Anders Jørgen er 87, homoseksuel og vestjyde – og han vil da skide hul i, hvad folk tænker

»Selv ville jeg gerne have været operasanger. Jeg havde faktisk en fin stemme, baryton, men min far mente, at hvis man blev operasanger, endte man med at stå nede på Hotel Ringkøbing som en del af en omrejsende operette, og derfor endte jeg med at komme i lære i en manufakturforretning i Ringkøbing.«

»Min seksualitet var ikke noget, jeg overhovedet overvejede at tage stilling til, da jeg voksede op i Ringkøbing i 1940’erne. Det var først, da jeg flyttede til København og efterfølgende London, at jeg begyndte at gå til fester med andre mænd.«

»I London arbejdede jeg i en butik i Regent Street, hvor vi solgte luksusvarer til badeværelset, alt sammen firstclass irish linen. En dag, mens jeg stod i håndklædeafdelingen, kom en høj, flot fyr ind i butikken. Han var meget muskuløs og over 190 cm høj. Han bad om min hjælp, og sammen fandt vi et par håndklæder til ham. Næste dag kom han igen og skulle have flere håndklæder. Han gav mig sit telefonnummer, men jeg sagde, det var en dårlig idé at mødes, for på det tidspunkt var homoseksualitet kriminelt i England. Han var en meget veltalende mand, så han fik mig overtalt til at komme ud til Chelsea, hvor han havde en lille lejlighed. Der mødtes vi den næste dag og dagen efter igen, og sådan fortsatte det. Donald studerede arkitektur på Cambridge Universitet, hvor han også roede på eliteplan.«

»Jeg var den, der først blev forelsket. I næsten 40 år boede vi i London og levede et godt liv sammen.«

»Jeg flyttede hjem i år 2000, og Donald flyttede med. Det kan lyde indbildsk, men han var glad, når han var sammen med mig. Vi har følt os accepteret i Vestjylland og nydt vores liv på vestkysten.«

»Jeg tror ikke, det er meget sværere at springe ud i Ringkøbing-Skjern end andre steder, og jeg vil skide hul i, hvad folk tænker. Vi har altid forsøgt at opføre os ordentligt og være gode mennesker. Vi nåede at være sammen i 55 og et halvt år, inden Donald døde.«

»I dag bor jeg alene i Hvide Sande, og jeg holder af klitboerne, der er hjælpsomme og søde, og jeg holder af byen, fordi der ikke bliver sladret. Men jeg kommer ikke i de kristne miljøer.«

»Noget af det sidste, vi gjorde sammen, var at rejse rundt i Europa og se opera. Vi købte en Mercedes med plads til os og hunden og lejede en privatchauffør. Vi nåede at se 35 operaer på to måneder. De sidste timer inden han døde, sad jeg ved hans side og sagde: »Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig«. Det har været dødkedeligt at skulle leve uden ham.«