Læsetid: 8 min.

Det handler om at rejse sig op med frygten i lommen og gøre noget

Sara slutter fred med fremtiden. Sara Mering har undersøgt sin frygt for klimakrisen, internettet, psykisk sårbarhed, magt og penge. Nu mangler hun at finde ud af, hvordan hendes generation skaber forandring. Svaret, tror hun, skal findes i fællesskaberne
»Jeg er ikke bange for, om min generation, kommer til at handle. Virkelig ikke. Jeg tror på os. Jeg mærker en styrke hos os,« skriver Sara Mering.

»Jeg er ikke bange for, om min generation, kommer til at handle. Virkelig ikke. Jeg tror på os. Jeg mærker en styrke hos os,« skriver Sara Mering.

Sarah Hartvigsen Juncker

8. august 2020

Hvad så nu?

Vi er nu nået til det sidste kapitel i mit forsøg på at blive bedre venner med fremtiden. Gennem det seneste halve år har jeg undersøgt nogle af de store udfordringer, som min generation står over for – og jeg har skrevet om dem den sidste måneds tid. Men undervejs er der også dukket nye op. En pandemi og et vigtigt, men krævende opgør med undertrykkelse og racisme.

Her til sidst skal det ikke handle om et emne, jeg er bange for. Det skal handle om at rejse sig op med frygten i lommen og gøre noget. Det skal handle om forandring.

Det meste af det, jeg frygter for fremtiden, er allerede en del af nutiden. Klimaforandringerne er i gang. Masseovervågning og dataindsamling er allerede opfundet og implementeret dybt i min hverdag. Den stigende psykiske sårbarhed findes. Magten og pengene er blevet bundet sammen i store, problematiske systemer.

Nu er spørgsmålet i stedet, hvor stort alt dette vokser sig, og hvor meget min generation kan nå at ændre på.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Kurt Nielsen
Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Den Socialdemokratiske velfærdsstat bygger på medmenneskelighed, fællesskab og andelsbevægelse, mens Venstre & Co's forsikringssamfund bygger på angst, frygt og den stærkes magt over de mindre ressourcefulde.

Hvilken vej du så synes det skal gå har du således indflydelse på i stemmeboksen. Mindst 80% af befolkningen vil være bedst tjent med en rød regering. Det kan derfor undre, at rød blok ikke har mindst 80% af stemmerne. Nogen i den danske befolkning må således være blevet manipuleret til at stemme imod deres eget bedste.

Jan Weber Fritsbøger og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Ole jakob Dueholm Bech

Jeg troede ellers, at andelsbevægelsen var en del af Venstres historiske bagage. Jeg tror ikke, at den har noget med Socialdemokratiet og velfærdsstatsideologien at gøre.

Hej Sara. Mange tak for en rigtig god artikel serie! Jeg synes dine valg af emner er absolut relevante, og det har været meget indsigtsgivende og har skabt eftertænksomhed. Specielt synes jeg der rundes eminent af med erkendelsen af, at man nogen gange må udvikle et konstaterende forhold til frygten for at komme videre, og så det vigtige, at man ikke kan tage det hele på sig! At sørge for ikke at brænde ud er en vigtig del af selvomsorg! God vind ind i fremtiden til dig.

Steffen Gliese og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Jeppe jeg er enig lige bortset fra at socialdemokraterne har glemt hvem de er, og desværre bakker op om det meste af højrefløjens projekt, i dag er S desværre et borgerligt parti med vækst som hovedmålet med deres aktivitet, klimaet og omsorgen for de svage er blevet sekundære, de markedsfører den borgerlige løgn om at virksomhedernes indtjening er vigtig og gavner alle.

Steffen Gliese

Demokrati er ikke valg, demokrati er deltagelse i udviklingen af samfundet igennem partier og andre organisationer. Man kan ikke have et folkestyre, hvis folket ikke styrer.
Det er dejligt at læse denne erkendelsesrejse for et reflekteret ungt menneske. Ingen kan ganske rigtigt gøre det hele, hvis det skal gøres grundigt nok, så man må, som vi i et lille land ved så godt, specialisere sig i forventningen om, at andre også gør det på andre områder.
Mht. kooperationen, så blev den overtaget af arbejderbevægelsen under netop navnet 'Bevægelsen', der kom til at omfatte brugsforeninger i byerne, boligforeningerne og en række medarbejderejede virksomheder, hvoraf flagskibene i længden ikke holdt, men hvor man kan se, at de begynder at opstå igen indenfor mange områder.