Læsetid: 12 min.

Det ved vi om racisme i Danmark

Racismedebatten ruller, men hvordan kommer racisme til udtryk herhjemme? Det undersøger Information i en ny serie, hvor vi taler med folk om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination. Men vi begynder med at spørge forskerne om de store linjer
Black Lives Matter Denmark afholdte i juni i demonstration imod racisme i Odense.

Black Lives Matter Denmark afholdte i juni i demonstration imod racisme i Odense.

Tim Kildeborg Jensen

11. juli 2020

Siden politidrabet på den sorte amerikaner George Floyd har racismedebatten bredt sig til store dele af verden. Også i Danmark har vi den seneste tid diskuteret spørgsmålet om racisme.

Først formåede bevægelsen Black Lives Matter Denmark at mobilisere over 10.000 mennesker til demonstrationer i byer landet over, herefter blev det til en diskussion i Folketinget om, hvorvidt der overhovedet findes racisme herhjemme, og så kom drabet på Bornholm, hvor der er blevet spekuleret i, om det var racistisk motiveret. 

I USA er det en naturlig del af den offentlige samtale at tale om racisme som følge af landets historie. Det gør sig ikke på samme måde gældende i Danmark, pointerer en række racisme- og diskriminationsforskere, som Information har talt med.

Det betyder dog ikke, at racismen ikke findes i samfundet, og vi giver her et overblik over, hvad man ved om emnet. 

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
Olaf Tehrani, Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Maj-Britt Kent Hansen, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Young-suk No

Det er overraskende at se 43 % af danskerne der mener at det er ok at at bruge ordet neger selv om vi ved hvor nedsættende og stigmatiserende det ord er. Er det fordi man tror neger på dansk har ikke det samme negative betydning som det amerikanske? Ellers hvorfor denne ufølsomhed? Man selv vil nødig at blive kaldt noget der er så negativt som ordet neger er. Det vil være godt at tale med folk fra denne 43 % om hvorfor de synes det er ok at bruge N-ordet og dette kan måske forklare eksistensen af hverdagsracisme.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Olaf Tehrani, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Eva Bertram, Gert Romme og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

Protestskiltet den unge dame holder er et glimragende billede på hvor underligt det er blevet. Hun står i Danmark og demonstrere mod politivold der rammer sorte i USA. Hun lever ikke selv i en kontekst hvor hun skal frygte for sit liv i mødet med politiet så hvorfor så vred hvis nogen påpeger at alle liv betyder noget? Er det fordi hendes kontekst er ramt af amerikansk kulturimperialisme der sætter alt amerikansk op på en meget vigtig piedestal hvor det ikke hører til?

Hvis black lives matter havde afrikanere i Afrika på deres instagram feeds havde de nok oplevet at der er nok af steder hvor folk af afrikansk afstamning har brug for støtte. Primært i Afrika.

Kim Saxman, Ole jakob Dueholm Bech, Jannick Sørensen og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar
Magnus Bravo

Men man kan også definere racisme på en anden måde og i stedet se på, hvornår noget opleves eller opfattes som racisme. Med andre ord kan man sige, at man her vælger at flytte fokus fra afsenderen til modtageren.

»Her ser man på, hvad der sker hos dem, der hører vittigheden. Her er intentionen med vittigheden altså underordnet,« siger Rikke Andreassen og understreger, at det er det fokus, meget nyere forskning har.

»Vi har et samfund med flere racistiske strukturer. Det betyder ikke, at vi i Danmark har et samfund, hvor alle går rundt og tænker, at ’de hvide er bedre end de sorte’. Men hvis vi bruger en racismedefinition, der handler om, hvordan mennesker oplever for eksempel at blive afvist i døren, ikke få et job eller blive råbt ad på gaden, så er der ingen tvivl om, at vi har racisme i samfundet.«

Det synes videnskabeligt problematisk at definere racisme på denne måde. Man skaber en selvopfyldende profeti, når den blotte opfattelse af racisme konstituerer selve racismen. Desuden flytter man jo bare fokus fra afsender til modtagers opfattelse af afsender, og lader dermed til at arbejde videre med den samme definition af racisme, nu blot med et slørende mellemled i form af modtagers til enhver tid fejlbarlige læsning af sin omverden.

Inden ulvene kaster sig over mig, vil jeg gerne sige, at jeg ikke hermed afviser, at der finder racisme sted i Danmark. Og det kan jo være, at forskningen i virkeligheden er mere solid end den fremstilles her i artiklen. Men ud fra artiklen ser det ikke pænt ud, og man kommer i hvert fald ikke racisme til livs med sjusket forskning.

Kurt Nielsen, Ole jakob Dueholm Bech, Niels Johannesen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Men man kan også definere racisme på en anden måde og i stedet se på, hvornår noget opleves eller opfattes som racisme. Med andre ord kan man sige, at man her vælger at flytte fokus fra afsenderen til modtageren."

Man kan også hoppe ud foran et tog. Samme fantastiske ide. Og det er præcis denne idé, der blandt andet fører til at en amerikansk præsident i ramme alvor til en tale i hyldest til den amerikanske uafhængighed, taler om "venstreorienteret fascisme". HAN føler at sådan en udtalelse giver mening, hans STØTTER føler at en sådan udtalelse giver mening, og voilá der er "flyttet fokus". Jamen, hvis DE føler at de ANDRE tror og tænker "venstreorientede fascistiske" tanker, jamen....så må det da være sandt, ikkå'? Og man må da heller ikke tvivle på Trump, fordi hans følelser om ham selv er at han er et geni, og hvis man sår tvivl om hans selv-identitet er man "hadefuld".

*suk*

Når hverken en bevidst intention, eller endda en under-bevidst association fra afsender er det der skal bestemme om nogen er racist eller ej, giver det ikke mening at kalde nogen for racist...eller noget som helst andet. Problemet med "guilt by association" er at for mange mennesker er skidedårlige til at skabe associationer, og at de er uvidende om hvilke associationer hører til hvor.

Hans Larsen, Marianne Jespersen, Nette Skov, Niels Johannesen, Carsten Munk, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Magnus Bravo

Enig, Bjørn. Første del af min kommentar er citeret fra artiklen, selvom jeg godt kan se, at det ligner noget jeg selv har skrevet.

Nu findes der jo definitioner på, hvad racisme er - også i Danmark, og det kan i hvert fald ikke gradbøjes efter individuelt behov.

Desuden er der undersøgelser, der viser, at der faktisk findes strukturel racisme sted i Danmark. Men er du i tvivl, så tænk på, hvordan du selv reagere på udtryk som:
- Grønlænder!
- Kvinder med tørklæde!
- Muslim!
Og så videre.

Det er muligt, det kan være vanskeligt at opdage, når man hele tiden befinder sig i samfundet. Men vi som bor udenfor, og kun kommer på et kort visit en gang om året, har tydeligt kunnet konstatere, at dette ganske gradvis er kommet ind i samtaleemner gennem de sidste 15-18 år. Og også er blevet accepteret så meget, at ingen protesterer eller beder om dokumentation for postulater.

Det man i denne forbindelse kan spøge sig om, det er, hvorfor det er kommet ind i den løbende debat. - Og hvorfor ingen tydeligt tager afstand fra det.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Elisabeth From, Eva Schwanenflügel og Eva Bertram anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Findes der voldtægtsforbrydere i Red Barnet ? Findes der pædofile i Red Barnet ?

Ole jakob Dueholm Bech og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg forstår ikke hvorfor noget alle har vidst altid skal problematiseres som en ny erkendelse. Kun det yderste højre tror at der ikke længere findes racisme i Danmark. Der findes stadig racisme i DK, og her taler jeg ikke engang om de fjollede nye definitioner på racisme hvor også "fjendtlige holdninger overfor religion" indgår. Formodninger om "det primitive Afrika" lever jo stadig.

Egon Stich, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg kan ikke læse artiklen,så der refereres ikke til hvad der fortælles der. Den største og mest åbenbare racistiske tankegang findes der hvor noget vælges fra. Altså fx når Ahmed fravælges frem for Andreas. Det område hvor det er allermest tydeligt er når det drejer sig om vore børn. Her er de gode meninger på den tolerante venstrefløj lige så racistisk, som man er på højre fløj. Forsvaret for den private skole er sjovt nok også her stærk. Når de gode meninger sender deres børn fra deres beboelseskvarter til en privatskole eller til en skole i et andet distrikt, så er fordi der er for mange to-sprogede på den lokale skole. Og nej det er ikke friskolerne på landet jeg mener. Det er i København og andre større byer. Mine børn skal ikke være del af et indvandringseksperiment eller mine børn skal ikke være offer for en forfejlet integrationspolitk er de mest almindelige begrundelser, mens andre klogeligt holder kæft, men synes at den lille søde skole, hvor man både undgår Rawan og Ronny er den bedste for lille Victor. Alle vil det bedste for deres børn så derfor.... men det er da vist ellers en praktisk racisme der er til at føle på.

Kim Saxman, René Arestrup, Kurt Nielsen, Ole jakob Dueholm Bech, Jannick Sørensen, Viggo Okholm og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Selvfølgelig findes racisme i Danmark, ligesom alle andre steder.
Vi er desværre ikke undtagelsen, der bekræfter reglen.

Jeg glæder mig til, at serien kommer ind på hvordan love og regler er blevet mere og mere diskriminerende, og forhindrer integration snarere end at fremme den.
(Symbolpolitik, Ghettopakken, reglerne for familiesammenføring, etcetera)

Karsten Aaen, Hans Larsen, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Jeppe Lindholm og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis man ikke selv slår til, skal det jo gå ud over nogen. Og her kommer racismen desvære ind i billedet. Selv på et politisk højere niveau, som vi oplever jævnligt. Det er sikkert blandt den samme type menneske man finder dem, som smider en bunke affald i skoven for at afreagere eller udøver vold mod andre så de kan føle sig stærke og magtfulde for et øjeblik mens handlingen står på.

Peter Gløde, Steffen Gliese, Egon Stich, Kurt Nielsen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Et meget væsentligt indlæg, hvis så bare de "lettere" aviser som EB og BT ville bruge kræfter på de togså.
JP skal vi nok ikke regne med.
Nu har vi fået et par partier i vores folketing som kun bruger kræfter på at bekæmpe islam og de hævder samtidig der ikke findes racisme her! Sikken et paradoks
En dansk statsborger med afghanske rødder må ikke sidde i en betroet stilling!
Det kan være man ikke mener den danske nationalisme er racistisk,men hvad er det ellers?
Jeg ved så også godt at de ri vore indvandrer-flygtninge miljøer e ren form for indbyrdes racisme i følge de små rygter. Iranere vil helst ikke i samme kategori som araberne og der er tyrkere der har det på samme måde.
Lige nu er der et pres på for at få bl.a. syrere sendt hjem, men der er et folkefærd som tilsyneladende er fredet uanset at der i deres hjemland har været fred ret længe og hvor man frit kan rejse til: Vietnam.
Er de så integrerede som vi snakker så meget om de andre skal være?
I min optik skal ingen sendes hjem mod deres vilje med visse undtagelser.
Jens Peter Hansen nævner så hykleriet fra "os" på venstrefløjen omkring skoleforløb i mangfoldighed. Det er meget trist at han vist har ret her.
Vi har altså en form for racisme her og især mod mennesker som har Islam som tro.
.

jan henrik wegener

Er der andre der har svært ved at frigøre sig fra en mistanke om at "vi", Danmark og sikkert mange andre europæiske lande, risikerer at importere et syn på etniske, eller "race" spørgsmål? At importere problemer fra især USA - hvor de er større,dybere og mere hadske end det her har været almindeligt?

"I TrygFondens tryghedsmåling fra 2017 mener de adspurgte, at kontanthjælpsmodtagere er den gruppe, der udsættes for mest diskrimination. Herefter kommer handicappede, homoseksuelle og på en delt fjerdeplads ældre og muslimer."
Fuldstændigt som mange danskere mener at der ikke er racisme i et problematisk omfang i Danmark, mener mange danskere at Danmark ikke er et klassesamfund, men derimod en velfærdsstat med høj lighed. Alligevel demonstrerer statistikker og diverse undersøgelser at etniske minoriteter møder klar forskelsbehandling på en lang række vitale livsområder - og danskerne selv indrømmer at kontanthjælpsmodtagere og handicappede er grupper, som udsættes for mest hetz (en klokkeklar klassedynamisk). Undersøgelsen afdækker først og fremmest at vi lever i et samfund med tårnhøj, kognitiv dissonans.

"Men ud fra artiklen ser det ikke pænt ud, og man kommer i hvert fald ikke racisme til livs med sjusket forskning.""
Nok så meget redelig forskning kan heller ikke bidrage til at man kommer racisme til livs; racisme er en kulturel størrelse, som kommer til udtryk på mange forskellige måder. Mht. afsenders intentionalitet, så er denne af en vis betydning, men det er afsenders ubevidste, kulturelle arv også ... det meget gode eksempel er den historieløse dansker, som kalder en afrikaner for neger og ikke forstår at dette i en hel del tilfælde kan reproducere en negativ selvforståelse hos afrikaneren. Det samme gælder modtageren, som med større eller mindre forståelse kan oversætte afsenders brug af udtrykket 'neger' - og dermed selv regulere oplevelsen af evt. racisme derefter.

Hovs, "Men ud fra artiklen ser det ikke pænt ud, og man kommer i hvert fald ikke racisme til livs med sjusket forskning."
Nok så meget redelig forskning kan heller ikke bidrage til at man kommer racisme til livs; racisme er en kulturel størrelse, som kommer til udtryk på mange forskellige måder. Mht. afsenders intentionalitet, så er denne af en vis betydning, men det er afsenders ubevidste, kulturelle arv også ... det meget gode eksempel er den historieløse dansker, som kalder en afrikaner for neger og ikke forstår at dette i en hel del tilfælde kan reproducere en negativ selvforståelse hos afrikaneren. Det samme gælder modtageren, som med større eller mindre forståelse kan oversætte afsenders brug af udtrykket ’neger’ - og dermed selv regulere oplevelsen af evt. racisme derefter.

Ole jakob Dueholm Bech

Hvorfor i alverden skulle man overhovedet overveje at sende en så velintegreret befolkningsgruppe som vietnamesere ud af landet? Overvejelserne går jo udelukkende på, hvordan man slipper af med uintegrerbare mennesker, dvs. hovedsageligt muslimer, der hverken kulturelt eller arbejdsmæssigt for hovedpartens vedkommende passer ind i vestlige samfund.
Dette er vel også forklaringen på, at de negative erfaringer med denne gruppe resulterer i en "tøvende" holdning fra nogle gammeldanskere, der af nogle opfattes som en form for "racisme".

Viggo Okholm

Ole Jakob:
Så fik vi også her et syn fra en af de mellemøstskeptiske og helt ok set i helheden.
Du bekræfter jo helt min finte i mit indlæg!
Der skrives meget om at sende dem hjem,vi ikke bryder os om uanset de risikerer deres liv og tilværelse.,hvor vietnameserne i princippet kan rejse hjem til et land i fred, Det mener jeg så ikke de skal gøre, men deres tro er så accepteret her for enten er de katolikker eller buddhister.
De er flittige og uddanner sig, men jeg opfatter altså de også er mest i egne kredse uanset de nok ikke vil blive afvist i vore kredse.
Jeg savner at muslimerne deltager mere end de gør, men måske er de ikke velkomne?
Men som du kan se,har jeg måske også mine fordomme.

Alana Frederiksson

Ole Jakob Dueholm Bech. Kan du ikke lige redegøre for begrebet “uintegrerbar”? Hvem definere hvornår nogen er uintegrerbar? Vi har jo et liberalt samfund med religionsfrihed hvor man må leve som man vil.

Marianne Jespersen

Jeg vil slet ikke afvise at der forekommer racisme i Danmark, eller mene det er noget vi skal tage let på. Jeg finde bare, at det er en problematisk synsvinkel for forskning og diskussion af diskrimination og stigmatisering, at fokusere på begrebet racisme. Det risikerer at føre til, at vi overfokuserer på de trods alt mindre problemer i Danmark fremfor de store og principielle. Yderligere som påpeget af bla. Bjørn Pedersen medfører de adspurgte racismeforskeres nye definitioner og ændret fokus fra afsender til modtager, nogle mærkværdige uvidenskabelige og absurde konklusioner. Når jeg finder diskriminationsynsvinklen mere konstruktiv, og ikke finder racismesynsvinklen hensigtsmæssig, er det fordi denne selv tager udgangspunkt i nogle fortidige pseudovidenskabelige forvrøvlede raceteorier på linje med f.eks. frenologi og lign. pseudovidenskabeligt vraggods. Formentlig dyrkes sådanne raceteorier kun i meget snævre ekstreme grupperinger (Nazistiske grupperinger, white pride og lign). Racisme i klassisk forstand omfatter jo typisk opfattelser af, at nogle er "overmennesker" og andre "undermennesker" , at nogle grupper af mennesker pr. definition i kraft af hudfarve, etnicitet eller religion er underlegne, dumme, dovne, ondsindede etc. Disse opfattelser forekommer i en eller anden grad fortsat i USA bl.a. som retfærdiggørelse for undertrykkelse og udbytning.
Man kan naturligvis også i Danmark demonstrere mod oprørende forhold i USA. Mekanisk at overføre den amerikanske problematik direkte til Danmark er imidlertid mest et resultat af den kulturimperialisme, som medfører, at alt amerikansk anses for direkte overførbart og væsentligt for dansk samfundsdebat, men det bliver det jo ikke i sig selv mere relevant af.
Hvad der imidlertid ubetvivleligt forekommer i Danmark er diskrimination og stigmatisering. Der findes både formel og informel diskrimination. Den formelle diskrimination er den som fremgår af diverse lovgivning, der etablerer institutionaliseret forskelsbehandling (regler for kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse mv,. handicaplovgivning, og f.eks.ghettolovgivning dvs. forskelsbehandling begrundet alene i folkeregister- adresse osv.) Det er ikke uden grund at rækkefølgen af diskrimination i den refererede TRYG -undersøgelse opleves i den her nævnte rækkefølge. Den informelle diskrimination er til en vis grad påvirket af den politiske italesættelse og forsøg på at retfærdiggøre den formelle diskrimination. Når en række højreorienterede politikere m.fl. med alt for let adgang til medier og i nogle tilfælde beskyttet af immunitet mod f.eks. injurielovgivning i årevis fremsætter diskriminerende udtalelser så medvirker de aktivt til at legitimere forskelsbehandling i det danske samfund samtidig med, at man kan fremme syndebuk - opfattelser og fjendebilleder til egen gavn. Historien har vist, at det kan være en effektiv vej til politisk succes , desværre også nyere dansk historie. Talemåden:Den hund man hele tiden fodrer vokser stærkest " bekræftes her. Imens vi aktuelt bruger tiden til at snakke om hudfarver, symboler og statuer, lever vi i Danmark tilsyneladende ganske accepterende med en minister, som fastholder det menneskeretskrænkende Ellebæk fængsel, der skaber frygt og angst hos 900 syriske flygtninge ved at give dem " en fast hånd i ryggen" ud af landet, søger internationalt samarbejde med henblik på at "modernisere" statsløshedskonventionen og i øvrigt fastholder en direkte sundhedsskadelig symbolpolitik i form af håndtryk uden handsker, som forudsætning for statsborgerskab. Den ondskabsfulde og nedrige symbolpolitik og idelige mistænkeliggørelse af flygtninge og indvandrere, smitter jo også af på alle andre med lignende hudfarver, udseende mv. i Danmark. Hvis vi koncentrerer os om modstand mod den slags seriøs diskrimination og får indført almindelig ordentlighed i måden vi møder andre mennesker på så vil smådiskrimination i hverdagen formentlig kunne forsvinde ret nemt og hurtigt og begejstringen over " en lækker chokoladebrun baby" blive opfattet som noget positivt.

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Marianne Jespersen

Du har ret i, at begrebet racisme, samt den dertil knyttede (og nu videre udbredte) identitetspolitik, er en afledning af uvidenskabelige teorier om frenologi, etc.
Derfor følger det, at vi faktisk spiller på højrefløjens banehalvdel, når vi italesætter racisme istedet for diskrimination og systemisk undertrykkelse af de laveste socialklasser.

Men.. Prøv fx at læse de beretninger fra virkeligheden i dagens avis om både verbale og fysiske overfald baseret alene på personens udseende.
Hvis ikke det netop er racisme, hvad er det så?
Skal vi eventuelt opfinde nye begreber og ord for det?

Jeg ser din pointe, men er i vildrede med hvad vi skal gøre aktuelt.

Steffen Gliese

Det er en stor misforståelse, der udtrykkes i mange kommentarer, for det er altid modagerens opfattelse, der gælder. Intentionen kan være god, man kan gøre noget ganske uforvarende eller uden at forstå de strukturer, der er i spil; men hvis man ikke er villig til at forstå, hvad man er ude i, så er man en temmelig uforbederlig racist, om man vil være det eller ej.
Til forsvar for danskerne, så var racisme aldrig en integreret del af vores menneskeopfattelse, og det gælder universelt. Den danske racisme bunder ikke i en overlegenhedsfølelse, hvilket på nogle punkter er problematisk, fordi vores samfund på en lang række måder er eller i hvert fald var, ganske unikt godt; men en væsentlig komponent i denne særstiling er netop vores undselighed, vores insisteren på ikke at være bedre end andre, men anderledes. Desværre giver dette, som omtalt ovenfor, en skrøbelighed, der gør mødet med andres andre traditioner og værdier svær at kapere, fordi man uvilkårligt bringes i tvivl om sin egen måde at leve på - det er paradokset i at befinde sig på toppen: der er ingen at se op til, og så bliver det hele kompliceret, når der ikke er noget at sammenligne med.
Vi har jo vore egne problemer, herunder nogle, som vi ikke vil være ved, og de har med undertrykkelse af mindretal at gøre - i nogle tilfælde endog en fornægtelse af mindretallets status som mindretal.
Den danske racisme hviler på en skræk for at blive majoriseret, blandt mange i hvert fald. Det er en tilbagevendende frase fra den kant, at muslimer ikke er en minoritet, underforstået at de asiatiske horder står klar til at anfalde vort land og hugge ned for fode; men hvis det er måden at argumentere på, så må man påpege, at der altså stadigvæk er betydeligt flere kristne i verden, hvis det er det perspektiv, der diskuteres ud fra. Man skal også holde sig for øje, at det var 'os', ikke OS, men 'europæerne', der begyndte at besøge og invadere rundt om i verden, også i muslimske lande.
Nok om historien! Danskernes på den ene side berettigede stolthed over vores samfund, såvidt det stadig står efter liberalismens destruktive hærgen, og på den anden side usikkerhed over ikke at kunne finde andre lande, vi kan sammenligne os med, gør det hele noget kompliceret - for vi har jo også været ude for, at statsmagten over de seneste mange årtier har koloniseret samfundet, så den ikke længere er en sleeping partner, der understøtter muligheden for et udmærket, hvis ikke prangende, liv for alle. Den er derimod faldet tilbage i rollen som ridefoged og til en merkantilistisk opfattelse af værdiskabelse, selvom vi aldrig nogensinde i historien har behøvet den mindre.

Lillian Larsen, Egon Stich, Karsten Aaen, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

'Racismebegrebet' har jo realitet, fordi nogle samfund er indrettet efter dem, og fordi nogle stadigvæk forfalder til disse dovne pseudobetragtninger over andre mennesker, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel.

Eva Schwanenflügel

Steffen - det er faktisk også det, jeg påpeger, (at racismebegrebet har en realitet), prøv lige at læse mit skriv igen :-)

"Det er en stor misforståelse, der udtrykkes i mange kommentarer, for det er altid modagerens opfattelse, der gælder."

Der er altid gensidige ansvar i kommunikation og interaktion mellem mennesker - alle parters perceptioner og (u)bevidstheder spiller ind. Det giver med andre ord ikke meget social mening, hvis ikke begge parter (dermed) har ansvar for den gensidige forståelse - uden at dette betyder accept, endsige underkastelse, fra nogen af dem. I praksis kan man vel illustrere det, ideelt set, med at afrikaneren ikke underkaster sig f.eks. europæerens manglende (historiske) forståelse når sidstnævnte anvender udtrykket neger, men i stedet giver kvalificerende information (og dermed hjælp) til denne. Afhængigt af form og timing m.m., plejer dén slags altid at bedre parternes samspil.

Set i et større, historisk perspektiv kan jeg måske illustrere pointen med Martin Luther King's politiske arbejde, der især i hans sidste leveår var præget af et historisk-strukturelt perspektiv, som i forståelse for verdens kapitalistiske tilstand tilgik racismeproblematikken som et reproduktivt, politisk-økonomisk fænomen (herunder klassedynamisk) ... og ikke som et an sich menneskeligt. Martin Luther King's form og timing faldt imidlertid ikke i alles smag, i visses det stik modsatte, men han efterlod sig et historisk vidnesbyrd om at såvel undertrykt som undertrykker må komme hinanden i møde, hvis diskrimination skal transformere til ligeværdig relation.

Karsten Aaen, Trond Meiring, Bjørn Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Steffen Gliese og Eva SchwanenFlugel
Jeg benægter ikke at racisme findes også i Danmark, men finder bare at vi skal få den anbragt under det mere almengyldige begreb som hedder diskrimination, fordi racisme " bare" er en måde at diskriminere på. Derudover mener jeg den bedst bekæmpes og udryddes ved at bekæmpe den formelle autoriserede diskrimination som forekommer i vores lovgivning og lign. Det betyder ikke at vi skal lade være med sige fra overfor den hverdagsdiskrimination vi hører refereret i de individuelle beretninger. Konfliktskyhed er her ikke ok.

Lillian Larsen, Egon Stich, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er enig, Marianne Jespersen, og har forsøgt at gennemføre konsekvens, f.eks., at kalde §266b for Diskriminationsparagraffen, fordi det bliver for let for de bigotte at afvise påstandene om racisme med den billige 'religion er ikke en race'.

jens peter hansen

Man skal også holde sig for øje, at det var ’os’, ikke OS, men ’europæerne’, der begyndte at besøge og invadere rundt om i verden, også i muslimske lande.
Skriver Steffen Gliese
Jeg skulle mene at muslimer så sandelig også tog på besøg i Europa og i områder i Lilleasien der før var kristent, græsk. Erdogans forfædre var da godt igang med det mest af Sydøsteuropa og Wien stod da nærmest for fald i 1683. Det Osmaniske Rige dominerede stor del af Europa indtll slutningen af 18 hundrede tallet. De mest tilbagestående europæiske lande har stort set alle haft tyrkiske herrer, hvis hære bestod af tvangsafleverede drengebørn fra kristne familier. Dette for at understrege at racisme, diskrimination har været og er et alment fænomen uafhængig hudfarve og religion.

Bjørn Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

“De mest tilbagestående europæiske lande har stort set alle haft tyrkiske herrer.” Tjaa eller russiske.