Et nyt kapitel i basketstjernen LeBron James’ kamp mod »bumsen« Donald Trump

Stephen Jackson sad i sofaen i sin stue den 25. maj, da det begyndte at strømme ind med beskeder på hans telefon.
»Har du set, hvad de har gjort ved din tvilling?« lød en af dem.
Og Jackson, der har en fortid på NBA-holdet San Antonio Spurs, vidste øjeblikkeligt, hvad det betød.
Det betød, at der var sket noget slemt med George Floyd.
Jackson og Floyd var nemlig nære venner, og samtidig lignede de hinanden så meget, at de i spøg kaldte hinanden for tvillinger.
Begge med høje, muskuløse og atletiske skikkelser. Og begge med flair for spillet, der handler om at putte den orange bold i den højtsiddende kurv. Ja, faktisk blev George Floyd i sine unge dage rekrutteret til at spille basketball for et universitetshold i Florida.
Talentet rakte imidlertid ikke hele vejen til NBA. I stedet endte han sit liv under knæet på en hvid betjent i Minneapolis.
Men når Stephen Jackson ser billederne af sin døde ven på asfalten, ser han sig selv.
»Det kunne have været mig,« har han udtalt til BBC Sport.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Skøn artikel
"»Det burde være under enhver siddende amerikansk præsidents værdighed at sende racistiske stikpiller af sted mod Don Lemon og LeBron James. Og samtidig kun have venlige ord til diktatorer som Putin, Kim og Duterte.«"
Ikke at forglemme Xi, som NBA selvfølgelig selv er nødt til at holde sig på god fod med, og hvor man af hensyn til profitten har tiet om brud på menneskerettigheder i Kina. Men ih jo, jeg er da sikker på at LeBron James nok kommer til at vinde nogle billige point. Og så kan Trump anklage NBA for at være i lommen på Kina - uagtet at han altså selv har prist Xi til skyerne og privat har støttet op om koncentrationslejrene i Xinjiang.
Men bevares - LeBron James skal da nok blive inviteret ind i studiet på CNN og MSNBC. Det skal jo nok overbevise Trumps støtter og tvivlere...
Bjørn Pedersen@ Hvad er det, du vil sige med din kommentar?
@Peter Mikkelsen
At LeBron James næppe får anden følgeskare end de amerikanere, der allerede var imod Trump og at NBA stjernerne ikke er markant forskellige fra Trump selv når det kommer til at støtte op om undertrykkelse, så længe der er penge i det. Og at den amerikanske opinion næppe ser noget problem deri, for de er jo vant til at er man rig og/eller berømt, så har man ret. Gør ingen forskel om man hedder Trump eller James, om man støtter de"rigtige" diktaturer, eller de forkerte, så længe man kan fyre den rigtige, overfladiske, ubetydelige frase af i medierne, der sikrer at der ikke blir rørt ved overklassens økonomiske og kulturelle status quo.