Interview
Læsetid: 9 min.

Amerikansk populismeforsker om ’cancel culture’: Informations læsere bør også være bekymrede

Den tysk-amerikanske politolog og forfatter til en af de seneste års mest omtalte bøger om populisme, Yascha Mounk, har lanceret et nyt onlinemagasin, som skal samle en række prominente intellektuelle i et forsvar mod såkaldt cancel culture. Ifølge Mounk er fænomenet en trussel mod den frie debat
Yascha Mounk har netop lanceret et medie med navnet Persuasion, hvor han har samlet en række prominente intellektuelle – blandt andre den amerikanske politolog Francis Fukuyama og den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev – om at »hejse et flag« og forsvare de frie samfunds værdier mod det pres, som ifølge Mounk kommer fra den såkaldte cancel culture.

Yascha Mounk har netop lanceret et medie med navnet Persuasion, hvor han har samlet en række prominente intellektuelle – blandt andre den amerikanske politolog Francis Fukuyama og den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev – om at »hejse et flag« og forsvare de frie samfunds værdier mod det pres, som ifølge Mounk kommer fra den såkaldte cancel culture.

Leonardo Cendamo

Moderne Tider
29. august 2020

Du har formentlig læst om, hvordan de frie samfund i en række lande er truet af en stigende opbakning til højrepopulister. 

I USA hedder truslen som bekendt Trump. I Tyrkiet hedder den Erdogan og i Ungarn Orbán, mens den i Indien går under navnet Modi.

Truslen mod de demokratiske samfund med frie valg og frie medier og fri debat er de seneste år blevet beskrevet under samlebetegnelsen »det populistiske højre«. Men truslen kommer ikke kun fra stærke mænd på højrefløjen – den kommer også fra skingre stemmer på venstrefløjen.

Det siger den tysk-amerikanske politolog Yascha Mounk, som er forfatter til en af de seneste års mest omtalte bøger om højrepopulisme, Folket versus Demokratiet fra 2018.

Mounk har netop lanceret et nyt medie med navnet Persuasion, hvor han har samlet en række prominente intellektuelle – blandt andre den amerikanske politolog Francis Fukuyama og den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev – om at »hejse et flag« og forsvare de frie samfunds værdier mod det pres, som ifølge Mounk kommer fra den såkaldte cancel culture.

Cancel culture er den amerikanske betegnelse for et fænomen, hvor personer bliver fyret fra deres arbejde eller på anden måde sanktioneret, ikke fordi de har overtrådt arbejdspladsens formelle regler, men fordi de har forbrudt sig mod en uformel moral i en mindre gruppe.

De har for eksempel skrevet noget på de sociale medier, som en del af de andre brugere finder kritisabelt. Men i stedet for blot at kritisere vedkommende og opfordre andre brugere til at gøre det samme, henvender kritikerne sig til vedkommendes arbejdsgiver for at få ham eller hende fyret.

De bliver canceled.

En række prominente intellektuelle kaldte i et åbent brev bragt i det amerikanske magasin Harpers i juli cancel culture for et »nyt sæt moralske værdier«, som skader den offentlige debat.

Yascha Mounk kalder i telefonen fra staten New York, hvor han denne formiddag sidder og redigerer indlæg til Persuasion, fænomenet for et eksempel på gammeldags »heksejagt«.

»Der har været en meget farlig opblomstring af højreorienteret populisme over hele verden de seneste fire eller fem år. Fra Donald Trump i USA til Modi i Indien til Orbán i Ungarn. Men derudover ser vi i stigende grad i andre dele af det politiske spektrum, at man afviser nogle af de grundlæggende demokratiske principper. Vi ser intellektuelle og akademikere afvise ideen om, at ytringsfrihed er vigtig, og vi ser et stort pres på institutioner for at sanktionere personer, som har gjort noget, der af nogen anses for at være moralsk uacceptabelt,« siger Yascha Mounk.

Selvcensur

Der er en række eksempler på cancel culture i USA.

Et af de mest kendte er fra tidligere i år, hvor debatredaktøren på The New York Times måtte træde tilbage efter at have bragt en kronik af Tom Cotton, en republikansk senator, som opfordrede til at sætte militæret ind for at stoppe den voldelige del af de demonstrationer, som opstod i ugerne efter drabet på George Floyd.

Kronikken førte til voldsom kritik fra læsere og fra medarbejdere på avisen – og kort efter publiceringen fratrådte James Bennet sin stilling.

»Jeg er personligt ikke enig i kronikken fra Tom Cotton. Men The New York Times har en tradition for at bringe forskellige synspunkter frem på deres debatsider. Avisen har inden for de seneste år bragt indlæg af blandt andre Vladimir Putin og Taleban, men med kronikken overskred man en moralsk grænse hos nogle amerikanere. Selv om The New York Times i begyndelsen forsvarede at have bragt kronikken, tog man senere afstand fra den og straffede Bennet for at have bragt den. Det skaber en frygtkultur, hvor andre redaktører og journalister vil blive mere forsigtige og holde sig så langt væk som muligt fra ethvert kontroversielt emne,« siger Yascha Mounk. 

– Hvad får dig til at tro, at den sag kan føre til selvcensur på andre medier?

»Når jeg taler med forskere og journalister her i USA, og de siger deres mening om et eller andet, så siger de som noget helt naturligt, at de selvfølgelig aldrig ville sige sådan offentligt. Jeg talte med en meget anerkendt amerikansk forsker den anden dag og spurgte, om det var sådan for ti eller 20 år siden. Han sagde nej. Han havde aldrig sagt noget lignende og havde aldrig hørt andre sige den sætning. Nu bliver det sagt i stort set enhver samtale.«

Cancel culture i Danmark

I dag er cancel culture primært et amerikansk fænomen.

Men som med stenvaskede cowboybukser og debatten om kulturel appropriation kommer cancel culture formentlig også til Danmark. Og selv om der i Danmark ikke er mange kendte eksempler på det, man på dansk kunne kalde en internetbaseret sanktionskultur, så er der ét eksempel, som er blevet sammenlignet med de amerikanske:

For tre måneder siden blev bloggeren Jens Philip Yazdani fyret fra Jyllands-Postens blogunivers, efter han i et opslag på Facebook havde opfordret demonstranterne i USA til at brænde flere politistationer af. Det skete, efter demonstranter i den første uge efter drabet på den afroamerikanske mand George Floyd havde sat ild til en politistation i Minneapolis.

»Det er godt. En proportionel og effektfuld aktion,« skrev Yazdani blandt andet om afbrændingerne.

»Men det er ikke nok.«

I dagene efter blev Yazdani kritiseret på de sociale medier – og senere blev han fyret som fast tilknyttet avisens blogunivers. Selv om forløbet i sagen ligner nogle af de amerikanske sager, så adskiller den sig ved, at Yazdanis opfordring til at brænde politistationer ikke bare overskred en moralsk grænse for mange, men også var en opfordring til vold.

– Hvad tænker du om det eksempel?

»Først og fremmest tænker jeg …«

Mounk stopper midt i sætningen. Så begynder han at tale om forskellen mellem Danmark og USA:

Hvor man i Danmark kan blive fyret for at opfordre til afbrænding af politistationer, så kan man i USA ifølge Mounk blive fyret for at kritisere afbrændingen.

»Så det her eksempel viser, at man i Danmark og USA kan miste sit arbejde af meget forskellige grunde.«

Så vender han tilbage til spørgsmålet.

»Jeg er modstander af politisk vold. Det at brænde en politistation af er hverken moralsk acceptabelt eller strategisk klogt. Men jeg mener ikke, at en journalist skulle miste sit arbejde ved at skrive sådan på de sociale medier.«

– Hvorfor ikke?

»Fordi vi har brug for, at vores journalister og akademikere ikke er bange for at sige, hvad de mener. Alle vil tage fejl på et eller andet tidspunkt i deres liv og karrierer, og hvis vi frygter det tidspunkt, så vil vi aldrig turde sige, hvad vi i virkeligheden tænker. Så vil vi fratage offentligheden muligheden for at forholde sig til en række vigtige emner og debatter,« siger Yascha Mounk.

Det rigtige ville ifølge Mounk være at tage afstand fra Yazdanis opslag på Facebook.

»Hvis mange i kommentarfeltet skrev, at det er et umoralsk og afskyeligt standpunkt, så ville det formentlig være straf nok. Jeg mener ikke, at det er hverken produktivt eller nødvendigt at fratage ham hans arbejde.«

Sagen om fyringen af Yazdani er forskellig fra sagen om fyringen af debatredaktøren på The New York Times, men begge sager burde ifølge Yascha Mounk bekymre. 

»Jeg mener, at læserne af din avis burde være bekymrede. De betaler dig og dine kolleger for at skrive det, I rent faktisk mener, og ikke hvad et vilkårligt og kunstigt flertal fortæller, at I skal mene. Så det største problem her er, at der er nogle personer, som stoler på, at organisationer som The New York Times eller jeres avis ærligt gengiver, hvad der sker ude i verden, og ærligt fortæller, hvad de mener om det på debatsiderne.«

Åbent brev i Harpers

Yascha Mounk og hans nye medies støtter er ikke alene om at kritisere venstrefløjen.

Som nævnt publicerede det amerikanske magasin Harpers tidligere på sommeren et åbent brev, hvor en række intellektuelle advarede mod et »nyt sæt af moralske værdier og politiske holdninger«, som ifølge forfatterne vil »svække vores tradition for fri debat og tolerance over for forskelligheder«. De beskrev det som en »ideologisk ensretning«.

Blandt underskriverne var prominente navne som den canadiske samfundsforsker og tidligere politiker Michael Ignatieff, den amerikanske sprogforsker og intellektuelle Noam Chomsky, den britiske forfatter J.K. Rowling, den russiske skaklegende og oppositionspolitiker Garry Kasparov og den canadiske forfatter Margaret Atwood.

Brevet i Harpers var en reaktion på de samme begivenheder, som Persuasion er en reaktion på. I brevet står der blandt andet, at »redaktører bliver fyret for publicere kontroversielle artikler«, »bøger bliver trukket tilbage«, og at »professorer bliver undersøgt for at citere bestemte værker i undervisningen«.

Blandt eksemplerne fra de seneste måneder er der ud over fyringen af debatredaktøren fra The New York Times også kritikken på internettet af forfatteren J.K. Rowling, efter at hun på Twitter skrev om kvinder og menstruation på en måde, som ifølge kritikerne var ekskluderende over for transpersoner. En del af kritikken blev delt under hashtagget #CancelJKRowling.

Andre sager handler om helt almindelige lønmodtagere, som for eksempel sagen om en ansat ved konsulentvirksomheden Civis Analytics. Han blev fyret efter at have delt et opslag på Twitter, hvor han refererede til en forskningsrapport om sammenhæng mellem voldelige optøjer og valgdeltagelse.

Ifølge kritikerne viste opslaget, at den ansatte i konsulenthuset ikke anerkendte undertrykte befolkningsgrupper ret til at kræve lige rettigheder gennem voldelige demonstrationer.

Eksemplerne er forskellige. Man kan sige, at de alle sammen er eksempler på det modsatte af det, som Habermas beskrev som det bedre arguments tvangløs tvang, fordi de som argument bruger netop … tvang.

Men sagerne er meget forskellige, og ud fra eksemplerne kan det være svært helt at forstå, hvad cancel culture egentlig er. Jeg nævner eksemplerne for Yascha Mounk.

– J.K. Rowling, James Bennet, Den politiske konsulent David Shor. Ser du det som eksempler på det samme problem?

»Ja, de er forskellige eksempler på den samme tendens på venstrefløjen. Nogle af sagerne er mere chokerende end andre, og nogle mere problematiske end andre, men de er eksempler på det samme.«

– Så hvad er problemet i sin kerne?

»For mig handler det om forskellen på at være meget uenig med nogen og sige det og så at kræve ansættelsesmæssige eller lignende sanktioner på grund af den uenighed. Jeg har ikke noget problem med hårde udsagn, vrede udsagn, nedgørende tale. Det er en del af en fri debat. Men der, hvor jeg bliver bekymret, er, når nogen ikke bare udtrykker deres uenighed, men også siger, at vedkommende, de er uenige med, burde fyres. Eller fordi jeg er uenig med dig, skal ikke kun du straffes, men alle, som er enige med dig, skal sættes under mistanke. Det skaber grundlaget for heksejagter, hvor nogen bliver jagtet, og andre er bange for at støtte dem eller sættes i forbindelse med dem. Det er farligt for en kultur, hvor vi faktisk gerne vil have en ærlig debat.«

– Mener du, at det kan sammenlignes med heksejagter?

»Nogle af mekanismerne er ens, ja.«

Overtalelse

Persuasion betyder overtalelse på engelsk.

Og det er netop meningen med det hele: At skabe en offentlig debat, hvor personer med forskellige standpunkter forsøger at overtale hinanden. Selv om det er en ambitiøs målsætning for en lille gruppe intellektuelle med et onlinemagasin, en podcast, en bogklub og nogle livearrangementer, så har Persuasion siden lanceringen i juni fået tusindvis til at skrive sig op til mailinglisten.

Det er ifølge Yascha Mounk et bevis på, at der er opbakning til projektet.

»Det er mange på forholdsvis kort tid. Der er håb,« siger han.

– Er der noget ud over, at mange har skrevet sig op til jeres nyhedsbrev, der får dig til at sige, at der er opbakning?

»Opbakningen til Persuation og lignende tiltag er et tegn på, at der er efterspørgsel på den type indhold, som bliver underprioriteret af de store og etablerede medier. Jeg tror, at vi kan være med til at hejse et flag, som kan samle folk om de her værdier. Men jeg ser det også i mange meningsmålinger.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Godt initiativ.

Therese Hagen, Ete Forchhammer , jens christian jacobsen, ulrik mortensen, Gitte Loeyche, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Danny Hedegaard og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Gert Lindberg

Hmm, den her Cancel kultur han beskriver, er vel det minoriteter har været udsat for i århundreder. Når så minoriteter benytter sig af samme taktik er det forfærdeligt.

Ole Frank, Steffen Gliese og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Camilla Bank Andersen

Artiklen er aktuel, god men ensidig. Den appelerer til min indignation! Jeg er altid på vagt når jeg mærker forargelse og vrede under den daglige avislæsning. For så mangler der gerne en mere uddybende perspektivering. Det er på ingen måde nok at føle denne foruroligende vrede mod en grå masse af urimelige cancelaktivister! Jeg mangler en saglig belysning af hvad der foregår på den anden side af stregen? Hvad foregår der i dem der fyrer en medarbejder efter pres og hvorfor har den gruppe der kræver det eksekveret magten til at få det til at ske? Nogen der kan Informere?

Anders Olesen, Claus Nielsen, Lauge Floris Larsen, Eric Philipp, Steffen Gliese og Sigstein Oecologicus anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det mest udbredte eksempel på group shaming og Cancel culture er modstand imod ikke bæredygtig økonomisk vækst.

HVIDT-demokrati, plantage-kapitalisme og hvidt overherredømme, bør ikke forveksles med en retstat.
Prisen for hvidt demokrati og plantage økonomi:
Nu aktuelt tydeliggjort med SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom i kølvandet på, de undertrykte fakta om olie afbrænding med Co2 udledning til følge, rovdrift på regnskove og tilstødende menneskeskabte klimaforandringer, biodiversitets nedgang og afledt migration af dyr, til et tættere liv sammen med mennesket, der skabte SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom, det er naturligvis ikke en udrydelse af fattidom, men skabelsen af ekstrem global fattigdom, ved systematisk fortsat rovdrift på jorden for de fortrinsvis hvide demokrati landes genetablering af kortsigtede ikke bæredygtige økonomiske gevinster.

Hvad stiller man op imod at vores folkevalgte politikere, det er opposition og regering der bare fortsætter ikke bæredygtig økonomisk politik og vores børns fremtid forsvinder?

Group shaming og Cancel culture udlægges som "Nødvendighedens politik"

jens christian jacobsen

@Gert Lindbergh. Besynderligt synspunkt. Kan du uddybe?

Malou Lauridsen

Det er en forkælet generation som mener at den har ret til aldrig at blive mødt med noget den er uenig i. Det er en rendyrket fascistisk tendens der hærger visse dele af venstrefløjen i dag.

Alle former for videnssektorer, alle kommercielle interesser, al kultur og underholdning skal underlægges en skinger og højtråbende minoritets meget intolerante holdninger begrundet med sårede følelser. De har kun interesse for den vestlige verden og interesserer sig stor set ikke for uretfærdigheder, racisme eller politisk undertrykkelse i den trejde verden. En universitetsprofessors udtalelse eller en sangers vittighed kan få dem helt op det røde felt men børnearbejde i Uganda er sku’ for fjernt fra ekkokammerets søde bekræftigelse og giver i øvrigt ikke halvt så mange likes som at påberåbe sig undertrykt i en evig villig mediemølle af nyttige reklamesælgere der pusher chokerende overskrifter frem for nyheder.

Nike Forsander Lorentsen, Jakob Knudsen, Claus Nielsen, Jan Kauffmann, Therese Hagen, Eric Philipp, Finn Sørensen, Allan S. K. Frederiksen, Ole Arne Sejersen, Søren Ferling, Frank Hansen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Næ, jeg er ret ligeglad med, hvad de, der skriver artiklerne selv mener, de skal oplyse mig.

"Hvad foregår der i dem der fyrer en medarbejder efter pres og hvorfor har den gruppe der kræver det eksekveret magten til at få det til at ske? Nogen der kan Informere?"

Magt er både noget der haves og noget, som gives - og i mange af de beskrevne tilfælde sker der en situationel magtdeling mellem f.eks. ledelse og pressionsgruppe. Denne magtdeling vikarierer på visse måder for den manglende deling af magten (altså reelt demokrati) som finder sted højere oppe i beslutningslagene. Man har så at sige folkedomstole med identitetspolitisk hysteri at byde folket i de nedre kadrer, mens demokraturet arbejder og systemordenen præserveres.

The Grayzone bragte i øvrigt for nyligt et kvalificerende perspektiv på den megen mediefurore om cancel culture: https://www.youtube.com/watch?v=om59ivszwOE&t=1641s

Erik Winberg, Ole Arne Sejersen, Camilla Bank Andersen og Sigstein Oecologicus anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man skal pege på et relevant eksempel på, hvordan cancel culture ikke er noget, man bør skænke mange tanker, er Søren Brostrøm, der i lange tider - og måske undertiden stadigvæk - hævder en ikke-eksisterende evidens imod de initiativer, der har sikret en relativ lav coronadødelighed i Danmark. Hvorfor ikke diskret lade sine egne fejltagelser glide ud af den kollektive hukommelse...?

Søren Løvborg

Det er jo nemt at se "Cancel Culture" over alt, når betegnelsen defineres så bredt at det grænser til det meningsløse.

Vi starter med den påståede definition: et (venstreorienteret) "fænomen, hvor personer bliver fyret fra deres arbejde eller på anden måde sanktioneret, ikke fordi de har overtrådt arbejdspladsens formelle regler, men fordi de har forbrudt sig mod en uformel moral i en mindre gruppe."

Men hvad er det så for nogen eksempler, der gives på ofrene for "cancel culture"?

NY Times-redaktør James Bennet blev fyret efter gentagne gange at have overtrådt avisens formelle regler. ("Send in the troops" var kun det sidste af en række af fejl i Bennet's arbejde.) Ikke "cancel culture" som defineret.

Jeg kender ikke til detaljerne omkring fyringen af Jens Philip Yazdani, men han var ikke upopulær på venstrefløjen, så det er i hvert fald ikke et eksemple på "cancel culture" på venstrefløjen.

Så er der J.K. Rowling, der i det sidste år er sprunget ud som højreorienteret politisk debattør, hvilket har fået en del tidligere fans til at sige at hun kan rende og hoppe. Hun valgte selv at returnere en menneskerettighedspris fordi organisationen bag kritiserede hendes udtalelser, men jeg er ikke bekendt med at hendes ytringer derudover har haft nogen formelle konsekvenser for hende? Nu er det måske "cancel culture" når folk unfollower dig på Twitter, fordi de ikke gider høre på dig?

David Shor er det tætteste vi kommer den givne definition. Det ligner umiddelbart en klassisk uberettiget fyring, i det omfang det juridiske begreb overhovedet findes i USA.

Så er der sammenligningen med "heksejagter". Kernen i en heksejagt er usande anklager (hekse findes som bekendt ikke i virkeligheden) rettet mod folk i flæng. Igen er David Shor det eneste der nærmer sig. Det er tværtimod fx fuldstændigt meningsløst at kalde kritikken af J.K. Rowlings holdninger til transpersoner for en heksejagt. Hendes holdninger er særdeles veldokumenterede, og hun holder sig ikke tilbage fra at uddybe dem til alle der vil lytte.

Vi kan sagtens tage en sober debat om David Shor og ansattes ret til at ytre sig som privatpersoner. Den har bare intet med hverken James Bennet, Jens Philip Yazdani eller J.K. Rowling at gøre.

Hvis vi til gengæld gerne vil diskutere heksejagter, så kunne vi fx starte med disse alvorlige meningsdannere som ser "cancel culture" alle vegne.

Hans Frank, Anders Olesen, Ruth Sørensen, Mette Skaarup, Camilla Bank Andersen, Steffen Gliese og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Søren Løvborg. Slette-kulturen kan jo også være det der sker med en person der er anklaget for et eller andet og afventer en afgørelse fra arbejdsgiver, forlag, domstol eller lign.

Det er også et udtryk brugt omkring antagelse/tillæggelse af en “uacceptabel” holdning via citat-manipulation eller hear say omkring private samtaler.

Problemet kan sagtens være at medier giver plads til uprøvede anklager der kan have meget vidtrækkende konsekvenser for visse personer.

Bjørn Pedersen

Når jeg læser og hører debatter om cancel culture og lignende, tænker jeg at det meste af kritikken af denne nok er sand, men den tager ikke fat på hvad jeg anser for det primære problem. Det er et problem denne amerikanske kulturtendens har til fælles med den yderste amerikanske højrefløj: At man skyder folk holdninger i skoen som de ikke har. Man ved at der findes visse ord der stopper al debat, og for at "vinde", smider man disse ordbomber. Ord som "kommunist" hvis man er højreradikal og "racist" eller noget der ender på -fob hvis man er en centrum-radikal progressiv.

Det ville være rart at danskere ikke lod sig så meget påvirke af en fremmed kultur, der ikke var uddannelsesmæssigt tilbagestående og så aggressivt stolt af sin egen uvidenhed om verden udenfor USA. Resultatet er selvfølgelig ligeledes fordummende populærkulturelle strømninger.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Palle Jensen, jens christian jacobsen, Claus Nielsen, Therese Hagen, Arne Albatros Olsen, René Arestrup, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Camilla Bank Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Personen, der udtaler sig her aner jo INTET! om sagen om Yazdani, intet! F.eks. siger han det her:

"»Jeg er modstander af politisk vold. Det at brænde en politistation af er hverken moralsk acceptabelt eller strategisk klogt. Men jeg mener ikke, at en journalist skulle miste sit arbejde ved at skrive sådan på de sociale medier.«"

Mounk ved ikke, eller overser jo totalt!, ar Yazdani ikke var ansat som journalist! på JP, men derimod var en del af avisens faste -ubetalte- bloggere! Mounk ser heller ikke ud til at mene, at modsat i hvert dale af USA's retsvæsen, så er alle opfordringer til vold, eller til anstiftelse, og opildning til vold totalt forbudt her i DK! JP havde ingen anden mulighed, mener jeg, at lade Yazdani træde tilbage som blogger....! i deres avis!

Søren Lovborg:

Nej, J. K. Rowling er aldeles ikke sprunget ud som det du kalder hende her - hun insisterer på kvinder er kvinder og mænd er mænd - ud fra begrebet sex, som på engelsk betyder køn; mens andre læser det som om har skrevet gender (kønsidentitet), som er noget helt helt andet.

Og J.K. Rowling har også skrevet om transpersoner, at de skal behandles lige, og ligeværdigt, men at de aldeles ikke skal have lov til at bestemme, hvad andre mener om dem.....

Jeg er helt enig :)

ps: hvorfor tror du er så mange (er min erfaring) indvandrere, der springer ud som transpersoner -
i stedet for at springe ud som bøsser og lesbiske -! Ganske enkelt, fordi en mand, der godt kan lide at lave mad i visse indvandrerkredse opfattes som en bøsse! eller en kvinde, der er sportslig, opfattes som lesbisk - i visse indvandrermiljøer - derfor er det meget tryggere for de her unge indvandrere at sige til deres forældre, at de er transpersoner, at de mænd nu, eller kvinder....

Nike Forsander Lorentsen, jens christian jacobsen, Mette Eskelund, Claus Nielsen og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Flight shame, Cancel culture og Greta Thunberg.
Fakta og alternative fakta (løgn).

Så snart international luftfart genoptages til normal drift, vil der som alle vores folkevalgte politikere er orienteret om, med overvejende sandsynlighed, meget hurtigt komme nye pandemier med stigende frekvens og intensitet.

Årsagen er bl.a. luftfart i sig selv og dansk biomasse afbrænding og bl.a. 7.000 km2 Amazonas regnskov afbrænding, hvert år til soya produktion, hvor det tidligere var regnskov, hvert eneste år i omegnen af 7.000 km2 Amazonas regnskov afbrænding, fordi underskoven i Amazonas er næringsfattig, lokal befolkningen udnyttes af vores folkevage politikere, sultende fattige mennesker, der ikke har andet valg end at sætte ild til Amazonas.

Hvor ved vores folkevalgte politikere fra, at genoptagning af tidligere omfang af luftfart, vil resultere i ny pandemi?

USAID Emerging Pandemic Threat Predict program.
Siden 2009 har dette program indsamlet over 140.000 biologiske prøver fra dyr og identificeret 1.200 vira inklusive mere end 140 nye coronavira der en dag kan udgøre en ny global trussel.

Hvordan kan nye zoonotiske sygdomme som covid-19 overføres til mennesker.
Vi deler habitater, som vi ikke havde delt tidligere, menneskeskabte klimaforandringer og fældning af regnskov leder til migration af dyr.

Dermed har vi muligheden for at interagere med dyr der tager ophold tættere på mennesker.
Mange af disse viraer smitter potentielt mennesker ved kontakt med afføring eller urin, overførsel kan også forekomme ved direkte kontakte respiratorisk på samme måde mennesker smitter mennesker med vira.
Link: https://www.theverge.com/2020/4/10/21216165/pandemic-prevention-sciencet...

Hvordan reager magthaverne på fakta, med alternative fakta (løgn)

Flight shame, Cancel culture og Greta Thunberg.

BBC
Link: https://www.bbc.com/news/business-49890057

Bloomberg.
Link: https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-02-13/what-is-flying-shame-...

Forbes.
Link: https://www.forbes.com/sites/jamesasquith/2020/01/13/the-spread-of-fligh...

Vox.
Link: https://www.vox.com/the-highlight/2019/7/25/8881364/greta-thunberg-clima...

Philip B. Johnsen

EU godkender milliardstøtte til SAS.

Den danske og svenske stat har fået grønt lys til at skyde 8 mia. kr. ind i SAS.
Link: https://finans.dk/erhverv/ECE12348769/eu-godkender-milliardstoette-til-s...

Ronni Rasmussen

Det ville være super rart, hvis jeg selv kunne få lov til at bestemme, hvad jeg bør bekymre mig for, uden at blive guidet.

Ete Forchhammer

Under læsningen kom jeg til at tænke på seneste eksempel fra Folkekirken: en biskop udtaler sig uforstående/misbilligende pga. Israels behandling af palæstinensere, hvorpå der straks dukker krav op om fyring af denne biskop... Ak ja, cancel culture er velkendt herhjemme, fx med Folkekirkepræster som ikke holder sig for gode til ikke at angribe kolleger på levebrødet. Det næste bli’r vel at de klagende kommer igennem med deres klager? Måtte den slags være begrænset til JP.

Malou Lauridsen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Brogård

Cancel kulturen er fast del af debatten i Danmark.

Det er bekymrende og Information bør tage tendensen seriøst. Jeg tror en del af grunden til Informations lidt tilbagelænet holdning, er, at de fejlagtigt tror, at de er moralsk overlegne, hvorved de overser det principielle i selve Cancel culturen.

Philip B. Johnsen

Cancel culturen er kommet for blive og styrket over alt i samfundet, det er et område der bliver politisk styrket de kommende år. Cancel culturen får marginaliserede grupper til at føle sig endnu mere tøvende med at tale ud om det, de føler er rigtigt.
Fremmedhad er fundamentet under regerings økonomiske politik, der kommer ingen grøn omstilling, hvor Cancel culturen er et bærende element.

Kenneth Jacobsen

Jeg synes at det blir sagt ret godt her:
https://m.youtube.com/watch?v=AOc7ezwcJjI

Jakob Knudsen

@Jeppe Brogård,
hvad er din pointe? og hvad er din holdning til "cancel culture" debatten? Jeg, personligt, synes, at vi er på vej til Orwellsk samfund, hvis vi skal fjerne holdninger, bøger, monumenter - fortsæt listen..
MVH
Jakob Knudsen

@Søren Løvborg, tak for den kommentar.