Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg blande mig i mine forældres forfald?

Har du en nød, du ikke kan knække? Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Alle får to svar. Den midaldrende datter skriver ind og spørger, om hun kan tillade sige at tilbyde sin hjælp til sine forældre, hvor oprydningen er begyndt at halte lidt
Har du en nød, du ikke kan knække? Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Alle får to svar. Den midaldrende datter skriver ind og spørger, om hun kan tillade sige at tilbyde sin hjælp til sine forældre, hvor oprydningen er begyndt at halte lidt

Mia Mottelson

Moderne Tider
22. august 2020

Mine forældre er ved at blive gamle. De er begge over 80 og er sådan set friske. Både fysisk og mentalt. Men de er begyndt at rode lidt i hjørnerne. Ting, der går i stykker i hjemmet, bliver mest fixet med gaffatape. Der står en del konserves i køkkenskabet, som for længst har haft udløbsdato. Det er naturligvis deres egen sag, men jeg kan ikke lade være med at bemærke det, og føle, at jeg bør gøre noget.

Mit spørgsmål er dette: Skal jeg blande mig? Tilbyde at hjælpe? Eller bare acceptere tidens tand og lade stå til?

Svar I:

Har dine forældre ikke råd til at købe sig hjælp til de opgaver, de ikke selv magter længere? Eller har du måske råd til at betale for en hjælpende hånd, der kommer regelmæssigt.

Hvis du tilbyder selv at hjælpe, kan I hurtigt komme i konflikt, for hvem har det afgørende ord, hvis du synes, at et møbel skal sendes til reparation, og dine forældre mener, at det sagtens kan ordnes med gaffatape? Men hvis der regelmæssigt kommer en hushjælp og gør rent, så der er en vis orden, vil dine forældre formodentlig selv nyde det og måske også være mere villige til at lade dig råde over den gamle konserves.

Er der ikke råd til en hushjælp, synes jeg ærligt talt, at du skal lade dine forældre bestemme farten, hvis ikke de selv lider under, at de magter mindre end tidligere.

– Karen Syberg

Svar II:

Jeg forstår godt, at det kan være grænseoverskridende for både dig og dine forældre, hvis du begynder at hjælpe dem med at holde orden og smide gammel mad ud. Rollerne har jo været omvendt hele dit liv. Det var dem, som tørrede dig i røven, før du selv fandt ud af det – for nu at sige det på den måde.

Men selv om det kan føles akavet, bør du tilbyde dem din hjælp. Og jeg synes faktisk også, at du skal være ret insisterende, når de formentlig takker nej. Deres rod vil kun blive værre med tiden, og sådan et forfald er trist at følge for alle, som kommer i deres hjem. Det er jo desværre et vilkår for mange mennesker, at livet både begynder og slutter med, at man ikke kan hjælpe sig selv.

Derfor er dine forældre er heldige med, at de har dig – det skal de bare lige indse. Og når først de har sagt o.k., vil det hurtigt blive næsten lige så naturligt, som dengang dine forældre hjalp dig.

– Kristian Villesen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Det gælder som i alle andre situationer, hvor man mener, at man skal hjælpe, at det fordrer indlevelse og indføling i de mennesker, man vil hjælpe. Også i ens forældre.

Man skal på en naturlig og hensynsfuld måde tilbyde sin hjælp, måske gøre det til et fælles projekt med forældrene. Og man skal selvfølgelig ikke "tage over", men snarere acceptere et vist forfald og nogle særheder.

Katrine Damm, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg er enig med Mai- Britt.

Prøv dig forsigtigt frem.
Spørg først, men stop, hvis de ikke ønsker hjælp.
Det er en delikat situation, og skulle nødigt ende med vrede over 'utidig indblanding' eller lignende.
Og så længe tingene ikke ligger på gulvet, er de jo sikre nok.

Marianne Jespersen

Hjælp er dejligt, hvis man selv bestemmer hvad man gerne vil have hjælp til. Ingen bryder sig om at blive administreret. Hvis du reelt vil hjælpe dine forældre så spørg hvad de gerne vil have hjælp til og så hjælp med det.

Katrine Damm, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar