17-årige Andreas Sommer føler sig som en dreng i kroppen. Men i systemet er han en pige

»Vi gjorde det, folkens. Én troede, jeg var cis.«

Andreas Sommer laver knytnæveslag ud i luften og griner. På den måde, man griner, når man ikke kan lade være.

Han opdaterer dagligt sin TikTok-profil med, hvad han selv kalder »en omgang lort«. Primært udskældning af transfober, politifolk og nazister. Og forleden oplevede han at blive irettesat, fordi han blandede sig i en debat om menstruation på det sociale medie: »Du ved ikke, hvad du taler om. Du er en fyr,« fik han at vide. Vedkommende troede, at han var ciskønnet: identitetsmæssigt det samme køn som det køn, han biologisk blev født med.

Andreas Sommer er 17 år gammel, og for otte måneder siden begyndte han på den hormonbehandling, der skal gøre hans krop til en mands krop. Han har, siden han var 14 år, været sikker på, at han ikke var en pige, og hans krop er nu i gang med at forandre sig. Men som lovgivningen er lige nu, kan han først som 18-årig blive en mand rent juridisk.

Det volder besvær, når han skal på ferie, til læge, på apoteket og i idrætstimerne på Grenaa Gymnasium.

I anledning af Pride i sidste uge lancerede Socialdemokratiet med ligestillingsminister Mogens Jensen i spidsen en række tiltag, som skal styrke rettighederne for LGBT+-personer. S-regeringen vil blandt andet gøre det muligt for børn og unge, uanset alder, at få juridisk kønsskifte, før de fylder 18 år. Før de er fyldt 15 år, kan det dog kun ske med forældrenes samtykke.

»Det er basically fucking fantastisk,« udbryder Andreas Sommer og trækker de to sidste ord ud som for at understrege betydningen.

»Du kan ikke sætte en grænse for, hvornår du kender dit køn,« siger han.

Han refererer til en undersøgelse, som i 2001 slog fast, at børn allerede i treårsalderen er bevidste om deres køn. Og mange transkønnede børn ved ifølge Andreas Sommer slet ikke, at det, de oplever, skyldes, at de er transkønnede.

Han lærte selv om transkønnethed, da han som 11-årig mødte en jævnaldrende i forbindelse med en FDF-lejr. Vedkommende ville gerne kaldes ’han’ i stedet for ’hun’, og for Andreas Sommer faldt noget på plads: »Wait, hold on a second. Kan man det? Det er jo også sådan, jeg er.«

Andreas Sommer begyndte på sin behandling med kønshormonet testosteron i december 2019. Siden da har han fået små skægstubbe, som han barberer af. Huden har også reageret på behandlingen, men det rør ham ikke: »Det gør ingenting i forhold til alle de andre gode ting, der kommer ud af det.«

Emilie Lærke Henriksen

Fritaget fra idræt

I regeringens udspil er der ikke en nedre aldersgrænse for, hvornår børn kan få juridisk kønsskifte. Danmark bliver dermed potentielt det tredje land i verden, hvor børn juridisk kan skifte køn uanset alder. Island og Malta har heller ingen nedre aldersgrænse, og i Norge kan børn skifte køn juridisk som seksårige og altså begynde i skole som det køn, de oplever sig selv som.

Med udspillet ønsker regeringen at gøre op med det misforhold, der lige nu er imellem lovgivningen for juridisk kønsskifte og for hormonel behandling: Der er nemlig ingen nedre aldersgrænse for sidstnævnte, og transkønnede børn og unge kan i dag få irreversibel hormonbehandling, længe før de er myndige.

Det åbnede Sundhedsstyrelsen for i 2016. Behandlingen af transkønnede børn sker efter en lægefaglig henvisning og en omfattende udredning på først Sexologisk Klinik i København og derefter Børne- og Ungepsykiatrisk Center. Herefter kan der påbegyndes det, man kalder en medicinsk transition, på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet i København.

Hver tredje måned tager Andreas Sommer turen fra Grenaa til Rigshospitalet.

På Afdeling for Vækst og Reproduktion byder de udspillet velkommen. Det ændrer ikke noget i afdelingens behandling, men for børnene vil det gøre en stor forskel, siger professor og overlæge, Katharina Main.

»Det vil betyde, at den unge ikke behøver at forklare sig i alle de situationer, hvor man skal vise ID: skole, uddannelse, eksamen, bibliotek, klubber og på rejser ... Man kan bare være den, man er, i hverdagen.«

Når Andreas Sommer tager på apoteket, kigger de underligt på ham, synes han. Og han er fritaget fra idræt på Grenaa Gymnasium, fordi han hverken passer ind i drengenes eller pigernes omklædningsrum.

En tur til Polen med efterskolen før sommerferien kunne desuden være gået grueligt galt, hvis ikke turen var blevet aflyst på grund af COVID-19-pandemien. I Polen og flere andre lande kan transpersoner nemlig have problemer med at blive lukket ind i landet, hvis kønnet i deres pas ikke stemmer overens med deres udseende.

Andreas Sommer har kort hår med undercut og små dun på overlæben, som han rører ved, når han taler. Han har også lange, mørke hår på benene, der stritter ud af hullerne på de slidte jeans, og hans skuldre er blevet bredere, fordi musklerne vokser. Og så er hans stemme efterhånden så dyb, at nogle af hans drengevenner er misundelige. Men ifølge hans cpr-nummer er han en pige.

Emilie Lærke Henriksen

Kalder ham for ’hun’

Det er netop de ubehagelige oplevelser i mødet med det offentlige, som regeringens udspil har til formål at forhindre:

»Ens cpr-nummer bestemmer mange steder, hvordan man bliver behandlet. Det giver nogle unødvendige ar på sjælen, og det vil vi lave om,« sagde Mogens Jensen (S) til TV 2 i sidste uge. Udspillet fra regeringen kommer, efter at en tværministeriel arbejdsgruppe har gennemgået lovgivningen.

Da Andreas Sommer fortalte sine forældre om sine tanker i en alder af 12 år, bad han dem i første omgang om at kalde ham et andet navn. Hans mor, Renée Sommer, husker ikke, at det var nogen dramatisk situation. Både hun og faren accepterede med det samme at kalde Andreas Sommer ved hans nye navn – også selv om det var svært at vende sig til.

Andreas Sommer var ikke en glad dreng dengang. Han var blufærdig, befandt sig mest på sit værelse og turde ikke tage offentlig transport.

Der gik dog flere år, før en egentlig udredning blev sat i gang. Og det værste var alle de gange, Andreas Sommer og hans mor blev mødt af medarbejdere i det offentlige system, der insisterede på at kalde ham for ’hun’.

De oplever det stadig.

»Andreas var og er grædefærdig, hver gang nogen kalder ham ’hun’ i forbindelse med for eksempel lægebesøg og tandlægebesøg. Det værste for ham er, når folk ikke engang prøver,« fortæller Renée Sommer.

Hvis Andreas Sommer selv havde kunnet bestemme over sit juridiske køn, ville han have skiftet, da han for første gang var sikker på sin kønsidentitet. Det var, da han var 14 år.

»Jeg kan ikke forestille mig et scenarie, hvor man som forælder kan påvirke et barn så meget, at barnet hellere vil være i et andet køn,« siger Andreas Sommers mor, Reneé.

Emilie Lærke Henriksen

Glæde blandt organisationer

Hos LGBT+ Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner – mener man, at det er på tide, at juridisk kønsskifte bliver en mulighed for børn. Udspillet »sender et tydeligt signal om, at alle, uanset alder, har ret til at definere deres eget køn«, siger sekretariatschef for LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen.

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn er også positive.

»Det vil være en anerkendelse af transkønnede børn og unges identitet,« udtaler forperson Marie Elisabet Lind-Thomsen.

Hos Red Barnet og Børns Vilkår er de glade for, at der som en del af udspillet er sikret alderssvarende juridisk rådgivning til de børn og unge, der ønsker at foretage et juridisk kønsskifte. Fravalget af en nedre aldersgrænse er ikke et problem, mener Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet.

 »Der er gode og saglige argumenter for, at man tager udgangspunkt i en grundig individuel vurdering frem for en fastsat aldersgrænse,« siger hun.

Børns Vilkår har tidligere talt for en seksårsgrænse, men det var – ifølge direktør Rasmus Kjeldahl – på et tidspunkt, hvor alle andre argumenterede for en grænse på 15 år.

»Lige nu synes vi faktisk, at regeringens forslag er bedre end vores eget,« siger han.

1549 voksne danskere har siden 2014 skiftet køn i cpr-registeret, viser nye tal fra Social- og Indenrigsministeriet, og mellem 25 og 30 personer har siden fortrudt.

Men ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er beslutningen om at ændre et cpr-nummer »ikke en voldsomt indgribende beslutning«, da det relativt nemt kan ændres igen.

En glidebane

Andre er dog skeptiske over for regeringens udspil.

Det gælder blandt andet Gorm Greisen, speciallæge i pædiatri og tidligere formand for Etisk Råd.

»Ændringer i det juridiske køn, både for børn og voksne, er en glidebane,« siger han, for hvorfor skulle samme lovgivning ikke gælde eksempelvis alder?

Gorm Greisen er fortaler for et kønsneutralt cpr-nummer. Det samme er den nuværende formand for Etisk Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, der er læge og professor i genetik. For ellers risikerer man at presse børn ned i en kasse, hvor de ikke hører til, siger hun.

»I stedet skal vi som samfund arbejde for, at køn ikke skal være så stereotypisk og binær en ting, som man traditionelt har opfattet det. Børn skal kunne lege med deres kønsidentitet.«

Anne-Marie Axø Gerdes er dog åben for at sænke aldersgrænsen på juridisk kønsskifte til 15 år.

Liberal Alliances børneordfører, Henrik Dahl, er til gengæld meget bekymret for regeringens udspil. Han mener, at forældre kan komme til at presse deres børn ud i kønsdysfori – altså ubehag ved at være i sit biologiske køn.

»Det her er en udløber af hele LGBT-bevægelsen og den venstreekstremistiske identitetspolitik [...] Jeg mener, at børnene skal beskyttes mod de forældre, der inducerer denne sociale smitte, og derfor skal loven ikke ændres,« har han udtalt til Kristeligt Dagblad.

Den tanke er absurd for Andreas Sommers mor, Renée:

»Jeg kan ikke forestille mig et scenarie, hvor man som forælder kan påvirke et barn så meget, at barnet hellere vil være i et andet køn.«

Hun er sikker på, at hendes søns udvikling ikke skyldes, at hun som forælder har gjort noget forkert.

»Jeg har ladet ham være lige nøjagtig, som han er – altid.«

Indtil Andres Sommer får foretaget sin mastektomi, vil han fortsætte med at bruge tape og gå med hættetrøje hver dag – uanset vejret.

Emilie Lærke Henriksen

Navnet skal følge med kroppen

»Det her er dickpics på et helt nyt niveau,« griner Andreas Sommer, da han viser sin packer frem.

Hans packer er en penis, der med testikler, bleghvid silikonehud, vener og folder til forveksling ligner noget fra virkelighedens verden.

Han brugte den forleden på en svømmetur, men normalt går han ikke med den, for som han siger:

»Folk går jo ikke og tjekker hinandens genitals ud henne i skolen«.

Mange af Andreas Sommers ord er engelske, og han taler også primært engelsk med sin walisiske kæreste, som han omtaler med pronominet ’de’. Andreas Sommers brug af sprog er legende. Og han forholder sig til sit navn på samme måde. I køkkenet hænger der en opslagstavle, hvor der i øjeblikket står: »Husk at købe chinabokse med hjem til Theodore.« Kælenavnet Theo repræsenterer for Andreas Sommer hans bløde side, mens det fulde navn Theodore viser, at han også »kan slå fra sig, hvis han vil«.

Efter han begyndte på ’T’, som er slang for det mandlige kønshormon testosteron, skifter hans krop form og udtryk, og navnet skal følge med. Derfor prøver han sig frem og bliver for tiden kaldt Theodore af sin mor, selv om hans officielle fornavn er Awin Andreas. Awin til fornavn, fordi det er kønsneutralt. Det er nemlig et krav i dansk lovgivning, når det juridiske køn endnu ikke er skiftet.

Også det vil regeringens udspil forsøge at ændre på.

Chinaboksene fra opslagstavlen skyldes sult, som for Andreas Sommer ofte opstår midt om natten. Og så skal der være noget, helst kinesisk og ikke for stærkt, at smide i mikrobølgeovnen.

På sin 18-årsfødselsdag kan Andreas Sommer søge om at ændre sit juridiske køn. Derefter han kan officielt komme til at hedde præcis det, han vil, og vil ikke længere være nødt til at forklare sig i paskontrollen, over for tandlægen eller på skolen i Grenaa.

»Jeg kan faktisk slet ikke vente. Det bliver så rart aldrig at skulle tænke på det igen.«

Emilie Lærke Henriksen