Læsetid: 8 min.

Efter Hegel kan vi ikke slippe af med historien

De lykkelige tider er historiebøgernes blanke sider, sagde Hegel. For historien er i modsætning til naturen ikke en cyklisk gentagelse af sig selv, men en tumultarisk stræben efter menneskenes fælles frihed gennem hasarderede og uforudsigelige forandringsprocesser
De lykkelige tider er historiebøgernes blanke sider, sagde Hegel. For historien er i modsætning til naturen ikke en cyklisk gentagelse af sig selv, men en tumultarisk stræben efter menneskenes fælles frihed gennem hasarderede og uforudsigelige forandringsprocesser

Sofie Holm Larsen

8. august 2020

»Filosofiens opgave er at begribe det, der er, for det, der er, er fornuften. Hvad individet angår, er enhver uanset hvad barn af sin tid; således er også filosofien sin egen tid fattet i tanker. Det er ligeså tåbeligt at bilde sig ind, at nogen filosofi kan hæve sig over sin samtidige verden som det ville være at tro, at et individ kunne springe sin egen tid over«.

– fra Forordet til Retsfilosofien

Har man sagt ’Hegel’, har man også sagt ’ånd’, ’dialektik’ og ’idealisme’. For at forstå, hvordan historien så kommer ind i billedet, og hvilken central plads det historiske indtager i G.W.F. Hegels tænkning, må vi gå omvejen ad en velkomstdrink fra det gamle Grækenland.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Pietro Cini
  • Anders Olesen
  • Stig Bøg
  • Ervin Lazar
  • Kurt Nielsen
Trond Meiring, Pietro Cini, Anders Olesen, Stig Bøg, Ervin Lazar og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lillian Larsen

De første år i skolen handlede historie om stenalder, bronzealder og jernalder. Om dagligdagen, hvordan man levede, spiste, gik klædt og boede.
Det må være de lykkelige tider.
Det var spændende.
Så begyndte historie at handle om helte, konger, krige, magt og politiske intriger.
Og vi skulle høres i det.
Det sagde mig intet. Jeg kom til at hade faget.

Mikael Andersen

Romerriget var på sit højeste i jernalderen Lillan. Vold og krige har altid været en del af menneskets historie.

Ole jakob Dueholm Bech og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Leopold von Ranke er ellers i høj kurs, ligeså vel som empiri tæller meget i historiefaget.

Det kan være svært, at bestemme retningen af alle mulige historiske fænomener, om end historien har retning som sådan jf. Hegel.

Henrik Petersen

Også Hegel skal forstås ud fra hans samtid. Hegels ide om, at selve vores forståelseshorisont ikke er evig og uforanderlig, men derimod noget, som er i konstant bevægelse er en revolution. Han skrev i virkeligheden en kritik af Kant, hvis forståelseshorisont var konstant.

Det er, som der her skrives, svært at forestille sig, at vi skulle vende tilbage til Kants verdensbillede.

Henrik Petersen: Jeg har kun et overfladisk kendskab til Kant og dennes moralfilosofi. Men mht. moral så finder jeg ud fra mit begrænsede kendskab alligevel, at nogle ting angående moral må og skal måles ud fra en konstant målestok. F.eks. mente Kant, at andre mennesker ikke må tjene som et middel for ens egne mål. Og deri havde han jo ret.

Men samtidig er det naturligvis som Hegel sige, at enhver målestok er historisk betinget. Men Hegel tøjføjer jo ganske meget mere gennem den dialektiske tilgang har anlægger. Historie er bevægelse og ting udvikles af modsætningerne

Men tingene kan vel heller ikke blive så relative, at vi fraskriver os alle absolutter. Jeg tror, at i en verden hvor intet er absolut, da mistes orienteringen nemt, og dog har det vist sig, at så meget mere end vi forstillede os relativt er det