Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Ole Michael Jensen var sømand i sjælen – selv da sejlerlivet blev uforeneligt med familielivet

Han elskede friheden ved at sejle, men Ole Michael Jensen kunne ikke gøre noget halvt. Så da han blev far, gik han i land. Historierne fra havet fortalte han dog igen og igen
Han elskede friheden ved at sejle, men Ole Michael Jensen kunne ikke gøre noget halvt. 
Så da han blev far, gik han i land. Historierne fra havet fortalte han dog igen og igen

Privatfoto

15. august 2020

Når Ole Michael Jensen var i gang med at plante træer eller male et plankeværk, placerede han altid en stol lige i nærheden. Ofte en tung havestol med højt ryglæn og armlæn. Når han var færdig, eller bare halvt færdig, satte han sig i den og kiggede på sit arbejde. Der kunne han sidde længe og nyde det, han havde skabt.

For Ole Michael Jensen var en livsnyder, og allerhelst ville han nyde tingene sammen med andre.

Det gjaldt alt fra historiske monumenter rundtom i Europa til en kop kaffe. Når hans kone, Bodil Petersen, kom hjem fra arbejde, stod han ofte klar med to kopper, og så satte de sig tit et nyt sted i haven, afhængigt af hvor solens stråler ramte.

I 1984 mødte de to hinanden på et værtshus i Esbjerg. Han var 28, og hun var 24. På det tidspunkt sejlede Ole Michael Jensen med Søværnets inspektionsskibe og var i gang med at uddanne sig til styrmand. Han elskede livet på havet, følelsen af at være helt fri. Alle dage var forskellige, og alle steder, skibet besøgte, var forskellige.

Ole Michael Jensen

  • Født den 18. august 1956 i Torsted ved Horsens og opvokset i Esbjerg.
  • Uddannet sætteskipper, styrmand og erhvervsdykker.
  • Efterlader sig sin mor, sin kone, sine tre børn og to børnebørn, som siden er kommet til.
  • Død den 8. maj 2018 i Esbjerg.

Ole Michael Jensen fortalte mange historier fra sin tid som sømand. Så sad han ofte lidt tilbagelænet med armene foldet over den store mave, og hvis han blev meget begejstret, skød han sin krop fremover, klaskede hænderne i bordet og grinte. Andre gange kunne han kigge lidt fjernt ud i luften, som om han så det hele for sig.

En af de historier, han fortalte sine tre børn igen og igen, var historien om, at han som 17-årig matros faldt gennem en åben luge på dækket og ned i lasten. Han brækkede nakken, blev lam i højre side og erklæret 76 procent invalid. Men helt mirakuløst kom han sig efter hård genoptræning.

Oplevelsen sad dybt i ham, og når han kom løbende ned af trappen i hjemmet, mens han sang »In Dublin’s fair city, where the girls are so pretty« for at sætte sig ved klaveret og begynde at spille, kunne han pludselig udbryde: »Ah, det er også de fingre.« Fingrene på den venstre hånd var mærket af ulykken og gjorde, at han ikke kunne spille så hurtigt, som han gerne ville.

Sømand og familiefar

Det var på havet, Ole Michael Jensen havde det allerbedst. Derfor fortsatte han også med at sejle, efter at han og Bodil Petersen fik deres to første børn. I 1988, da nummer to, Jakob, var to måneder, tog Ole Michael Jensen afsted på en seks en halv måneders sejlads, men det var ikke let at være langt væk. Hvad hvis en af børnene faldt ned ad trappen? Hvis Bodil kørte galt? Hvis huset brændte?

Bekymringerne fyldte, og sejlerlivet blev uforeneligt med familielivet. I 1990 holdt Ole Michael Jensen op med at sejle og fik job som havneassistent på Esbjerg Havn. Nu var han fuldt ud far og lavede alt med sine tre børn – men sømand blev han ved med at være langt ind i sjælen, og gennem årene længtes han altid efter friheden til søs.

»At rejse er at leve,« sagde han ofte og citerede H.C. Andersen, og når sommeren nærmede sig, begyndte han altid at drømme om at rejse ud med familien.

Og så tog de afsted. Med telt rundt i hele Europa, og altid til campingpladser med swimmingpool, for Ole Michael Jensen og de tre børn var vandhunde. Og han ville se alle seværdighederne i området – museer, kirker, katedraler. Selv i 30-35 graders varme tog han familien med på tur.

Der var ikke noget, Ole Michael Jensen ikke gjorde, hvis han havde lyst til det. Han skrev digte, malede, spillede musik, fotograferede og gik på jagt. Han spillede lotto og drømte om at blive millionær, for hvis han var rig, behøvede han ikke arbejde, og så ville han kunne gøre lige det, han ville, når han ville.

Interesseret i alt

Ole Michael Jensen vidste noget om alt, for alt interesserede ham. Religion, politik, filosofi, kunst, sport. Han elskede at lære nyt, og på Facebook kunne han bruge lang tid på at diskutere kunst og livsfilosofiske spørgsmål.

Han havde ikke noget behov for at være i centrum, men alligevel endte han der altid. Hans interesse i menneskene omkring ham, hans viden og videbegærlighed betød, at folk altid gerne ville tale med ham. Ole Michael Jensen kunne sidde stille og lytte i lang tid, og pludselig kunne han blive så grebet af en samtale, at man ikke kunne høre andre end ham.

Ole Michael Jensen kaldte sig selv nostalgiker, for selv om han levede i nuet, levede han også meget i fortiden. Han tog alle oplevelser med sig og huskede alt. Derfor kunne han også blive melankolsk, når alting stod lidt stille, og dagene ikke var udfyldt af rejser, ture eller besøg hos børnene. Så kunne han sidde i stolen i haven og kigge ud over den store grund og bare gå lidt i stå. Ofte ville han reflektere over meningen med livet, mens han sad der.

Som 61-årig døde Ole Michael Jensen af kræft. Han var ikke bange for at dø, sagde han kort inden – det havde han jo næsten prøvet, da han faldt ned i skibslasten som ung. Men klar til at dø, det var han ikke. Han var en livsnyder, og han kunne ikke få nok af livet.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Mads Greve Haaning
  • Randi Christiansen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Steen K Petersen, Mads Greve Haaning, Randi Christiansen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu