Læserbrev
Læsetid: 1 min.

Brevkassen: Skal jeg tage med til Nørrebro Pride, selv om de deler folk op efter hudfarve?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Hvad gør man eksempelvis når man er fanget mellem at ville bakke op om Pride og tage modstand til menneskelig segregation
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Hvad gør man eksempelvis når man er fanget mellem at ville bakke op om Pride og tage modstand til menneskelig segregation

Mia Mottelson

Moderne Tider
15. august 2020

Jeg står i et tilbagevendende dilemma.

Nørrebro Pride-demonstrationen finder snart sted, og nu har organisatorerne sendt guidelines ud om, hvordan demoen skal fungere. Pride-demoen skal sætte fokus på og give plads til LGBTQ+ BIPoCs (Black/Indigenous/People of Colour), men dette skal ske gennem direkte adskillelse i demonstrationen på baggrund af hudfarve.

Mit dilemma er, at lige så meget som jeg støtter Pride og antiracisme (i enhver form), lige så meget er jeg imod menneskelig segregation (i enhver form) – og det er jeg, uanset hvem der fremlægger den.

Skal jeg tage med til Nørrebro Pride?

Svar I:

Det, jeg kan finde, er, at Nørrebro Pride sætter: »racialized queer/trans people at the centre«, så: »therefore we will always be at the front«.

I min bog er det ikke segregering. Det er at fremhæve en gruppe, som har nogle specifikke udfordringer, og sende et signal til omverden ved at gøre dem særligt synlige.

Sidste år valgte Copenhagen Pride for eksempel, at Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn skulle gå forrest i optoget for at skubbe til de politiske forhandlinger om at give personer under 18 år mulighed for at foretage juridisk kønsskifte. »Så kommer de til at have hele paraden – os alle sammen – i ryggen,« sagde forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen. Og det var da smukt sagt. Kan det give mening for dig at tænke sådan på det?

Selv deltager jeg altid i Priden, men går ikke med i optoget, da jeg ikke er LGBTQ+. Priden er min favorit byfest, men optoget er for LGBTQ+-personer. Vi kæmper sammen om retten til at være, hvem du er, og elske, hvem du vil, men når den sidste festlige drink med paraply er bundet, triller jeg jo hjem til min hvide heterotilværelse.

Du skal naturligvis da gøre præcis, som du har lyst til. Der er jo heldigvis alternativer. And I don’t wanna rain on your parade<3

– Anna von Sperling

Svar II:

Den gamle homobevægelse er i de senere år blevet udfordret af en ny generation af yngre queerpersoner, for hvem kampen for LGBTQ+-rettigheder er uløseligt forbundet med spørgsmål om race og etnicitet. Deres paroler og metoder er i høj grad inspireret af lignende bevægelser i USA, hvor visse demonstrationer også inddeles efter hudfarve.

Vi så noget lignende tidligere i år, da Black Lives Matter Denmark opfordrede hvide mennesker til at stå bagest ved en demonstration og fik forhindret en anden antiracistisk demonstration i Aalborg, fordi den var arrangeret af hvide mennesker.

Det er en tankegang, som tilskriver mennesker bestemte kvaliteter på baggrund af deres etnicitet.

Jeg forstår godt, du vægrer dig ved at underlægge dig sådan en inddeling. Nu er det bare sådan, at Nørrebro Pride virker til at gå meget op i at demonstrere på lige netop denne måde. Derfor skal du måske finde en anden demonstration at gå til, som du bedre kan se dig selv i? Det kan være nogle af de mange andre events, der finder sted under Copenhagen Pride i den kommende uge.

– Sebastian Abrahamsen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et spørgsmål
Skal vi se mennesker i hudfarve og Seksualitet eller ej ??
.
Vi for at vide, at et mennesker, er et mennesker.
Og dog, alligevel så skal vi se dem som om at de har en kollektiv opfattelse af verden og deres oplevelser ud fra deres farve og Seksualitet(identitetspolitik)

Therese Hagen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Dem det en gang handlede om en gang har nok vendt ryggen til hele dette virrvarr, de fleste i hvert fald. Og laver som f.eks. LGBAlliance 'LesbianGayBi', i England som nu får søster organisationer i andre lande.

Jan Kauffmann

Nej du skal ikke tage til den Pride, en begivenhed der opdeler folk paa den maade burde ingen tage til.
Skrevet af en Homoseksuel.

Ole Svendsen, Therese Hagen, Flemming Kjeldstrup, Mette Eskelund og Thomas Jørgensen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Nørrebro Pride og det yderste højre kan da i det mindste finde meningsfællesskab i at vores menneskelighed samt vores politiske rettigheder som borgere defineres af vores etniske afstamning. Måske har de bare misforstået hinanden?

Therese Hagen, Torbjørn Methmann, Jens Jensen, Mette Eskelund og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Du kan jo sagtens støtte antiracisme og lige rettigheder uanset seksualitet - uden at deltage. Men det kan godt blive lidt svært at være modstander af segregation, hvis du via din deltagelse indirekte viser din støtte til det.

Den nuværende opdeling efter etnicitet i paraden, skaber et "os-og-dem" internt i LBGTQ+ miljøet og det virker tåbeligt.

Det ville give mere mening, at alle LBGTQ+ gik i een fælles parade uanset hudfarve.
Det ville vise fællesskab: At LBGTQ+ deler et skæbnesfælleskab og står sammen - uanset hudfarve.

Desuden virker det tåbeligt, at Black-Lives-Matter fik stoppet en demonstration for farvedes rettigheder i Aalborg, fordi denne demonstration var arrangeret af hvide mennesker.

Det er da positivt, at man er modstander af diskrimination af minoriteter, uanset om man selv tilhører en minoritet eller ej.