Læsetid: 3 min.

Naturoplevelsen er bare ikke den samme uden en fiskestang

Det er noget af en udfordring at gå i vildmarken for at skaffe kød til husholdningen, når husholdningens øvrige medlemmer helst er fri for, at man gør naturen fortræd. Så nu har Informations graverjournalist og inkarnerede lystfisker Bo Elkjær fundet et mindeligt kompromis
Det er noget af en udfordring at gå i vildmarken for at skaffe kød til husholdningen, når husholdningens øvrige medlemmer helst er fri for, at man gør naturen fortræd. Så nu har Informations graverjournalist og inkarnerede lystfisker Bo Elkjær fundet et mindeligt kompromis

Sofie Holm Larsen

1. august 2020

Hvis min hobby skal beskrives i en enkelt sætning, kommer det uvægerligt til at lyde mærkeligt: Jeg imiterer insekter.

Ikke på den måde at forstå at jeg fiser rundt og basker med armene, mens jeg synger Shu-bi-dua’s »Jeg er fluen«, det er trods alt mere kompliceret end som så. Jeg tørner små stumper fjer fast til en bøjet metaltråd, sætter det hele for enden af en snøre og kaster den ud foran fisk i håbet om, at de ser den som et rigtigt, levende insekt og æder den hjemmerullede nullermand.

Fluefiskeri, med andre ord.

Jeg er blevet helt afhængig af den kontakt med naturen, som det giver at fiske på denne måde. Det er en ekstremt fokuseret form for meditation. Jeg zoner ud af både tid og indre såvel som ydre støj. Alting omkring mig står klart i farverne, skarpt og saftspændt, mens jeg sniger mig rundt på bredden og observerer fisk i vandet for at få lagt min flue ud det rigtige sted og på den rigtige måde.

Det handler ikke om fluer, men om ’fluer’, for tricket er ikke at imitere fluer, men at imitere alt det kravl, der på enhver given dag kribler og krabler i og omkring vandet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Søgaard
  • Mikael Aktor
  • Thomas Tanghus
  • Erik Karlsen
Anne Søgaard, Mikael Aktor, Thomas Tanghus og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Engang for længe siden så jeg ved Odense Å en fiskestangsudstyret person, der febrilsk prøvede at fange en ørred.
Han prøvede med det ene lokkemiddel efter det andet, men det lykkedes ham ganske enkelt ikke. Rigtige insekter, der kom for tæt på vandet, ville den gerne snuppe, men hans "fiskekrogsklædte" insekter var den tilsyneladende ikke interesseret i.
Da seancen fandt sted ved en bro over åen, samlede der sig efterhånden en anselig flok af nysgerrige på og omkring broen.
Jeg ved ikke, hvor mange der holdt med lystfiskeren, og hvor mange der holdt med fisken. Jeg tilhørte den sidste kategori (hvilket måske kom af, at jeg ikke spiser fisk).
Jeg vil tro, at det hele varede en times tid eller mere, hvor lystfiskeren arbejdede sig gennem hele sit arsenal af lokkemad og fangstmetoder, bl.a. påvirket af de maddings- og fiskestangshåndteringsforslag, der kom fra dele af publikum.

Til sidst måtte han dog give op. Om ørreden opfattede den efterfølgende applaus fra dele af publikum, ved jeg ikke, men klapsalverne var den i hvert fald vel forundt.

Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Ete Forchhammer , Thomas Tanghus og Bo Elkjær anbefalede denne kommentar
Morten Balling

På den ene side kan man sige at evolutionen har ført til at mennesket i dag er en heterotrof organisme. Det vil sige at vi får energi til vores stofskifte, som er vital for vores fortsatte eksistens, fra sukker (kulhydrat) som stammer fra fotosyntese, enten ved at vi spiser f.eks. en plante eller ved at vi spiser en anden heterotrof organisme. Det er den eneste måde vi kan skaffe energi på, da vi ikke på rentabel vis kan producere sukker syntetisk.

På den anden side kan man spørge sig selv om der bør gå sport i at fange ens føde. Vi ved efterhånden godt at dyr som chimpanser er bevidste om deres egen eksistens, og dermed ikke bare er biologiske automaton uden følelser. Det bør vi tage hensyn til. Forskningen i dyrs bevidsthed har i mange år været stort set ikke eksisterende, formentlig fordi vi generelt behandler andre arter så respektløst at det ville være traumatisk for menneskeheden, hvis vi indså at dyr også kunne være bevidste og at de kunne have følelser.

I psykologien benytter man en simpel test til at undersøge om børn udvikler bevidsthed. Det kaldes en spejltest. Man placerer en plet i panden på barnet, og sætter barnet foran et spejl. Før barnet er ca. halvandet år gammelt ser det sin egen refleksion som værende et andet barn, men omkring fra halvandet års alderen begynder barnet i stedet at forsøge at fjerne pletten i dets pande. Det tager vi som et tegn på at barnet nu er bevidst om dets eksistens, og at barnet har en følelse af et "jeg".

De senere år har man lavet forsøg med dyr og spejltest, og resultaterne er mildest talt overraskende. At delfiner og elefanter kan bestå en spejltest kom måske ikke som nogen stor overraskelse for mange biologer, eller for sags skyld for enhver som har tilbragt få minutter i selskab med en hund. Hvad der var langt mere overraskende var at f.eks. skader kunne genkende deres eget spejlbillede, noget man ikke havde forventet hos et dyr med en væsentligt mindre hjerne.

Det mindste dyr jeg har kendskab til, som ser ud til at bestå en spejltest er en myre:

https://scinapse.io/papers/2180773430

og der findes også eksempler på at fisk har bestået en spejltest:

https://www.nationalgeographic.com/animals/2018/09/fish-cleaner-wrasse-s...

Det kan man selvfølgelig vælge at ignorere i sin jagt på energi til ens stofskifte, men ofte sættes de fisk man fanger ud igen, fordi lystfiskeri tit mere er en sport end det er en måde at skaffe sig føde på. Hvis man vælger at fiske for sjov, så bør man være opmærksom på at man tilfører fisken unødvendig smerte og stress.

Forestil dig at du selv bliver flået brutalt ud af din hverdag, med en kæmpe metalkrog med modhage, for derpå at havne et sted hvor du ikke kan trække vejret, indtil krogen flåes ud af din mund, mens den efterlader et blødende sår. Det ville du med stor sandsynlighed opfatte så traumatisk at du ville have behov for massiv kriseterapi bagefter.

Hvis du vil vitterligt vil lære noget om den biosfære vi alle er en del af, så gå ud og oplev den, men man behøver ikke være unødigt egoistisk for egen fornøjelses skyld. Altså med mindre man mener at moral og etik er varm luft på pose, men det er en helt anden diskussion.

Klaus Brusgaard

#Morten Balling
Jeg ved ikke om du er opmærksom på følgende studier med betragtninger omk. spejltests;
https://journals.plos.org/plosbiology/article?id=10.1371/journal.pbio.30...
Kan det at en myre ved påførsel af farvet mærke påbegynder rensning af sig selv ved udsættelse på spejltest tillægges tilstedeværelse af selvbevidsthed?
Samt editor svar på dette;
https://journals.plos.org/plosbiology/article?id=10.1371/journal.pbio.30... med betragtning over graden af selvbevidsthed og begrænsninger ved spejl/markeringstest.
Jeg mener dog ikke alene at det at man ikke er selvbevidst i sig selv er et kriterie der kan retfærdiggøre påførelse af smerte (det ville i så fald kunne give anledning til nogle særegne situtationer i bla. Åndsvagsforsorgen).
At det skulle være traumatiserende for menneskeheden at gennemskue vor elendige behandling af andre arter er jeg bange for er at tillægge mennesker for høje idialer al den stund man generelt kan betragte hvordan vi er i stand til at behandle hinanden hele vejen over spektret fra holohaust til vold på egne børn.

Morten Balling

@Klaus Brusgaard

Tak for links. Ifm. mit studie spurgte jeg engang et par af mine professorer, baseret på studiet med myrer og spejltest, hvor langt "ned" i biologien vi kunne forvente at finde bevidsthed og intelligens.

Hvis man ser på et menneskes hjerne, så består den af celler som minder overordentlig meget om kroppens andre celler, f.eks. leverceller eller hudceller. Alligevel er det ret åbenlyst at bevidstheden eksisterer i hjernen. Hvis man hugger benet af et menneske, så er det stadig bevidst, men hvis man hugger hovedet af samme menneske så er det slut med bevidstheden.

De fremherskende hypoteser om hvordan bevidstheden opstår er baseret på systemteori herunder emergens. Vores bedste bud er at bevidsthed er en egenskab som opstår når man sætter tilstrækkeligt mange neuroner sammen med tilstrækkelig mange synapser. Nogle mener at bevidsthed er det eneste eksempel på det man kalder stærk emergens, men spørgsmålet er om ikke stærk emergens er ligeså meget en skrøne som dyrs manglende bevisthed, eller at Solen drejer rundt om Jorden. Mennesker har altid prøvet at forstå virkeligheden i et meget egocentrisk perspektiv.

Hvis man ser på f.eks. en bakterie koloni eller en mugplet på et stykke brød, så består begge af noget som på mange måder minder om en menneskehjerne. De består af separate celler, og vi ved at disse celler kommunikerer med hinanden via signalmolekuler. Derfor er det oplagt at forsøge at lede efter en form for intelligent adfærd i en bakteriekoloni. Det viser sig at der findes adskillige eksempler på adfærd i mikrobiologi som i mistænkelig grad minder om intelligent adfærd, så næste spørgsmål kunne passende være om en mugplet kan have noget som minder om bevisthed. Dette er en vild hypotese, og pt. har jeg ikke selv tid eller mulighed for at verificere den, men det burde andre gøre, og det foregår sikkert også et eller andet sted lige nu.

Da jeg første gang hørte om begrebet panpsychism var jeg ekstremt skeptisk, og det er jeg stadig, men jeg er også vokset op dengang hvor biologilæreren i skolen stolt fortalte os små poder, at det som adskilte mennesket fra dyrene var at kun mennesker var bevidste, at kun mennesker havde følelser, og at kun mennesker havde udviklet kultur og civilisation. Alle tre påstande har siden vist sig at være falske. Jeg tror først på at panpsychism hypotesen er sand den dag den verificeres med vel planlagte og udførte laboratorie forsøg, men man må i det mindste give folkene bag hypotesen, at den er det Popper ville kalde falsificerbar, og at vores nye viden om dyr og bevidsthed taler mere og mere til dens fordel.

René Arestrup

En fluefiske-broder! Hvor herligt. Og helt enig, det er en langt mere subtil - og tilfredsstillende - måde at 'opleve' naturen på.

Morten Balling, jeg forstår din pointe, men mig bekendt er det endnu ikke godtgjort, at fisk oplever smerte/stress sådan som vi mennesker forstår det. Men du har da fuldstændig ret i, at man skal have respekt for alle levende væsener og i den henseende tror jeg du får svært ved at finde nogle med højere etiske standarder end os, der tilhører 'broderskabet'.

Morten Balling

@René Arestrup

Ja, det sidste indlæg lød måske som om jeg er blevet helt frelst, men det er jeg ikke. Jeg spiser både kød og fisk. Min pointe var ikke at mennesker ikke er omnivore, blot at vi bør behandle de andre arter bedre.

Mht. hvordan dyr føler smerte, så er det lidt ligemeget. Når vi føler smerte er smerten ubehagelig, fordi den fra naturens side er "designet" sådan at den er et faresignal ligesom frygt er det når vi ser en sulten tiger nærme sig vores barnevogn.

"What's it like to be a bat?" var der engang en eller anden filosof som spurgte. Det ved vi ikke fordi den oplever virkeligheden gennem et sanseapparat som er meget anderledes end vores. En hund har f.eks. for dårligt syn til at bestå en spejltest, men modificerer man spejltesten til at fungere via hundens lugtesans (og nej, jeg aner ikke hvordan forskerne gjorde det), så består de fleste hunde testen. Ergo tænker hunden "jeg er mig" når den er vågen.

Nok ikke med eksakt de ord, men eksistens er der også mange mennesker som ikke reflekterer specielt meget over. Dem spiser vi ikke (endnu, så vidt jeg ved). På den anden side "soylent green is people" you know ;)