nu af! Vi er ude i storslået natur.«

Det var min kærestes fødselsdag. Vi var på roadtrip i Utah, USA, og min gave var at lede ham ud på hans første vandretur. Ud blandt de orangerøde klipper og solbagte stenformationer, som umotiveret stak op af sandet i den kraterfyldte ørken. Ud i cowboyland.

Selv har jeg vandret i mange år. Flerdagesture langs bjergkamme i forskellige verdensdele, og det var det, jeg ville give videre: naturoplevelsen. Sammensmeltningen af lugte og arbejdende muskler, blikket på vegetationen og det konstante tempo, der tvinger anderledes tankerækker frem.

Vi havde fundet en vandrerute i Canyonlands National Park, der løb rundt om et meteorkrater. Kun tretten kilometer lang. Det var ingen sag, tænkte vi, en to-tre timers vandring.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Young-suk No

"...et landskab, der var brutalt i sin totale ligegyldighed."
Her overfører du de menneskelige egenskaber over på landskabet.
Jeg mener ikke det er hensigtsmæssigt at overføre menneskelige egenskaber til naturen i det giver påskud til at idylisere eller ødelægge den. Naturen er den der er og den skal betragtes og opfattes således.

Klaus Lundahl Engelholt, Jacob Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Uuh, hvilken nervepirrende fortælling som skal huske os på at være årvågne især i ukendt territorium.

Jeg var engang ved at drukne, da jeg svømmede tværs over en sø, som jeg vidste, jeg kunne tilbagelægge distancen på. Hvad jeg ikke var forberedt på, var min kropslige reaktion på, at det var en dyb sø, som min krop reagerede på med en uventet form for slaphed. Jeg klarede turen med opbydelse af nøgtern koncentration.

Lillian Larsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Sådan går det når man opførerr sig performativt og ikke bare tager naturen som den er: nådesløs og brutal, men ophøjer den til noget andet baseret på et stærkt og følelsesstyret rationale. Jeg har også engang vandret i de græske bjerge og været ved at dehydrere, men det var fordi jeg havde glemt at tage vand med. Heldigvis fandt jeg nogle tomme flasker på vejen og fik dem fyldt op af en venlig landsbykone i deres brønd 9 km senere.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Synes det er ok med en artikel om, at man skal tage naturen alvorligt! Det er ikke en episode af Sea Monsters på Discovery. Du har ikke et kamerahold med, og du er kun dig, der kan stole på dig! God artikel! :-)

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Men det er jo altsammen helt rigtigt. Kun en tåbe frygter ikke ørkenen og begiver sig derud uden rigeligt med vand. Og kaktusserne nærmest skyder deres lange pigge ind i ens kød. Vi er blevet så fremmedgjorte nu. Da jeg var ung, druknede fiskere på tragisk vis ved overisning under indsejlingen, mens hustruerne stod på molen og så fortrøstningsløse på. Og man kunne sidde fast i to dage i mudder under andejagten. (ironi kan muligvis forekomme)

Randi Christiansen

Så jens, du har aldrig 'dummet' dig?

Jens Christensen

Hvem har ikke det, Randi? Elementet af ironi var vel trods alt åbenlys. Jeg er mere forundret over, at "brutaliteten" åbenbart nærmest overrasker så meget.

Naturen er en vare som kan konsumeres som alt andet, en forlystelsespark som man træder ind og ud af. Vi står udenfor naturen, men det gør vi så ikke alligevel.

hanne plaschke

Forskellen på National Geografic og virkeligheden. Bjørnemanden blev overfaldet og ædt af en bjørn. Safariturister har ønsket sig hjem foran fjernsynet, når en vred hanelefant har gjort udfald mod deres bil. Godt skrevet.

Jan Damskier

Fortællingen minder mig om et indslag DRTV for mange, mange år siden: To unge mennesker gik ombord på en overfyldt færge (med for få redningsbåde ?) (vist nok i Indonesien). Færgen kæntrede og mange mennesker døde. De to unge danskere overlevede, men da de kom hjem til DK, brokkede de sig højlydt over at de ikke fik krisehjælp.