Essay
Læsetid: 16 min.

Det her var min frygt: Hvis danske dyr blev smittet, ville vi aldrig slippe af med COVID-19

Virusforsker Anders Fomsgaards frygt blev til virkelighed, da minkene på en nordjysk minkfarm viste sig at været smittet med COVID-19. For hvor mennesker kan holde afstand og spritte hænder, kan dyr ikke lytte til myndighederne, og deres smitte er derfor umulig at kontrollere. Anders Fomsgaard fortæller historien om et mikroudbrud i Hjørring, som kunne være gået helt galt
»Man kan ikke være sikker på at kunne se på en mink, om den er syg af COVID-19. Ikke alle inficerede mink i Holland blev åbenbart syge af COVID-19, mens andre gjorde det, og nogle døde – faktisk ligesom blandt mennesker.« skriver Anders Formsgaard, professor i infektionsmedicin, Syddansk Universitet (SDU).

»Man kan ikke være sikker på at kunne se på en mink, om den er syg af COVID-19. Ikke alle inficerede mink i Holland blev åbenbart syge af COVID-19, mens andre gjorde det, og nogle døde – faktisk ligesom blandt mennesker.« skriver Anders Formsgaard, professor i infektionsmedicin, Syddansk Universitet (SDU).

Claus Bonnerup

Moderne Tider
8. august 2020

Det var blevet sommer, og folk holdt stadig afstand, færdedes udendørs, vaskede hænder og undgik store tætte langvarige forsamlinger, som kunne blive til ’superspreder-events’. Mange nød en snert af frihed i pausen mellem forårets grønne bakke af virussmitte og den anden bølge, nogle mener potentielt kunne komme. Og jo, betingelserne for mere smitte er der, fordi 98 procent af danskerne – og 94 procent af svenskerne – ikke er immune, og alle kunne derfor i princippet blive smittet når som helst. Virus er her endnu.

På verdensplan spreder COVID-19 sig hurtigere end nogensinde, siden pandemien brød ud. I slutningen af juni blev der på en enkelt dag, den dag telefonen ringede hos mig på Serum Instituttet, smittet 212.326 mennesker. Det var det højeste tal på en enkelt dag i verden, men den rekord blev hele tiden slået. Pandemien stiger stadig på verdensplan. Vi har netop rundet de 18 millioner smittede, og tallet stiger med over 250.000 om dagen.

Vi havde haft travlt i vores virusforskningslaboratorium på Statens Serum Institut, og trætheden var begyndt at melde sig. Der var mange ugentlige møder med alle mulige eksperter, møder om status, møder med Sundhedsstyrelsen, med Styrelsen for Patientsikkerhed, med Testcenter Danmark, som vores viruslaboratorie hjalp i gang med metoderne, møder om møder med udenlandske eksperter, møder med ECDC og WHO og møder med andre, der modellerede og regnede den ud.

Anders Fomsgaard

  • 64 år.
  • Overlæge dr.med.
  • Professor i infektionsmedicin Syddansk Universitet (SDU).
  • Leder af Virus Forskning & Udviklings Laboratoriet, Statens Serum Institut

Og så var der vores egen SARS-CoV-2-virusforskning i laboratoriet. Vi skulle sætte nye analyser op for levende og døde vira og for antistoffer og for neutraliserende antistoffer. Vi hjalp med blodbankernes antiserumbehandlinger med serum fra tidligere COVID-19-syge, som nu var raske og immune. Vi dyrkede vira i sikkerhedslaboratoriet og udviklede også en DNA-vaccine, som skulle testes i dyreforsøg. Og så var der vores sidste nye skrig i et samarbejde med dygtige genforskere fra Aalborg Universitet og venlige ansvarlige fonde: Genetiske metoder til bedre at kunne overvåge og følge virusfingeraftryk hos den enkelte smittede, i kommuner og i befolkningen. Vi forskere gjorde vores. Samfundet gjorde deres med de mange retningslinjer. Og alle holdt afstand og vaskede hænder og overvejede mundbind.

Det føltes, som om vi havde fået en lang COVID-19-pause, man kunne ligefrem få fornemmelsen af, at det var overstået herhjemme. Vi var faldet til ro og brokkede os over andre ting: politikerne på deres teaterscene Christiansborg, raceproblemer i Danmark, Trump, grøn omstilling til elbiler, der skal lades op hele tiden, hjorteplagen i Tisvilde med sygdomsbærende skovflåter helt ind på skovlegepladsen, arbejdsløshed og forbigående skidt økonomi, Britta og hendes børn, svenske bombemænd, musikidoler uden festivaler og den slags.

Men selv om vi havde pause med COVID-19 i Danmark, prøvede virus utrætteligt at genoplive sig selv i lommer i alle lande som små mikroudbrud, som vi måtte og skulle identificere, inddæmme og eliminere. Sådan gik det også her.

Selv sad jeg på mit arbejde og overvejede at flotte mig med en hel uges sommerferie, inden jeg ville blive nødt til at smide stresskortet. Måske Tyskland, tænkte jeg, da telefonen ringede.

Fra dyr til mennesker

Jeg havde vænnet mig til ikke at tage telefonen, men kun lytte beskeder, for den ringede konstant. Pressen ville vide alt muligt. Også ting, jeg selv godt kunne tænke mig at vide, men ikke vidste. Privatpersoner ville have råd, og andre forskere ville have os til at deltage i netop deres gode idé. Men jeg tog telefonen alligevel. Det var en skarpsindig læge fra Aalborg universitetshospital. Hun fortalte om en hel gruppe i Jylland, som alle var SARS-CoV-2-smittede og syge. Det var mange på en gang, nikkede jeg. »Et medlem blev testet først, fordi der var tilknytning til et plejehjem,« sagde lægen fra Aalborg.

Jo, det gav god mening at teste for virus af den grund, tænkte jeg. »Men et andet medlem var syg først,« tilføjede hun. Jeg kunne mærke, at min koncentration dalede som i starten på en roman med et stort og uoverskueligt persongalleri, men så kom pointen:

»og det andet familiemedlem har tæt tilknytning til en minkfarm på Hjørring-egnen«.

Hun holdt en lang kunstpause og ventede på effekten.

Den udeblev heller ikke. Jeg rettede mig op i stolen med et sæt. Min halvtomme lunkne kop kaffe med meget mælk væltede ud over mine meget vigtige papirer med tegninger af små mænd og dyr. Jeg havde lige brugt en masse tid på at sætte mig grundigt ind i COVID-19-smittede mink i Holland. Der var foreløbig 12 COVID-19-inficerede minkfarme ud af deres i alt 120. I Holland havde de besluttet at aflive minkene på de inficerede farme – og i øvrigt havde landet besluttet at afvikle hele deres minkindustri af dyreetiske grunde i 2024.

Selv om der ikke har været meddelelser om smitte fra mennesker til dyr og frem og tilbage mellem forskellige dyr og mennesker i for eksempel Kina, så havde jeg hele tiden frygtet, det ville ske. Coronavirus er en zoonotisk virus, som foruden mennesker kan finde frem til dyr og etablere et såkaldt dyrereservoir, som det vil være umuligt at kontrollere.

Dyr kan hverken holde afstand, vaske hænder eller lytte til myndighederne, og de udgør derved potentielt en konstant smittetrussel for mennesker. Jeg havde hele tiden frygtet, at når – ikke hvis – det skete, så ville vi aldrig kunne slippe af med COVID-19 igen, sygdommen ville være på planeten for altid. Det er det vanskelige med et reservoir.

Fra videnskabelige publikationer ved vi, hvilke dyr SARS-CoV-2 havde haft held til at smitte i forsøg: fritter, hamstere, katte (og tre tigre i New York Zoologiske have) og hunde (selv om de er ret svære at smitte), ja og så flagermus, hvorfra covidsmitten kom fra i Kina in the first place. Mus og rotter kan ikke smittes. Kyllinger, ænder og andre fugle kan heller ikke smittes med SARS-CoV-2. Og det kan grise og køer tilsyneladende heller ikke.

For anden gang i COVID-19-virusepandemien blev jeg nervøs og bekymret. At én kat eller én hund smittes, bekymrer mig ikke. De udgør ikke noget reservoir og ikke nogen fare, fordi de holder sig fra vilde dyr og en del mennesker. Men en flok på over 10.000 mink på ganske lidt plads, det er jeg bange eller bekymret for. Virus smitter i sådan et tilfælde let ligesom i en kæmpe flagermusflok, hvorfra SARS-CoV-1 og SARS-CoV-2 og MERS-CoV alle tre kom. SARS-1 skulle så lige en tur igennem en desmerkat, og MERS-virus skulle en tur igennem dromedarer inden menneskesmitten. Med SARS-2 har man ikke lige fundet mellemværten, men et skældyr (pangolin) eller måske direkte en flagermus er to gode bud. Coronavirus muterer hele tiden, og gennem en stor samling minkindivider kan der opstå mange spændende mutationer ned gennem smitterækken.

Ude i samfundet bliver coronavirus straffet, hvis den for eksempel bliver dødelig, for så dør virus også uden at have nået at smitte flere. I en flok bliver virus ikke straffet på samme måde. I en flok kan en eventuelt farlig virusvariant bare smitte den næste og den næste, og guderne må vide, hvilken viruspopulation der så kommer ud i den anden ende efter nogle uger eller måneders floksmitte?

Asger Ladefoged

En farligere virus eller måske det modsatte? En virusvariant, der er blevet adapteret til mink, men så netop ikke trives i mennesker længere? Eller en mere eller mindre smitsom virusvariant, men af samme farlighed? Eller ingen verdens ændring overhovedet? Men altså potentielt ubehageligt. I Holland så man heldigvis, at deres COVID-19-virus via mink ikke havde ændret egenskaber, efter hvad de kunne se. De så dog eksempler på mennesker, der havde smittet mink, og på, at mink havde smittet mennesker. Smitten kunne altså gå begge veje.

Efter overlægens nordjyske fortælling var mit helt store spørgsmål: Var nogle af minkene på farmen inficerede? Og hvis de var, hvordan var de så blevet smittet? Havde COVID-19-inficerede mink smittet gruppen af personer, der var tilknyttet farmen og plejehjemmet, eller var det omvendt? Ville man beslutte at aflive dyrene på en eventuelt inficeret minkfarm, hvis den var inficeret? Kunne flere af Danmarks minkfarme blive – eller måske allerede være – inficeret?

Vi fik aktiveret veterinærerne på Seruminstituttet, som er blevet et OneHealth institut med både dyr og mennesker, og gennem dem Fødevarestyrelsen. De er nogle, der rykker, det må jeg sige. De tog straks prøver fra minkene på, hvad der siden skulle blive kaldt Farm-1.

Den nye vært

Der findes i Danmark ca. 1227 minkfarme over hele landet, flest i Jylland, hver med måske 10.000 mink, og i april-maj får hver hun omkring seks hvalpe. Lige nu er der i Danmark måske omkring 13-17 millioner mink. Danmark er verdens største minkpelsproducent. Hannerne slås ned, når de har udført deres job: at befrugte hunnerne. Minkene skal af med pelsen i november, som først var om mange måneder. I Holland holdes minkene oftest indendørs, men i Danmark er de fleste udendørs. Et halvtag med store bure med mange mink anbragt på en græsplæne med et hegn omkring og fælder og sager, hvis nogen skulle smutte ud.

Man kan ikke være sikker på at kunne se på en mink, om den er syg af COVID-19. Ikke alle inficerede mink i Holland blev åbenbart syge af COVID-19, mens andre gjorde det, og nogle døde – faktisk ligesom blandt mennesker.

På nogle af de hollandske farme var der ingen døde mink, mens der på andre inficerede farme var omkring 10 procent døde. I Danmark diskuterede man, om det overhovedet var nødvendigt at slå minkbesætninger ned, hvis man altså fandt nogle inficerede? For mig var det dog ikke en rar tanke at have over 10.000 mink til at opformere SARS-CoV-2 som en stor virusfabrik, på et tidspunkt hvor vi havde banket virusforekomsten i bund.

Hvor mange virusfabrikker turde man leve med i Danmark eller i verden så tæt på mennesker og på wild life? Men hvis nu minkene ikke blev syge, og hvis nu man kunne indføre værnemidler og restriktioner og derved minimere risikoen for smitte fra farmdyr og ud i samfundet, kunne man så ikke bare lade de kostbare mink leve, til de skulle af med minkpelsen? Minkavlerne havde faktisk brugt generationer på at forædle og udvælge, hvilke dyr der skulle parres med hvilke for at få de flotteste pelse, noget der ville være umuligt lige at genetablere.

Der blev hurtigt foreslået restriktioner og værnemidler og procedurer for at hindre netop det. Og hvad ville det værste være, der kunne ske?

Minkene på Farm-1 var COVID-19-inficerede. Første screening af 30 minkindivider den 13. juni viste, at 29 var positive for virus. På et følgende besøg et par dage senere var 59 ud af 60 mink positive for virus, det var tæt på 100 procent af de undersøgte mink, hvilket kunne svare til i alt 11.000 mink på Farm-1. Den 17. juni besluttede regeringen ud fra et forsigtighedshensyn, at farmen skulle slås ned. Så dagen efter blev alle 11.000 mink på Farm-1 gasset i store containere med hjælp fra hjemmeværnet.

Robin Utrecht

Det mindede mig om filmen Outbreak og den gang i 1990, da jeg boede i Washington og forskede i hiv-virus, og alle vores forsøgsaber blev gasset, og dyrebygningen jævnet med jorden af militæret på grund af en ny og mærkelig zoonotisk ebolavirus fra dyr i Asien, der var kommet til byen med aber.

Nu beskrev og bestemte vi i laboratoriet den 30.000 nukleotider lange gensekvens af COVID-19-virus fra minkene fra minkfarmen, fra gruppen af personer tæt på minkene, fra de syge beboere og plejere fra et nærliggende plejehjem og fra et udbrud af over tredive bekræftede tilfælde (per 14. juni) i kommunen og fra nu i alt 34 COVID-19-positive i Nordjylland mod 0 i uge 23.

Det tal skulle vise sig at stige, og både nogle skoler og plejehjem blev midlertidigt lukket. Minkenes SARS-CoV-2-virus havde lidt forskellige mutationer, som udtryk for at COVID-19-smitten  havde stået på i flokken i et stykke tid. Men to mutationer i to gener af betydning for infektion og smitte gik igen hos dem alle sammen. Det kunne tyde på to såkaldte adaptationsmutationer. Adaptationsmutationerne er udtryk for, at virus pludselig trives og smitter bedre blandt mink. Den utilpassede virus tilpasser sig sin nye vært – mink.

Hvor kom det fra?

Samme genetiske fingeraftryk som i minkene kunne findes i gruppen af personer tæt tilknyttet minkene, hos plejehjemsbeboere og dets plejere og hos andre COVID-19-positive i kommunen, der tilsyneladende ikke havde tilknytning til hverken mink eller plejehjemmet. De var alle del af den samme smittekæde. Var denne virusvariant måske mindre farlig? Det var der ikke noget, der tydede på, idet tre plejehjemsbeboere hurtigt blev indlagt, og én døde, hvilket desværre er det, COVID-19 indimellem medfører.

Rygtet bredte sig, at det kunne dreje sig om smitte fra Sverige, fordi færgen Frederikshavn-Göteborg havde sejlet hele tiden i perioden. Smitten skulle så komme fra Sverige med alle deres COVID-19-problemer. Men gensekvenserne viste, at virus ikke var svensk, men snarere dansk. Virus var ikke tydeligt fra nogen andre europæiske lande – og dermed ikke fra Holland – selv om der måske var en lille lighed med italienske virusgener som udtryk for, at den del af Danmark, i lighed med andre, oprindeligt var inficeret via personer hjemvendt fra skiferier i Italien. Dette kunne vi se ved sammenligning med virusgensekvenser i de internationale databaser, og vi kunne mane rygtet om en svensk smitte til jorden med den nye genetiske viden.

Et andet forslag var, om den tilsyneladende nye SARS-CoV-2-variant i Nordjylland måske kunne stamme fra de COVID-19-positive passagerer fra et pakistansk fly i Kastrup, hvis virusgensekvenserne ikke var typisk europæiske. Nogen uden for Europa havde måske arbejdet på Farm-1. Vi fik mulighed for at sekvensere virus fra nogle smittede fra flyet, og så sammenlignede vi dem med vores virussekvenser fra minkene og udbruddet og med flere COVID-19-gensekvenser fra smittede i Pakistan. Her kunne vi se, at virus i disse personer var meget forskellige fra minkfarm-1-sekvenserne, så smitten stammede heller ikke fra lande uden for Europa – især ikke fra Pakistan.

Genetiske facts.

Vi sammenlignede også med vores nu over 1.700 sekvenserede COVID-19-virus fra smittede i Danmark, og nåede frem til, at minksekvenserne lignede den danske virusvariant, vi havde kendt siden marts, og som vi i Danmark havde smittet hinanden med, efter at grænserne blev lukket. Samme fænomen kunne vi se i Sverige, Tyskland, Italien, USA og så videre. Landespecifikke grupper af SARS-CoV-2-virusvarianter, kaldte vi fænomenet. Så den virus på Hjørring-egnen var mest af alt en videreudvikling af den typiske danske virusvariant. Det meste af den genetiske videreudvikling kunne være sket på vej igennem de mange smittede mink på Farm-1.

Flere data tyder på, at smitten i minkene må have stået på i et stykke tid, før det blev opdaget. Ifølge hollænderne tager det flere uger, før 90 procent af minkene i en flok bliver antistofpositive. Det tager få uger at smitte flokken med virus, men antistofferne dannes langsommere – typisk to-tre uger senere, end virus kan påvises, i hvert fald hos smittede mennesker.

Det kunne passe med, at over 90 procent af minkene også var antistofpositive på Farm-1, og at stort set alle 11.000 mink allerede var virussmittet fra mink til mink, da de blev opdaget og testet. At smitten i minkene havde stået på noget tid, kunne vi også se af den diversitet af de virusgensekvenser, dyrene havde, og som typisk tager tid at etablere ved spontane mutationer, der opstår over tid, efterhånden som smitten spredes blandt de mange mink.

På en farm i Holland er mink blevet aflivet, efter at flere af dyrerne er blevet testet positive for SARS-CoV-2-virus.

På en farm i Holland er mink blevet aflivet, efter at flere af dyrerne er blevet testet positive for SARS-CoV-2-virus.

ROB ENGELAAR

Variationen i virus blandt de 11.000 mink, der var smittet på måske tre-fire-fem uger, dannede en speciel sværm – eller gruppe af virus – som adskilte sig en smule fra sværmen af de i alt cirka 11.000 smittede danskere, der blev smittet over fire måneder fra februar til nu. Minkenes COVID-19-virussværm havde alle to særlige mutationer, som vi ikke havde set før blandt smittede danskere. Måske var de såkaldte adaptationsmutationer opstået i minkene?

Tidsmæssigt kunne det godt passe med, at minkene var smittet, før gruppen af personer tæt på minkene blev det. Og det kunne forklare, hvorfor de to minkmutationer efterfølgende kunne findes i den smittede gruppe af mennesker tæt på minkene. Men af hvem eller hvordan var minkene så oprindeligt smittet? Efter al sandsynlighed fra et menneske, der udskilte virus.

Smittede minkene så hinanden eller mennesker fra virusholdig indtørret afføring, der hvirvlede rundt eller med udåndingsluftens små dråber? Man kunne påvise virus i luftfiltre op til en meter fra minkene, men ikke efter to meter. Måske var det mest snude til snude-smitte blandt minkene, for de kunne faktisk nå hinanden i de tætstillede bure. Vi arbejdede stadig på mere præcist at vise, hvilken vej smitten er sket, og dette blev hypotesen.

Smitten spredte sig hurtigt

Den 15. juni kom beskeden, at en af de smittede med tilknytning til plejehjemmet også havde en minkfarm nogle kilometer øst for Farm-1. Det blev så til Farm-2. Cirka 30 mink blev screenet, og vi fandt én smittet ud af de 30. Tre dage efter, da man tog opfølgende prøver fra yderligere 60 mink, var alle 60 nu viruspositive. Altså en hurtig smitte i en hel ny flok. Det kan måske forklares ved, at minkene på Farm-2 blev smittet med den allerede minkadapterede COVID-19-virusvariant, der nu var specialdesignet til effektivt at smitte mink.

Vores virusgenetiske undersøgelser viste nemlig, at minkene på Farm-2 var smittet med COVID-19-virus fra Farm-1. Flere mink havde denne gang haft tegn på lungebetændelse, og ti mink var døde på få dage. Efter mange undersøgelser og overvejelser besluttede myndighederne også at aflive alle mink på Farm-2 med hjælp fra Beredskabet og hjemmeværnet.

Det voksende mikroudbrud var bekymrende. Det var nu rykket vestpå, og spørgsmålet var, om smittekæden ville sprede sig ud af området? Mange var i forvejen bekymret over smitte ved store forsamlinger, hvor mennesker stod tæt sammen i længere tid, og en professor fra Aarhus forklarede i tv, at han var bekymret over de større fester i området, som han mente kunne udgøre potentielle supersprederevents.

Nu var antallet af smittede mennesker i Nordjylland oppe på 47 personer, på et tidspunkt, hvor epidemien I Danmark ellers var i bund med kun 17 indlagte på alle landets hospitaler. Det var det laveste antal siden 13. marts.

Der kører en bus fra Nordjylland hele vejen til Bornholm med flere stop undervejs. Et par passagerer blev samlet op i Frederikshavn, og da de fem dage senere kom tilbage fra bornholmerturen, var flere passagerer smittet, og der kom et mikroudbrud i Års i Vesthimmerlands kommune, fordi de fleste af passagererne kom derfra. De havde ellers ikke haft nogen COVID-19-tilfælde siden 5. maj. Vores genanalyser af virus sagde: Alle var del af den samme smittekæde fra Nordjylland, som var relateret til minkene. Så nu havde vi en spredning af den nordjyske virusvariant til en håndfuld smittede på Bornholm. Heldigvis har vi ikke set en yderligere stigning i antallet af smittede der.

Efter udbruddene på Farm-1 og Farm-2 besluttede man at screene 125 tilfældige minkfarme i Danmark for COVID-19. Man fandt heldigvis ingen viruspositive. Der var styr på det, håbede vi. Men så ringede telefonen – igen. 500 meter fra Farm-1 havde man fundet syge mink, forklarede min veterinærkollega. Den 30. juni screenede man Farm-3 for en sikkerheds skyld. 20 ud af de 30 blodprøver indeholdt antistoffer mod COVID-19, og svælgprøver fra minkene var alle viruspositive. Fem syge mink var døde. På den igen, og vores genetiske karakterisering af virus sagde: samme virusvariant som Farm-1, den nordjyske covidvariant. Kommunen fik også hurtigt og effektivt hindret yderligere spredning fra Farm-3.

Så hele COVID-19-smitten i udbruddet stammede muligvis fra mennesker smittet med en typisk dansk SARS-CoV-2-virus, som smittede minkene på Farm-1, som derefter muterede virus til en ny virussværm, som smittede tilbage til menneskerne – nemlig gruppen af personer tæt på Farm-1 og et plejehjem.

Herfra blev også andre personer i nærområdet smittet, og via smittede mennesker blev minkene på Farm-2 og Farm-3 smittede. En lang smittekæde, som vi kunne følge genetisk helt til Bornholm. Takket være en hurtig, unik og kæmpe indsats af de nordjyske kommuner, guidet af vores nye ’genetisk epidemiologi’ og mange eksperter, blev udbruddet hurtigt inddæmmet, og nu er smitten og udbruddet fra minkene fra Hjørring banket ned igen.

Men det er næppe sidste gang, vi får truende mikroudbrud. I stedet for en anden bølge eller tsunami til efteråret tegner der sig et billede af flere små mikro- eller makroudbrud. Det vil måske i stedet være som mange små brande. Brande, der hurtigt skal opsnappes og identificeres, udredes også med hjælp fra nye genetiske metoder, smittede, der skal isoleres, kontakter, der skal opspores, brande, der skal slukkes, så de netop ikke bliver en stor brand eller bølge. Måske skal også kontakternes kontakter testes i genstridige tilfælde, så smittekæderne bliver brudt mere effektivt.

Her er vi nu. I foråret bankede Danmark det begyndende store udbrud ned med hammeren. Nu danser vi rundt på gløderne af små mikroudbrudsbrande som dette. Det tænker jeg, at sommeren nok vil gå med. Hammeren og dansen.

 

Serie

Minkskandalen

17 millioner mink skal aflives, sagde regeringen – muligvis inden den havde lovhjemmel til at beordre det. Inden den såkaldte cluster 5-mutation dukkede op blandt de danske mink, var Danmark langt mere tilbageholden med at kræve de superspredende pelsdyr aflivet end andre lande. I denne serie finder du både afsløringer om myndighedernes håndtering af udbruddene og baggrundsartikler om det store minkmysterium.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det problem er der en nem løsning på. Altså nem for de af os, der finder sammenstuvning og opdræt af dyr i bure for en skændsel for vores samfund, som kalder sig civiliseret, selvom vi behandler dyr og naturen omkring os helt uden respekt. Så løsningen: luk og forbyd alle dyreopdræt, der ikke foregår i det fri, hvor dyrene kan udfolde sig i deres naturlige levemønstre.

Ole Svendsen, John Poulsen, Carsten Wienholtz, Jacob O, Henriette Bøhne, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Luiza Labouriau, erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, uffe hellum, Else Marie Arevad, Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Gitte Loeyche, Erik Nielsen, Ole Frank, Dorte Nielsen, Arne Albatros Olsen, Jens Ole Mortensen, Peter Mikkelsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Al den stund fokus ligger på COV19 er fokus fra MRSA og spredning fuldstændigt af bordet. Tæt på 90 % af alle svinehold i DK er inficeret med bakterier bærende disse vektorer. Omk. 80% af disse vektorer bærer resistens for mere end 4 antibiotika. Alligevel bliver Dansk landbrug ved med at eksportere levende dyr i stort antal ( ca. 15 mill. 2019). Ud over eksporten så spredes 30 mill. ton gylle i DK, ud på vor marker hvert år, indeholdende forskellige varianter af resistente bakterier samt ikke nedbrudt antibiotika. I hvor vel COV19 ikke er for sjov er overførsel af resistens imellem forskellige arter af patogene bakterier af et helt andet potentiale.

Ole Svendsen, John Poulsen, Trond Meiring, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Henning Haugaard, Alvin Jensen, Carsten Munk, Erik Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Æv, Information.

Jeg savner allerede tiden da alt corona relateret ikke blev gemt bag en betalingsmur.

Werner Funder

Det er alsammen ubehagelig læsning. Hvornår får vi en national cost-benefit økonomi, hvor udgifterne til sygehusvæsen og miljø forholder sig til landbrugets indtægter ved bur-dyr? Hvor kan landbruget ikke producerer grønne fødevarer til danskerne, så vi undgår de absurde import produkter, der findes i supermarkederne. Produkter, der ligeså vel kunne dyrkes herhjemme, hvis man slap af med det, der nu viser sig at være smittespredere og sygdomsskabende. Noget, man har vist længe, men lukket øjnene for. Nu er det alvor.

Ole Svendsen, Jacob O, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen og Luiza Labouriau anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Hvis man har set en minkfarm, vil man aldrig købe en minkpels. Forbyd opdræt af pelsdyr!

Ole Svendsen, Ole Frank, Jacob O, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Arendal, Luiza Labouriau, erik pedersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen 09. august, 2020 - 15:40:
"Jeg savner allerede tiden da alt corona relateret ikke blev gemt bag en betalingsmur."

Thomas,
det findes der en meget enkelt løsning på..... ;-)

Ole Svendsen, erik pedersen og Sten Mortensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

WF; cost-benefit analyse er det helt rigtige værktøj her. Dette værktøj burde bruges mange andre steder, ved brug af plastik, kemikalier, integrationsomkostninger, arbejdsprøvninger etc.

Thomas Andersen

Hæh, det ved jeg Erik :)

Der er bare ikke lige luft i budgettet til et abonnement for at støtte avisen (og nå ja, har haft abonnement en gang, der var bare for mange dage, hvor den aldrig belv åbnet - elsker ellers at sidde med en avis), så jeg nøjes med gratis nyheder.

Skulle bare lige brokke mig. Jeg har nemlig nydt at kunne læse noget andet end DR og TV2 (læs: Ritzau) her under corona tiden.